Bøger udgivet af Dafolo A/S

Sociale og institutionelle fællesskaber er afgørende for, at børn og unge føler sig trygge og inkluderede i skolen. Hvordan de oplever sig som deltagere, og hvordan de føler sig hørt og involveret er centralt for deres engagement i skolens praksis. Denne bog præsenterer seks konkrete metoder, der har til formål at inddrage og håndtere deltagelsesperspektivet i den pædagogiske praksis: spørgeskema, elevinterview, post-it, ufærdige sætninger, fotorefleksion og diamanten. Bogens formål er at give inspiration til, hvordan der i praksis kan arbejdes handleorienteret med inklusion gennem fokus på elevers deltagelse og engagement. Det er en vigtig pointe i bogen, at det ikke er tilstrækkeligt blot at lytte til elevers synspunkter, tanker, erfaringer og følelser. Derimod er det, hvad skolens medarbejdere efterfølgende gør ved den indsamlede information, der gør en egentlig forskel. Bogen henvender sig til studerende og undervisere, som søger metoder til at arbejde med at udvikle inkluderende praksis samt andre, der er optaget af arbejdet med deltagerperspektivet, elevers engagement og deltagelse. Bogen inspirerer til professionelle refleksioner, diskussioner og handling både i normalområdet og i arbejdet med udsatte børn og unge. Hilde Ulvseth er cand.pæd. i pædagogisk sociologi og ph.d.-studerende ved DPU og UCC. Christina Jørgensen er cand. phil. i pædagogik og lektor ved læreruddannelsen UCC samt tilknyttet forskningsprogrammet Diversitet og social innovation. Susan Tetler er ph.d., professor MSO i inkluderende specialpædagogik samt leder af forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv ved DPU.

Børn er nysgerrige på verden fra det øjeblik, de bliver født. De indsamler information, udforsker, danner sig ideer og holdninger og drager konklusioner på grundlag af deres egne unikke erfaringer. Kimen til udviklingen af tænkefærdigheder er således lagt ganske tidligt. Denne bog ser nærmere på, hvordan fagprofessionelle kan støtte denne naturlige tendens og arbejde på at skabe gode læringsmiljøer, hvor tænkefærdighederne kan blomstre. Bogens DEL 1 handler om, hvad tænkefærdigheder er, og præsenterer metoder til at hjælpe børn til at udvikle disse færdigheder. Her introduceres også begrebet 'vedvarende fælles tænkning' som en måde at tænke og interagere med børn. DEL 1 sætter også fokus på den voksnes rolle i at støtte udviklingen af tænkefærdigheder, samt hvordan man skaber et miljø for tænkning i dagtilbuddet. DEL 2 giver konkrete eksempler på undersøgelser og udfordringer, der kan få små og større børn til at tænke, og som kan bidrage til at udvikle deres tænkefærdigheder. Hver aktivitet er beskrevet trin for trin med forslag til nyttigt ordforråd og tips til at fastholde tænkningen undervejs. Bogen er skrevet af Jenni Clarke, der har arbejdet med børn i almene dagtilbud og med børn med omfattende læringsvanskeligheder på specialinstitutioner. Hun har en stor interesse for kreativ tænkning hos små børn og ønsker at dele disse givende tilgange med så mange mennesker, hun kan.

En forholdsvis stor andel af elever med ikke-vestlig baggrund synes at opleve udfordringer i skolen i forhold til både læring og trivsel. En udbredt tilgang til denne store udfordring er at udpege problemet hos individet eller en særlig gruppe af elever. I denne bog undersøges det, hvordan fokus kan flyttes fra egenskaber hos eleven til relationer i skolen, og dermed inddrages lærere, pædagoger og ledere som en del af samspillet. Bogen er med andre ord en invitation til at se på egne forståelser og egne måder at indgå i samspillet med denne gruppe af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Dermed identificeres nogle knapper, som man som professionel selv kan skrue på, og som man måske ikke selv var bevidst om ? og derved bliver man i stand til at ændre på selve samspillet og tilbyde en mere nuanceret pædagogik i en mangfoldig skole. Laila Colding Lagermann Ph.d., cand.pæd. i pædagogisk psykologi, uddannelses- og ungdomsforsker på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

I denne bog giver fem erfarne fagfolk, der på hver deres måde arbejder med børn og unge med flygtningebaggrund, deres bidrag til debatten om modtagelse af flygtningebørn i de danske skoler. Emnet er ikke - som i dele af den politiske debat - hvorvidt Danmark skal tage imod flere eller færre flygtninge, eller hvad modtagelsen må koste. Derimod er der fokus på den viden, som fagfolk med erfaringer har om flygtningebørn, og på, hvordan man sikrer dem en god start i en dansk skole. I bogens fem kapitler formidles baggrundsviden om flygtningebørns situation, teoretisk indsigt i perspektiver på børnene og deres udviklingsmuligheder samt ikke mindst psykologiske og pædagogiske refleksioner over, hvordan opgaven bedst gribes an i praksis. Man kan spørge sig selv, om en sådan bog overhovedet er nødvendig, for er skolens aktører ikke allerede gearet til at håndtere opgaven med de nye flygtningefamilier og deres børn? Kapitlerne taler deres tydelige sprog: Der er behov for en særlig viden om, hvad flygtningesituationen betyder for børnenes trivsel og læringsmuligheder. Lærere og pædagoger skal have indsigt i, hvad erfaringer med flugt og traumatiserende oplevelser betyder, og hvordan man kan arbejde identitetsopbyggende, samtidig med at man håndterer de almindelige skoleopgaver. Bogen er således på én gang motiveret af behovet for den særlige viden, der ligger i modtagelsen af flygtningebørn i skolerne, og båret af et mere alment udviklingssyn på børn og af en bredere skoleforståelse. Bogen henvender sig til lærere og pædagoger i skolen, men også skoleledere, skolepsykologer og integrationsmedarbejdere vil have gavn af at læse denne bog.

Læringsmålorienteret didaktik er alle de overordnede og bagvedliggende didaktiske valg og beslutninger, læreren foretager, når hun planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning med læringsmål som omdrejningspunkt. Denne bog om læringsmålorienteret didaktik og dannelse er skrevet ud fra en ambition om at udfolde den didaktik, der fylder i skoledebatten, på skolerne, i læreruddannelsen og i videreuddannelse af lærere. Forfatterne vil med bogen gerne vise, at der ikke behøver at være en modsætning mellem læringsmål og dannelse, og samtidig pege på de faldgruber, der er i den læringsmålstyrede undervisning. Bogen henvender sig til alle, der er engagerede i folkeskolens opgaver og udvikling, herunder lærerteam, vejledere, konsulenter, ledere i folkeskolen og studerende på læreres grund-, efterog videreuddannelse. Leon Dalgas Jensen er lektor, ph.d. og uddannelsesforsker på Professionshøjskolen UCC. Han har som underviser og konsulent beskæftiget sig med uddannelsesudvikling og didaktik og har stået for kompetenceudviklingsforløb i læringsmålorienteret didaktik for lærere i flere kommuner. Han forsker i kulturfagenes didaktik og demokratisk dannelse. Leon er forfatter til en række forskningspublikationer og artikler vedrørende didaktik. Dorte Østergren-Olsen er lektor i dansk på Videreuddannelsen, UCC, vidensmedarbejder i Forskningsenheden og uddannet cand.pæd. i didaktik mshp. dansk. Hun har som underviser og udviklingskonsulent medvirket til adskillige kompetenceudviklingsforløb for lærere og pædagoger i grundskolen. Desuden er hun lærebogsforfatter og har bidraget til flere lærebøger.

Om karaktergivning - hvorfor og hvordan er en uundværlig håndsrækning til alle lærere, censorer, skoleledere og andre, der er involveret i karaktergivning i folkeskolen og andre skoleformer. Med denne bog bliver du klogere på, hvordan du i praksis kan gøre din karaktergivning mere holdbar. I denne 2. udgave af bogen, som er dybtgående omarbejdet, belyses i 1. del en række generelle problemstillinger om karaktergivning, bl.a. formål med karaktergivning, elevens/den studerendes retsstilling, bedømmelsers troværdighed og bevisers retsgyldighed. Også karaktergivningens konsekvenser i forhold til motivation og disciplinering og den formative feedbacks store betydning for elevens og den studerendes fortsatte læring tages op. Endelig behandles også karaktergivningsrelevante spørgsmål som aktindsigt, tavshedspligt og videregivelse af bedømmelsesresultater. I bogens 2. del rettes fokus mod karaktergivning i folkeskolen, de frie grundskoler, efterskoler og ungdomsskoler mv. Her ses nærmere på bl.a. emner som kvalitetssikring af prøveopgaver og prøveoplæg, karaktergivning ved skriftlige prøver med kun én censor og sammenhæng mellem undervisningsmål, prøvekrav, vurderingskriterier og vejledende karakterbeskrivelser. Endelig udgør bogens 3. del et opslagsafsnit med forklaring og eksemplificering af en række evaluerings- og karaktergivningsbegreber. Bogens primære målgruppe er undervisere med bedømmerfunktioner i grundskolen og ungdomsuddannelserne, men den henvender sig også til skoleledere med det overordnede ansvar for skolens karaktergivning og til lærerstuderende, idet bogen med sit fokus på sammenhængen mellem mål og midler, krav og resultater kan være til god støtte for lærerstuderende i didaktik- og praktikundervisningen. Begge forfattere, Signe Holm-Larsen og Niels Plischewski har mangeårig erfaring med karaktergivning i hverdagen og ved prøver både i folkeskolen og på efterfølgende uddannelsestrin.

'Glæd dig til bogen [...] Kapitlerne viser, hvordan noget kan og bør gøres anderledes, og de inspirerer til nye handlinger. Det må være essensen af en nyfortolkning af kritikbegrebet, som denne bog inspirerer til at udvikle.' - Professor Lene Tanggaard Det er sund fornuft at forholde sig kritisk til sig selv og til sine omgivelser. Der kan være brug for at gå nye veje, og det kan være nødvendigt at se egne og andres antagelser og handlinger efter i sømmene. At forholde sig refleksivt og kritisk - at kunne gå distancen i moderne ledelse - det er essensen ved den kritiske leder. Hensigten med denne antologis 11 artikler er at tilbyde ledere og andre interesserede i såvel private som offentlige virksomheder indblik i, hvordan man kan være en kritisk leder. De internationale og danske bidrag tilbyder en bred vifte af forståelser af det at være en kritisk leder. Artiklerne forholder sig kritisk til de klassiske ledelsesidealer og opfordrer i stedet til, at ledere og ledelse gribes langt mere refleksivt og kritisk an, end der måske har været tradition for. Målgruppen er ledere og derudover studerende på forskellige ledelsesuddannelser herunder diplom- og masteruddannelser i ledelse. Bogen er redigeret af Karsten Mellon, lektor ved University College Sjælland, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet og ekstern lektor ved Syddansk Universitet. Desuden har han en cand.mag. i pædagogik, en master i organisationspsykologi og en diplom i ledelse.

Grib et barn i sproglig knibe tidligt - og vær med til at ændre et liv!Tænk på barnets sprogudvikling som en kurv, der skal fyldes op med sprogbolde hver eneste dag. Lydlege er én bold, dialogisk læsning er en anden bold. Kurven er stor og skal fyldes helt - og de bolde, der skal være flest af, er samtalebolde. Husker du at smide bolde i alle børns kurv - hver dag? Denne bog handler netop om, hvordan man som pædagogisk personale i vuggestue eller børnehave dagligt kan have fokus på at fylde barnets sprogkurv op gennem et stærkt sprogarbejde, der fører til kvalitet i sprogmiljøet. Den er ment som en hjælpende hånd til pædagoger, ledere, pædagogiske konsulenter og kommunale ledere, der med udgangspunkt i bogen kan overveje, om sprogarbejdet i deres lokale virkelighed er stærkt nok, eller om der skal justeringer til. Bogen er skrevet af et stærkt makkerpar. Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh har i en årrække arbejdet inden for børnesprogsområdet med blandt andet undervisning, kurser og konferencer for pædagoger, lærere, sprogvejledere og logopæder. Sammen har de oversat og skrevet flere bøger og artikler inden for sprog og pædagogik.

Rutinesituationer i dagtilbud, for eksempel måltider, påklædning og afklædning, bleskift, middagshvil eller aflevering og afhentning, er situationer, hvor personalet skal gennemføre en bestemt, praktisk opgave, men hvor der ud over den praktiske udførelse er plads til kontakt og samspil mellem børn og voksne og mellem børnene indbyrdes. Personalet kan i rutinesituationerne understøtte børnenes emotionelle, sociale, relationelle og sproglige udvikling, hvis personalet har fokus på samspil samtidig med det rent praktiske. Samspilskvaliteten i rutinesituationer er dog ikke nødvendigvis så god, som man kunne ønske, og det kan derfor være en idé at rette større opmærksomhed mod det, der foregår i rutinesituationerne, og reflektere over, om samspilskvaliteten er tilstrækkeligt god, eller om den kan forbedres. Denne bog er ment som en inspiration til at gennemgå de forskellige rutinesituationer i løbet af dagen i et dagtilbud og vurdere, om de har plads til mere og eventuelt bedre samspil.

For at kunne opfylde den faglige ambition for folkeskolen er det nødvendigt med et stærkt partnerskab mellem skoleledelsen og både det politiske og det forvaltningsmæssige niveau i kommunen. Forskning viser, at når den kommunale styringskæde understøtter skolernes læringsfokus, sikres det, at viden, faglige erfaringer og feedback formidles videre ud i skolevæsenet. Her medvirker det til at styrke den faglige og den pædagogiske ledelse i skolen og kan dermed påvirke elevernes trivsel og læring i en positiv retning. Når forvaltningen rammer den rette balance mellem etableringen af overordnede mål for skolernes resultater og undervisning, og en monitorering af at disse mål nås, har det positiv indvirkning på elevresultaterne i kommunens skoler. Men hvilke former for forvaltningsledelse skaber optimal udvikling og læring for eleverne? I Læringscentreret forvaltningsledelse viser de internationalt anerkendte uddannelsesforskere Robert J. Marzano og Timothy Waters, hvordan ledere i kommune og forvaltning kan styrke og støtte uddannelsesprocessen gennem et tæt og dynamisk samarbejde med skolerne og på den måde sikre, at eleverne trives og lærer mest muligt. I bogen gives indsigt i fem ansvarsområder, som ledere i kommune og forvaltning kan arbejde med for at sikre en stærk kommunal styringskæde og derigennem påvirke elevernes læring positivt: At sikre en kollaborativ målfastsættelse At fastsætte definitive mål for resultater og undervisning At skabe overensstemmelse med og støtte fra bestyrelsen til forvaltningens mål At monitorere mål for resultater og undervisning At tildele ressourcer for at støtte op om mål for resultater og undervisning. De to forfattere viser ved hjælp af en systematisk tilgang, hvordan man kan styrke og støtte op om uddannelsesprocessen gennem et dynamisk samarbejde mellem skoler, forvaltning og bestyrelse. Bogen henvender sig til ledere på forvaltningsniveau, konsulenter og skole- og ungdomsuddannelsesledere. Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/ledelse

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler:Kedsomhed kvæler den gode læringAf Nadia Holmgren, Mette Marie Ledertoug,Nanna Paarup og Louise TidmandHver fjerde elev i folkeskolen keder sig i en sådan grad, at det går ud over både trivsel og læring. Denne artikel beskriver, hvorfor den usunde kedsomhed er så destruktiv, og kommer med anvisningertil, hvordan man kan mindske kedsomheden. Dette gøres gennem en helhedsorienteret tilgang, der inddrager elever, forældre, lærere, pædagoger og ledelse, og hvor læring og trivsel vægtes lige højt.Når ledelsen udstikker klare fælles værdier og visioner, blomstrer arbejdspladsenAf Else Marie Bech, Finn Godrim og JonasNorgaard MortensenDenne artikel beskriver den udvikling, vi i samfundet har taget fra et fælles værdisæt til et individuelt. Artiklen argumenterer for, at dette individuelle ansvar kan medføre psykisk mistrivsel og vanskeligheder i forhold til at skabe mening og retning i livet. Derfor er det afgørende, at uddannelseslederen tør og formår at udstikke rammer, visioner og meningsfulde fælles værdier.Forældresamarbejdet i dagtilbuddet styrker barnets læringsmiljøAf Ida Elbæk og Sanne LindDenne artikel undersøger, hvordan man etablerer og leder godt forældresamarbejde, hvor forældre og dagtilbud sammen støtter op om barnets udvikling. Artiklen pointerer, at når relationen mellem forældre og det pædagogiske personale er god, understøttes barnets trivsel og læring på bedst mulig vis, da den gode relation fordrer videndeling, samarbejde og nysgerrighed på hinandens valg og beslutninger.Samtalens betydning for udvikling af pædagogisk praksisAf Kim Martin NielsenI januar-nummeret af Ledelse i Morgen skrev Kim Martin Nielsen om lederens rolle i forhold til at kvalificere kollegial coaching og analytiske dialoger i kollegafællesskabet med henblik på at fremme de professionelles læring og udvikling. Denne artikel tager skridtet videre og beskriver, hvordan arbejdet med at opbygge en refleksiv og samarbejdende læringskultur helt konkret kan se ud i praksis. Artiklen gennemgår tre redskaber til brug i teamets samtalepraksis.

Dette nummer af tidsskriftet i morgen indeholder følgende artikler:Ny kurs: Fra målstyring til formålsstyringAf Mette FrederiksenI denne artikel ser Mette Frederiksen nærmere på formålsstyret undervisning som et brugbart modsvar til den målstyrede undervisning og en måde at give plads til skolens dannelsesopgave på. Artiklen beskriver, hvad formålsstyret undervisning er, og hvordan man som ledelse kan tilgodese skolens formål og dannelsesopgave.Dannelse finder vi ikke i et Excel-arkAf Marianne UbbeDenne artikel diskuterer, hvordan der kan skabes samspil mellem det målbare på den ene side og det innovative og dannelsesmæssige på den anden. Skoleleder Marianne Ubbe beskriver, hvordan fokus i mange år har været på data, men argumenterer for, at det er nødvendigt at turde slippe evidensen og derigennem skabe fundamentet for en innovativ kultur. En kultur, som lader sig praktisere, når dannelsesdagsordenen prioriteres og udvikles.Digital dannelse som skolestrategiAf Sune WeileDenne artikel giver et bud på, hvordan man som uddannelsesinstitution kan arbejde med at udvikle relevante strategier på det digitale område, så elevernes digitale dannelse bliver en central del af fremtidens skolestrategi. Sune Weile beskriver, hvorfor det som leder er vigtigt at give eleverne en grundlæggende digital dannelse, som er tæt knyttet til den almene dannelse, og kommer med konkrete redskabe til at gribe det an.Dialog som dannelse: I et skoleperspektivAf Marie NeergaardI denne artikel ser Marie Neergaard på, hvordan den dialogiske undervisning har en dannende indvirkning på både elever og undervisere. Artiklen fremsætter fem kvaliteter ved dialogen, som kan fungere som pejlemærker i den pædagogiske ledelsesopgave, det er at etablere rammer og strukturer til, at gode dialogiske kompetencer kan opøves i et trygt miljø for både lærere og elever.

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i Morgen indeholder følgende artikler:Skab vellykkede co-teaching-programmer: Råd til skoleledereAf: Marylin FriendErfaringer og udfordringer med co-teaching i Nest klasserAf: Stine Clasen og Katrine Tranum ThomsenLedelse tæt på og ressourcer giver arbejdsglæde og stolthedAf: Per Bødker AndersenLedelse af implementering i folkeskolenAf: Torsten Conrad

Dette nummer af tidsskriftet "Ledelse i Morgen" indeholder følgende artikler:Lederens rolle i at skabe kvalitet i refleksive samtalerAf Kim Martin NielsenDe tre faser i skolers turnaroundAf Kenneth Leithwood, Alma Harris og Tiuu Strauss"Det kan man da ikke med vores børn..."Af Rani Bødstrup HørlyckProfessionelle læringsfællesskaber og turn-/stay around-processerAf Peter AndersenTurnaround - til hvad?Af Lasse Reichstein

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler: Elevcentreret forvaltningspædagogik: Ledelse tæt på?Af Anette JensenDenne artikel beskriver, hvordan man fra forvaltningens side har arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen i Vejle Kommune. Gennem konkrete eksempler på, hvilke tiltag og ændringer man har gjort som følge af reformen, giver artiklen et bud på, hvordan man bedriver læringscentreret forvaltningsledelse.Et indblik i forvaltningslederskabetAf Lene MagnussenDenne artikel giver et indblik i hverdagen som forvaltningsleder og i de udfordringer og opgaver, det bringer med sig. Artiklen kommer bl.a. ind på samspillet mellem politikerne og forvaltningerne, på det at sætte retning, kerneopgaver,betydningen af at tale og forstå sin organisation og endelig, hvilken forskel det gør, når man arbejder sammen på tværs og med andre sektorer.Gør forvaltningsledelse en forskel?Af Robert J. Marzano og Timothy WatersDenne artikel, der er et uddrag af bogen Læringscentreret forvaltningsledelse, omhandler, hvordan ledere i kommune og forvaltning kan styrke og støtte uddannelsesprocessen gennem et tæt og dynamisk samarbejde med skolerne og på den måde sikre, at eleverne trives og lærer mest muligt. Artiklen præsenterer fem ansvarsområder, som kan sikre en stærk kommunal styringskæde og derigennem påvirke elevernes læring positivt. Når skoleledelse skal måles og vejesAf Stephanie BäckströmDenne artikel gennemgår erfaringer med evaluering af skoleledelse, og hvorfor det kan give god mening at måle skoleledelse på andre måder end anden ledelse. Hovedbudskabet er at bruge den viden, vi har til rådighed fra både forskning og praksis og herigennem nå frem til, hvilke ledelsestiltag der har størst effekt i løsningen af kerneopgaven.

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler: Distribueret ledelse har en betydningAf Alma HarrisDenne artikel er et uddrag af den internationalt anerkendte forfatter og uddannelsesekspert Alma Harris’ kommende bog. Artiklen beskriver, hvordan distribueret ledelse er den ”sociale lim”, når det kommer til at udnytte uddannelsesstedets samlede professionelle ekspertise i et forsøg på at skabe bedre elevpræstationer og -resultater og fastholde dem. Distribueret ledelse: Svaret på øget kompleksitet og arbejdsbelastning?Af Kim Martin NielsenDenne artikel udfolder ideen bag delegeret og distribueret ledelse – hvad er det, hvorfor skal vi arbejde med det, og hvordan ser det ud i praksis? Derudover kommer artiklen med et bud på, hvilke forudsætninger arbejdet med distribueret ledelse kræver, samt hvilke faldgruber man bør være opmærksom på i det konkrete arbejde i praksis.Investeringen i ressourcepersoner i folkeskolen kræver mere ledelseAf Katja Munch ThorsenDenne artikel beskriver, hvordan man på mange skoler har investeret massivt i forskellige former for specialistviden i form af ressourcepersoner. Men mange steder får skolerne ikke nok ud af investeringen, fordi ressourcepersonernes arbejde ikke bliver ledet på en måde, hvor den organisationsudvikling, ressourcepersonerne har potentialet til at bidrage til, faktisk sker. Vejen frem er en mere bevidst og vedholdende ledelse af ressourcepersonernes arbejde.Ledelse og styring af kvalitetsarbejdet i dagtilbudAf Mai-Britt Herløv PetersenDenne artikel har fokus på lederens rolle i forhold til at omsætte strategiske beslutninger til effektfulde resultater. Siden indførelsen af de pædagogiske læreplaner i 2004 har der for alvor været fokus på kvalitetsudvikling af dagtilbud.Artiklen beskriver de styrings- og ledelsesmæssige krav, der stilles til kvalitetsudvikling i dagtilbud, og giver bud på, hvad kvalitet er, samt hvordan personalet oplever arbejdet med de udstukne krav.

Feedback har længe været på dagsordenen i undervisningsverdenen, og i denne bog rettes fokus direkte mod et af skolens største fag: matematik. Elevernes opfattelse af matematikfaget og deres egne potentialer i faget kan netop nuanceres og udvikles gennem succesfuld anvendelse af feedback. Målorienteret undervisning og læringssamtaler mellem elever og lærere kalder på forskellige former for feedback, og en moderne fagundervisning må planlægges med øje for, hvordan eleverne kan modtage og give feedback til hinanden og til læreren. Fokus er på de områder, hvor samtale og dialog er i spil i forvejen, og bogen lægger dermed også op til øget brug af samtale og dialog i et matematikfag, som per tradition har et udpræget 'opgaveregningsfokus'. I bogen diskuteres feedback blandt andet ud fra følgende spørgsmål: Hvornår skal det gøres - tæt på eller længere fra? Skal der gives ros og karakterer sammen med feedback? Forskningen kan give os nogle svar, og flere af forfatterne illustrerer med klasserumsdialoger, hvordan eleverne kan opleve øget motivation og lyst til at deltage i undervisningen gennem undersøgende dialoger.

Alle børn kan lege, men ikke alle børn kan sidde stille og lytte længe. Hvis din undervisning understøttes af leg og bevægelse, vil børn elske at lære. Børnene træner deres faglige kompetencer, og skolen opleves som sjov og succesfuld. Udfordringen kan imidlertid bestå i at kombinere leg med specifikke læringsmål, så fagligt fokus fastholdes og udvikles. Det er det, Sæt dansk i bevægelse kan! Denne bog giver dig konkrete værktøjer og læringslege, så du kan komme i gang i morgen. Den indeholder 34 sjove udeaktiviteter, alle med danskfaglige læringsmål, samt 6 udeskoledage med hvert sit danskfaglige fokus. Når du tager afsæt i bogen, vil eleverne opleve bevægelse og leg som bærende elementer til at opnå større faglighed. Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, studerende og andre undervisere, som søger inspiration til understøttende undervisning uden for klasserummet - for eksempel i skolegården, idrætssalen, nærmiljøet eller naturen. Sæt dansk i bevægelse er primært rettet mod undervisere i 0.-2. klasse i dansk, men udskifter du bogens læringsmål med dine egne, kan den nemt anvendes i alle fag og til alle elever, der kan lide at lege, mens de lærer. På bogens hjemmeside www.dafolo.dk/sætdanskibevægelse kan du finde en lang række danskfaglige læringsmaterialer til brug i bogens aktiviteter.

Formålet med observation af undervisning og elevers læreprocesser er først og fremmest at fremme elevernes læring, og ifølge forskning kræver det facilitering af de professionelles egen læring tæt på undervisningspraksis. Tanken bag denne bog er derfor at hjælpe ledere og vejledere i gang med undervisningsobservation og didaktisk samtale, så de kan bidrage til, at eleverne lærer så meget, som de kan. Ud fra forsknings- og praksisbaseret viden tilbyder bogen et struktureret overblik og et praksisnært indblik i observationsopgavens forskellige niveauer, nogle af de vigtigste forudsætninger og flere velafprøvede fremgangsmåder. Ved at inddele opgaven i tre videns- og kompetenceniveauer - det organisatoriske, det undervisningsfaglige og det relationelle niveau - struktureres observationsprocessen, og samtidig anskueliggøres udfordringerne og faldgruberne. Bogen demonstrerer nogle lettilgængelige metoder, der kan støtte lederen og vejlederen i at udforske mulighederne i undervisningsobservation og den didaktiske samtale og derigennem finde frem til egne fremgangsmåder. Bogen er delt op i tre dele, som svarer til observationsopgavens tre videns- og kompetenceniveauer og kan derfor også benyttes som opslagsværk til at hente inspiration og fordybelse i udvalgte elementer af opgaven. Samtidig kan den ved fortløbende læsning tilbyde et struktureret overblik over de delprocesser, som observationsarbejdet indeholder. Bogen henvender sig til ledere og vejledere på skoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner og til alle andre fagfolk, der beskæftiger sig professionelt med skole og uddannelse med elevernes læreprocesser for øje. Flere af bogens redskaber findes i digital form til download og direkte brug i egen praksis på www.dafolo.dk/observation. Her kan du også læse et uddrag af bogen.

Hvad skal eleverne lære i skolen, og hvordan kan vi vide, om de lærer det? Disse spørgsmål er centrale i en effektiv planlægning og vurdering. Bogen Effektiv planlægning og vurdering - læring med mål og kriterier i skolen er en praktisk og inspirerende introduktion til systematiske redskaber til planlægning, læring og vurdering. Forfatteren viser, hvordan lærere kan bruge kompetencemål og kriterier til at fremme læring i klasseværelset, og hvordan eleverne kan vise deres faglige forståelse på forskellige måder.Bogen gør brug af begreber som 'baglæns planlægning' og 'vurderingsrubrics', og den viser, hvordan planlægning og vurdering hænger sammen med dybdelæring og udvikling af faglig forståelse i klasseværelset.Effektiv planlægning og vurdering - læring med mål og kriterier i skolen er målrettet lærere, skoleledere, pædagogiske konsulenter og lærerstuderende.På bogens tilhørende hjemmeside, www.dafolo.dk/vurdering, finder du blandt andet nogle af bogens redskaber til download og brug i egen vurderingspraksis.

Bæredygtig dannelse er en tilgang til dannelse, som forholder sig til det 21. århundredes nøgleudfordringer med håbet om at bidrage til en bæredygtig fremtid. Meget afhænger af, hvordan vi som mennesker og menneskehed kommer til erkendelse, og hvordan vi handler lokalt og globalt. Dertil er dannelse med et bæredygtigt perspektiv et væsentligt bidrag. Det er bogens ærinde at medvirke til, at skolen genfinder en bæredygtig balance mellem data og dannelse samt skaber et bæredygtigt, helhedsorienteret læringsmiljø. En skole, der kvalificerer de lærende til at løse tidens og fremtidens udfordringer - ikke ved at trække de gamle dannelsesheste af stalden, men ved at udfordre og udvikle vores forståelse af almendannelse, så den løfter sig op over fortid og nutid og inkluderer fremtiden. Bæredygtig dannelse handler både om, hvad der fagligt undervises i, og hvordan der undervises. Bogen henvender sig til alle, der er optaget af læring, undervisning og uddannelse som professionelle praktikere eller som ledere, forældre, studerende og andre, der ser uddannelsessystemet som centralt for både samfundets og individernes dannelsesprocesser.

Denne bog er en dansk, forskningsbaseret introduktion til Mediated Learning Experience kombineret med et didaktisk perspektiv. MLE er en læringsteori, udviklet af den israelske professor i psykologi, Reuven Feuerstein. Den baserer sig på en kobling mellem kognitiv neuropsykologi og socialpsykologi og fokuserer især på den voksnes relationelle kompetencers betydning for barnets læringsudbytte. Med bogen i hånden kan målgruppen arbejde med relationsarbejdet på en række forskellige niveauer i organisationen - lige fra det konkrete interaktions-/medieringsniveau (voksen-barn), det didaktiske refleksionsniveau og teamniveauet til det ledelsesmæssige niveau.

Målorienteret undervisning i skolen - redskaber og inspiration til praksis er en håndsrækning til den enkelte lærer, det enkelte team og skolen som helhed i arbejdet med mål og elevernes læring. Bogen indeholder en række konkrete redskaber og forslag til at fremme arbejdet med målorienteret undervisning. Bogen tager først fat på den overordnede planlægning og samarbejdet omkring dette. Dernæst handler det om gennemførslen af målorienteret undervisning samt læring i forhold til den enkelte elev. Til slut tages der fat i emner, der knytter sig til den enkelte elev i klasserummet, herunder feedback, motivation og vurdering. På den måde bevæger læseren sig gennem bogen fra det overordnede arbejde med planlægning og tilrettelæggelse, over gennemførslen af selve undervisningen til interaktionen med den enkelte elev. På bogens hjemmeside findes en række brugbare skabeloner klar til brug i arbejdet med at planlægge, gennemføre og vurdere målorienteret undervisning i praksis. Kig ind på www.dafolo.dk/målorienteret.

Støt dine elever i at kvalificere deres læreproces - ved at opøve deres metakognition, selvregulering og konsolidering af læring. Metakognition, selvregulering og konsolidering af læring er tre sammenhængende elementer inden for den brede kompetencepakke, som folkeskolen skal tilbyde sine elever. Disse elementer er overfaglige i den forstand, at de medvirker til at danne vedholdende, reflekterede mennesker, der kan planlægge, vurdere og justere deres egen læreproces og indgå i konstruktiv kommunikation og samarbejde med andre. I samfundet stilles der krav om at kunne sætte sig ind i ny og kompleks viden, og eleverne skal derfor støttes til at lære at lære. Det er ikke nok med færdigheder og viden inden for faglige områder, eleverne har også behov for kompetencer som selvregulering og metakognition, da de skal kunne reflektere over egen tænkning og læring, fastholde fokus, bevare motivationen og have høje forventninger om egen mestring. For at understøtte den metakognitive proces er det nødvendigt aktivt at foretage en bearbejdning af undervisningens indhold, hvor eleverne tager stilling til egen læring i form af konsoliderende aktiviteter. Konsolidering handler om at knytte den nye viden til en eksisterende viden og at tage den i anvendelse, så den fastholdes. Skolen har ansvaret for at tilrettelægge elevernes læring, hvor selvreguleret læring, metakognition og konsolidering er forudsætningen for at kunne lære i alle fagene. Selvreguleret læring, metakognition og konsolidering må derfor udvikles som en del af læringen i alle fag. Denne bog giver en teoretisk indsigt i, hvorfor den undervisningsmæssige interesse bør vendes mod metakognition, selvregulering og konsolidering af læring, og en praktisk tilgang til, hvordan det kan gøres i den daglige undervisning. Her beskrives bogens tre hovedtemaer indgående hver for sig og i sammenhæng med hinanden, og de knyttes til andre elementer som læringsstrategier, feedback, forforståelse, motivation og mestring.

Den overordnede ambition med denne bog er at give lærer- og pædagogstuderende såvel som professionelle i det pædagogiske fag forskellige perspektiver på fænomenet læring og 'ikke-læring'. Bogens fokus, og som titlen skal indikere, er rettet mod spørgsmålene om, hvorfor og hvordan det til tider forekommer, at børns læring i visse situationer af den professionelle opfattes hindret eller som fordrejet, begrænset, hæmmet, udeblevet, upræcis eller utilstrækkelig på anden måde, hvilket er mindst lige så relevant at afdække som at søge at forstå, hvad der rent faktisk medfører læring. Dette må derfor ses som to sider af samme sag. Antologiens første ni artikler er skrevet af henholdsvis professorer fra universiteter, lektorer fra professionshøjskoler (UC'ere) og praktiserende psykologer. Desuden bidrager en norsk postdoc som medforfatter på en artikel. Den sidste og tiende artikel er et eksklusivt bidrag fra den anerkendte tyske biografiforsker og professor Peter Alheit.

Vi stiller spørgsmål hver dag. Ofte gør vi det, fordi der er noget, vi faktisk er i tvivl om - for eksempel hvad klokken er. I skolen stilles der også mange spørgsmål, men oftest er spørgsmålene her ikke autentiske. Det er spørgsmål, der har et bestemt svar, og læreren ved som regel, hvad det rigtige svar er, før spørgsmålet stilles. Denne bog handler om, hvad vi fra forskningen ved om læreres spørgsmål i klasserummet, og hvordan man som lærer kan træne og reflektere over dette i sin egen praksis. Hvordan kan man bedst muligt knytte sine spørgsmål til elevernes læring? Bogen behandler både forskellige spørgeformer og spørgsmåls funktioner i en klasse, og den ser på, hvordan man kan bruge spørgsmål til forskellige formål. Til sidst i bogen er der nogle tips til at få flere elever engageret i klassesamtalerne.

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler: Pædagogisk ledelse af lærersamarbejdeAf Lene Tortzen BagerDenne artikel beskriver, hvordan et øget lærersamarbejde kan løfte kvaliteten i uddannelser og styrke og professionalisere skolen som arbejdsplads. Det er den pædagogiske ledelses opgave at skabe afsæt for, at lærersamarbejde kan bidrage med konkrete faglige forslag til ledelsens strategiske opgaver, og ved hjælp af to praksiseksempler viser artiklen, hvordan den pædagogiske ledelse kan forbinde lærerens faglighed med ledelsens strategi.Ud af kontoret og ind i klasselokalerneAf Jacob Jensby Christensen, Lise Velin og Christina VestergaardI denne artikel beskriver ledere fra Bellahøj Skole, hvordan de igennem en årrække har arbejdet med undervisningsobservation med henblik på at få en mere åben og fælles skabende skole, hvor læring er ikke bare en fælles opgave, men en fælles forpligtigelse. Artiklen viser, hvordan observation kan være en resurse og et systematisk værktøj i arbejdet med professionelles læring.Elevcentrerede læringsmiljøer og elevcentreret ledelse i praksisAf Dan Gjerrild SøgaardDenne artikel ser nærmere på, hvordan man i Odder Kommune har en overordnet tilgang til skolernes arbejde, der handler om at skabe elevcentrerede læringsmiljøer. Udgangspunktet for skolernes arbejde skal være eleven snarere end læringsmål. Med udgangspunkt i Parkvejens Skole i Odder beskrives det, hvordan man som skole kan arbejde læringsfokuseret, elevcentreret og producerende.Læringssamtaler i Aalborg KommuneAf Kristina Kristoffersen, Jakob Ryttersgaard og Per Sand Denne artikel beskriver, hvordan læringssamtaler i Aalborg Kommune er blevet en vigtig del af skolevæsenets implementering af folkeskolereformen. Igennem læringssamtaler har skoleudvalget, forvaltningen, skoleledelsen og medarbejderne fået et redskab til dialog, mulighed for at følge op på mål og forventninger samt retning i det fremtidige arbejde.

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler: Børns vej til succesAf Paul ToughI dette uddrag fra New York Times-bestselleren sætter Paul Tough fokus på, hvilke faktorer der har betydning for børns succes i livet både fagligt og socialt. Artiklen gennemgår baggrunden for Toughs undersøgelse af, hvorfor nogle børn klarer sig godt, mens andre mister grebet om deres liv, ved at komme omkring forskellige sociologiske undersøgelser og unge mennesker, der har formået at bryde ud af negative livsmønstreResiliens: Kært barn har mange navneAf Celine Ferot og Niels RebsdorfDenne artikel undersøger, hvordan begrebet ”resiliens” har relevans i en dansk uddannelseskontekst. Forfatterne argumenterer for, at en målrettet indsats med hensyn til udvikling af karakterdannelse vil kunne aflæses positivt iuddannelsesstedets trivselsmålinger, og at lederen derfor bør overveje at arbejde med et resiliensperspektiv på alle niveauer i organisationen. Levedygtige fællesskaberAf Lone BellingDenne artikel ser nærmere på, hvordan uddannelseslederen står centralt i forhold til at sikre udvikling af kompetencer som opmærksomhed, empati og relationskompetence. Der skal fokus på den personlige professionelle praksis hos både medarbejdere og ledere, så elevernes opmærksomhed kan styrkes, og deres sans for sig selv i forhold til fællesskabet og omverden understøttes.Lærer-pædagog-samarbejdet nytter nogetAf Camilla Lind MelskensRelationskompetencer er det fundamentale i arbejdet med trivsel i børnefællesskaber, og i skolen kan et tæt lærer-pædagog-samarbejde fremme dette. Denne artikel fokuserer på, hvordan ledelsen gennem en tydelig strukturog klare forventninger får skabt en kultur, hvor fælles mål for trivsel er et samlet anliggende, og hvor alle i teamet ved, hvad hinandens roller er.

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler: Lederens betydning for professionelles læringsudbytteAf Micki Sonne Kaa SunesenI denne artikel argumenteres der for, at ledelsesdimensionen i kompetenceudviklingsforløb har væsentlig betydning for, hvilket læringsudbytte de professionelle får med sig. Artiklen kommer med fire bud på relevante lederfærdigheder, den moderne leder skal besidde, når han/ hun skal lede kompetenceudviklingsforløb.3 i en: Læring, ledelse og organisationsudviklingAf Lene Tortzen Bager, Helle Meibom Færgemann, Rikke Møller Johannesen, Sarah Robinson, Julie Skaar og Rune Overvad Skibelund SchouMed udgangspunkt i efteruddannelsen E3U som et bud på læreres kvalificering til fremtiden beskriver denne artikel, hvordan ledelsesopgaverne vil forandre sig for at understøtte læring for fremtiden. Artiklen viser, hvordan arbejdet med læreres entreprenørielle kompetencer kan være en bottom-up strategi i forhold til udvikling af læring, ledelse og organisation som helhed.Hjørring Kommune: Fair læringsledelse i professionelle læringsfællesskaberAf Peter Larsen og Michael AhrentzArtiklen omhandler Hjørring Kommunes arbejde med fair læringsledelse i professionelle læringsfællesskaber og beskriver, hvordan kommunen har arbejdet med at udvikle dette fælles sprog med et blik på de professionelles kerneydelse – læringsledelse. Der gives et perspektiv på, hvordan læringsledelse kan varetages i professionelle læringsfællesskaber, og hvordan man kan bedrive fair læringsledelse.Procesforståelse og refleksion i designtænkning og digital fabrikationAf Charlotte Agerby Schulz og Elisa Nadire CaeliHvordan kan man undervise i digital fabrikation som en eksplorativ og åben proces i en læringsmålsorienteret skole? I denne artikel diskuteres det, hvordan undervisning i kreativ problemløsning og teknologisk mestring kan understøttes af refleksion med progression og dybdelæring. Udgangspunktet er FabLab Schools og nogle af de udfordringer, der opstår, når FabLab-forløb skal integreres i den aktuelle skolekontekst.

Dette nummer af tidsskriftet "Ledelse i Morgen" indeholder følgende artikler: Skoleledelse i krokodillens gab – at effektivisere og innovereAf Sophie Holm StrømDet forventes i dag, at pædagogiske ledere skal effektivisere, finde besparelser og samtidig producere mere og bedre for færre ressourcer. Baseret på en undersøgelse på seks gymnasier kommer denne artikel med bud på, hvordan uddannelsesledere kan være effektive og innovative på samme tid. Det sker bl.a. via opbygningen af en samarbejdskultur og en ledelsesmæssig prioritering af kerneopgaven.Mulighedernes holdepladsAf Lasse ReichsteinI denne artikel beskrives det arbejde og de vilkår, som gælder for skoler og skoleledere i dag. Samtidig gives nogle bud på, hvordan man lykkes med et komplekst job, hvor mange forventer noget af én. Artiklen gennemgår, hvordanman gennem involvering af alle skolens medarbejdere, læringsfællesskaber og fortsat faglig udvikling kan skabe en bedre folkeskole og derigennem bedre læring og trivsel for eleverne.Den synligt lærende organisationAf Stine ElverkildeDen pædagogiske praksis i dagtilbud er en del af en organisatorisk rammesætning, der rækker ud over den enkelte institution. Dagtilbud er en del af en politisk styret organisation, der i samspil med forvaltningen omsætter eksterne vilkår og ønsker til konkret praksis. Denne artikel, der er et uddrag af Stine Elverkildes nye bog, viser, hvordan en kommune har anvendt Synlig Læring til at forstærke arbejdet med at skabe pædagogisk kvalitet.New Public Management – en fejlagtig dødsdom?Af Jens LinderNew Public Management har igennem en årrække været prügelknabe og er af flere forsøgt erklæret død. I denne artikel gennemgås tre af de vigtigste forhold omkring implementeringen af New Public Management, og der gives eksempler på, hvordan ledere i det offentlige har tænkt nyt og arbejdet med at øge kvalitet og effektivitet. Derudover præsenteres overvejelser om, hvordan man kan komme tilbage på kursen med New Public Management.