De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Skønlitteratur

Gå på opdagelse efter de bedste skønlitterære bøger hvor det kun er fantasien, der sætter grænser for historien. Skønlitteratur er historier, der tager dig ud på en fiktiv rejse fortalt af forfatteren, som kan indeholde alt lige fra digte, drama, humor til de mere klassiske skønlitterære fortællinger og meget andet.
Vi leder dig ind i et magisk univers af et stort udvalg om genren, så hvad end du foretrækker at læse eller lytte til, så kan du helt sikkert finde inspiration her.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Kristian Bang Foss
    199,45 kr.

    Har De brug for inspiration til at fornærme Deres fjender? I så fald findes ingen bedre læremester end kaptajn Haddock. Gennem årtier har den berømte og berygtede søulk kultiveret et ordforråd, der savner sidestykke. Selv Olsen-bandens Egon Olsen kommer til kort over for kaptajn Haddock. Velkommen til vredens ABC. Grænseløse tal-udbrud, talemåder – og ikke mindst de mangfoldige decideret fornærmende, hånende og krænkende skældsord, eder og forbandelser, som Hergé via sin mest beåndede figur, Archibal Haddock, har indskrevet i verdens ordforråd – og som foreløbig er versioneret til mere end 100 sprog. Her forklares de danske ord for første gang leksikalsk. Om bogen Kaptajn Haddocks ordbog er konceptuelt baseret på Le Haddock illustré, udgivet på fransk første gang i Belgien 1988, skrevet af den franske forfatter, humorist og Tintin-ekspert Albert Algoud (f. 1950). Da de mange skældsord, udbrud og talemåder, som Hergé har lagt i munden på kaptajn Haddock, ikke lader sig ”oversætte”, er de i det store og hele gendigtet på de mere end hundrede sprog, Tintin er udgivet på. Det gælder naturligvis også dansk. 2005-2007 genoversatte Niels Søndergaard (f. 1947) hele Hergés værk, og det er skældsordene, udbruddene og talemåderne fra denne nye fordanskning, som bogen her er en ordbog over. Kaptajn Haddocks ordbog er skrevet af forfatteren Kristian Bang Foss (f. 1977), som debuterede i 2004 med romanen Fiskens vindue. I 2008 fulgte romanen Stormen i 99 og i 2012 Døden kører Audi, der blev hans internationale gennembrud. I september 2019 udkom romanen Frank vender hjem. Kristian Bang Foss har modtaget flere priser – bl.a. EU's Litteraturpris og Det danske Akademis Beatrice-pris.

  • af Jan-Philipp Sendker
    149,45 kr.

    Glæd dig til tredje og sidste bind i Jan-Philip Sendkers smukke og hjerteskærende Burma-trilogi om modgang, ukuelighed og en kærlighed, der er stærkere end alt andet. Ko Bo Bo er 12 år og bor hos sin onkel U Ba i den smukke by Kalaw i Burma. Bo Bo er en speciel dreng. Han holder sig helst for sig selv – og han har en usædvanlig evne: Han kan aflæse andre menneskers følelser i deres øjne. Hans far besøger ham kun en gang om året, og hans mor er blot et fjernt minde. Men en dag fortæller U Ba ham historien om hans forældre: To mennesker, der elsker hinanden, men hvis kærlighed er truet af politiske begivenheder – og ikke mindst af hans mors sygdom, som er omgærdet af mystik. Bo Bo beslutter sig for at drage ud for at finde sine forældre. Han er overbevist om, at han kan gøre sin mor rask. Sendker skriver i sin vanlige fængslende stil og vil uden tvivl begejstre de mange læsere, der har ventet med længsel på det sidste bind i den populære bestseller-serie.

  • af Ella Carey
    138,95 - 199,45 kr.

    Texas, 1943. Eva har altid drømt om at flyve, og med nazisternes hærgen i Europa, får de kvindelige piloter endelig en chance. Kvinderne danner stærke bånd, og med luft under vingerne og en mand, hun elsker, at vende tilbage til, er hver tur i luften en drøm, indtil det hele styrter i grus – og Evas fly styrter ned. Eva vågner, men hendes minder om uheldet er borte.Los Angeles, 1977. Eva er en helt almindelig husmor, gift med sit livs kærlighed og med en familie at være stolt af. Alligevel hjemsøges hun stadig af den nat for over 30 år siden, og en ulykke, hun ikke kan huske. Hvorfor har hendes søster-piloter aldrig svaret på hendes breve? Har hun gjort noget, der var så utilgiveligt, at alle hendes gamle venner brød med hende? Og hvad skete der i virkeligheden, den nat hendes fly forulykkede?Ella Carey har udgivet en lang række bestsellere, og hendes bøger er oversat til mange sprog. Hendes romaner tager ofte udgangspunkt i virkelige hændelser eller i historiske begivenheder.

  • af Colleen Hoover
    92,95 - 129,45 kr.

    Hvad er vigtigst? Venskab, loyalitet eller kærlighed?Ridge og Sydney er lykkelige over endelig at kunne være sammen uden at skamme sig. Men mens de navigerer i denne frihed kæmper Maggie med sin sygdom.Da hun falder over en gammel liste af ting, som hun ville gøre ’måske en af dagene’, beslutter Maggie sig for at leve livet fuldt ud og opnå sine drømme. Hun holder Ridge opdateret undervejs, men han kan ikke undgå at bekymre sig, selv når Sydney bliver mere og mere mistænksom omkring deres venskab. Men hvis hun skal komme over sin jalousi, må hun forsone sig med omstændighederne da hun og Ridge fandt hinanden, og at Maggie altid vil være en del af deres liv. Og hvis hun ikke kan det, må hun forlade den mand hun elsker.

  • af Tarjei Vesaas
    114,45 kr.

    "Tidløse og vidunderlige noveller ... lige til at blive lykkelig af."Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️"Han skriver så smukt og poetisk og hold kæft, han kan skrive om børn fra deres perspektiv." Thomas KorsgaardDette første udvalg af Tarjei Vesaas’ bedste noveller indledes med “Tusten”, der kan ses som en forløber for romanen Fuglene. Der fortælles også om en ung høstarbejders første møde med kærligheden, og om en anden ung mand der en aften intenst mærker hvordan hans skæbne er knyttet til skoven. Og i et trangt klasselokale sidder en lille dreng sprængfærdig af fortællelyst og iver for at hjælpe sin lærerinde der er til eksamen.Vesaas’ noveller er universelle små glimt af menneskets komplekse sind. Særligt børn og unges verden og følelsesliv beskriver han med en enorm dybde og præcision."At forlaget Batzer & Co nu relancerer fire af de bedste af den betydelige forfatters noveller i en smal, smuk og særdeles indbydende udgivelse, er lige til at blive lykkelig af. Det gør noget virkelig godt for de vidunderlige fortællinger, at de er blevet oversat på ny. (-) Skønt Tarjei Vesaas er født i 1897 – og det er immervæk nogle år siden – er hans sprog, stil og tematikker langtfra gammeldags. Han kaldes ikke for ingenting Norges væsentligste modernist. (-) Hen over det lange spand af tid rammer novellerne stadig rent, og som læser føler man sig genkendt." – Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️"Nye funklende noveller af Norges bygdemodernist Tarjei Vesaas ... Hvad angår forlagets valg, må de siges at være foretaget præcist. Vesaas får i disse fire tekster lov at funkle gennem sans for stilisering, koncentration om én og kun én handlingstråd samt ikke mindst forvandlingen af natur til mytisk-symbolske tegn." – Information"Fuglene, Tarjei Vesaas’ hovedværk, er den bedste nordiske roman nogensinde. Men novellen 'Sidste mand hjem' var det bedste litterære kunstværk for en 16-årig, der ikke vidste, hvad han ville. Den ændrede hans liv." – Thomas Bredsdorff i Politikens "Genlæst"

  • af Thomas Korsgaard
    92,95 - 149,45 kr.

    ’En dag vil vi grine af det’ er endnu en fantastiske roman fra danske Thomas Korsgaard. Thomas Korsgaard tog både læsere og anmeldere med storm med sin spændende debutroman ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’. ’En dag vil vi grine af det’ af Thomas Korsgaard er en fortsættelse af den stærke og sørgmuntre fortælling om Tue.  Som vi bevidner i ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’, er Tue vokset op i et hjem, hvor børn bliver overladt til dem selv, og hvor de voksne ikke rigtig har overskuddet til at være forældre. Thomas Korsgaards fortælling beretter om ensomhed og om fysisk og psykisk vold som en del af hverdagen. Thomas Korsgaard formår på enestående vis at gøre sine bøger både lune og ikke-fordømmende, hvilket også er kendetegnende for  tonen i ’En dag vil vi grine af det’. Bogen er en karakteristik af det at være en del af en hårdt prøvet familie, og et liv hvor realiteterne sjældent lever op til intentionerne. ’En dag vil vi grine af det’ stiller spørgsmål ved, hvad sker der med en familie, der altid har været i underskud, når de pludselig kommer til penge, og som endelig kan få alt det, som de altid har drømt om. Betyder pengene nu, at alt langt om længe vil blive godt i hjemmet for enden af den lange grusvej lidt uden for Skive? Tues mor har fået en arbejdsskade, og hun har derfor fået en stor erstatning. Derfor skal alt nu blive godt. Men er det virkelig penge, der skal til, for at familien kan ryste sig fri af den følelse af opløsning og rod, der hidtil sat sit præg på deres dagligdag? Og hvad sker der egentlig, når Tue ikke længere er et barn – men derimod en ung voksen, der opdager, at der er en helt anden verden uden for hjemmet, der ligger for enden af grusvejen?’En dag vil vi grine af det’ af Thomas Korsgaard er en den perfekte opfølgning til hans fænomenale debut debutroman ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’. 

  • af Constance Debre
    199,45 kr.

    Alt i Constance Debrés liv ser strålende ud: Hun er succesfuld forsvarsadvokat og kommer fra et af de mest magtfulde familiedynastier i Frankrig. Indtil hun en dag vågner op, forlader sit topjob, sin store lejlighed midt i Paris og sin mand gennem tyve år. Da hun senere fortæller ham, at hun er begyndt at se kvinder, kastes hun ud i en absurd strid om forældremyndigheden og får ikke engang lov til at se sin 8-årige søn. For eksmanden mener ikke, at hendes nye liv som lesbisk, radikal forfatter er kompatibelt med rollen som mor. Men hvem dikterer vilkårene for kærlighed, i forelskelser og i moderkærlighed? Findes der virkelig noget rigtigt og forkert, når det kommer til at elske nogen? Og hvad vil det sige at leve sandt og frit? Love Me Tender er en kompromisløs autofiktiv roman om frihed, seksualitet og moderskab fra en af Frankrigs mest interessante nye litterære stemmer. »En af de mest fascinerende stemmer i flere år … « The Guardian »Et knytnæveslag lige i hjertet!« L Obs »Lige dele hjerteskærende og rebelsk.« The Spectator

  • af Tove Ditlevsen
    44,95 - 199,45 kr.

    En københavnsk baggårdspiges barndom og tidligste ungdom i 1930'erne, da hun forgæves stræber bort fra barndomsmiljøet.En af de helt store klassikere i dansk litteratur.

  • af Fine Gråbøl
    146,95 - 184,45 kr.

    Året er 2003. Karl og hans venner Theo, Hüseyin, Anna og Isa går i sjette klasse på en sangskole hvor regler og rum langsomt er ved at gå i opløsning. Vi følger dem til aftenprøver med drengekoret, hos øre-næse-halslægen, og når de mødes og spiser slik på skolens toiletter i frikvartererne, langt fra gårdvagter og de voksnes verden. De leger S, P eller K, tegner hemmelige kort over skolen, opfinder klamme desserter og forsøger ikke at forvente for meget af deres forældre. En dag begynder skolebygningen at hælde, forviste brummerdrenge føres tilbage til koret, og englestøv daler ned fra himlen. Noget er ved at forvandles eller gå under. Hundrede børn er en musikalsk romanfantasi om lydighed, oprør og børneliv. Om at være ensom blandt mange men aldrig helt alene. Om genfærd og disciplin, samklang og overtoner og om at finde hinanden og sig selv i nye og besværlige fællesskaber.

  • af Tove Ditlevsen
    44,95 - 239,45 kr.

    Genoptryk af bogen, der samler Tove Ditlevsens digte.

  • - Bog 1
    af Ana Huang
    189,45 kr.

    Dante Russo er millionær, CEO og ungkarl. Dante Russo har aldrig mistet kontrollen. Indtil nu.Han bliver afpresset og tvunget til at gifte sig. Dante vil gøre alt for at blive fri igen. Han vil destruere de kompromitterende beviser, ødelægge ægteskabet.Vivian Lau er den perfekte kvinde. Arving, smuk og charmerende. Og datter af Dantes værste fjende.Hun siger ja til Dante. Af pligt, for familien.Det var aldrig meningen, Vivian skulle falde for sin ægtemand.Og nu vil han ikke slippe hende.Pressen skriver:"Jeg var fanget fra første side og helt til den sidste ... virkelig underholdende og umulig at give slip på." — Voresbogreol.dk

  • af Emily Henry
    157,95 - 199,45 kr.

    ”En af mine yndlingsforfattere.” – Colleen Hoover BEDSTE KÆRLIGHEDSROMAN 2023 – GOODREADS CHOICE AWARDSEn romantisk komedie fuld af elskelige karakterer og gnistrende kemi af forfatteren til Strandlæsning, Dig og mig på ferie og Bogelskere. Harriet og Wyn har været kærester, siden de mødte hinanden i college. De hører sammen som salt og peber, gin og tonic, sommer og sol. Eller … det plejede de i hvert fald at gøre. De slog nemlig op for et halvt år siden. Og de har stadig ikke fortalt det til deres venner. Derfor deler de nu det største soveværelse i sommerhuset i Maine, som de seneste ti somre har dannet ramme om den årlige sommerhustur med vennegruppen. Harriet og Wyn nægter at bryde idyllen, så de lader, som om alt er, som det plejer. Når nu de har været forelskede i så mange år, kan de vel godt lade, som om de stadig er det, i en enkelt uge … Det er en genial plan – for hvor svært kan det egentlig være? EMILY HENRY er en amerikansk bestsellerforfatter. Hun har tre år i træk modtaget den læserbestemte pris Goodreads Choice Awards i kategorien bedste kærlighedsroman, senest for Mit lykkested.

  • af Alex Schulman
    92,95 - 149,45 kr.

    Tre voksne brødre er sammen kørt op gennem Sverige til den ødegård, hvor de har tilbragt alle deres barndoms somre. Det er første gang i tyve år, de er tilbage. Med sig har de deres mors aske, som de vil sprede ved stedet.Som børn legede de frit på klipperne omkring det lille hus, badede i søen og gik på opdagelse i skoven. Men der skete noget, som gjorde, at de aldrig tog tilbage. Noget, de aldrig har talt om. De tre brødre har meget forskellige erindringer om den sidste skelsættende sommer, om deres forældre, og om det, der fik alt til at gå i stykker.Overleverne er en rørende og foruroligende roman om at genopleve sin barndom som voksen. Om at forstå sin familie og de hændelser, man er formet af..

  • af Peter Adolphsen
    115,95 - 164,45 kr.

    Engang boede vætterne – ellefolk, nisser, dværge, trolde og den slags – i naturen, men i takt med civilisationens fremmarch har de overnaturlige væsner indtaget den moderne verdens installationer som habitater: vand- og varmerør, elektriske systemer, forbrændingsmotorer med videre.Ellepigen Pif bor i 1980’erne i et lyskryds i Aalborg. En dag får hun fra en lampe i et Fakta-supermarked øje på en butikstyv, drengen Peter. Hun følger efter ham og tager ophold i hans krop via fuldmånelyset, der kan agere portal mellem menneskenes og vætternes verden.Sideløbende hører vi om Dennis Bixel, som bliver eneboer i ørkenen i Arizona, hvor han anlægger en plet frodig skov. En dag ankommer en mexicansk kvinde til det lille paradis, men hun er ikke alene i sin krop: Hun huser både en alux, en slags alf eller nisse, og et ondt svampemycelium. Senere dukker også et ungt hippie-par op. De udnævner Bixel, der nu kalder sig 42 eller Phorty Tooh, til deres guru.Ellepigen Pif og 42, den tavse guru er en sær fortælling, både karnevalistisk fantasy og selvbiografisk realisme.

  • af Louisa M. Alcott
    74,45 - 199,45 kr.

    Pigebørn er en klassiker, der verden over læses i laser af både tweens, unge og voksne læsere. Romanen, der første gang udkom i 1868, kaldes verdens første ”pigebog”.Pigebørn er historien om de fire søstre Meg, Jo, Beth og Amy, som må hjælpe hinanden og deres mor, mens faren er feltpræst under den amerikanske borgerkrig. Den næstældste søster, Jo, er bogens hovedperson og lidt af en drengepige med et viltert temperament og bestemt mening om det meste. Det harmonerer ikke så godt med tidens syn på kvinder, og Jo får rodet sig ud i nogle knap så heldige situationer ...Pigebørn er både rørende, sjov og alvorlig, og med emner som feminisme, fordomme og venskaber på trods er bogen stadig aktuel i dag. Historien fortsættes i romanen Unge Kvinder.

  • af Julia Quinn
    124,45 - 199,45 kr.

    London, 1813. Daphne Bridgerton er både intelligent og smuk – alligevel modtager hun kun ægteskabstilbud fra bejlere, hun ikke synes om. Men da hendes storebrors bedste ven, Simon Bassett, kommer til byen, forandres alt. Sammen kommer Daphne og den unge hertug på en snedig plan: Hvis de indgår en falsk forlovelse, vil den rette type friere måske endelig få øjnene op for Daphne, og samtidig vil de ægteskabsgale mødre fra byens øverste kredse forhåbentlig holde sig langt væk fra Simon, som ingen intentioner har om at gifte sig. Nogensinde. Men efterhånden som dagene går, bliver det sværere og sværere at holde styr på, hvad der er sandt og falsk. Otte søskende med fornavne i alfabetisk orden. Julia Quinns romantiske serie om Familien Bridgerton er verdenskendt og udkommer nu endelig i Danmark. Den ugifte hertug er første bind i serien.

  • - Carls bog
    af Naja Marie Aidt
    44,95 - 249,45 kr.

    I marts 2015 døde Naja Marie Aidts søn Carl i en ulykke, 25 år gammel. HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE er en ærlig bog om, hvordan sorg er, hvordan den forandrer ens forhold til virkeligheden, til ens nærmeste, til tiden. Hvordan nærme sig det umulige: at skrive om sit døde barn? Formen er brudt op. Korte prosastykker henvendt til Carl veksler med lyriske passager, brudstykker fra nutiden glider over i erindringsglimt og dagbogsnotater fra fortiden og nutiden, og citater fra litteraturens stemmer flettes sammen med Naja Marie Aidts egen stemme. HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE er på én gang en nøgtern beskrivelse af, hvordan livet efter er, hvordan en død finder en plads blandt de efterlevende, og en udforskning af poesiens sprog om sorg og kærlighed.

  • af Ulrikka S. Gernes
    187,95 - 229,45 kr.

    En pige forlod værelset er en uafrystelig roman om samtykke, overgreb og svigt i kernen af 1980’ernes kulturmiljø. Og en fortælling om en kvinde, der prøver at forbinde sig med den pige, hun var engang. Tanja vokser op i et kunstnerhjem langt ude i en skov, hvor hun er alene med sine længsler og drømme, mens forældrene er optaget af farens kunst og deres ægteskabelige udfordringer. Til en fernisering i København møder hun som 14-årig forfatteren Eg, der er 46 år, ven af familien og en feteret skikkelse i den kulturelle elite. Eg begynder at skrive lange breve til Tanja, nogle gange ét om dagen. Han kalder hende Alrune, tryllebinder hende med eventyr og skriver, at deres møde er forudbestemt, og at de sammen skal bryde med de borgerlige normer. Tanja oplever sin første forelskelse, men mødet med seksualiteten og voksenlivet bliver en forvirrende og smertefuld opvågnen. En pige forlod værelset er en roman om uskyldstab og om omgivelsernes svigt. Den er fortalt med en stor indlevelse i den unge pige og i et medrivende sprog, der også bliver bærer af den voksne Tanjas frigørelseshistorie.

  • af Alex Schulman
    137,95 - 149,45 kr.

    Efter års opslidende skænderier indser Alex, forfatter og far til tre, at han bærer på en enorm vrede, et underliggende mørke, der skræmmer ham selv, hans børn og hans hustru. Han beslutter sig for at finde ud af, hvor vreden stammer fra, og sporene fører ham tilbage til sommeren 1932 og vinteren 1988 og bedsteforældrene Karin og Sven Stolpe – og de skæbnesvangre begivenheder, der kom til at forandre alt."Brænd alle mine breve" er en fængende og intens spændende roman om kærlighed, rivalisering og hævn. Og om hvordan en enkelt mands vrede kan sætte varige spor – i litteraturen og i familien."Romanen er oprigtig, ægte ... en fortælling om voldsom lidenskab, stor kærlighed og en langvarig, mørk vrede." – Expressen"Den svenske Knausgård." – BørsenAlex Schulman (f. 1976) er journalist, forfatter og podcaster. Han har udgivet fire autofiktive bøger og fik i 2020 sit internationale gennembrud med romanen "Overleverne".

  • af Emi Yagi
    138,95 - 169,45 kr.

    Anmelderrost, humoristisk og knivskarp debut fra Japans nye litterære stjerneskud.Som den eneste kvinde på sin arbejdsplads falder det tilbage på Shibata at lave alle de kedeligste opgaver. En dag bekendtgør hun, at hun ikke kan vaske sine kollegers beskidte kaffekopper op, fordi hun er gravid, og lugten gør hende dårlig. Men ... Shibata er ikke gravid, og nu har hun en ni måneder lang løgn, hun skal opretholde.""Dagbog fra et tomrum" er en af de stærkeste skildringer af kvindelig subjektivitet, kreativitet og indre liv, jeg nogensinde har læst." - The New Yorker"Ganske få samfundskritiske romaner holder, hvad de lover ... Yagi skildrer med lethed den endeløse ironi ved sit præmis med masser af humor, men også en erkendelse af, at graviditet og moderskab er en fremmedgørende oplevelse, der på ingen måde er en løsning på den undertrykkende arbejdskultur, som inspirerede Shibatas eksperiment." - The New York TimesUdnævnt til en af årets bedste bøger i The New Yorker. Vinder af den prestigefulde Dazai Osamu-debutantpris i Japan

  • af Jenny Colgan
    124,45 - 169,45 kr.

    Ny hjertevarm historie om Polly og hendes bageri, søpapegøjen Neil og resten af beboerne på Mount Polbearne.Sommeren er kommet til den lille ø, og Polly Waterford kunne ikke være gladere. Hun er nemlig forelsket: i den smukke kystby, der er hendes hjem, i sit bageri på strandpromenaden og ikke mindst i sin kæreste, Huckle.Men den blide sommerbrise, der fejer gennem byen, bringer ikke kun lykke, turister og travlhed med sig. En fremmed truer med at spolere Pollys forretning, og da Selina, der netop er blevet enke, flytter til øen for at starte på en frisk, sættes Polly i lidt af et dilemma – hun sidder nemlig inde en viden, der kan ødelægge Selinas nye liv.Polly sigter, ælter og bager på livet løs, men intet kan dæmme op for den storm, der er på vej. Kommer hun til at miste alt det, hun elsker og holder af?

  • af Olga Tokarczuk
    115,95 - 239,45 kr.

    En schlesisk sanatorieby i 1913. På sanatoriet Görbersdorf for foden af bjergene har lægerne i mere end halvtreds år specialiseret sig i at behandle halslidelser. Mieczyslaw Wojnicz, en studerende fra Lwów (nu Lviv i Ukraine), ankommer til sanatoriet med håbet om, at et ophold netop her vil helbrede ham - eller i det mindste stoppe udviklingen af hans tuberkulose. Om aftenen flyder drinksene ned i de syge mænds halse, og Mieczyslaw knytter venskab med patienter fra Wien, Königsberg, Breslau og Berlin. Natten lang diskuterer de tidens største problemer. Står Europa på kanten af en krig? Monarki eller demokrati? Eksisterer ondskab? Og kan man udlede af en anonym tekst, om den er skrevet af en mand eller af en kvinde?Men det er ikke kun filosofiske spørgsmål, der trænger sig ind i mændenes midte. Mieczyslaw hører chokerende rygter om tragiske begivenheder i bjergene, der omkranser sanatoriet. Og mens han forsøger at finde ud af sandheden om sig selv, bliver han hvirvlet mere og mere ind i de uhyggelige begivenheder. Alt imens ondskabens øjne allerede har låst blikket fast på ham, går virkeligheden langsomt i opløsning omkring ham.Den polske forfatter Olga Tokarczuk, som modtog Nobelprisen i litteratur i 2018, afslører i romanen "Empusion" de sandheder, som vi enten lukker øjnene for eller vil ignorere for enhver pris.

  • - Wallflowers 0.5
    af Lisa Kleypas
    189,45 kr.

    Unge lady Aline har altid vidst, at hun skulle ægte en mand med adeligt blod i årene. Men fra det øjeblik hun møder staldknægten John McKenna, indser hun, at hun aldrig vil kunne elske andre. Et upassende ægteskab er i familiens øjne det værste, der kan ske, så de truer Aline med mere end blot at sende McKenna bort, hvis ikke hun afslutter forholdet …Da McKenna vender tilbage til England, er han blevet en magtfuld mand. Han er fast besluttet på at få hævn over kvinden, der knuste hans hjerte for 12 år siden. Men hans verden bliver vendt på hovedet, da de genforenes, og gamle følelser blusser op på ny …Fortidens magi trækker tråde til karaktererne i Lisa Kleypas’ populære Wallflowers-serie, men udspiller sig tidsmæssigt inden den første bog.

  • - Chemistry Lessons 1
    af Susannah Nix
    239,45 kr.

    Da den nyuddannede computernørd Melody flyver til L.A. for at prøve at lande sit drømmejob i en stor techvirksomhed, kommer det mildt sagt som en overraskelse, at hendes onenightstand fra college er ansat i samme firma. Og ikke nok med at han arbejder der – han er også direktørens søn. Jeremy har en kæreste og et noget blakket ry, så Melody beslutter sig for at holde sig på afstand og koncentrere sig om sin karriere og sin fremtid. Men uanset hvor hårdt hun prøver, kan hun ikke undslippe ham og hans skæve smil. Da der til både Melody og alle andres overraskelse alligevel langsomt opstår et venskab mellem dem, begynder Melody efterhånden at føle sig mere tiltrukket af Jeremy, end hun har lyst til at indrømme. Tør hun for en gangs skyld at løbe en risiko og finde ud af, om de ville være helt forkerte sammen, eller om han måske er helt forkert for hende på alle de rigtige måder?

  • af Lucy Score
    124,45 - 159,45 kr.

    Andet bind i BookTok-fænomenet, der med sin faste plads på bestsellerlisterne smelter hjerter verden over.Politichefen Nash Morgan er kendt som den gode af Morgan-brødrene, men efter en skudepisode er hans sydlige charme og varme smil overskygget af mareridt og panikanfald. Han føler sig som en skygge af sig selv og har ikke planer om at vise nogen, hvordan han i virkeligheden har det. Nash’ nye nabo, den tjekkede og sexede Lina, ser dog hurtigt igennem ham. Hun er ikke meget for fysisk kontakt og gør sig ikke i forhold, men af en eller anden grund er det anderledes med Nash. Forbindelsen imellem dem er flammende, og hun tvivler på sine principper. Det viser sig dog, at Lina bærer på en hemmelighed, der kan ødelægge alt imellem dem. Men de er jo alligevel bare en sommerflirt, og så snart Lina har fået det, hun er kommet til Knockemout for, har hun ingen intentioner om at blive i byen. Men Lina undervurderer Nash’ karakter, og da Nash først har givet sit hjerte væk, er han ikke til at afskrække ... selvom det betyder, at han står over for den fare, der næsten dræbte ham.

  • af Lucinda Riley
    169,45 kr.

    Dramatisk og medrivende kærlighedsroman af forfatteren til De syv søstre-serien og Midnatsrosen om en families hemmeligheder i England under Anden Verdenskrig og konsekvenserne af dem mange år senere.Som barn tilbragte Julia Forrester mange lykkelige timer i drivhuset på det engelske gods Wharton Park, hvor hendes morfar var gartner og passede de eksotiske orkideer. For at hele sine sår efter en voldsom familietragedie vender Julia mange år senere tilbage til godset, som nu ejes af Kit Crawford, en mand der selv er tynget af en sørgelig fortid. Kit forærer Julia en gammel dagbog, som han har fundet under renoveringen af godset, og den tager dem med på en rejse til 1930’ernes Europa, til Thailand og til de hemmeligheder, der gemmer sig dybt inde bag godsets majestætiske ydre. Og ikke mindst til en kærlighedshistorie, der blev skæbnesvanger for Wharton Park.

  • - Bog 3
    af Ana Huang
    189,45 kr.

    Dominic Davenport er magtfuld. Ambitiøs og højt begavet. Han startede uden noget, kæmpede sig op og blev Kongen af Wall Street.Han mangler ingenting, han har alt: et smukt hjem, en smuk kone og en formue så stor, at han aldrig vil kunne nå at bruge alle sine penge.Alligevel er det ikke nok.Og i den endeløse jagt på mere, skubber han det eneste menneske, for hvem han var alt, bort.Alessandra Davenport er intelligent og omsorgsfuld. Hun har affundet sig med rollen som trofækone og altid støttet sin mand.Alligevel er det ikke nok.Dominic Davenport er ikke den samme mand, hun giftede sig med. Den mand, der var hendes verden. Og da hun indser, at hun har mistet ham, beslutter hun at rejse.Men Dominic er fast besluttet på at kæmpe for hende, ligegyldigt hvad prisen er.Pressen skriver:"Jeg kunne virkelig ikke lægge Grådighed fra mig, da jeg først var begyndt. Den formåede både at være hjerteskærende, sexet og romantisk på samme tid ..." – Voresbogreol.dk

  • af Lotte Kaa Andersen
    154,45 - 199,45 kr.

    Lotte Kaa Andersen er nu klar med sin helt nye biografiske roman ‘Den inderste kerne’. En fascinerende fortælling om Danmarks ukendte verdensstjerne, matematikeren og jordskælvseksperten Inge Lehmann, som blev den første kvindelige seismolog under sin levetid fra 1888-1993. Hun måtte stå over for vanskelige udfordringer i kampen om at bevise sit værd i det danske forskningsbaseret miljø, som i den grad blev styret af de mandlige ansatte. Dette skulle dog ikke sætte en stopper for Inge Lehmanns særlige egenskaber, hvorfor hun blev inviteret til USA, hvor hendes store viden for alvor fik en vigtig betydning under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb i 1950’erne. En levende fortælling om en skrøbelig og højt begavet kvinde, som med sin særlige viljestyrke kæmper med sig selv, sine omgivelser og de forventninger, familien og samfundet har til hende. Et portræt om de svære udfordringer et menneske kan stå over for, og for Inge Lehmanns vedkommende først blev anerkendt for hendes hårde arbejde sent i hendes liv. ‘Den inderste kerne’ er en skæbnefortælling om videnskab og lidenskab, som skildrer de historiske øjeblikke fra det 20. århundrede. 

  • af Sigridur Hagalín Björnsdóttir
    157,95 - 219,45 kr.

    Jordskælv ryster Reykjanes-halvøen, der huser to tredjedele af den islandske befolkning og utallige turister, og vækker de sovende vulkaner. Ingen kender dem bedre end geologen Anna Arnardóttir, som står over for den vigtigste opgave i sin karriere. Men katastrofen lurer i horisonten, både i undergrunden og i Annas privatliv, hvor hendes tilsyneladende perfekte ægteskab pludselig befinder sig på usikker grund.“Karrierens og familielivets katastrofer flettes sammen på ekstremt spændende vis, og resulatet bliver eksplosivt begge steder.” - Morgunblaðið

  • af Caroline Albertine Minor
    137,95 - 164,45 kr.

    En række digte om kærlighed og forelskelser (de lykkelige og de ulykkelige og dem midt imellem). Om hverdagens pletter af eufori og begærets forvandlende kraft. Længslen efter at helliggøre og beskytte sine nærmeste - og sorgen over at det alt for sjældent lykkes. Om besværet ved og fryden over at være en menneskekrop blandt menneskekroppe. Digtsamlingen er skrevet over en årrække i et spændingsfelt mellem pligt og længsel, forældreskabets opretholdende ritualer og begærets løfte om (midlertidig) udslettelse. Om forfatteren:Caroline Albertine Minor (f. 1988) opnåede et internationalt gennembrud med novellesamlingen "Velsignelser" (2017), der blev tildelt adskillige priser og nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. I 2020 udkom romanen "Hummerens skjold", der, ligesom "Velsignelser", er solgt til udgivelse i en række lande.