E-bøger
-
82,95 kr. Stavern ved midsommertid: en afskåret venstrefod i kondisko skylles på på stranden. Så en til. Til sammen fire venstrefødder i løbet af én sommeruge. William Wisting har mistanke om, at fødderne har forbindelse til en række forsvindingssager i området, hvor ældre mænd er forsvundet sporløst fra forskellige plejehjem. De afskårede venstrefødder udgør kernen i et bundløst mysterium, der også rummer dømte drabsmænd, mennesker der forsvinder sporløst og et stort antal uregistrerede våben. William Wisting møder altid nye sager med en indre forestilling om, hvor efterforskningen vil føre ham hen. Hvad han ikke ved er, at denne sag vil få ham til at sætte spørgsmålstegn ved selv de mest grundlæggende forudsætninger for politiarbejdet.
-
138,95 kr. Mikrofloraen i vores tarmsystem er helt afgørende for vores immunitet, fordøjelsesevne samt optagelse og omdannelse af næringsstoffer m.m. Ny forskning viser, at vores tarmbakterier også har stærk indflydelse på vores hjernekemi og psyke. Den absolut enkleste vej til at styrke mikrofloraen er via fermenteret mad og de rigtige fibre til bak-terierne. Om serien: Functional foodsFunctional foods er et begreb, der bruges om mange typer fødevarer. I denne nye serie af bøger anvender vi begrebet i betydningen af naturlige fødevarer – dvs. rene, oprindelige og uspolerede af industriel håndtering – som har kendte, sundhedsfremmende egenskaber. Nogle fødevarer har nemlig så -tydelige ekstra medicinske egenskaber, at vi bevidst bruger dem terapeutisk, dvs. vi -bruger maden som medicin. I serien er valgt nogle af de fødevarer, som ikke er så almindelige i den nutidige danske kogetradition, og bøgerne vil byde på lettilgængelige, familievenlige opskrifter, som kan benyttes igen og igen. En slags ‘Karolines Køkken’ med fokus på funktionelle fødevarer, som alle kan bruge. Andre bøger i serien: Bone broth, Gurkemeje og Kokos. Om forfatterne Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i -mange år arbejde med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning i kreationsfasen omkring opskrifterne til denne bogserie. Hun kurerer hellere en halsbetændelse med fx timiante, ingefær og koldslynget honning end med en recept fra lægen, og hun brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind. Anna Iben Hollensberg er speciallæge i almen medicin og uddannet heilpraktiker i tysk naturmedicinsk metode. Efteruddannet i komplementær og holistisk medicin i især Schweiz, Tyskland og USA og i 2016 certificeret Functional Medicine Graduate, som den første danske læge. Hun driver en integreret medicinsk privatklinik i Silkeborg med fokus på orthomolekylær og functional medicine og er desuden faglig ansvarlig på Heilpraktikerskolen, fagunderviser og en efterspurgt foredragsholder. Charlotte Gylling Mortensen er cand.scient i klinisk ernæring. Hun blev i 2016 certificeret i Functionel Medicine Graduate som den første ernæringsfaglige i Danmark og arbejder på Institut for Ortomolekylær Medicin (IOM) i Lyngby. Hendes interesse for ernæring begyndte, da hun arbejdede for FN’s Verdens-fødevareprogram i Egypten i 1990’erne. Hun har desuden en MSc i journalistik fra University of Wisconsin, USA.
-
64,89 kr. "Fra hvalp til hund" henvender sig til hundeejeren, der søger råd og vejledning omkring hverdagslivet med en hvalp og unghund i dens første leveår. Du bliver klædt på med en viden om hundens mentale og fysiske udvikling, så du formår at håndtere den med tålmodighed og forståelse. Både i den tidlige hvalpetid med spidse tænder og urenlighed - og når den krævende teenagealder melder sig lidt senere i livet. I bogen finder du alle relevante oplysninger omkring hundesprog, racevalg, socialisering, barn og hund sammen og meget andet. Her udover får du træningsplaner til at indlære de to vigtige øvelser:Det perfekte indkald, der virker hver gang du kalder på din hund.Gå pænt i snor, så de daglige gåture bliver en fornøjelse for jer begge. Bogen giver også vejledning til hvalpekøberen, der allerede har hund i familien. I hvert kapitel finder du afsnittet "Du har hund i forvejen" med gode tips til tilvænning imellem de to hunde, så du kan støtte dem begge, når de skal etablere et livslangt venskab. Mit ønske er at give dig en hjælpende hånd med på vejen, der medvirker til, at din hvalp udvikler sig til en voksen, harmonisk hund. God fornøjelse med at være hundeejer.Irene Jarnved er en af Danmarks mest anerkendte hundetrænere og adfærdsbehandlere og har arbejdet professionelt med træning og adfærd siden først i 1990’erne. Hun er blandt meget andet forfatter til flere bøger og mange artikler om hundeadfærd, uddanner adfærdsbehandlere og trænere og holder træningskurser for både familiehunde og jagthunde. Derudover afholder Irene foredrag, efteruddanner hundetrænere, træner hunde til film og reklamefilm - og arbejder freelance for Dansk Kennel Klub. Irene er også medejer af Skolehunden.dk, der uddanner professionelle skolehundeekvipager til at hjælpe børn med særlige behov, for eksempel ADHD eller autisme, med personlig og social udvikling og støtte.
-
94,95 kr. Lars Toxværd fortæller i "Når helvede fryser til is" den utrolige historie om hvordan han vendte hele sit liv på hovedet. Fra at være rockerpræsident, er han nu forfatter og et nyt menneske.Bogen giver et indblik i rockerklubben Bandidos og deres daglige, sektlignende arbejde. I sin rejse væk fra kriminaliteten tegner Toxværd et portræt af en verden, hvor vold, bedrag og grådighed styrer alt.Selvom Bandidos har lagt planer om at likvidere ham, så har Toxværd besluttet ikke at lade frygten råde, og skrevet "Når helvede fryser til is"."Det stred ganske enkelt både imod min fornuft og min grundlæggende natur at bøje nakken for nogle arrogante og afdankede bosser.""Jeg er klar over, at Bandidos i resten af mit liv, vil sondere terrænet for at opsnuse en mulighed for at slå mig ihjel, uden at det skaber for mange repressalier.""Nogle gange skal man åbenbart dyppes i tjæregryden, før man kigger sig selv i spejlet og reflekterer over det, man ser."Lars Toxværd Olesen er tidligere præsident for rockergruppen Bandidos i Holbæk. Fra 2013 til tidligere i år var han medlem af banden Loyal to Familia. Dette er hans første bog.
-
94,95 kr. Fjerde bind i Jeffrey Archers Clifton-krønike. Harry Clifton og hans hustru Emma styrter til hospitalet, hvor deres søn Sebastian er blevet indlagt efter en alvorlig bilulykke. Imens finder et snedigt udtænkt magtspil sted i Barrington Shipping Company, hvor Don Pedro Martinez forsøger at forhindre, at Emma indtræder som formand og uden varsel tager den ukendte Cedric Hardcastle plads i Barringtons bestyrelse. Denne uforudsete omvæltning kommer til at ændre livet for alle i familierne Clifton og Barrington. Pas på hvad du ønsker dig er fjerde bind i CLIFTON-KRØNIKEN, en episk fortælling om magt og kærlighed, forræderi, hævn og familiebånd.
-
157,95 kr. "En thriller med højt tempo. Endnu en gang forvirrer og fascinerer Musso." - Le Parisien Raphael og Anna er forlovede og har kun kendt hinanden i seks måneder. På en miniferie i Sydfrankrig udspørger Raphael Anna om hendes fortid. Han fornemmer, at hun bærer på en mørk hemmelighed. Modvilligt viser hun ham et billede og forsvinder derefter ud ad døren. Billedet efterlader Raphael i chok, og da hun ikke kommer tilbage eller senere er at finde i deres lejlighed i Paris, begynder en hektisk jagt på Anna og sandheden om hende. Det fører blandt andet Raphael til New York, hvor en god ven i politiet hjælper ham videre i eftersøgningen. Der venter en uventet afsløring, der atter engang vil overraske Mussos læsere. "Meget effektiv." - France Inter "Læs endelig Pigen fra Brooklyn - den er fremragende." - Nice Matin "Mussos seneste roman er også hans bedste." - Lire
-
139,95 kr. En mand findes bestialsk myrdet på en kirkegård. Kort efter findes det maltrakterede lig af en lille dreng. London-korrespondent Nora Sand har mistanke om, at begge mord har forbindelse til en celeber skilsmissesag mellem en dansk reality-stjerne og en russisk oligark, der slås om forældremyndigheden over deres søn. Men har Nora for en gangs skyld gabt over mere, end hun kan klare? Jagten på sandheden bringer hende ud i de allermørkeste afkroge af London, dér hvor sort magi hersker. Tredje bog i Lone Theils' serie om den danske journalist Nora Sand.
-
168,95 kr. Glasvinge af Katrine Engberg er endnu en fabelagtig krimifra forfatteren bag Krokodillevogteren og Blodmåne. Det er lørdag den 14. oktober: En sygeplejerske på RigshospitaletsHjertemedicinske Afdeling fylder en engangssprøjte med en overdosis afhjertemedicinen, der hedder Ajmelin. Derefter injicerer hun en besværlig, ældre,mandlig patient med dosen. Seks dage tidligere: Liget af en nøgen kvinde bliver fundetaf et avisbud i Storkespringvandet på Strøget. Man kan se snitsår på hendeshåndled og i lysken. Spørgsmålet er nu, hvem ønskede, at hun skulle dø på dennelidelsesfulde måde – og hvorfor?Politiassistent Jeppe Kørner får sagen og skal opklare denuden sin vanlige makker, Anette Werner. Anette Werner er på barselsorlov ellerdet vil sige… det er hun ikke helt… Efterforskningen på mordet fører parret dybt ind isundhedssystemet, hvor de pludselig befinder sig blandt behandlere sompatienter og mennesker, der er i besiddelse af enorm empati og sarte sjæle menogså med store ambitioner. Samtidig burde Esther de Laurenti være godt i gang med atskrive sin roman, men det er hun ikke. Hun lider af skriveblokering ogtungsind, og det bliver ikke bedre, da hendes bofælle og ven, Gregers,indlægges på Riget.Brikkerne falder på plads i denne indviklede og tragiskesag, den 14. oktober, da ugen er omme, og sagen får en hæsblæsende finale – og detender ikke godt.Glasvinge er Kathrine Engbergs tredje bog i serien om Krønerog Werner, og læsere af de to første bøger vil da også kunne genkende ansigteri persongalleriet i det tredje bind. Glasvinge kan sagtens læses enkeltstående,da den har et selvstændigt plot. Med Glasvinge har Kathrine Engberg endnuengang skabt en gribende krimi, der er mulig at lægge fra sig.
-
82,95 kr. Det er fireogtyve år siden, Katharina Haugen forsvandt, men sagen er stadig uopklaret. Drabschef William Wisting har aldrig opgivet at finde gådens løsning. Hvert år på dagen for hendes forsvinding finder han sagsmapperne frem og gennemgår dem endnu en gang. Og samme dag aflægger han Katharinas mand, Martin, et besøg. I år er noget anderledes: Martin er væk. Politikommissær Adrian Stiller arbejder med gamle, uopklarede sager, og han har fundet en forbindelse mellem Katharina-sagen og en anden gammel forsvindingssag. Det er ikke let for den erfarne Wisting at arbejde sammen med Stiller, især ikke da han opdager, at Stiller vil bruge Wistings datter til at lokke gerningsmanden frem i lyset. KATHARINA-KODEN er første bog i Jørn Lier Horsts cold case-kvartet. "Den norske bestsellerforfatter, tidligere politimand Jørn Lier Horst leverer endnu en ferm fortælling." Politiken, 4 ud af 6 hjerter "Den er spændende og velfortalt… Forfatteren er eminent til det med personer og jeg er meget vild med både William Wisting, hans familie og kolleger hos Larvik politi." Litteratursiden.dk "Fortalt i velgørende langsomt tempo", Jyllands-Posten, 4 ud af 6 stjerner "Jeg kan klart anbefale bogen, der på sin egen, lidt underspillede måde, er hamrende spændende. Her er ikke blod, indvolde og udførlige beskrivelser af bestialske mord, her er godt, gammeldags politiarbejde og en klog politimand, jeg godt gad møde i virkeligheden." Frk.Bogorm.dk, 5 ud af 6 hjerter "Miljøerne er også velbeskrevne. Noget, som jeg sætter uhyre stor pris på, er den meget grundige beskrivelse af, hvordan politiet arbejder under en efterforskning. For mig er det med til at gøre bogen overordentlig troværdig. I det hele taget oser bogen af troværdighed og realisme." Krimifan.dk, 5 af 5 krimihjerter "Jeg er vild med Jørn Lier Horst skrive- og krimistil, hvor historien og de menneskelige karaktertræk er meget fremtrædende og hvor han har et tema som omdrejningspunkt, i denne er det løgn og hvad det gør ved mennesker." Bogblogger.dk
-
- 10 konkrete råd til fremtidens iværksætter
123,95 kr. All in - 10 konkrete råd til fremtidens iværksætter af Jesper Buch er bogen til danske iværksætterspirer. Jesper Buch er blandt andet kendt som Angel investor og iværksætteren bag milliardvirksomheden Just-Eat. Mange danskere kender ham fra Løvens Hule på DR1, hvor han er den ”hårde hund” i panelet af succesfuldeforretningsfolk, der bedømmer vordende iværksætteres idéer. I bogen All in giver Jesper Buch sine læsere og den næstegeneration af danske iværksættere hans bedste råd. I All in rådgiver Jesper Buch via personlige fortællinger fra sin egen iværksætterhistorie. Du får beretninger fra livet i en startup til livet som mangemillionær. All in er både en åbenhjertig og underholdende bog, hvori Jesper Buch konkret beretter om sin egen succeshistorie, og om hvordan andre kan skabe en succes. All in er samtidig også en praktisk introduktion og uddybning af, hvordan man starter en virksomhed, hvordan man får sin virksomhed til at vokse og en vejledning til, hvordan man undgår at begå nogle af de fejl,som Jesper Buch selv begik på sin vej. All in - 10 konkrete råd til fremtidens iværksætter af Jesper Buch er bogen til vordende iværksættere men også til dem, der er interesseret i manden, der startede Just-Eat i en kælder.. All in af Jesper Buch er både en iværksætterguide og et indblik i, hvordan Jesper Buch spirede Just-Eat i en kælder i Kolding og fik virksomheden til at vokse til en virksomhed, der i dag er værdisat til over 40 milliarder kroner. All in - 10 konkrete råd til fremtidens iværksætter af Jesper Buch er et must read for iværksættere og spirende iværksættere. All in af Jesper Buch er årets iværksætterbog.
-
- Genstart kroppen på 7 dage
78,95 kr. Døjer du med høfeber, eksem, astma eller fødevareallergi? Du kan gøre noget ved det! ”Fri for allergi” er fuld af naturlige, genopbyggende midler, der virker mod allergi. Genopbyg tarm, binyrer og immunforsvar med: Allergikur på 7 dage Allergidæmpende mad Potente planter Naturligt antihistamin Kosttilskud Akupressur Bogens allergikur afgifter og genstarter på 7 dage din krops naturlige forsvar til ny, elastisk styrke. Dine tarme får ro fra histamin, allergener og slimhindeirriterende stoffer. Stress, fastfood og fremmedstoffer svækker tarm, binyrer og immunforsvar og kan give allergi. Ved allergi producerer kroppen ikke serotonin og kortisol nok. De akutte tegn er kløe, løbenæse og mavesmerter. Efterhånden bliver du træt og mat og kan få problemer med vægten. Med kuren og bogens mange andre forslag dæmper du inflammationen og styrker dit immunforsvar effektivt. Produktionen af vigtige hormoner vokser, og tarmslimhinden heler. Din allergi bliver mindre eller forsvinder helt, så du slipper for snue, mavekneb og træthed og genvinder din energi og velvære. Bogen indeholder også 40 immunopbyggende retter, juicer, teer og shots, der styrker immunforsvaret.
-
- Vej din mad og tab dig - Garanti for vægttab
78,95 kr. Træt af slankekure? Træt af at tælle kalorier? Træt af ’det-må-du-ikke-spise’ og yoyovægt? Det matematiske vægttab udnytter, at kroppen hver eneste dag naturligt taber sig en lille smule. Metoden er simpel: Du må spise, hvad du har lyst til – slik, kager og chips. Eneste regel er, at du i dag skal veje mindre, end du gjorde i går. Matematisk vægttab arbejder derfor hverken med kalorietælling eller afvisning af bestemte former for mad. Tværtimod viser bogen, at du kan tabe dig med matematisk præcision, mens du spiser alle dine livretter. Professor Jakob Stoustrup er en af verdens førende eksperter i reguleringsteori, og han har udviklet metoden matematisk vægttab på baggrund af avancerede, matematiske formler. I bogen gør han de avancerede beregninger bag metoden lette at forstå, mens hans sundhedsuddannede datter Anna Lei Stoustrup fortæller, hvorfor du får det nemmeste og sundeste vægttab ved at kombinere matematisk vægttab med sund mad og motion. Som inspiration til et sundt vægttab med Matematisk vægttab indeholder bogen både et træningsprogram og 50 lækre opskrifter.
- E-bog
- 78,95 kr.
-
82,95 kr. Macbeth af Jo Nesbø er endnu en fantastisk krimi fra en af nordens absolutte krimistjerner. Macbeth er den bedste politimand i byen. Efter en narkoaktion udvikler sig til et rent blodbad, er det derfor Macbeth og hans team, der bliver sendt ind for at rydde op. Han er selv tidligere narkoman.Macbeth har alt inden for sin rækkevidde. Om så det er penge, respekt eller magt, så kan han nå det med fingerspidserne. Men en ting, der er klar for ham er, at en mand som Macbeth vil aldrig rigtig nå toppen. Ikke nok med at han er plaget af både paranoia og hallucinationer, så er Macbeth overbevist om, at han ikke får de ting, som retmæssigt bør tilhøre ham. Ikke med mindre, at han er parat til at slå ihjel for at få dem...Macbeth er en ny thriller fra fantastiske Jo Nesbø. Macbeth er en bog, der finder sted dybt inde i sindets mørkeste afkroge og på samme tid ude på gaderne af en by, der er plaget af både kaos og korruption. Macbeth af Jo Nesbø er en fascinerende thriller, der stiller spørgsmålet om, hvor lang man er villig til at gå for at opnå sine mål, og om de mål, man har sat for sig selv, i virkeligheden er det bedste for en. Med Jo Nesbøs Macbeth er man garanteret en gribende bog og god thriller fyldt med spænding, for som der står på forsiden ’Blod skal betales med blod’ – men hvis blod?
-
- Spis dig fra gigt, skader og andre plager i dine led
188,95 kr. Denne bog er godt nyt for 1,5 millioner danskere, der hver dag står med valget: smerter eller medicin. Nemlig de 700.000 danskere, der plages af gigt, og de ca. 800.000, der døjer med skader i deres led. Bogen er Danmarks første anti-inflammatoriske manual til, hvordan man holder sine led velsmurte og smertefri med helt naturlige midler. Især nem og lækker mad, der virkelig kan mærkes i leddene. Bag bogen står kost- og livstilsvejleder Martin Kreutzer, der tidligere har skrevet to bestsellere om anti- inflammatorisk kost. I årenes løb har Martin hjulpet hundredvis af mennesker med gigtsygdomme, der udspringer af inflammation, dvs. en kronisk betændelsestilstand, der giver ømme og stive led. Han har også fået skadede atleter på alle ambitionsniveauer tilbage på sporet igen med anti-inflammatorisk kost i kraftige doser. Gigt påvirker hver anden 40-årig og stort set alle over 60 år. Skader kan ramme i alle aldre, men bliver sværere at få bugt med, når man kommer op i årene. Men ny forskning viser, at mange ledproblemer kan dæmpes og holdes i bero, hvis man spiser en række helt bestemte madvarer – og skruer ned for andre. Bogen giver klar besked om, hvilke madvarer der mest effektivt sikrer kroppens frie bevægelighed og gør det let for læseren at nå op på de rette doser med nemme madopskrifter, der har den helt perfekte sammensætning. Opskrifterne, der har større anti-inflammatorisk helingskraft end alle tidligere bøger om inflammation, er komponeret af Simon Weisdorf, mad- og sundhedsentusiasten bag det nye, succes-site cookingclub.dk, der når ud til flere hundrede tusind danskere. Bogen giver også gode råd om, hvordan man gavner leddene maksimalt med forskellige former for træning og ved at tage hånd om udfordringer som stress og søvn.
-
- Kontrollér tankemylderet med metakognitiv terapi
168,95 kr. Vi kan alle styre udenom en depression, hvis vi ved hvordan. Mennesker kan sagtens lære at leve med svære tanker uden at gruble sig til en depression. Vi får det ikke bedre af at gruble og bekymre os. 5 timers grubleri dagligt i 10 år bliver til 18.000 timer. Og har personen så fundet svaret eller løsningen? Nej, siger psykolog og ekspert i metakognitiv terapi, Linda Burlan Sørensen. I de sidste 3 år har hun skiftet de mere traditionelle terapiformer ud med metakognitiv terapi, og resultaterne er tydelige. Flere af hendes klienter med depression og angst bliver raske, og det sker langt hurtigere. Bogen er et opråb: Mennesker bliver syge, når de overtænker. Mange danskere oplever, at deres tanker styrer dem og ikke omvendt. Det fører til depression og angst. Mange oplever tilmed, at det er smertefuldt at gå i traditionel terapi, hvor de hele tiden skal snakke om tanker og følelser. Men terapi skal ikke gøre ondt. Ifølge forfatteren skal danskerne lære at stole mere på hjernen og dens evne til at hele sig selv. Folk skal ikke hele tiden forstyrrer den med et ekstremt indre fokus på egne tanker og følelser. Bogen giver konkret viden og vigtige redskaber til at styre tankeprocesser og slippe fri af de fængslende tanker, der gør folk syge. Den sætter ligeledes fokus på udfordrende aspekter om regler og normer i samfundet, der danner grobund for overtænkning.
-
82,95 kr. Det er sommeren 1852 i Kengis i det allernordligste Sverige. Provsten og vækkelsesprædikanten Lars Levi Læstadius samler bogstaveligt talt en ung samedreng op fra grøftekanten. Jussi, som drengen hedder, er flygtet fra mishandling og sult hjemme. Provsten tager ham til sig, og Jussi bliver hans elev og tro følgesvend på lange botaniske vandringer på Pajala-egnen. Da en vogterpige forsvinder og findes død og en anden svært skadet, påtager provsten sig med hjælp fra Jussi opgaven som detektiv. Lokalbefolkningen er helt overbevist om, at det er en stor slagbjørn, der hærger, men provsten frygter, at en langt værre morder er på færde. AT KOGE BJØRN er en gribende roman om, hvordan store begivenheder rammer en lille verden, det er en krimihistorie fra det nordligste Sverige, placeret i en fortid, der lugter af sprut, sved og sult, og det er en bog, der går lige til hjertet. "Det er en stærkt underholdende historie, Mikael Niemi har skrevet. Det er fængende, det er også oplysende, mange historiske skikkelser fra læstadianismens gennembrudsår optræder, og mordgåderne holder." Weekendavisen "... og sådan føles det også, når man er færdig med AT KOGE BJØRN: som om verden lige blev en lille smule større.” Politiken, 5 af 6 hjerter ”…en både dyb, farverig og kompleks historie, hvor alle hans evner som forfatter kommer til deres ret. Bogen er både en krimi, en kærlighedshistorie og en intens sædeskildring fra et koldt, fattigt og flersproget område af Europa. (…) Den er uforudsigelig på en ypperlig måde. Så har man i hvert fald ikke røbet for meget.” Berlingske, 5 af 6 stjerner ”AT KOGE BJØRN er en litterær fuldtræffer. (…) Det kan meget vel blive den roman, der sikrer Mikael Niemi Nordisk Råds Litteraturpris. Den burde han have haft for længst.” Fyens Stiftstidende, 5 af 6 stjerner ”… en nervepirrende god fortæller” Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner ”… en levende, underholdende og barsk fortælling om had og kærlighed i et samfund, hvor det at tilhøre den fattigste og mest ildesete befolkningsgruppe er et stempel – umuligt at ryste af sig.” Svenskestemmer.dk "En på alle måder fascinerende forunderlig bog fra det nordligste Sverige… Læs den." Drustrups bogblog "Det er ypperlig underholdning, som kan det hele. Der er smæk på sanserne på den lækre måde. Den skal du også have med på ferien!" Skrivforlivet.dk "Den største oplevelse, Bogkassebestyreren har haftlænge, var, da svenske Michael Niemi i år udgav AT KOGE BJØRN. Det er simpelthen årets roman." Jysk Fynske Medier "AT KOGE BJØRN er en sand læsefornøjelse. Skrivestilen er detaljeret, kropslig, mærkbar. Fantastisk!! En mordgåde der tager pusten fra en! Anbefales varmt!" Litfix.dk, 5 stjerner "AT KOGE BJØRN vil være en helstøbt oplevelse for de fleste læsere -og er en oplagt kandidat til Nordens største litteraturpris." Fyns Amts avis "Som læser bliver man lynhurtigt indfanget af den spændende og menneskedybe skildring, der præger bogen … Fem store stjerner fortjener Mikael Niemi for at have skrevet en kriminalhistorie, der er så meget mere end det. Menneskekundskab og indsigt i livets mørkeste afkroge veksler med lyse og kærlige glimt af medmenneskelighed og det uløselige bånd mellem naturen og menneskelivet" Tidsskriftet-epsilon.dk, 5 af 6 stjerner
-
168,95 kr. I bogen " Jeg er f*ucking hot" beskriver Renée Toft Simonsen både humoristisk og helt råt for usødet, den store forandring det er for kvinder at gå i overgangsalderen. René Toft Simonsen fortæller ærligt om hvordan hun oplevede og oplever netop de år hvor hormonproduktionen falder, hvor følelsesmæssige rutsjeture er hverdag, hvor hedeturerne giver varme og urolige nætter og dage og hvor alt opleves lige så intenst og forvirrende, som da teenagelivet gjorde sit indtog. Yderligere giver René, som både er psykolog, fotomodel og børnebogsfatter, fantastiske visdomsord og erkendelser omkring den situation der indtræffer når man er fyldt de 50. Den tid hvor overgangsalderen er sat ind, børnene er fløjet fra reden og man tager sig selv I at stå og kigge på hjemmets tomme og tidligere børneværelser. For hvem er man - når ens eksistens ikke længere kun er indbefattet af det, at være en andens mor?
-
139,95 kr. ’En dag vil vi grine af det’ er endnu en fantastiske roman fra danske Thomas Korsgaard. Thomas Korsgaard tog både læsere og anmeldere med storm med sin spændende debutroman ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’. ’En dag vil vi grine af det’ af Thomas Korsgaard er en fortsættelse af den stærke og sørgmuntre fortælling om Tue. Som vi bevidner i ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’, er Tue vokset op i et hjem, hvor børn bliver overladt til dem selv, og hvor de voksne ikke rigtig har overskuddet til at være forældre. Thomas Korsgaards fortælling beretter om ensomhed og om fysisk og psykisk vold som en del af hverdagen. Thomas Korsgaard formår på enestående vis at gøre sine bøger både lune og ikke-fordømmende, hvilket også er kendetegnende for tonen i ’En dag vil vi grine af det’. Bogen er en karakteristik af det at være en del af en hårdt prøvet familie, og et liv hvor realiteterne sjældent lever op til intentionerne. ’En dag vil vi grine af det’ stiller spørgsmål ved, hvad sker der med en familie, der altid har været i underskud, når de pludselig kommer til penge, og som endelig kan få alt det, som de altid har drømt om. Betyder pengene nu, at alt langt om længe vil blive godt i hjemmet for enden af den lange grusvej lidt uden for Skive? Tues mor har fået en arbejdsskade, og hun har derfor fået en stor erstatning. Derfor skal alt nu blive godt. Men er det virkelig penge, der skal til, for at familien kan ryste sig fri af den følelse af opløsning og rod, der hidtil sat sit præg på deres dagligdag? Og hvad sker der egentlig, når Tue ikke længere er et barn – men derimod en ung voksen, der opdager, at der er en helt anden verden uden for hjemmet, der ligger for enden af grusvejen?’En dag vil vi grine af det’ af Thomas Korsgaard er en den perfekte opfølgning til hans fænomenale debut debutroman ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’.
-
- Spis dig fra inflammation, hjerte-kar-sygdomme og overvægt
78,95 kr. Er du træt af at blive hurtigt forpustet, langsomt blive mere overvægtig og sove dårligt? Og drømmer du om en slank krop fuld af energi? Frk. Skrumps nordiske middelhavskost gør op med slankekure og stramme kostplaner og giver dig en lækker livsstilomlægning, der automatisk sørger for, at din krop bliver sund, rask og glad igen. Spiser du efter Frk. Skrumps nordiske middelhavskost, vil du hurtigt mærke, hvordan energien vender tilbage, søvnen forbedres, og tøjet sidder løsere omkring maven. Med Frk. Skrumps nordiske middelhavskost får du den klinisk veldokumenterede og sunde middelhavskost kombineret med den nyeste ernæringsforskning samt alt det bedste fra den nordiske hverdagsmad. Samlet sikrer det dig et boost af vitaminer og mineraler og den rigtige kombination af fedt, protein og kulhydrater, så du foruden at slippe for inflammation og livsstilsygdomme som diabetes 2 og hjerte-kar-sygdom også vil blive sund og slank igen. Du får ikke en kur, men en smagfuld og varieret måde at leve sundt på, der bygger på friske råvarer og hjemmelavet mad. Derfor er både naturligt sukker og rustikt brød en del af kosten sammen med blandt andet frisk grønt, krydderurter og dejlig vin. Frk. Skrumps nordiske middelhavskost giver plads til, at hele familien kan samles i køkkenet og få både smagfuld hverdagsmad og et hyggeligt festmåltid, der samtidig forebygger og helbreder. 60 velsmagende opskrifter og ugeplaner gør det nemt for dig at få maden ned i indkøbskurven, ind i dit køleskab og op på dit spisebord til både hverdag og fest.
-
139,95 kr. Mange års frustrationer over den udvikling det offentlige sundhedsvæsen har gennemgået, blev fundamentet for overlæge i ortopædkirurgi, Steffen Jacobsens erindringsbog “Hvis De lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen”. Gennem selvoplevede anekdoter serverer overlægen et morsomt og til tider tragikomisk indblik i et sundhedsvæsen, der beskæftiger sig mere med regneark end med dets patienter.Det er tydeligt at mærke, at Steffen Jacobsen er en erfaren samfundsdebattør, og den debatterende forfatter og erfarne læge lægger ikke fingre imellem, når han leverer sin knivskarpe analyse af de danske sygehuse. Bogen er ikke bare god underholdning, den er fyldt med tankevækkende beretninger om et system, vi selv er med til at fastholde, og den kan klassificeres som vaskeægte samfundssatire.
-
- 10 grunde til at vi misforstår verden - og hvorfor den er bedre end vi tror
185,95 kr. FACTFULNESS handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I FACTFULNESS viser Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid. "En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst - en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." Bill Gates
-
94,95 kr. Kåret som Årets svenske krimi 2017 af det svenske krimiakademi. "Camilla Grebe bliver bare bedre for hver bog. Husdyret er en stærk og vigtig krimi med godt tempo." - Arne Dahl, krimiforfatter Som teenager fandt Malin liget af en lille myrdet pige i skoven omkring Ormberg, hvor hun voksede op. Sagen blev aldrig opklaret. Syv år senere arbejder Malin som kriminalassistent og bliver sendt tilbage til hjembyen Ormberg for sammen med nogle kolleger at grave i den gamle sag og finde nye spor. Men en aften forsvinder Malins ene kollega Peter, og Hanne, som er adfærdspsykolog fra Stockholm, og Peters kæreste, bliver fundet forkommen i skoven uden nogen som helst erindring om, hvad der er sket. Jake, en ung fyr med en stor hemmelighed, finder en dagbog tabt i skovbunden. Og så sker endnu et mord ... Husdyret er en krimi med psykologisk dybde, der handler om løgne, falskhed, fordomme og det mørke, der gemmer sig i alle mennesker. "Husdyret er noget af det bedste, jeg har læst." - Anna Jansson, krimiforfatter "En af Grebes bedste." - Dagens Nyheter "Jeg klapper stadig i mine små hænder af begejstring efter at have læst denne bog." - Krimifan om Når isen brister
-
- Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting
123,95 kr. For 100 år siden var alle overbeviste om, at vi i dag ville arbejde 15 timer om ugen. Det skete ikke. Og det var ikke, fordi effektiviseringerne udeblev. Vi arbejder stadig på livet løs. I denne bog begiver antropologen Dennis Nørmark og filosoffen Anders Fogh Jensen sig ud på en rejse for at finde ud af, hvad vi laver i vores arbejdstid. Det er blevet en rejse ind i det absurde, hvor meningen med arbejdet er forsvundet, og hvor løftet om fritid aldrig blev indløst. I stedet fik vi flere regler, kontroller, møder og ligegyldige PowerPoint-præsentationer.Bogens forfattere kommer fra hver sin politiske fløj, men bogen er ikke et møde på midten. Det er et opgør med en gammeldags måde at tænke arbejde på og et bud på, hvad enhver kan gøre som arbejdstager, leder, og hvad vi kan gøre som samfund. For det er på tide at tænke og handle anderledes, hvis ikke vi skal blive til grin overfor både vores fremtid og vores fortid og begå århundredets største dumhed. Men det kræver et opgør med et af vor tids største tabuer: Pseudoarbejdet.
-
78,95 kr. EN ARBEJDSPLADSROMAN FRA DET 22. ÅRHUNDREDE Besætningen på Det sekstusinde skib består af menneskelige og menneskelignende ansatte. Da skibet får en række genstande ombord fra planeten Nyopdagelsen, begynder de ansatte at udvikle dybe forbindelser til genstandene, men uden helt at kunne forstå hvorfor. Snart ser besætningen sig selv i et nyt lys, og enhver ansat må spørge sig selv om arbejdsgangen kan fortsætte som før. Opbygget som en protokol med vidneudsagn forsøger den litterære science-fiction roman De ansatte at undersøge, hvad forskellen er på et menneske og en ting, og hvad det vil sige at være i live.
-
148,95 kr. Når mad er sund, bliver man automatisk slank af den, tænker mange. Mens andre tænker: Hvis maden slanker, er den nok også sund. Men sådan er det langt fra altid: Man kan sagtens spise sund mad i årevis uden at tabe et eneste gram. Og man kan spise bjerge af slankemad uden at blive særlig sund. Heldigvis kan sundhed og vægttab sagtens kombineres. Det kræver dog, at man har viden og tager ansvar, og opskriften på at lykkes har Sara Jin Smidt. Sara, der står bag den populære blog Healthy Skinny Bitch og kostprincipperne af samme navn, har gennem mere end 10 år som personlig træner og kostvejleder hjulpet hundredvis af kvinder med at opnå effektive vægttab og holde vægten bagefter – med helt almindelig mad, der er enkel og overkommelig i en travl hverdag. I sin nye bog afslører hun hemmeligheden bag succesen og forklarer, hvordan man skal sammensætte sin kost for at opnå de resultater, man drømmer om. Uden fastlåste kostplaner, uden hokuspokus – men med masser af lækker mad. Mads Persson er professionsbachelor i ernæring og sundhed og direktør og stifter af det sunde takeaway- og cateringkoncept SMAG i København.
- E-bog
- 148,95 kr.
-
158,95 kr. En seksogtrediveårig portrætmaler svigtes af sin hustru, og efter et roadtrip i det nordlige Japan flytter han ind i et hus oppe i bjergene, som har tilhørt en berømt, gammel maler. Huset ligger på kanten mellem to vejrlig, mellem to verdener, og snart begynder mærkelige ting at ske. En nat hører den yngre maler en puslen oppe fra loftet, og dér finder han et uhyggeligt, men dragende maleri. Han kan ikke slippe billedet, som synes at igangsætte en kæde af hændelser. En underlig ringlen lyder nu fra skoven, samtidig med at maleren fornemmer, at han ikke er helt alene i huset. Men han kan dele det, der sker, med den hjælpsomme genbo, Menshiki, som har betalt ham fyrsteligt for at male sit portræt, og hvis skæbne på mystisk vis væver sig ind i hans egen.
-
73,95 kr. I “Bjørnen” er der kvindeliv, midtvejskrise, identitet og angst på programmet. Den midaldrende Vibse er ved at være godt træt af livet, og læseren forstår udmærket hvorfor. Vibse er nemlig lige blevet fyret fra jobbet som gymnasielærer, hendes datter er flyttet hjemmefra, og hun har netop haft et kæmpe skænderi med sin mand. Det får Vibse til at søge isolationen i familiens hus i den svenske ødemark, men da strømmen svigter pga. en voldsom snestorm, synes isolationen pludselig ikke så attraktiv. Det får hende til at begive sig ud i flugten fra husets ensomhed mod civilisationen i byen. Bjørnen er en roman, der kan læses på mange niveauer og efterhånden som Vibse konfronteres med sin egen (u)afhængighed, vækkes også læserens tanker om tilværelsen, identitet, kærlighed og om hvad man i virkeligheden har brug for i livet. Det er en bog, der virkelig tilbyder perspektiv og indsigt.
-
- Sund, slank og stærk mor på 12 uger
73,95 kr. Kom i form efter baby – få en stærk og slank mor-krop! I FIT EFTER BABY giver Anne Bech dig alt, du behøver at vide for at blive sund, stærk og slank, efter du har født. Graviditeter, fødsler og kroppe er forskellige, og det tager Anne Bech nænsomt højde for i FIT EFTER BABY. Alle kan være med – også dem med meget lidt overskud efter alt for mange nætter med for lidt søvn. FIT EFTER BABY GIVER DIG Din krop ”tilbage”, en flad mave og en stærk bækkenbund En vigtig formel med tid til søvn, træning og sundhed i dit travle liv som mor INTRO-program, der blidt gør din krop klar til træning FIT-MOR-træningsprogram, der effektivt over 12 uger gør dig stærk, sund og slank Komplet kostplan til alle 12 uger – både til dig, der ammer og dig, der giver flaske Masser af opskrifter på rar, sund og nem mad, du kan lave med din baby i huset ANNE BECH er fitness-ekspert, bestsellerforfatter til 10 bøger, kendt fra radio og tv – og mor til Louis og Caroline.
-
139,95 kr. “Mercedes-snittet” er først og fremmest et kærkomment gensyn med den stålsatte journalist, Heloise Kaldan. En dreng meldes savnet, og selvom Heloise ikke er direkte involveret i sagen, får hun den tildelt af sin chef, så avisen kan skrive om den. Det varer selvfølgelig ikke længe før den den stædige journalist er opslugt i sit arbejde og da drengens telefon bliver fundet, afsløres hans sære instagramprofil, som er fyldt med genstande, der ligner ansigter. Fænomenet med de ansigtslignende genstande hedder pareidolia, og det er ikke kun Heloise Kaldan der får vækket interessen for den sære hobby, det er også læseren, som hvirvles ind i mysterier og spørgsmål om, hvorvidt alting er som det ser ud. Det er en psykologisk krimi, som efterlader sin læser med nerverne uden på tøjet, og spændingen intensiveres hastigt og kulminerer i et uforudsigeligt og gennemtænkt plot.Anne Mette Hancock uddannet journalist, og “Mercedes-snittet” er hendes anden krimi. Debuten “Ligblomsten” røg direkte ind på de danske bestsellerlister og forfatteren har tidligere modtaget det Danske Kriminalakademis debutant-diplom.
-
133,95 kr. Societypige og tidligere Broadway-skuespiller Caroline Ferriday har hænderne fulde med sin stilling ved det franske konsulat i New York og en ny, gryende forelskelse. Men Carolines liv forandrer sig for altid, da Hitler i 1939 invaderer Polen for derefter at vende blikket mod Frankrig.På den anden side af Atlanterhavet mærker den kun sekstenårige Kasia Kuzmerick sin bekymringsløse ungdom forsvinde, mens hun trækkes længere og længere ind i den polske modstandsbevægelse. Hun er omringet af mistænksomme blikke og vagtsomme naboer, og en eneste forkert bevægelse kan få fatale konsekvenser.Samtidig søger den ambitiøse unge læge Herta Oberheuser en stilling i den tyske stat. Hun ser det som en billet til et andet liv, men bliver hurtigt fanget i en mandsdomineret verden af nazihemmeligheder og magt. De tre kvinders veje antager kollisionskurs, da det ubærlige sker og Kasia interneres i Ravensbrück, den berygtede kvindekoncentrationslejr i det nordlige Tyskland. Fortællingen krydser kontinenterne, fra New York til Paris, Tyskland og Polen, mens Caroline og Kasia forsøger at bringe retfærdighed til de mange, som verdenshistorien har overset. Blomstrende syrener er baseret på den sande historie om amerikanske Caroline Ferriday, der hjalp en gruppe polske kvinder fra koncentrationslejren Ravensbrück, hvor de var blevet udsat for medicinske forsøg under naziregimet. "En frygtelig, rørende historie … Blomstrende syrener lyser af fortælleglæde." – PEOPLE "En stærk historie, der vil røre alle læsere." – SAN FRANCISCO BOOK REVIEW "Ekstremt bevægende, uforglemmelig bog." – LIBRARY JOURNAL