-
- erindringer
168,95 kr. I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med.
- Bog
- 168,95 kr.
-
- Afsløringer fra en nybagt mor
73,95 - 128,95 kr. Hvor lagde jeg babyen? er en barselsdagbog helt, helt tæt på. Det er ucensureret moderskab for fuld skrue skrevet af chefredaktøren på dansk Cosmopolitan, Julia Lahme. Og en ærlig og meget personlig beretning om at være kvinde, kæreste og nybagt mor fra en virkelig kvinde i dagens Danmark. Den stritter af liv og lykke og angst og er en fantastisk gave til alle os kvinder, der ikke fatter, hvordan alle andre tilsyneladende får alt til at hænge sammen. For hemmeligheden er: At det gør de (måske) heller ikke.
-
- Fem år i Fremmedlegionen
114,95 - 278,95 kr. Simon Nielsen smadrer sine fremtidsdrømme, da han en aften kommer i slagsmål og efterfølgende får en voldsdom. Han skulle have været af sted som dansk soldat til Afghanistan, men bliver i stedet smidt ud af Forsvaret. I fængslet rammer han bunden. Det liv, han drømte om, er væk – og det er hans egen skyld. Langsomt begynder en ny drøm dog at vokse. En drøm om Fremmedlegionen, der lover alle egnede soldater en ny chance. Stik imod alle gode råd tager Simon til Sydfrankrig til Fremmedlegionens hovedbase. Han har ikke penge nok til returbilletten, så der er kun én vej. Det bliver til fem år i Fremmedlegionen: en brutal rekruttid, vold og udfordringer, på mission mod islamister i Afrika og på guldjagt i Amazonas – men også broderskab og genrejsning. Simon Nielsen er i dag brandmand i Specialtjenesten ved Hovedstadens Beredskab. I sommers løb han et maraton for Børne-cancerfonden i brandmandsuniform. Sammen med sin makker har han desuden for nylig vundet en guldmedalje ved Danmarksmesterskabet i FireFit og skal i september 2024 til VM i Canada.
-
159,95 - 213,95 kr. Kristina Schou Madsen har nået toppen af Kilimanjaro som den hurtigste kvinde i verden. Hun har verdensrekorden i at løbe syv maratoner på syv dage på syv kontinenter. Og så er hun den eneste i verden, der har vundet alle fire løb i en serie af verdens hårdeste etapeløb: i Amazonas fugtige jungle, i Namibias glohede ørken, i Sveriges iskolde vildmark og i Kirgisistans ubarmhjertige bjerge.Smerte og ubehag er uundgåeligt i de løb, Kristina deltager i. Men det gør hende ikke noget. Hun jagter flowet. Hun løber efter meningen. Og hun løber fra det hele. Fra mændene og kvinderne, hun konkurrerer mod, og fra en opvækst med psykisk sygdom, vold og svigt. Hun løber for at vinde. Og det gør hun for det meste.Denne bog handler om at løbe for livet. Om at vinde et 200-kilometers løb i tårnhøje bjerge med madforgiftning og om at falde gennem isen under et løb i minus 40 grader. Og alligevel komme først. Men den handler også om, hvilket menneske Kristina ønsker at være, og hvordan løb viser hende vejen derhen.
-
128,95 kr. I løbet af få dage vendes Raynor Winns liv på hovedet. Hendes mand gennem toogtredive år, Moth, får stillet en dødelig diagnose, og de mister deres hjem og levebrød. De har intet tilbage, og heller ikke meget tid, og de beslutter impulsivt at vandre den tusind kilometer lange South West Coast Path langs kysten i det sydvestlige England. Alt, hvad de ejer, bærer de i deres rygsække. På turen mærker de en ny frihed, nærkontakt med naturen og deres egen eksistens. Men hvad venter dem for enden af stien?
- Bog
- 128,95 kr.
-
165,95 - 298,95 kr. I DE FORTABTE SØNNER fortæller brødrene Sune og Andreas Gylling Æbelø om at vokse op i det vestjyske bibelbælte som unge og homoseksuelle under missionens skarpe øje. Om skyld og skam over ikke at passe ind, forsøg på ”helbredelse” og svigt fra kristne institutioner og autoriteter, der betragter kærlighed mellem mænd som en synd. Det er også en bog om frelse, frisættelse og forsoning. Om at bære rundt på en hemmelighed, finde hinanden som brødre, følge sit hjerte og blive sig selv og sin tro bekendt.Andreas Gylling Æbelø (f. 1979) er ledelsesrådgiver, foredragsholder og bestyrelsesmedlem. Han har tidligere været direktør for AIDSFondet og særlig rådgiver for handels- og udviklingsministeren. Han er gift med Abdel og far til Ava på to år.Sune Gylling Æbelø (f. 1974) er tidligere taleskriver for fire ministre, klummeskribent i Politiken og i dag chefrådgiver og taleskriver i Landbrug & Fødevarer. Han er forlovet med Sangeeavan og far til Dirch på seks år.
-
- Fortællinger om Rigsretten,FE-sagen og livet som advokat
355,95 kr. ‘Den uventede advokat’ er René Offersens erindringsbaserede fortælling om en advokatkarriere, der ikke lå i kortene. Mønsterbryderen fra Esbjerg kæmpede sig til en position blandt landets fremmeste advokater, og fortæller med ærlighed og smittendebegejstring om arbejdet i den ellers meget lukkede advokatbranche.René Offersen giver et sjældent indblik i arbejdet som procesadvokat, hvor han både synliggør det faglige håndværk og de konkrete sager, så det daglige arbejde bliver megetnærværende for læserne. Der er detaljerede og konkrete beskrivelser af arbejdet med destørste retssager af samfundsmæssig betydning, herunder rigsretssagen mod Inger Støjberg, FE-sagen mod Claus Hjort Frederiksen, fængslingen af Lars Findsen, Dragsdahls injuriesag mod Bent Jensen og sagen mod Peter Brixtofte.
- Bog
- 355,95 kr.
-
- Min historie
218,95 - 298,95 kr. Cathrine Laudrup-Dufours Passage er en ekstraordinær elitesportsfortælling om stræben efter perfektionen i den fuldkomne symbiose mellem rytter og hest – og en dybt personlig frigørelsesfortælling om kampen for at finde sin egen måde at forvalte sit talent og sin personlighed på.I sin selvbiografi giver Cathrine Laudrup-Dufour læseren et ufiltreret og unikt indblik i, hvad det har kostet Danmarks mest vindende dressurrytter at nå sine sportslige mål og indfri den ultimative drøm om at blive en af verdens bedste dressurryttere – og kunne leve af sin passion. Hun bliver trænet af to af verdens bedste dressurryttere: prinsesse Nathalie Zu-Sayn Wittgenstein og den legendariske OL-rytter Kyra Kyrklund. I 2021 giftede hun sig med springrytter Rasmine Laudrup-Dufour og blev en del af Danmarks største sportsfamilie. I denne bog fortæller hun for første gang om alle sine sejre – og om bagsiden af medaljen. Som 12-årig kom Cathrine på pony-landsholdet – og har været i toppen af dansk ridesport siden. Samme år vandt hun DM. Siden har hun deltaget i to olympiader og vundet et hav af hæderspriser og utallige medaljer ved DM, EM, Nordisk Mesterskab. I 2022 bragte hun VM-guldet hjem sammen med det danske dressurlandshold for første gang nogensinde. Hendes karriere er fuld af sejre. Men også nederlag, menneskelige omkostninger og personlige tab. Én pris for succesen er, at hun har mistet kontakten til en del af sin familie.Cathrine Laudrup-Dufour er født i 1992 i Hvalsø. Hun er gift med springrytter Rasmine Laudrup-Dufour. De bor på en gård i Fredensborg, hvorfra de driver deres forretning. Cathrine Laudrup-Dufour er den mest vindende danske dressurrytter nogensinde. Bogen er skrevet i samarbejde med forfatter og journalist Birgitte Wulff, der står bag flere bestsellerbiografier og er forfatter til krimiserien om Anne Velin.400
-
44,95 - 337,95 kr. Årene på farmen i Kenya stod for Karen Blixen som de rigeste i hendes liv. Hun trivedes i den pragtfulde natur og blandt de indfødte, for hvem hun blev leder, lærer, mentor og dommer. Og det var her hun mødte sin elskede Denys Finch Hatton.Denne udgave af Den afrikanske farm er opdateret til gældende retskrivning
-
202,95 - 298,95 kr. Som personlig træner for Diego Maradona opdagede Fernando Signorini, at fodboldstjernen havde to personligheder; den generte Diego og den arrogante Maradona: ”Diego ville jeg følge til verdens ende, men Maradona ville jeg ikke gå et eneste skridt med,” sagde Signorini til Maradona.”Hvis det ikke havde været for Maradona, havde Diego stadig befundet sig i barndommens slum,” svarede han. Diego Maradonas personlighed rakte langt ud over det at spille fodbold. Han blev håbet og symbolet for de underkuede og de slagne – for de fattige indbyggere i Napoli og for folket i Argentina, der var blevet ydmyget af England i Falklandskrigen. Han bragte glæde og begejstring til folket, men det fysiske og psykiske pres endte med at knuse ham. I en meget personlig beretning fortæller forfatteren om sit tætte parløb og venskab med Maradona.
-
- En Holocaust-overlever viser vejen til et lykkeligt liv
218,95 - 248,95 kr. KÅRET TIL ÅRETS BIOGRAFI 2021.Under Anden Verdenskrig sad Eddie Jaku i kz-lejrene Buchenwald og Auschwitz, og han så sine forældre blive sendt til gaskammeret. Selv undgik han flere gange at blive slået ihjel, fordi tatoveringen på hans arm kategoriserede ham som 'Økonomisk Uundværlig Jøde'. Når han udførte tvangsarbejde på tyske fabrikker, havde han et skilt om halsen, hvorpå der stod, at han skulle hænges på stedet, hvis han begik fejl.Da krigen sluttede, var han 25 år og vejede 28 kilo.Eddie døde som 101-årig den 12. oktober 2021. Han kaldte sig Jordens lykkeligste mand.
-
- Mit autodidakte liv
123,95 - 298,95 kr. Man kunne kalde denne bog et livstestamente: Troels Kløvedal skriver om sit liv, sin familie, sin barndom og ungdom, om skønne kvinder, hvoraf han fik børn med fire, om dem og om børnebørn; om sit arbejde på teatre og andre steder i København, om årene i kollektivet Maos Lyst, om sine venner og veninder både der og andre steder, om hofballer og dannebrogsorden, og han skriver selvfølgelig om Nordkaperen, om, hvordan han ad mange omveje fandt skibet og købte det, han skriver om sine rejser jorden rundt, om dem, der var om bord – der er mange vidt forskellige skæbner, og Kløvedal har spillet en rolle i hver og en. Bogen er skrevet i lyset af den livstruende sygdom, der ramte Troels Kløvedal for et par år siden. Den er et vidnesbyrd om et levet liv, den lyser af taknemlighed over den rige og mangfoldige tilværelse, der blev ham til del: Der er ikke en gnist af bitterhed eller vrede over sygdom og svækkelse, kun glæde over livet, over kvinderne, over rejselivet, litteraturen, over verdens mangfoldighed, over alle hans smukke morgener på jorden.
-
- En biografi om Christian 7.
148,95 kr. De fleste kender historien om dronning Caroline Mathilde og hendes affære med livlægen Struensee. En historie, der endte med Struensees henrettelse og dronningens landsforvisning. Men hvor meget kender vi egentlig til kong Christian 7., der var tredjehjul i dramaet? Med denne bog kommer vi for første gang tæt på den højt begavede og slagfærdige konge, hvis liv gik fra blændende fremtrædender og store forventninger til ensomhed og angst.Ulrik Langen (f. 1966) er Lektor, ph.d. Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet. Han har tidligere skrevet Revolutionens skygger, der indbragte ham prisen for årets historiske bog.
- Bog
- 148,95 kr.
-
- En feltguide til voksenlivet
92,95 - 128,95 kr. For nogle år siden bragede Petra Nagel igennem på tv-skærmen med programserien "Petra dater hele verden",?"Petra elsker sig selv" og "Petra får en baby." Det var ærlige, udleverende og humoristiske programmer med et meget personligt udgangspunkt.Den stil tager Petra Nagel nu med over i TING, JEG HAR LÆRT, DA DET VAR FOR SENT. Bogen er en åbenhjertig, inspirerende, tåkrummende og lattervækkende fortælling om alt det, Petra gerne ville have vidst, da hun var 20 år gammel og stod på tærsklen til voksenlivet. Derfor er bogen fyldt med historier om ungdomsliv, venskab, kærester, mærkelige tatoveringer, akavet sex, grimt tøj og lavt selvværd.TING, JEG HAR LÆRT, DA DET VAR FOR SENT er en indsigtsfuld beretning om at blive voksen og mor til to - og først der erkende og sande ting, der ville have været gode at vide 20 år tidligere.
-
298,95 kr. I Bogen om Badehotellet går Jacob Wendt Jensen bag om tilblivelsen af den populære tv-serie fra idé til seersucces. Resultatet er blevet en unik og underholdende fortælling, spækket med anekdoter, flotte fotos og nyt materiale. Fra forfatternes første møde, casting og læseprøver, over kostumer, musik og lyd, til kulisser, mad og blomster. Bogen er baseret på interviews med mere end 40 personer, der alle har spillet en rolle i eller omkring serien.Badehotellet er en komedie-drama-serie, skabt af Stig Thorsboe og Hanna Lundblad for TV 2. Den havde premiere i 2013og består foreløbig af ni sæsoner med i alt 55 episoder. Tiende og sidste sæson vises i 2024.Serien er blevet en enorm succes med et seertal på 1,9 mio. Den følger hverdagen hos Andersens Badehotel i Nordjylland, hvor velhavende familier fra København tilbringer deres somre. Serien skildrerhotellets ansatte og gæster og deres indbyrdes forhold fra 1928 og frem til1946, mens en ny verdenskrig bliver stadig vanskeligere at holde på afstand.
- Bog
- 298,95 kr.
-
- Børnene i Scientology
298,95 kr. Rystende fortælling om at være barn i en nyreligiøs sekt ^Det tidligere højtstående Scientology-medlem Robert Dam, forfatter til bestselleren ”Afhopperen” samt hovedperson i TV2-dokumentaren ”Opgøret med Scientology”, fortæller i bogen ”Mørkets hoteller” om børnene i Scientology. En afgørende baggrund for Robert Dams exit fra den nyreligiøse sekt var hensynet til sine egne børns sikkerhed og velvære. Og efter at have vendt Scientology ryggen nager et spørgsmål ham stadig: Hvordan havde og har de mange børn i bevægelsen det egentlig? De mange udenlandske familier blev igennem 1980’erne og 90’erne indlogeret på to københavnske Scientologyejede hoteller, hvor børnene i praksis levede adskilt fra deres forældre og voksede op i et parallelsamfund med dårlig ernæring og mangelfuld skolegang, mobning og omsorgssvigt som vilkår. Bogens to spor fletter sig ind og ud af hinanden: Robert Dams erfaringer med børneperspektivet i organisationen samt drengen Lucas’ skæbne. ”Mørkets hoteller” er en dokumentarisk fortælling om at vokse op i et miljø og en bevægelse, hvor ideologi og fanatisme trodser alle andre hensyn. Og hvor selv de myndigheder, som skulle varetage børnenes interesser, svigtede fatalt. ROBERT DAM, født 1964, blev som 20-årig en del af sekten Scientology og avancerede i løbet af de næste 20 år inden for organisationen. I 2004 hoppede han af sammen med sin familie og udgav i 2011 ”Afhopperen”, der blev en bestseller. I 2015 spillede han sig selv i TV2-dokumentaren ”Opgøret med Scientology”.
- Bog
- 298,95 kr.
-
- Slip fri af dine tanker og bryd dine grænser
202,95 - 298,95 kr. Trods en brutal opvækst lykkedes det David Goggins at overvinde sine egne begrænsninger. Her viser han dig, hvordan du også kan opnå meget mere, end du nogensinde troede muligt. Men der er ingen genveje, kun hårdt arbejde og barsk selvindsigt.”Det her er ikke en selvhjælpsbog. Det er et wakeupcall.” David Goggins
-
188,95 - 248,95 kr. I 2008 ringer talibanere til den danske bataljon i Helmand og laver telefonfis. I 2021 fejrer de sig selv som sejrherrer med selfies i Kabuls præsidentpalads. Desperate mænd forsøger forgæves at klamre sig til amerikanske militærfly, før de endegyldigt letter fra afghansk jord. Kvinder fikseres til køkkentaburetten, og piger må fortsætte deres undervisning i hemmelige hjemmeskoler. Taliban er blevet fremtiden, og Puk Damsgård må skrive igen. Hun rejser ad ringvejen Highway 1, der ved indvielsen blev udråbt som vejen til velstand, men som i krigsårene forvandlede sig til Helvedes hovedvej. Et monument over Vestens deroute i Afghanistan, hvor avancerede hære led samme skæbne som dragen Shamar i pashtunernes kærlighedsmyte.Drageland er en mosaik af forfatterens knap tyve års dækning af landet og NATO’s største fiasko. En flerstemmig epilog fra en krigsmartret nation og danske soldaters endestation. En personlig fortælling om afghanernes liv under de nye, gamle magthavere. Om kvinders insisteren på at blive set og hørt og om hellige krigere, der nu sidder på kontorstole. Nogle kun med et enkelt øje tilbage.Hvad ser de? Hvad så vi?
-
- Hells Angels indefra
68,95 - 98,95 kr. Gennem fem år havde Kasper Vetter sin daglige gang i Hells Angelsʼ klubhus i Aarhus. Han kom under vingerne på klubbens nummer to og lærte at lave penge på alt fra hættetrøjer til hash, mens han festede sig gennem nætterne med lokale forretningsfolk i en sky af kokain. 11. august 2009 gik Kasper Vetter til politiet for at fortælle alt om sin kriminelle karriere og sit samarbejde med folk i og omkring Hells Angels. 26 år gammel, slidt op af stress og steroider, så han ingen anden udvej. Kronvidnet er en dokumentarisk beretning om, hvordan det kunne komme så vidt. "I lufthavnen i Hamborg fandt de hver sit toilet, trak bukserne ned og gik i gang. Der var to millioner kroner i 500 euro-sedler, ca. 500 styk, sammenrullet og stoppet i kondomer. HAʼeren og Kasper Vetter arbejdede i stilhed. Det gjorde mere ondt, end Kasper havde regnet med, og da han var færdig, føltes det, som om der var meget langt til Malaga.„Det er da godt, man har sit gode humør,“ hørte han sig selv sige."
-
188,95 - 268,95 kr. Anders Agger og fotografen Mingo har rejst land og rige rundt for at undersøge, hvorfor en sitrende muskel i brystkassen igen og igen slår benene væk under os. Resultatet er en mosaik af stærke fortællinger i kærlighedens navn.Denne bog er et helhjertet forsøg fra tv-journalisten Anders Agger og fotografen Mingo på at inddæmme og beskrive alt det viltre og vanvittige, der sker, når vi forelsker os, og når vi elsker et andet menneske. Det er en umulig opgave, de har kastet sig ud i. Til gengæld er den fascinerende.Sammen har de to kørt landet rundt for at møde kendte danskere som Renée Toft Simonsen, Tina Dickow og Kjartan Arngrim og endnu flere knapt så kendte danskere. Fælles for bogens medvirkende er, at de er stærke fortællere med stærke fortællinger, som giver læseren en anledning til god, gammeldags eftertanke. Måske for at blive klogere. Måske for at huske, hvorfor vi forelsker os.Anders Agger og Mingo havde begge en fornemmelse af, at de ville blive udfordret på deres opfattelse af, hvad vi gør ved hinanden i kærlighedens navn. De fik ret. Alt sammen, fordi en sitrende muskel i brystkassen med fire hulrum har det med at kidnappe alt det irrationelle i os, når vi taber hjertet til et andet menneske:Uanset om vi er 17 eller 71, gør vi os skyldige i kærlighedshistorier, der langt overgår fiktionen. End ikke den største filminstruktør kan matche de kærlighedshistorier, der udspiller sig i naboens lejlighed eller lidt længere nede ad hovedgaden. Bliver vi så klogere med alderen? Nej, ikke nødvendigvis. Og det er ikke mindre fascinerende.Anders Agger er for længst anerkendt som en af landets allerbedste fortællere i billeder og lyd. Millioner af danskere elsker hans tv-programmer. Her viser han, at han også mestrer prosaens kunst.Hans sproglige ekvilibrisme bliver i en vellykket symbiose forenet med Mingos kraftfulde og stemningsmættede billeder, som i bogen taler deres eget stærke sprog og betyder, at den også visuelt bliver et pragtværk. Resultatet er en gribende smuk og inspirerende hyldest til kærligheden.
-
- Om længslen efter et andet familieliv
118,95 - 268,95 kr. I en tid, hvor statistikker melder om stress og udbrændthed, og hvor mange oplever en økonomisk usikkerhed, inspirerer journalist og mor til fire, Maj My Humaidan, til at turde tro på, at livet kan leves anderledes og mere meningsfuldt. Sammen med sin mand valgte Maj My Humaidan at sige farvel til hamsterhjulet og et materielt overdådigt liv i storbyen og begynde en ny tilværelse på en lille gård på Ærø. De meldte børnene ud af vuggestuen, børnehaven og skolen, smed vækkeuret ud og levede i fire år et liv på kanten af samfundet, hvor de dyrkede afgrøder, badede, tegnede, byggede og øvede sig i at leve bevidst. De opdagede friheden i at vælge materielle goder fra og mavefornemmelsen til.Maj My Humaidan kaster gennem sin egen fortælling - og med sin stærke, poetiske pen - et knivskarpt blik på de ofte ubevidste normer, som flertallet lever efter, og som efterlader mange forpustede. Det gør hun med et håb og en optimisme for øje, idet hun minder om, at vi helt selv kan vælge, hvordan vi vil leve vores liv.
-
- Forfulgt af fortiden som pengemand i den brutale underverden
298,95 kr. Han vil væk fra ghettoen og drømmer om at blive politibetjent. I stedet bliver han rocker, men ryger i bad standing og kaster sig over økonomisk svindel. På toppen af sin kriminelle karriere fylder han skotøjsæsker med pengesedler, kører dyre biler og fester i stor stil, men det kommer med en pris, og han ender på kanten af afgrunden. I dag lever han et hemmeligt sted under en ny identitet. HVIDVASKEREN giver et opsigtsvækkende indblik i den danske underverden, hvor bander og forbrydere lænser samfundet for store summer. Det er en barsk fortælling og et nuanceret portræt af en ung mand, der kæmper med lavt selvværd og indre dæmoner.
- Bog
- 298,95 kr.
-
- Mine 20 år i Scientology
68,95 kr. Robert Dams hårrejsende og medrivende beskrivelse af 20 år i sekten Scientology udkommer nu som pocketudgave. 6 STJERNER”AFHOPPEREN er som at læse en følelsesfuld roman sideløbende med en politisk thriller. Afsindigt spændende!”- Q Magasin 5 STJERNER"En velfortalt og fængslende skildring af livet med Scientology ... Historien om, hvad tro og vished kan gøre ved et menneske. Men også en moralsk fortælling om at sætte punktum. Om at have modet til at turde gøre op med et stykke af sig selv."- Jyllands-Posten 4 HJERTER”Stærk Scientology-biografi gør op med tyve års fup og fidus”- Politiken Vejen ind i Scientology ligger lige for, da Robert Dam som ung kommer ind i sekten, og han stiger hurtigt i graderne. Men da der skal findes en syndebuk for det vigende medlemstal, møder han en kynisk og særdeles håndfast side af den organisation, der har lovet ham frelse. Efter at have lagt hele sit voksne liv – og millioner af kroner – i den religiøse sekt Scientology vender Robert Dam sig imod organisationen, vel vidende at det kan koste ham hans kone Tina, de to døtre, alle de nærmeste venner og jobbet. Men tvivlen er blevet for stor, og historierneom magtmisbrug, manipulation og en pengegrisk ledelse er blevet for mange. ROBERT DAM (f. 1964) blev som 20-årig en del af Scientology. Gennem de næste 20 år avancerede han både åndeligt og i ansvar til en central position i bevægelsen. Som selvstændig i trykkeribranchen leverede han millioner af pjecer og medlemsblade til organisationens medlemmer over hele verden. Men i 2004 hoppede han af og har siden samlet stor interesse fra mennesker, der har brændt sig på Scientology.
- Bog
- 68,95 kr.
-
144,95 - 248,95 kr. Hvad sker der med en, når man er så gammel, at der ikke kan være længe til man skal dø? Det spørgsmål undersøger Thomas Bredsdorff i "Lykkeligt nær". Gennem et år skriver han optegnelser om en oldings hverdag: Han spiller badminton og passer sit barnebarn, læser kinesisk poesi og reflekterer over krigen i Ukraine. Han mærker, at kroppen og sindet forandrer sig. Han er 85 år gammel og ved at der er ting, han gør for sidste gang. "Lykkeligt nær" er en klog og livsbekræftende bog om at leve med forfaldet og forenkle sin tilværelse indtil skønheden i det nære træder frem. Om forfatteren:Thomas Bredsdorff (f. 1937) er litteraturforsker og kritiker. Han er professor emeritus i nordisk litteratur på Københavns Universitet og har siden 1965 været skribent på Politiken. Bredsdorff har udgivet over 20 bøger, heriblandt den anmelderroste "Tøsne og forsytia", der skildrer livet med en dement ægtefælle.
-
- Frontfortælling om storhed og fald i en gadebande
218,95 - 298,95 kr. Man må ændre sit liv, hvis man har taget en andens.Hovedpersonen i denne bog blev i 2018 dømt for drab efter et drive by-skyderi, som var kulminationen på en blodig konflikt om 500.000 euro. Under sin afsoning gik han i exit, uden at gå til politiet, og i denne bog fortæller han sin egen historie. Om en rodløs barndom med kriminel debut som 14-årig. Om rødderne fra Ydre Nørrebro, der printede navnet Brothas på deres T-shirts, blev kvarterets førende gadebande og gik i krig mod resten af det kriminelle København – i en uendelig konflikt om underverdenen, udkæmpet af unge mænd, der kaldte sig brødre, indtil de vendte pistolerne mod hinanden.BRØDRE er en brutal og øjenåbnende fortælling om uløselige kriminelle regnskaber, der først går op, når den ene part ender i en kiste, og den anden sidder i en fængselscelle. Bogen er dokumentarisk, baseret på sagsakter og journalistisk research. Men også dybt personlig, baseret på over 100 timers samtaler med en mand fra miljøet, der levede femten år som fuldtidskriminel og betaler prisen, nu hvor hver dag er en kamp for ikke at falde tilbage til gamle vaner. Han har mistet venner og folk, som han kaldte brødre. Nogle er døde, andre blev fjender. Han har kappet båndene for at leve et liv uden kriminalitet. Bogen viser, at kampen er lang og ensom, men at exit er den eneste udvej for en gammel gangster.
-
92,95 - 148,95 kr. En tidlig morgen i marts 2015 modtager politiet et opkald fra en sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus. Hun mistænker sin nære kollega for bevidst at dræbe patienter og frygter, at det netop er sket igen. Snart ruller en drabssag, som aldrig før er set i dansk retshistorie. Flere fortæller nu politiet, at også de mistænker sygeplejersken for at forgifte patienterne, og nogle endda at de har gået rundt med mistanken i flere år. Men hvorfor har ingen reageret? Og hvor er beviserne? I denne dokumentariske beretning rekonstruerer journalist Kristian Corfixen den nattevagt, som siden førte til, at sygeplejersken blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg. For første gang blotlægges politiets efterforskning, og bogen afslører en lang række detaljer om sagen, der ikke har været fremme i offentligheden før. Alle sagens hovedpersoner medvirker i bogen - heriblandt den dømte Christina Aistrup Hansen samt politiets kronvidne, som begge for første gang udtaler sig offentligt om sagen. I bogen står overlægen, der anmeldte sagen, sammen med politiets kronvidne også frem med kritik af Nykøbing Falster Sygehus og det danske sundhedsvæsens måde at håndtere sagen på. For har vi lært af sygeplejerskesagen og forsøgt at forhindre, at noget lignende vil kunne ske igen? Det mener de ikke. Kristian Corfixen dækkede sygeplejerskesagen for dagbladet Politiken, da den blev behandlet i by- og landsretten.
-
123,95 - 248,95 kr. ”Dengang jeg for mange år siden flyttede alene ud på landet, satte jeg straks forfatterportrætter op på væggen for at have nogen at snakke med. Hvad enten forfattere er levende eller døde, forbliver de ens nærmeste.”Suzanne Brøgger bevæger sig veloplagt og indsigtsfuldt ind i moderne kulturhistorie ved at skabe forbindelser mellem de kunstnere, forfattere, musikere og filosoffer, der har inspireret hende igennem et helt liv og har været med til at danne hende. Hun skriver i såret på egne erfaringer og favner både danske forbilleder som Agnes Henningsen, Karen Blixen og Villy Sørensen og rejser ud i verden og møder bl.a. Henry Miller og Jorge Luis Borges. Hun læser sig helt ind på vores samtid med inspirerende betragtninger om Joan Didions beskrivelse af mor-datter-forhold, Siri Hustvedts betragtninger om seksualitet og eros og Ursula Le Guins bæreposeteori og vender tilbage til myternes verden og den sumeriske gudinde Inana, der gør alt, hvad man ikke må, og intet af det, man skal. På denne måde skriver Suzanne Brøgger dugfriskt om kvindeligt begær og frigørelse til alle tider. Og hun forbinder disse nære overvejelser med betragtninger om, hvordan den kapitalistiske verdens teknologier trænger ind på den enkeltes intimsfære, og hvordan verden i hendes levetid er blevet udfordret af opbrud, krig, flygtningestrømme og klimaforandringer. Når verden er gået i stykker, kan vi kun gendanne og reparere ved at genfortælle den. Kunstnerne på væggen bevæger sig i revnernes poetik og sprækkernes dybde, hvor læseren kan træde ind og fortsætte reparationsarbejdet og fortælle videre. Danne sig selv og sin egen verden i tillid til, at livet er stort nok."På væggen" er et vidtfavnende og inspirerende værk om at blive sig selv ved at læse og lade egne erfaringer spejles i andres.
-
- Store hits og populære kunstnere
128,95 - 298,95 kr. At rose sine kunstnere er rart og nemt, men det bliver svært, når kunstnersjæle modtager kreativ kritik.Han har været manden bag store navne som Allan Olsen, Lis Sørensen, Gnags, Runrig, Flemming ”Bamse” Jørgensen, Johnny Madsen, Danser med Drenge og Lars Lilholt.Han har bidraget til album, der tilsammen har solgt mere end ti millioner eksemplarer, hvilket gør ham til en af de mest succesrige musikbagmænd i Danmark gennem tiderne.Nu fortæller Jens Ove Friis, bedre kendt som JOF, alt om arbejdet i kulissen med nogle af de største pladesuccesser fra slutningen af 80èrne frem til i dag. Både i medgang og modgang. JOF var den første til at modtage den ærefulde Danish Music Awards’ branchepris, men nu har den jyske musikdirektør trukket sig tilbage på grund af en uhelbredelig kræftsygdom.Det har aldrig været vigtigt for JOF at være populær. Som han siger: ”Jeg skal ikke være populær og kendt, den slags har jeg kunstnere til.”
-
- Min vej ud af mørket
188,95 - 298,95 kr. Daniel Rye samler tråden op, hvor bestselleren Ser du månen, Daniel slap, og fortæller en universel historie om at forlige sig med sin fortid og fremtid.I sommeren 2022 tog fotografen Daniel Rye til Washington for at se en af sine torturbødler i øjnene. Turen satte en eksplosion af tanker i gang og blev kulminationen på den indre rejse, han har været på, siden Islamisk Stat frigav ham. På den ene side ville han videre – leve et normalt liv, skabe en familie. På den anden side skulle han se sine traumer i øjnene, forholde sig til efterretningstjenesters spørgsmål og besøge sine medfangers efterladte.I Nærmest fri– min vej ud af mørket tager han læseren med på rejsen, fra han trådte ud i friheden efter 13 måneder som gidsel. Fra dette første skridt begyndte en ny overlevelseskamp, den universelle kamp for at finde sig til rette imellem den, man er, den andre ser, og den man gerne vil være. Gang på gang har han troet, at han havde lagt fortiden bag sig for så igen at blive revet tilbage. Til sidst konfronterede han sig selv og sin historie.Bogen følger op på bestselleren Ser du månen, Daniel af Puk Damsgård. Men denne gang er det Daniel Ryes egen stemme, som styrer fortællingen.
-
- En fortælling fra de engelske bjerge
248,95 kr. Nogle mennesker har frihed til at vælge deres egen vej i livet. Det gjaldt ikke for James Rebanks. Han er fåreopdrætter på en gård i Lake District i England, der har været i familiens eje i mere end seks århundreder. James Rebanks bog, The Shepherd’s Life: A Tale of the Lake District, er allerede en stor succes hos både anmeldere og læsere. Hans skildringer af livet som fårebonde er både engagerende, rørende og ærlige. I en stemningsmættet tekst guider Rebanks os gennem et får-år. Bogen er en unik fortælling om livet på landet – et liv, som er fjernt for de fleste af os. Det er en historie om Rebanks arbejdsliv og menneskene omkring ham, hans barndom, hans forældre og bedsteforældre. Det er historien om at være vedholdende på trods af et vanskeligt erhverv, og den er fortalt med stor kærlighed til naturen. For Rebanks og hans familie danner vejret og årstiderne de altafgørende rammer om livet. Om sommeren er fårene på bjerget og høet i laden, om efteråret går man på markedet og bringer nye dyr til besætningen, om vinteren skal dyrene holdes i live, og med foråret kommer nye lam.
- Bog
- 248,95 kr.