De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Dalai Lama
    98,95 - 123,95 kr.

    Bag alle Dalai Lamas metoder og teknikker findes et sæt grundlæggende trosforestillinger: en tro på alle menneskers fundamentale venlighed og godhed, en tro på mildhedens politik, og en følelse af fællesskab med alle levende væsner.Hans tanker er ikke baseret på blind tro eller religiøse dogmer, men derimod på sunde ræsonnementer og direkte erfaring. Hans forståelse af menneskets sind og adfærd er grundet på et livslangt studium. Hans anskuelser er rodfæstet i en tradition, som daterer sig mere end 2500 år tilbage, men alligevel afstemt af sund fornuft og dyb indsigt i moderne problemer. Hans enestående position som verdensberømthed har givet ham mulighed for at rejse jorden rundt adskillige gange, konfrontere sig med mange forskellige kulturer og folk samt udveksle tanker med topvidenskabsmænd og religiøse og politiske ledere. Resultatet heraf er en tilgang til menneskelige problemer, som på en gang er vis, optimistisk og realistisk.I Kunsten at leve lykkeligt præsenteres Dalai Lamas synspunkter i en form, der henvender sig til et vestligt publikum. Howard C. Cutler har samlet lange uddrag fra Dalai Lamas offentlige undervisning og referater fra sine private samtaler med tibetanernes åndelige overhoved til en inspirerende bog.

  • Spar 15%
    af Claus Meyer
    120,95 - 338,95 kr.

    I "Meyers bageskole" kan både nybegynderen og den mere øvede hjemmebager være med. Bogen tager udgangspunkt i få grunddeje, der danner basis for de ca. 70 opskrifter, der spænder fra croissant over rugbrød til sprøde hvedebrød.Bogen henvender sig til dem, der bare gerne vil hurtigt i gang med at bage, men der er også masser af ekstra at hente for bagenørderne, der gerne vil vide, hvorfor surdejen skal have mindst lige så meget opmærksomhed som en krævende elskerinde, og hvor lange glutenstrenge egentlig kan blive. Opskrifterne er udviklet i tæt samarbejde med de dygtige fagfolk i Meyers bagerier, der hver dag beskæftiger sig med dej og bagning og svarer på spørgsmål fra folk, der har kvaler med surdejen derhjemme eller ikke kan få brødet til at hæve, som det skal. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • af Yotam Ottolenghi & Sami Tamimi
    120,95 - 368,95 kr.

    I "Jerusalem" får du et glimt ind i et skatkammer af opskrifter - både det helt traditionelle middelhavskøkken og moderne versioner af kendte klassiskere, lokale specialiteter og nye retter inspireret af byens alsidighed. Fx opskrifter på falafel, tabouleh, risotto og shawarma, men du finder også et hav af spændende, eksostiske salater, lam i mange versioner, brød og desserter. I alt over 100 opskrifter. Bogen er smukt illustreret med fotos, både af den delikate og indbydende mad samt stemninger fra det farverige Jerusalem. Vennerne - den jødiske Ottolenghi og den palæstinensiske Tamimi - skriver med stor passion og kærlighed om begges hjemby: det spraglede, mangfoldige og internationale Jerusalem. Bogen er en rejse ind i byen og dens rige og varierede køkken, dens smage og dufte. Yotam Ottolenghi: Kok og madskribent for bl.a. The Guardian. Flyttede i 1997 til London, arbejdede på forsk. toprestauranter og ejer i dag en kæde af restauranter og butikker under eget navn.Sami Tamimi: Kok og inspirator og højre hånd i Ottolenghis firma. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • Spar 22%
    - -Se ISBN 9788711449226
    af Frederic Delavier
    274,50 kr.

    Ny, revideret udgave af den mest omfattende og præcise bog om styrketræning, der nogensinde er skrevet. Bogen indeholder detaljerede beskrivelser af alle de væsentligste styrketræningsøvelser, der udføres i træningscentre, med information om, hvordan øvelsen udføres, hvilke muskler der trænes og navne på alle relevante muskler. Bogen henvender sig både til begyndere og øvede, og til alle, der beskæftiger sig med træning: fysioterapeuter, fitnesstrænere, kiropraktorer, idrætslærere mm. Det er en brugervenlig opslagsbog, som helt sikkert ikke kommer til at samle støv på bogreolen! Nyt i denne udgave: * afsnit om skader, derers årsag, forebyggelse og behandling * flere øvelser * flere anatomiske illustrationer

  • Spar 17%
    af Charlotte Langkilde
    248,95 kr.

    "Tillad mig at gå direkte til konklusionen. BEDRAGET - SAGEN OM NORDISK FJER er en af de bedste erhvervsbøger, jeg nogensinde har læst." -Kristian Lund, BØRSEN Natten til den 18. november 1990 begår Johannes Petersen selvmord. Dagen efter går Nordisk Fjer i betalingsstandsning, og i de følgende måneder oprulles danmarkshistoriens største erhvervsskandale med svindel og gæld for flere milliarder kroner. Historien om Nordisk Fjer handler om en hæderkronet, solid dansk virksomhed, som blev spundet ind i et så kompliceret net af bedrag, at hverken medarbejdere, bestyrelse, revisorer eller medier dengang forstod, hvordan det hang sammen, og også efterforskningen havde efterfølgende svært ved at trænge til bunds i sagen. Historien kan nu endelig fortælles: om skuffeselskaber med eksotiske adresser, der skulle holde selskabets værdier kunstigt i vejret; om maskiner, der blev købt og leaset frem og tilbage; om hønsefjer, der på mystisk vis forvandlede sig til edderdun på sørejsen fra København til Singapore. Og om to magtmennesker, som styrede forretningen med fast og ubarmhjertig hånd: direktør Johannes Petersen og hans højre hånd og efterretningschef, bogholderen Inga Lydia Rasmussen. Fortællingen om Nordisk Fjer er historien om magtbegær og storhedsvanvid. Om manipulationer og løgne så fantastiske, at bankdirektører, bestyrelse og revisorer på stribe blev fanget ind af dem. Om de menneskelige omkostninger ved bedraget og om det ansvar, den enkelte har for at sige til og sige fra.

  • Spar 15%
    af Chad Robertson
    188,95 - 338,95 kr.

    Mesterbageren Chad Robertson viser gennem en letforståelig tekst og masser af billeder, hvordan han laver de brød, der har givet ham kultstatus og har fået brødentusiaster fra hele verden til at drage til San Francisco for at besøge hans legendariske Tartine Bakery. Chad Robertson er en af klodens mest indflydelsesrige bagere. Hans håndværk frembringer det mest udtryksfulde surdejsbrød,jeg nogensinde har smagt.– Claus Meyer

  • Spar 20%
    af Ernest Hemingway
    119,63 - 238,95 kr.

    Der er ingen ende på Paris blev udgivet posthumt i 1964 og er en af Hemingways mest elskede klassikere. Siden Hemingways personlige papirer blev tilgængelige for offentligheden i 1979, har litterater dog undersøgt og diskuteret de omfattende forandringer, bogens redaktører foretog inden udgivelsen. Her foreligger langt om længe den reviderede udgave, der tager højde for Hemingways oprindelige manuskript. Denne udgave, der også er nyoversat, indeholder endvidere forfatterens udkast til flere kapitler, som aldrig tidligere har været udgivet, samt skitser til forskellige indledninger og afslutninger. Der er ingen ende på Paris er et enestående portræt af det sprudlende Paris i årene efter første verdenskrig og den unge Hemingways løsslupne kreativitet og ukuelige entusiasme. Det er også historien om de lykkelige år med Hemingways første kone, Hadley, og deres venskab med kunstnere som F. Scott Fitzgerald, Ezra Pound og Gertrude Stein. ”Hemingways ’Der er ingen ende på Paris’ har for længst etableret sig som en klassisk guide til både den franske hovedstad og den fortabte generation. Den reviderede udgave føjer nyt til historien og fører mod det Paris og de minder, der måske lever bedst i erindringen.” – Information ”Man kan ikke komme uden om, at ’A Moveable Feast’ fra Hemingways hånd er en vidunderlig bog, og at den er blevet stående som en klassiker” - Politiken "en helt fortryllende beskrivelse af 1920' ernes Paris" - Ekstra Bladet

  • Spar 20%
    af Knud Romer
    64,91 - 198,95 kr.

    "Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om etenebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner. Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær."'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk" - Politiken

  • Spar 17%
    af John Williams
    94,95 - 165,95 kr.

    En stor historisk roman om, hvordan en alt for ung dreng blev kastet hovedkulds ud i et næsten umenneskeligt magtspil, og på trods af alle odds endte med at blive den nådesløse hersker over det romerske imperium. I romanen AUGUSTUS genskaber John Williams det romerske imperium fra Julius Cæsars død frem til Augustus’ sidste dage og fortæller historien om, hvordan Augustus blev magtens centrum, da han først havde modstået hoffets og Senatets rænkespil og folkets modstand. En betagende fortælling af forfatteren til STONER og BUTCHER’S CROSSING.

  • - 10 grunde til at vi misforstår verden - og hvorfor den er bedre end vi tror
    af Hans Rosling, Ola Rosling & Anna Rosling Rönnlund
    94,95 - 258,95 kr.

    FACTFULNESS handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I FACTFULNESS viser Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid. "En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst - en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." Bill Gates

  • Spar 14%
    af Daniel Kahneman
    154,95 - 258,95 kr.

    I AT TÆNKE - HURTIGT OG LANGSOMT giver verdens førende nulevende psykolog, Daniel Kahneman, et unikt indblik i den menneskelige hjernes veje og vildveje. Ved at trække på de seneste årtiers fremmeste forskning præsenterer han både øjenåbnende og lattervækkende pointer om den del af vores krop, vi sætter højest og stoler mest blindt på.Men er det nu en god ide? Vidste du for eksempel, at selv garvede dommere idømmer længere fængselsstraffe, hvis de kort inden domsafsigelsen har slået et højt antal øjne med to terninger? Eller at vi beviseligt køber mere sæbe og vaskepulver, hvis vi kort forinden er blevet tvunget til at tænke ‘beskidte’ tanker?AT TÆNKE - HURTIGT OG LANGSOMT er en milepæl i forståelsen af den menneskelige hjerne og menneskelig adfærd generelt - skrevet i en letlæselig og humoristisk tone af en intellektuel og humanistisk sværvægter. "Bogen rummer et sandt overflødighedshorn af aha-oplevelser, dybe indsigter og fascinerende perspektiver på den menneskelige psyke ... Det er virkelig en bog, man bliver klogere af - fuld af fremragende råd om, hvordan man undgår at falde ned i sindets utallige faldgruber.Sjældent har man læst en bog, som i den grad angår ethvert menneske." - Berlingske Tidende"Det er blevet sagt om dette værk, at det vil blive stående om 100 år som monument over vores tænkning." - Information

  • Spar 20%
    af Ernest Hemingway
    185,95 - 278,95 kr.

    I "Sandt ved daggry" møder vi Hemingway, når han er allerbedst. Her beretter den folkekære forfatter om den lange safari i Kenya i 1953, som han selv og hans fjerde hustru, Mary Welsh, deltog i. I romanen viser Hemingway, at han allerede vidste, hvad autofiktion var før vi brugte begrebet, og i en blanding af fiktion og virkelighed følger vi de to passionerede jægere Ernest Hemingway og Mary Welsh. Som det oftest er tilfældet med Hemingway og hans kærlighed til kvinder, er han splittet mellem kærligheden til den 18-årige afrikanske pige Debba og kærligheden til sin vestlige traditionsbundne Mary. Der er lagt op til en gedigen klassisk læseoplevelse, og som altid beskriver Hemingway så sanseligt og levende, at det kryber helt ind under huden på læseren.

  • Spar 15%
    af Meyers Madhus
    338,95 kr.

    Nu behøver du ikke længere trækkes med kedeligt, tørt og pap-agtigt brød, hvis du ønsker at undgå gluten i dit bagværk. De dygtige kokke i Meyers madhus har nemlig lavet den bagebog om glutenfri brød og kager, du altid har manglet.   Hemmeligheden bag et saftigt og velsmagende brød uden gluten er væde – masser af væde. Og når du bage med meget våde deje, er det en række vigtige tips og tricks, du skal kende. Dem får du i Meyers glutenfri bageskole, der byder på lækre og gennemarbejdede opskrifter på alle de typer af bagværk, du har brug for: Brød, boller, pandekager, vafler, madbrød, pizza, madtærter, tærter med bær, kanelsnegle, lagkager, cookies og masser af skærekager. Alt bagt helt uden gluten.   Claus Meyer er gastronomisk entreprenør og har i mere end 30 år arbejdet for at fremme mulighederne og kvaliteterne i den danske madkultur.

  • Spar 11%
    af Thomas Korsgaard
    133,95 - 198,95 kr.

    Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske

  • Spar 15%
    af Yotam Ottolenghi
    313,95 kr.

    Enkelt er en fascinerende bog skrevet af den anerkendte forfatter, Yotam Ottolenghi. Udgivet i 2019, er denne bog en del af den moderne litteraturgenre. Enkelt er en bog, der tager læseren med på en unik kulinarisk rejse. Forfatterens passion for madlavning og hans evne til at formidle denne passion gennem hans skrivning, gør denne bog til en uundværlig del af enhver madelskers bibliotek. Yotam Ottolenghi har formået at skabe en bog, der ikke kun er informativ, men også inspirerende. Enkelt er ikke bare en bog, det er en oplevelse. Bogen er udgivet af Lindhardt og Ringhof, en af de mest respekterede forlag i Danmark. Hvis du er en fan af Yotam Ottolenghi, eller bare en madelsker, så er Enkelt en bog, du absolut skal læse.

  • af Jacob Kronika
    120,95 - 293,95 kr.

    Journalisten Jacob Kronika var korrespondent i Berlin under 2. Verdenskrig og boede i byen under hele krigen. Berlins Undergang er hans fantastiske dagbogsoptegnelser fra de sidste dage og måneder i den sønderbombede by. Efter russernes indtog i Berlin blev Kronika sammen med en række andre danskere og skandinaver sendt til en interneringslejr i Moskva. Under opholdet i lejren førte Kronika også dagbog, der blev smuglet med ud, da han endelig efter tre måneder i uvished fik udrejsetilladelse. Disse dagbogsoptegnelser blev i 1953 bragt i en række kronikker i Flensborg Avis, som han bl.a. rapporterede for. De har ikke siden været offentliggjort, men bringes nu i bogen, som Peter Tudvad har skrevet nyt forord til.Jacob Kronika (1897-1982) var en dansk journalist og forfatter. rnHan voksede op i grænselandet Slesvig og var gennem hele sit liv engageret i kampen for områdets danske mindretal. rnI perioden 1932-1945 levede han i Berlin, hvorfra han virkede som korrespondent for flere dansksprogede aviser, og han kom her til at opleve Det Tredje Riges undergang på allernæreste hånd.

  • Spar 15%
    - Opskrifter, teknik, tips og tricks
    af Karsten Tanggaard
    288,95 - 338,95 kr.

    "Sous vide 2.0" er den største og mest ambitiøse bog om emnet. Det er både en grundbog til begyndere, der vil i gang med sous vide, og en bog med inspiration og ny viden til erfarne brugere og professionelle. Til begynderne er der trin-for-trin vejledninger og 10 sikre hits. Avancerede brugere og professionelle kan vælge blandt de mere end 500 tid/temperatur-kombinationer, der alle er gennemprøvet og beskrevet med hensyn til resultatets udseende, smag og tekstur. Bagest i bogen er der afsnit om, hvordan man bruger sous vide både i hverdagen og til fest, og vejledning i, hvordan man selv kan tilpasse en opskrift, så resultatet bliver præcist, som man vil have det. "Sous vide 2.0" handler ikke blot om rødt kød, men også om tilberedning af seje, men smagsrige udskæringer, der kan blive smørmøre. Og om andet end oksekød - fx perfekte tilberedninger af gris, lam, vildt, fjerkræ, og ikke mindst fisk, frugt og grønt. "Sous vide 2.0" inddrager råvarekvalitet som et væsentligt element i den gode spiseoplevelse og bringer råd fra de professionelle om, hvad god kvalitet er, hvad den betyder, og hvordan man finder den.

  • af Sarah Engell
    64,91 - 85,95 kr.

    Maria og Christina har været bedsteveninder i evigheder og har ingen hemmeligheder for hinanden. Men da Christina får en ny kæreste, bevæger hun sig hurtigt ind i en verden, hvor Maria ikke kan følge med. Endnu. For hvad sker der, hvis ikke Maria også selv går i seng med sin to år ældre kæreste? Vil han så slå op med hende? Det er Christina helt overbevist om, og så er det mindre vigtigt, om Maria egentlig føler sig parat. Alle andre gør det jo.Det skulle have været en sommer med venskab, forelskelse og fester, men i løbet af de solfyldte dage og varme nætter skrider verden og mange af dens grænser langt ud for Maria …Sarah Engell er en spændende, ny stemme i dansk ungdomslitteratur. I et let tilgængeligt og direkte sprog skriver hun om de ting, som fylder i enhver teenagers liv – familie, venskab, kærlighed og ikke mindst sex og seksualitet, og hvordan man finder sit eget ståsted i den flodbølge af påvirkninger, der kommer fra alle sider.Forbandede mødom er Sarah Engells anden roman. Hun har tidligere udgivet Hvis bare … på Forlaget Carlsen.

  • af Sarah Engell
    64,91 - 83,50 kr.

    Maria var sikker på, at alting ville ordne sig, når først hun slap af med sin forbandede mødom. Så ville hun og Jannick endelig være rigtige kærester. Men det er ikke så let bare at give sig hen og elske, når Jannick samtidig har alt for travlt med sin veninde, Julie. Og derhjemme er faren flyttet og har efterladt Maria alene med morens klæbende ulykkelige kærlighed – som om den skulle undskylde hendes selvmordsforsøg. Selv bedsteveninden Christina, som lovede, at hun altid ville være der for Maria, forsvinder ind i sin egen lille boble.Så hvordan kan man stole på kærligheden? Hvordan kan man stole på, at man ikke bare mister den igen – enten fordi man ikke er lækker nok eller modig nok, eller fordi man selv fucker det op …

  • Spar 14%
    af Søren Vadstrup
    513,95 kr.

    Smuk, gennemillustreret bog om hvordan - og med hvad - du bedst behandler dit gamle hus.Utallige gamle huse har op igennem tiden været underlagt forskellige modeluner og er blevet forsynet med forsænkede lofter, elementkøkkener, plastikvinduer osv. I de seneste årtier er der kommet langt mere fokus på at istandsætte på den "rigtige" måde."Huse med sjæl" handler om nogle grundlæggende restaureringsprincipper, der sikrer, at man ikke ødelægger huset i forhold til dets oprindelige udseende og den håndværksmæssige kvalitet. Ovenikøbet er der tale om principper, der gør istandsættelsen langt billigere end ellers.I et engageret, underholdende og letforståeligt sprog formidler Søren Vadstrup sin store både håndværksmæssige og kulturhistoriske viden, der bygger på årelang forskning i "nænsom bygningsbevaring". "Landets mest vidende mand, når det gælder restaurering af gamle bygninger, har skrevet en stor værdifuld håndbog om nænsom istandsættelse og bevaring af aldrende huse ... Alle de, der gerne vil bevare deres huse og de gedigne gamle materialer og sætte dem i stand på så at sige husets, og ikke byggemarkedes, præmisser, har fået en stor håndsrækning. Og alle interesserede en voldsomt inspirerende bog." Politiken

  • Spar 20%
    af Jeffrey Archer
    139,95 - 198,95 kr.

    Den fortabte datter er en fortsættelse af Jeffrey Archers velkendte bog ‘Kane og Abel’. Bogen er en spændende fortælling om den polskfødte 11 årige Florentyna, som bærer drømmen om en skønne dag at blive USA’s præsident. Florentyna er datter af en rig far, som driver en stor hotelkæde med succes. Hendes ambitioner er høje, men er desuden bevidst om de barrierer, som kan være med til at slukke drømmen om at blive den mest magtfulde person i verden. Hendes udgangsposition er svær, da hun er en kvinde med polske rødder og samtidig er troende katolik. Men med Florentynas store fremtidsplaner tager hun dog et mærkbart tættere skridt mod drømmen, efter at have overtaget farens verdenskendte hotelkæde. Fremtiden bliver dog ikke som forventet, da hun bliver smask forelsket i Richard, som hurtigt udvikler sig ud i én stor familiekonflikt. Mange år efter et lykkeligt familieliv og en stor karriere succes, gentager Florentyna drømmen om at blive præsident, men bliver mødt af en barsk verden drevet af korruption og uærlige mennesker. Dette skal dog ikke stoppe hende, da hun er en målbevidst og moden kvinde, som trods uretfærdige udfordringer, altid sigter mod toppen og nægter at give op. Den fortabte datter er anden bog i serien ‘Kane og Abel’ som kan læses uafhængigt fra den første bog i serien.   

  • Spar 11%
    af Jamie Oliver
    178,95 kr.

    Keep it simple! Man kan sagtens lave mad super god og velsmagende mad med blot 5 ingredienser. I Jamie Olivers nye kogebog handler det om kvalitet frem for kvantitet og om at lave sund og afbalanceret mad hurtigt og nemt. Det er en no nonsense kogebog – der er ingen små fortællinger om den enkelte ret, der er ikke lange afsnit om ernæring. Billede af de 5 ingredienser + billede af den færdige ret + beskrivelse af fremgangsmåden. Skema angiver indhold af kalorier, fedt, mættet fedt, proteiner, kulhydrater, sukker og fibre. Så bliver det ikke nemmere!

  • Spar 16%
    af Jancis Robinson & Hugh Johnson
    418,95 kr.

    VINATLAS er et opslagsværk om verdens vine og vindistrikter. Om markerne, regionerne, landene og vinmagerne. Kort sagt om alt det, der giver vinen dens særlige karakter.Her kan du læse alt om verdens vine og vindistrikter, om markerne, regionerne, landene og vinproducenterne. Alle oplysninger og kort er opdateret, for vinens verdenskort ændrer sig sammen med klimaændringerne.Det er en oplagt gavebog til vinelskere. Både de unge og de ældre årgange. Bogen er båret af forfatternes enorme viden om og enorme begejstring for emnet.Kortene over vindistrikterne er så detaljerede, at man kan køre efter dem og se navnene på de vigtigste vinmarker og vingårde efterhånden, som man kommer frem.

  • Spar 15%
    af Tove Jansson
    66,95 - 143,95 kr.

    Verdens smukkeste billedbog fra 1960, der på fineste vis sætter ord på ensomhed, og at vi kun eksisterer i kraft af hinanden.Knytten føler sig så lille, ubetydelig og ensom. Ingen ser ham, og han tør ikke række ud og bede om hjælp. En dag finder han en flaskepost fra lille Tut, som også føler sig alene. Knytten fyldes af et ukendt mod og tager ud for at finde Tut Bogen er gendigtet af Marianne Iben Hansen og er en fornøjelse at læse højt for både børn og voksne.Tove Jansson (1914-2001) er en af Nordens mest kendte billedkunstnere og forfattere. Hendes klassiske bøger om Mumitroldene er oversat til 40 sprog og elsket af børn og voksne verden rundt for deres skarpsyn og finurligt formidlede livsvisdom.Fra ca. 4 år

  • af Barack Obama
    138,95 - 185,95 kr.

    "Der er ikke noget, der kan sammenlignes med at skrive en bog færdig, og jeg er meget stolt af denne. Jeg har brugt de sidste par år på at reflektere over min præsidenttid, og i ET FORJÆTTET LAND har jeg prøvet at give en ærlig beskrivelse af min præsidentkampagne og mine år i embedet, de nøglebegivenheder og -personer, der var med til at forme det; min vurdering af hvad jeg gjorde rigtigt, og hvilke fejltagelser jeg begik; og de politiske, økonomiske og kulturelle kræfter, som jeg dengang måtte håndtere sammen med mit team - og som vi stadig kæmper med som land. Jeg har også prøvet at give læserne en fornemmelse af den personlige rejse, som Michelle og jeg var på i de år med både utrolige højdepunkter og nedture. Og endelig, på et tidspunkt hvor USA gennemgår enorme omvæltninger, byder bogen også på nogle af mine mere overordnede tanker omkring, hvordan vi kan mindske splittelserne i vores land fremover og få vores demokrati til at fungere for alle - en opgave, som ikke hænger på en enkelt præsident, men på os alle som engagerede borgere. Jeg håber ikke kun, det er en sjov og underholdende læseoplevelse, men endnu mere at bogen kan inspirere unge mennesker over hele landet - og i hele verden - til at tage handsken op, tage ordet og tage del i arbejdet med at gøre verden til et bedre sted." - Barack Obama

  • af Anna Grue
    64,91 - 139,95 kr.

    Hverdagen er ikke som den plejer i en af Nykøbing Sjællands genbrugsbutikker. En række dødsfald finder sted blandt en flok frivillige medarbejdere. Politiet mener, at dødens indtræden på de ældre forekommer af naturlige årsager, men efterlønneren Anne-Maj Mortensen er overbevist om, at det ikke er årsagen. Hun går konsekvent i gang med at opklare sagen på egen hånd, hvilket er en større udfordring end forventet, da hun befinder sig midt i hverdagslivet med familiemiddage, slankekure, hundeopdragelse og havearbejde. Anne-Maj er stædig, og det viser sig nogle gange er være altafgørende. 

  • af Boris Hansen
    120,95 - 198,95 kr.

    ’Fiktionsagent’ er ikke ligefrem Olivia Albys drømmejob. Missionerne tager ofte en livsfarlig drejning, når Ministeriet sender hende ind i en roman for at redde den fra fremmede agenter. Derudover er hun havnet på et dysfunktionelt team, der tilsyneladende er ude af stand til at arbejde sammen. I det mindste er lønnen god, og Olivia har brug for pengene, hvis hun nogensinde skal realisere drømmen om at undslippe sin fortid.Men da en mission går galt, hvirvles Olivia og hendes holdkammerater ind i en global konspiration iværksat af usynlige fjender. Nogen har store planer for fiktionsteknologiens muligheder, og for at finde dem må Olivia følge deres blodige spor på tværs af både bøgernes fiktive verdener og hendes egen ..."Den usynlige krig" er første bind i serien "Tavse verdener".Boris Mølgaard Hansen (f. 1981) er uddannet cand.it. og bor i Aarhus, hvor han til daglig nørder med at skrive bøger og udvikle computerspil. Han debuterede i 2006 med krimien "Marburg-Eksperimentet", men har siden kastet sig over fantasygenren og udgivet flere bøger for unge og ungdommelige voksne.

  • Spar 20%
    af Thomas Korsgaard
    139,95 - 198,95 kr.

    Tue bærer alle sine ting ned til storskrald. Udlejeren på Frederiksberg har smidt ham ud, og han har ingen steder at tage hen. At vende tilbage til Skive og familien med den voldelige far er utænkeligt. Med sig har han en sportstaske med tøj, en computer og en lille palme. Om dagen sælger han avisabonnementer på gaden, og om natten sniger han sig til at sove i et af avisens baglokaler. Her møder han Victoria, som tilbyder, at han kan overnatte på sofaen hos hende og hendes mor, en succesfuld arkitekt. Det bliver et møde med en helt anden slags hjem, end Tue er vant til, og han tager i dén grad deres herskabslejlighed i besiddelse. Snart er Tue dog på gaden igen, hvor han flakker rundt og må søge ly tilfældige steder og hos tvivlsomme typer.En rå og humoristisk roman om at befinde sig uden for alle fællesskaber og hele tiden være bange for at blive opdaget. En fortælling om den totale rodløshed og om til sidst at finde hjem.

  • Spar 20%
    af Camilla Grebe & Åsa Träff
    139,95 - 198,95 kr.

    Femte og sidste bind i krimiserie af søskendeparret Camilla Grebe & Åsa Träff.På en regnvejrsaften i en forstad til Stockholm forsvinder en niårig pige sporløst, mens hun leger udenfor det hus, hvor hun bor sammen med sine plejeforældre. En uge senere forsvinder pigens seksårige bror fra sin skole. Mistanken vender sig straks mod børnenes mor, en voldelig misbruger, og hendes nynazistiske kæreste.På hjemmefronten kæmper Siri Bergman for at reparere forholdet til både sin kæreste Markus og sin tidligere bedste veninde Aina. På grund af sit virke som psykoterapeut og profileringsekspert bliver hun koblet på eftersøgningen af de forsvundne børn. Sagen påvirker hende dybt. Da liget af en kvinde bliver fundet, tager efterforskningen en overraskende drejning. For pludselig dukker der fotos af selvsamme afdøde kvinde op på et onlineforum, hvor hun er afbildet sammen med de forsvundne børn. Efterforskerne og Siri står på bar bund. Hvem har taget børnene? Hvem har slået kvinden ihjel? Og hvem har lagt billederne ud online? Det bliver et kapløb mod tiden for Siri og politiet at finde børnene og det, der forbinder dem med den døde kvinde.Ild og dybt vand er femte og sidste bog i serien om Siri Bergman efter Jeg ser dig, Sort angst, Før du døde og Manden uden hjerte.

  • Spar 11%
    af Karl Ove Knausgård
    133,95 - 185,95 kr.

    Ulvene fra evighedens skov udspiller sig både i Norge og i Rusland fra 1977 og frem til i dag og er fortalt af seks forskellige stemmer. Det er en standalone roman, men den deler tematikker med Morgenstjernen. En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.Historien begynder vinteren 1977 på en ø i det sydlige Norge. Fortælleren er Helge Bråthen, der en sen aften, 12 år gammel, ser en lysstråle i vandet under en bro. Det er lygterne fra en bil, som er kørt i vandet. Rådvild og på tærsklen til voksenlivet ved han, at han må tilkalde hjælp, men ender alligevel med at tage hjem og falde i søvn.1986. 20-årige Syvert Løyning er efter halvandet år i hæren som kok på vej hjem til sit barndomshjem i det sydlige Norge. Syvert aner ikke, hvad han skal stille op med sit liv, og den første tid flakker han planløst rundt i den lille by og prøver at finde sig til rette hos sin mor og sin lillebror. Atomulykken i Tjernobyl sætter Syvert på sporet af hans far, som døde, da Syvert var helt lille og som han aldrig har kendt. En gammel frakke, en kasse med breve skrevet på russisk og en samtale med hans onkel tegner et billede af faren, som vækker Syverts nysgerrighed og vrede.