Bøger udgivet af Modersmål-Selskabet

Bornholmsk er en af Danmarks bedst bevarede dialekter, men den tales efterhånden kun af forældre- og bedsteforældregenerationen. Vi kan stadig nå at redde dialekten, hvis vi giver den videre til de små, nye bornholmere. Mina fossta tuzen or på borrijnholmst oversat af Alex Speed Kjeldsen er en billedordbog, som er udviklet til at appellere til børn i forskellig alder og indeholder mange genkendelige ting fra hverdagen. Små billeder sat ind i en større ramme giver anledning til at pege, udforske og tale om det, man ser.Der er ingen officiel bornholmsk retstavning, men bogen følger konventionerne i Bornholmsk Ordbog (bornholmskordbog.ku.dk). De har rod i en lang tradition og giver en god indikation af, hvordan ordene udtales.De tre grammatiske køn (han-, hun- og intetkøn) er angivet med kendeordene hhv. ejn, en og et. Bagest i bogen er der en alfabetisk ordliste med alle ordene oversat til rigsdansk.Modersmål-Selskabet er en almennyttig forening, som har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).For hvert solgt eksemplar doneres 10 kr. til Bornholmsk Ordbog.

Vendelbomålet er en af Danmarks bedst bevarede dialekter, men den tales efterhånden kun af bedsteforældregenerationen. Vi kan stadig nå at redde dialekten, hvis vi giver den videre til de små, nye vendelboer. Mien føst tusi or på wæjlbomol oversat af Ingrid Carlsen er en billedordbog, som er udviklet til at appellere til børn i forskellig alder og indeholder mange genkendelige ting fra hverdagen. Små billeder sat ind i en større ramme giver anledning til at pege, udforske og tale om det, man ser. Der er ingen officiel retstavning på vendelbomål, men i balancegangen mellem genkendelig dansk stavning (trækker) og det meget lydrette (trajgå) har vi konfereret med Vendsysselsk Ordbog af Arne Espegaard og valgt den gyldne middelvej, som vi vurderer både er læsbar og med stor sandsynlighed giver en troværdig dialektal udtale. De tre grammatiske køn (han-, hun- og intetkøn) er angivet med kendeordene hhv. i, en og æ. Bagest i bogen er der en alfabetisk ordliste med alle ordene oversat til rigsdansk. Modersmål-Selskabet er en almennyttig forening, som har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).

Den enorme interesse for Mien føst tusi or på wæjlbomol (2022) viser, at vi mangler bøger til dem, der gerne vil tage de yngste vendelboer med på sproglig opdagelsesrejse i det dialektlandskab, de selv er vokset op i.Til både små og store lancerer vi derfor 29 finurlige rim på vendelbomålet med fokus på dialektord og -udtryk og med kærlighed til det nordjyske lune. Flere scener inviterer til samtale i alle aldre om dilemmaer og opførsel i mødet mellem mennesker.På lydbogen kan alle remserne høres med den dialektale udtale. De er indtalt af Ingrid Carlsen og forfatteren selv. To af dem er indsunget af Ib Grønbech og en af Sæby Friskole – Vær og lær v/ Peter Kastrup Krogh.Vi håber, at denne ABC for mange vendelboer vil få samme betydning og status, som Halfdans ABC har for de fleste dansktalende.Modersmål-Selskabet har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).

Dansk Udtaleordbog bruger international lydskrift (IPA) og er et uundværligt værktøj, når man skal lære dansk som fremmedsprog. Der er ingen normerede regler for dansk udtale, men mange holdninger til, hvordan dansk skal lyde. Målet med Dansk Udtaleordbog er at gengive den upåfaldende normaludtale, dvs. fravær af hørbart geografisk tilhørsforhold og stigmatiserende eller forældet udtale, ved at samle op på flere årtiers udtaleforandringer.Using the International Phonetic Alphabet (IPA), Contemporary Danish Pronunciation is pivotal in learning Danish as a second language. It provides today’s unmarked pronunciation, i.e. absence of dialect and stigmatizing or archaic cues. Contrary to popular belief, Danish pronunciation is predictable from the written word, however based on a deep phonological analysis rather than morphology.Ruben Schachtenhaufen (f. 1975), ph.d., fonetiker, forsker og underviser i dansk udtale, lydskrift, fonetik og fonologi ved Københavns Universitet. Han står bag udtaleordbog.dk, schwa.dk og bogen Ny dansk fonetik (2023), som følger konventionerne i det internationale fonetiske alfabet (IPA). Schachtenhaufen har udviklet værktøjer, der på baggrund af fonologiske og morfologiske regler kan omdanne skrevne ord til lydskrift, som afspejler dansk udtalevariation.Michael Bach Ipsen (f. 1986) har redigeret flere af Modersmål-Selskabets udgivelser om bl.a. dialekter og nabosprog og er forfatter til en illustreret ABC på vendelbomål, Michaels ABC på wæjlbomol (2024). Med sin baggrund i sprogvidenskab fra Københavns og Lunds Universitet har han bidraget til Dansk Udtaleordbog med et både diakront og synkront syn på variation i dansk.Mikael Fabrin (f. 1971) har siden 2019 undervist i dansk som andetsprog på Danmarks Pædagogiske Universitet og på sprogcentre helt fra niveau A1 til B2, hvor retningslinjer for naturlig dansk udtale er et vigtigt hjælpemiddel. Under inddragelse af sin undervisningserfaring har han som led i sin specialisering i funktionel-kognitiv lingvistik ved Københavns Universitet medvirket til udarbejdelsen af Dansk Udtaleordbog.

Dansk Udtaleordbog bruger international lydskrift (IPA) og er et uundværligt værktøj, når man skal lære dansk som fremmedsprog. Der er ingen normerede regler for dansk udtale, men mange holdninger til, hvordan dansk skal lyde. Målet med Dansk Udtaleordbog er at gengive den upåfaldende normaludtale, dvs. fravær af hørbart geografisk tilhørsforhold og stigmatiserende eller forældet udtale, ved at samle op på flere årtiers udtaleforandringer.Using the International Phonetic Alphabet (IPA), Contemporary Danish Pronunciation is pivotal in learning Danish as a second language. It provides today’s unmarked pronunciation, i.e. absence of dialect and stigmatizing or archaic cues. Contrary to popular belief, Danish pronunciation is predictable from the written word, however based on a deep phonological analysis rather than morphology.Ruben Schachtenhaufen (f. 1975), ph.d., fonetiker, forsker og underviser i dansk udtale, lydskrift, fonetik og fonologi ved Københavns Universitet. Han står bag udtaleordbog.dk, schwa.dk og bogen Ny dansk fonetik (2023), som følger konventionerne i det internationale fonetiske alfabet (IPA). Schachtenhaufen har udviklet værktøjer, der på baggrund af fonologiske og morfologiske regler kan omdanne skrevne ord til lydskrift, som afspejler dansk udtalevariation.Michael Bach Ipsen (f. 1986) har redigeret flere af Modersmål-Selskabets udgivelser om bl.a. dialekter og nabosprog og er forfatter til en illustreret ABC på vendelbomål, Michaels ABC på wæjlbomol (2024). Med sin baggrund i sprogvidenskab fra Københavns og Lunds Universitet har han bidraget til Dansk Udtaleordbog med et både diakront og synkront syn på variation i dansk.Mikael Fabrin (f. 1971) har siden 2019 undervist i dansk som andetsprog på Danmarks Pædagogiske Universitet og på sprogcentre helt fra niveau A1 til B2, hvor retningslinjer for naturlig dansk udtale er et vigtigt hjælpemiddel. Under inddragelse af sin undervisningserfaring har han som led i sin specialisering i funktionel-kognitiv lingvistik ved Københavns Universitet medvirket til udarbejdelsen af Dansk Udtaleordbog.

Ny dansk fonetik er grundbog i dansk udtale og lydskrift. Bogen er baseret på en helt ny og tidssvarende analyse af dansk fonetik baseret på principperne i det internationale fonetiske alfabet, IPA. Den er målrettet sprogstuderende på videregående uddannelser der skal bruge en indføring i dansk udtale, og alle der søger viden om aktuel dansk udtale. Fokus er på det lydskrifttekniske, de distinktive lyde og deres almindeligste varianter. Fonetik er læren om den fysiske manifestation af det talte sprog, hvordan sproglyde frembringes af taleorganerne, sproglydenes akustiske egenskaber og hvordan sproglyde opfattes af vores ører. Fonetik er nært beslægtet med fonologi, som er læren om forhold som sprogs lydsystemer og udtaleregler, lydenes funktion og menneskers fortolkning og mentale repræsentation af lyde. På schwa.dk/ndf findes en omfattende portal med ekstramateriale til bogen, digitale værktøjer til lydskrift og online øvelser. Denne 2. forbedrede udgave er fagfællebedømt og suppleret med flere detaljer om transskription og lydskriftsystemer samt nye afsnit om fonologisk analyse og morfofonologiske processer.

»Din mor var også sådan,« siger far, »melankolsk. Selvom hun havde det hele, både gården og dig, sine sysler. Har du ikke et broderi, du kan begynde på?« Lily lukker øjnene og puster ud. »Det er ikke et broderi, jeg har brug for.« »Men vi har heller ikke brug for, at du lærer fransk?« Sydfalster, 1935: Lily bliver kaldt hjem til arbejdet på gården efter et år i København. Ingen spørger, om det var det, hun ønskede. Samme år må Anton forlade sin gård og søge ansættelse som karl. Han tør knap drømme om mere. Johannesminde er en roman om valg og muligheder, kvindeliv og social mobilitet i et Danmark kun få generationer tilbage i tiden. Sofie Jørgensen (f. 1969) er selv efterkommer af stærke landbokvinder fra Falster. Hendes novelle Hesten vandt i 2021 Modersmål-Selskabets skrivekonkurrence Stilhed før storm, og Johannesminde er hendes debutroman.

Vestjysk er en af Danmarks bedst bevarede dialekter, men den tales efterhånden kun af bedsteforældregenerationen. Vi kan stadig nå at redde dialekten, hvis vi giver den videre til de små, nye vestjyder. Mi føst tuwsen uuor o væstjysk oversat af Marc Daniel Skibsted Volhardt er en billedordbog, som er udviklet til at appellere til børn i forskellig alder og indeholder mange genkendelige ting fra hverdagen. Små billeder sat ind i en større ramme giver anledning til at pege, udforske og tale om det, man ser.Der er ingen officiel vestjysk retstavning, men Marc Daniel Skibsted Volhardt har udviklet en systematisk stavemåde, som vi vurderer både er læsbar og med stor sandsynlighed giver en troværdig dialektal udtale.Bagest i bogen er der en alfabetisk ordliste med alle ordene oversat til rigsdansk.Modersmål-Selskabet er en almennyttig forening, som har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).

Dansk i tusind år er et omrids af det danske sprog historie. I den løbende fortælling om sprogets skiftende bygning og brug gennem tiden indgår der til stadighed autentiske eksempler der viser de store linjer i udviklingen af det rigsdanske skriftsprog, opdyrkningen af nye genrer og typiske tendenser i sprogbrugen.Dansk i tusind år rækker fra de ældste runeindskrifter i Danmark frem til vor egen tids mangfoldighed af sproglige udtryksformer, og det danske sprogs skæbne sættes glimtvis i et nordisk perspektiv.Dansk i tusind år er skrevet for læsere uden særlige forudsætninger. Den udkom første gang som Modersmål-Selskabets Årbog 1993. I 2. udgave er fremstillingen revideret med et nyt kapitel om fremtidsudsigterne for det danske sprog.

27 bidrag indvier os i kunsten at oversætte, især skønlitteratur, primært til dansk ‒ og belyser det danske sprogs rolle i udlandet, historisk og kulturelt. Nogle af vores bedste oversættere præsenterer mange praktiske og teoretiske overvejelser. Hvordan kan man bedst være tro mod originalteksten uden at oversætte ordret? Hvad skal en litterær oversætter kunne? Er maskinoversættelse blevet en allieret med et tveægget sværd? Foruden retstolkning, tegnsprog og kunstsprog kommer antologien omkring en halv snes nære og fjerne sprog fra oldtiden til det 21. århundrede og deres indflydelse på dansk.Klaus Rifbjerg: O, den vejLars Bonnevie: Oversætterens dilemmaerPeter Poulsen: Oversætterens anmærkningerSusanne Bernstein: Den finurlige proces med at oversætte til danskNiels Brunse: Buddenbrooks i dansk perspektivHans Christian Fink: En rejse i sprogetViggo Hjørnager Pedersen: Knap så sødt og velsignet – H.C. Andersen i engelsk oversættelseKai Møller Nielsen: Humor kontra satire – Om at oversætte Aristofanes' komedierSøren Schønberg Sørensen: At oversætte Petrarca – Motto: Det at oversætte digte kræver en digter.Anne Marie Bjerg: Det nære sprog, det svære sprog: SvenskThomas Harder: Italienske krimi-noterMette Tønnesen: Dansk skønlitteratur i italiensk oversættelseJudyta Preis & Jørgen Herman Monrad: Om at oversætte Bruno SchulzJean Renaud: Er det muligt at oversætte fra dansk til fransk?Jean Renaud: Dansk i Frankrig eller …? – Når franskmænd lærer danskJørgen Chemnitz: Sproget er et mellemrumAnders Bay: Brobygning mellem Holland og DanmarkMads Büchert Eskildsen: Lingvistiske aspekter af oversættelse fra russiskShëkufe Tadayoni Heiberg: At sætte sproget overEllen Wulff: Giv kejseren, hvad kejserens erBjørn Z. Simonsen: Kunstsproget ithkuilPeter Bjerre Rosa: Kampen mod uretClaus Thornby Larsen: Når maskinerne oversætterGitte Schmidt: Dansk i EUPhilip Thinggaard: Spøgelse på æggeskaller – Om at tolke fremmedsprog i retssalenSofie Jørgensen: Med tegnsprogstolken på arbejdeErik Skyum-Nielsen: Oversætterens dobbelte hensyn

Næsten hver dag går 10-årige Adrian i skole med ondt i maven af bekymring. Der føler han sig ensom og anderledes. Og i klasseværelset, når læreren beder Adrian om at læse højt for de andre børn, føles det, som om tiden går i stå.For at holde det hele ud drømmer Adrian sig langt væk. I fantasien optræder han i cirkus og kan klare alle mulige akrobatiske luftnumre. Publikum klapper!Men det er først, da Adrian møder den kæmpestore ulvehund Hejdi, at det hele rigtigt bliver anderledes. En dag er hun der bare og følger efter ham som en skygge på vej hjem efter endnu en hård skoledag.Din tur, Adrian er en stærk billedfortælling på 64 sider om at være udsat og kæmpe med løbske stavelser og flyvske bogstaver. Og om forventninger, som er svære at leve op til. Men det er også en skildring af fantasiens kraft til at forandre og af nært venskab.Bogen om Adrian er blevet til i tæt samarbejde mellem forfatteren Helena Öberg og illustratoren Kristin Lidström. Helena Öberg har skrevet flere andre populære børnebøger, og Kristin Lidström er uddannet i design og kunsthåndværk ved universitetet i Göteborg og har været nomineret til flere priser for sine innovative illustrationer.Din tur, Adrian var nomineret til den prestigefulde pris Augustpriset i 2015 og er også oversat til spansk, koreansk og engelsk.Cand.mag. i audiologopædi og ordblindeunderviser Ditte Grandjean udtaler:Der findes desværre ikke mange skønlitterære bøger på dansk om børn med læsevanskeligheder. Din tur, Adrian er en bog, som både visuelt og sprogligt fungerer rigtig godt som udgangspunkt for samtaler om læsevanskeligheder. Såvel lærere og elever som forældre og børn vil have glæde af at læse den sammen og udforske billederne. Hver gang man læser den, finder man flere detaljer i billederne, der fortæller deres egen historie. Om skam, ensomhed og venskab. Det er vigtigt, at børn med læsevanskeligheder får flere litterære figurer at spejle sig i, og mindst lige så vigtigt, at børn uden læsevanskeligheder bliver opmærksomme på, at læsning ikke altid er ligetil for alle. På den måde kan man nedbryde tabuer og skabe større forståelse for børns forskelligheder.

Han har tænkt på, om Kirstens den lille en dag vil lære at ride, nede hos morfar. De kunne trække hende rundt ude på folden, hun ville ikke engang behøve saddel. – Du er jo glad for den hest. – Vi bruger hende ikke mere. Der er ikke det, traktoren ikke kan gøre bedre end hende. Hunden er det eneste firbenede væsen på en gård, der har brug for et navn, det sagde far altid, og hvor mange gange har han ikke selv sagt det til børnene, når de græd over en kalv, der skulle slagtes. Skulle de lege med dem, så skulle de også være klar til at spise dem, når den tid kom. Men svin og kreaturer er nu noget andet. Det er upraktisk med numre til heste. Sofie Jørgensens novelle Hesten er en stærk tekst fra en bondekultur, som ikke er mere. Centralt i handlingen står Anton, som må træffe et valg. Der er følelsesmæssigt meget på spil. Hvad vælger han? Stilhed før storm består foruden Hesten af 16 andre kortprosatekster fra både udvalgte debutanter og etablerede forfattere. De berører temaer som opvækst, ungdom, livets gang og ikke mindst menneskers møde med hinanden og deres konflikter et sted, som er underrepræsenteret i litteraturen, selvom vi tilbringer de fleste af vores vågne timer der: arbejdspladsen. Indhold Sofie Jørgensen: Hesten Sinus Reuss: Når far kommer hjem Julie Thinggaard Callesen: Vildspor Liloz Ali: Et håb Charlot Roslev: Engang, en barndom Martin Kristensen: Høstfest Malte Simon Christensen: Stilhed før stream Charlotte Meng Kristensen: Det mindste job Lone Vitus: Svanesang Emilie Søndergaard: En eftermiddag på kontoret Mikkel Ramskov: Stille på jobbet Lars Reinholt Nielsen: Knud bliver den sidste jeg slår ihjel Ditte Svane: Nu du alligevel er dernede Michael Bach Ipsen: Grådighed og griskhed Sofie Malmborg: Instituttet Maylis Roßberg: Storm Cecilie Lind: Tre sandaler

Tema: Finurligheder i sproget, underforståelser og talemåder, der gør sproget morsomt.Indhold:Forord ved Gerda Thastum Leffers (s. 7-10)Frederik Dessau: “Den sproglige legelyst” (s. 11-17)Peter Borberg: “En tilstand af opstemt fortvivlelse” (s. 19-24)Ole Togeby: “Historier med omslag” (s. 25-36)Poul Einer Hansen: “Lige lovlig verbalt” (s. 37-48)Georg Metz: “Den udvalgte humor” (s. 49-54)Henning Kirk: “Det går ikke an at smitte dronningen” (s. 55-61)Erling Olsen: “Sjov med sprog i politik” (s. 63-68)Lars Barfoed: “Humor og politik” (s. 69-75)Lasse Harkjær: “Humor i forsvaret” (s. 77-87)John P. A. Jensen: “Sjov med sprog – læger” (s. 89-95)Pia Jarvad: “Sproglig kreativitet og nye ord” (s. 97-101)Jeppe Søe: “Jeg tager sjov alvorligt!” (s. 103-115)Jesper Klein: “Og saadan skal det selvfølgelig være” (s. 117-125)Jørgen Chr. Wind Nielsen: “Pristale til Susse Wold” (s. 127-129)Susse Wold: Takketale (s. 131-133)

Mojn! – sådan snakker vi i grænselandetSønderjysk, fællesdansk, højtysk, nedertysk og frisisk. Denne vende- og vennebog kommer videnskabeligt og personligt ind på og i grænselandets rigdomme – både sprogligt, historisk og nutidigt. Nyd sprogene, kulturen og især mangfoldigheden. Der er alt fra hertugdømmerne, deres guldalderlitteratur og højskoletraditionen til noget om tysklæreruddannelsen.For 100 år siden blev Sønderjylland helt dansk og Slesvig delt. Mindretal og flertal på begge sider af grænsen lever nu i fredelig sameksistens i Danmarks og Tysklands forhaver. Tag med på rejsen fra nedertysk til sønderjysk, og få hele historien om den fælles hilsen mojn!Rikke Holm: Den danske højskoletraditionJens A. Christiansen: Det danske mindretal og dansk i SydslesvigAnna Marbjerg: Tysk er min MutterspracheElin Fredsted: Sydslesvigdansk er noget helt for sig selvChristoph G. Schmidt et al.: Nordfrisisk: Sprog uden moderlandHeiko Gauert: Op Plattdüütsch heet dat MoinMarianne Ehlers: Plattdüütsch in Sleswig-HolsteenDieter Lohmeier: Da den tysksprogede litteratur i hertugdømmerne blev slesvig-holstenskReiner Pogarell: I Danmark er alt godtHarro Hallmann & Anke Tästensen: Tysk som mindretalssprog i Sønderjylland og fremmedsprog i DanmarkAnne-Marie Fischer-Rasmussen: Tyskundervisningen i DanmarkElin Fredsted: Vi ka' æ sproch – inno da!Rikke Thomsen: Jeg ville hjemMalene Monka: Sprogændring gennem tre generationer – fra sønderjysk til mere rigsdanskMichael Ejstrup: I Sønderborg snakker de sønderjyskMoin! – von Hamburg bis KoldingNiederdeutsch, Friesisch, Hochdeutsch, Dänisch und Synnejysk – erleben Sie die Sprachen der Grenzregion! Schleswig ist seit 1000 Jahren vielsprachig und seit 100 Jahren zwischen Deutschland und Dänemark aufgeteilt. Die friedliche Grenzziehung durch Volksabstimmungen feiern wir im deutsch-dänischen Freundschaftsjahr 2020. Minderheiten und Mehrheiten beiderseits der Bundesgrenze leben nunmehr vorbildlich in Frieden zusammen in Deutschlands und Dänemarks Vorgärten.Erfahren Sie, warum man von hier bis zur Elbe den ganzen Tag mit Moin! begrüßt wird, oder genießen Sie die Beiträge über die Literatur der Herzogtümer des 19. Jahrhunderts und die stärkste Mundart Dänemarks. Die ursprünglichen Muttersprachen erwecken besondere Gefühle und werden deshalb vom Kindergarten bis zum Pflegeheim gern gesprochen.Dobbeltsproget dansk-tysk. Identisk med ISBN 978-3-942409-96-4.

Temaet er, hvorledes »nye« danskere integreres i vort samfund. Nogle af bidragene er personlige oplevelser og refleksioner, andre er mere teoretiske i deres tilgang. Endelig indeholder årbogen et historisk overblik.Baard Owe: »Følelsens sprog har ingen accent« (s. 11-19)Claus Tilling: »Polsk-dansk teaterinstruktør med gebrokkent, men effektivt dansk« (s. 21-27)Naser Khader: »Dansk på den danske måde« (s. 29-34)Karen Lund: »Interkulturel kommunikation – at navigere i misforståelser« (s. 35-43)Allan Tølle og Janus Møller: »Integreret tosprogethed – vejen til integration« (s. 45-52)Dorte Ahlberg Andersen: »Når vanerne er forskellige« (s. 53-58)Karen Risager: »Verdensborger i Danmark« (s. 59-67)Anne Holmen: »Dansk som andetsprog er kommet for at blive« (s. 69-77)Karin Kunzendorf: »Dansk som andetsprog – et nyt liniefag på seminarierne« (s. 79-96)Bente Krog: »Den individuelle pædagogik« (s. 97-107)[J.] Normann Jørgensen: »Perkerdansk og de sure gamle mænd« (s. 109-117)Catherine E. Bouwer: »Spor af sproglig identitet i samtaler« (s. 119-125)Johannes Wagner: »Du skal ud af min kiosk!« (s. 127-132)Arne [J.] Hermann: »Det nye modersmål – banebryder for integration« (s. 133-138)Modersmål-Prisen 2000 ved Claus Tilling (s. 139-142)

Lone Hertz: “Glæden ved sproget – og sorgen” (s. 9-14)Anne Marie Helger: “At labbe sproget i sig” (s. 15-25)Jytte Abildstrøm: “Glæden ved at læse” (s. 27-32)Asger Baunsbak Jensen: “Den sidste samtale” (s. 33-40)Birgit Pettersson: “At nå hinanden gennem sproget” (s. 41-46)Klaus Rifbjerg: “Det rige sprog” (s. 47-51)Lars Bonnevie: “Vi har kun det” (s. 53-58)Johan de Mylius: “Sprog som binder og forløser” (s. 59-67)Erik A. Nielsen: “Hvad Gud har sammenføjet …” (s. 69-78)Claus Tilling: “Hvad børn dog hører: Tanker i anledning af Ib Michaels ‘Vanillepigen‘” (s. 79-83)Jesper Hoffmeyer: “Max erobrer virkeligheden – i sproget” (s. 85-91)Lene Johansen: “Glæden ved sproget – begejstringen for livet” (s. 93-97)Per Jespersen: “Samtalens nødvendighed” (s. 99-103)Modersmål-Prisen 1996 ved Gerda Thastum Leffers (s. 105-108)

Tema: Sportsmetaforer, ordbilleder fra sportens verden, som vi først og fremmest bruger, fordi metaforer fremmer forståelsen.IndholdBenny Andersen: “Klaverbokser” (s. 11)John P.A. Jensen: “Det’ fedt, mand” (s. 13)Ken Farø: “Banen rundt i modersmål og fremmedsprog” (s. 15-24)Kristian Tvilling: “Sportsmetaforer i kirken” (s. 25-30)Christian Kock: “Den demokratiske banehalvdel” (s. 31-40)David Jacobsen Turner: “Transcendentale tæsk” (s. 41-48)Bent Jørgensen: “Læn Dem ikke ud” (s. 49-58)Brian Nygaard Oswald: “Om golf-dansk og marsboere” (s. 59-65)Bent Pedersbæk Hansen: “Farlige metaforer” (s. 67-73)Knud Lindholm Lau: “Og metaforen kort” (s. 75-96)Gerda Thastum Leffers: “Den sproglige gennemslagskraft. Tale til Per Arnoldi” (s. 97-100)Per Arnoldi: “Takketale” (s. 101-103)

Kære læser: Forkundskaber er nyttige, hedder det i »Klodshans« og »Hjertesorg« af H.C. Andersen. To næsten modpoler. Mellem dem er der også plads til forord, der også har til hensigt at gøre nytte som forkundskab. Det skal fortælle hensigten med bogens tilblivelse. En hensigt må der være, når et udvalg, der går sproget og dets mangfoldigheds ærinde, henvender sig til 14 kompetente skribenter og beder dem medvirke. Alle har de været og er med til at tegne samtidens kulturelle billede. Et billede, der mest af alt bliver til af vores ageren. Vores adfærdsformer går fra de utvungne, de primitive til de mere civiliserede og efter forholdene afstemte formelle og forfinede for at ende i det individuelt naturlige. Sidstnævnte er næppe muligt. Men en fællesnævner er nødvendig, hvis vi ikke på skift skal føle os inde og ude i det accepterede selskab, der favner bredt, uden at give los for det platte eller vulgære. Hvor svært ka’ det være? Det korte svar er ‘meget’. Det længere kan bogens kapitler snakke med om.IndholdJørn Lund: Vi snakkes (s. 13-19)Lasse Rønnoe: »Hvor er det dejligt at se dig« (s. 21-31)Kaspar Rostrup: Om at hilse (s. 33-43)Henning Kirk: Den kliniske hilsen (s. 45-50)Poul Thomsen: Vær hilset (s. 51-56)Hans Christian Bjerg: Danske hilseformer – militære hilseformer (s. 57-64)Gitte Hørning: Moderne hilsekultur (s. 65-82)Johs. Nørregaard Frandsen: Kære Eduard og andre tiltaler (s. 83-92)Bjørn Andersen: Du og De (s. 93-111)Mette Kopp: At se en hilsen eller et menneske (s. 113-124)Anja Vintov: At hilse (s. 125-133)Robert B. Hansen: Danske hilseformer (s. 135-141)Irina Bjørnø: En Hjertelig Hilsen (s. 143-148)Carina Heckscher: Et håndtryk – en verden af muligheder (s. 149-160)

I Din stemme tæller har årbogsudvalget samlet nogle tekster om mundtlighed, politikernes mundtlige kommunikation og dens betydning.IndholdNiels Birger Wamberg: “Flerstemmig monolog” (s. 13-23)Stine Pilgaard: “Min mor siger” (s. 25-34)Irina Bjørnø: “Hvordan jeg tabte min stemme” (s. 35-43)Julie Fabricius: “Kan du høre hvad du selv siger” (s. 45-51)Ole Meisner: “Musik i sproget” (s. 53-69)Erik Norman Svendsen: “Din stemme tæller” (s. 71-77)Hanne Bistrup: “En stemme i koret” (s. 79-88)Thorstein Thomsen: “Man har et publikum” (s. 89-96)Orla Hav: “Former vi sproget eller former sproget os?” (s. 97-105)Peter Skaarup: “Husk optimismen” (s. 107-112)Christine Antorini: “Du hører politikeren, du ser og tror på” (s. 113-118)Christian Kock: “Lad din stemme høre – og hør de andres” (s. 119-135)

Dialekter i rigt mål – fra Ribe over Randers til RønneDialekter i rigt mål giver prøver på de danske dialekter og forklarer deres udvikling – og måske afvikling. En række forfattere skriver om alle de store dialektområder og adskillige af de små. Nogle af dem med et glimt i øjet, andre med en vis bekymring.Engang var dialekterne »bare« den måde man talte på et givet sted. Det var der hverken prestige eller noget særligt ved. For de indviede er dialekt hjemligt og udtryk for et fællesskab. For andre er dialekt noget andre taler, og som man måske på forhånd har en bestemt og ikke alt for positiv opfattelse af.De dialekter som Blicher fik at høre når han rejste rundt i Danmark, er for længst forsvundet – eller i al fald meget stærkt forandrede. Alligevel spiller dialekter stadig en stor rolle sprog‑ og kulturhistorisk. Vi oplever dem i film, litteratur og musik. Reklamer og erhvervsliv spiller heltbevidst på danskernes opfattelser af dialekter. Dialekter i rigt mål kommer hele vejen rundt.Bogens sidste kapitel gengiver talen til den sønderjyske dialektsanger, der modtog Modersmål-Prisen i 2019 for sin indsats for sin dialekt.Bogen er til dig hvis dine bedsteforældre, forældre ‒ eller måske du og dine søskende ‒ taler en dansk dialekt og har lyst til at vide mere om nutidens danske talesprog rundt om i landet. Eller vil du bare gerne vide mere om de mange charmerende dialekter fra thybomål og vendelbomål i nord til sønderjysk, fra vestjysk til bornholmsk?Dialekter i rigt mål er også til dig hvis du kan lide at læse både faglige artikler skrevet af forskere for den videbegærlige ikke-specialist og artikler hvor kærligheden til en dialekt og dens hjemsted skinner igennem ‒ eller ligefrem lyser ud af hvert afsnit.Interesserer det dig om de danske dialekter er uddøde ligesom latin der kun tales af ganske få personer i ret begrænsede sammenhænge, eller endnu lever ganske mange steder ‒ blot mere eller mindre forandrede når man sammenligner med gamle dage?IndholdBogens artikler og dialektlandskabet v. redaktøren og BA i lingvistik Michael Bach IpsenHovedtrækkene i de danske dialekter frem til 1950 v. lektor Inge Lise PedersenDialekterne under afvikling siden ca. 1950 v. lektor, ph.d. Malene Monka og lektor Inge Lise PedersenDialekternes død og kulturhistoriske studier v. lektor, ordbogsredaktør og centerleder Viggo SørensenVestjysk – te fuld pris ka en jo kyøw allting v. sprogforsker, ph.d. Michael EjstrupØstjyske dialekter – Fra Blicher til Smærup Sørensen v. lektor og ordbogsredaktør Torben ArboeSønderjysk – Om æ køen sproch v. professor, ph.d. Elin FredstedNordvestjysk – sprog fuldt af lune v. lektor og ordbogsredaktør Torben Arboe og formand for Foreningen Thybomål Christian Bo HansenVendelbomål – A we godt wæ’ we’, a er wejelbo v. vendelbo Ingrid CarlsenSådan siger vi det på Fyn v. lektor i journalistik, ph.d. Jonas Nygaard BlomSjællandsk – kage der ikke er kage v. lektor og ordbogsredaktør, ph.d. Asgerd GudiksenLyden af Lolland v. lærer og journalist Ole ØdegaardBornholmsk – dansk dialekt med skånske træk v. lektor og ordbogsredaktør Karen Margrethe PedersenVad är danskt och vad är svenskt i Skånes dialekter? v. forskningsarkivar, fil.dr. Mathias StrandbergNye sprogvarianter – en aarhusiansk bydialekt v. ph.d.-studerende Ditte ZachariassenDialekter – aldrig i ro, altid på vej v. sprogforsker, ph.d. Michael EjstrupHjælpemidler til dialektale selvstudier v. lektor og ordbogsredaktør, ph.d. Asgerd GudiksenKompetent sproghistorisk overblik og specialviden v. professor, ph.d. Elin FredstedTak for din kunst – og tak for dit mod v. Sprogforsker, ph.d. Michael EjstrupSidste udkald for de danske dialekter? v. redaktør Georg S. Adamsen og BA i lingvistik Michael Bach IpsenTalesprogsgengivelse i lydskrift m.m. og særlige tegn

Når vi taler om sproget i lyst og nød, tænker vi på sproget, når vi er glade, og sproget, når vi er kede af det, plus alle de nuancer, der er inden for de to udtryk. Men sproget kan også være i direkte nød – selve sproget – fordi det ikke bliver anvendt så godt, som det fortjener; det bliver ikke ordrigt, og det bliver ikke nuanceret, hvis vi sjusker og fortrinsvis bruger vanesætninger. Vi skal huske at komme rundt i hjørnerne. Sproget har en detaljerigdom, som ikke skal stå i skyggen af nye friske slangudtryk, som er knap så detaljerede, men rappe og lyder kvikke. Det vil jo sige, at der står en masse til rådighed, som ikke bliver brugt, mens andet bliver brugt igen og igen, til det er udpint. Et sprog i nød kan sammenlignes med en fisk, der snapper efter vejret og kun med besvær får sit iltbehov dækket. Sådan står sproget der i vandskorpen og vånder sig, og den sprogglade og -øvede bruger føler sig snydt. Der tales og gestikuleres, men der mangler noget.Indhold»Følsomhed og forståelse« af Anne Hjælmsø (s. 17-27)»Litteraturen gav mig en tryghed, jeg aldrig vil svigte« af Christian Jensen (s. 29-36)»Dansk som sproglig dannelse« af Mischa Sloth Carlsen (s. 37-44)»Sprogmusik« af Ebbe Preisler (s. 45-58)»Når døden har talt« af Jesper Stange (s. 59-66)»Sprogets terapeutiske indfarvning« af Jørn Henrik Olsen (s. 67-72)»Sproget i lyst og nød« af Jørgen Christian Wind Nielsen (s. 73-77)»Tonen og melodien« af Knud Lindholm Lau (s. 79-105)»Kærlig fyring i sorgens flow« af Niels Åkerstrøm Andersen (s. 107-118)

Ordet var det første ligesom i denne bogs titel. Det er en god ting at mestre sproget for at fuldkommengøre måltidets glade og nydelsesrige forløb. Ordets og bordets glæder er tæt forbundne og virtuost lykkes det for os at konversere vores bordfælle uden at tale med mad i munden; vi skal vise velvilje og næstekærlighed som i alle forhold. … Ligeså, når samtalekøkkenet danner rammen. Fantasien får vinger, sanserne udfordres, og vi hører, smager og ser, ombølges af dufte, næsten før det store udtræk af krydderurter og kaloriebevidste tryllerier har taget over. Vi får lyst at prise måltidet og hele dets set up. Samtalen løber frit og forventningerne med. … Nu er blot at sige velkommen til bords med de 12 velskrivende forfattere, der her har prøvet at delagtiggøre hinanden og læserne i en masse om omsorg for smag, glæden ved at forske, sætte ord på lækkerierne og sætte dem til livs.IndholdMartin Marchman Andersen: Smag og behag kan (ikke) diskuteres (s. 15-23)Grethe F. Rostbøll: Man tager et Sølvfad (s. 25-32)Anne Hjernøe: Køkkensamtaler og snak om mad (s. 33-45)Klavs Styrbæk & Ole G. Mouritsen: Omsorg for smag (s. 47-58)Ulla Høst: Hornfisk (s. 59-68)Niels Birger Wamberg: Bord, dæk dig! (s. 69-104)Anders Kjærsig: Til bords med Gustav Wied (s. 105-112)Johs. Nørregaard Frandsen: Rødgrød i Grøfterne: H.C. Andersen og det poetiske bord (s. 113-126)Elisabet Sinding: Emma Gad – jeg gider også! (s. 127-133)Irina Bjørnø: Familiens hemmeligheder (s. 135-143)Caroline Nyvang: Politikerens kogebog (s. 145-151)Hanne Holm og Mogens Lykketoft: Klimavenlig menu på skype (s. 153-174)

I Sprog og sex fortæller en række forfattere om deres møde med det seksuelle sprog, fra Højsangens antydende erotik med overraskende dybder til det helt ucensurerede, men måske alligevel en smule grænseoverskridende.IndholdNiels Birger Wamberg: »Det unævnelige« (side 13‒22)Klaus Rifbjerg: »Sex og samfund« (side 23‒27)Thorstein Thomsen: »Der må være en grænse« (side 29‒36)Jens Juhl Jensen: »Amor og Adam« (side 37‒43)Christian Graugaard: »Når bimboer guffer gren (en rundtur i det seksuelle slangsprog) (side 45‒55)Lars Chandresh Henriksen: »Samlejet som kommunikationssituation« (side 57‒87)Marianne Rathje: »Sex i sproget« (side 89‒102)George Hinge: »Det kønsneutrale sprog« (side 103‒117)Georg Stubkjær Adamsen: »Jeg er min elskedes, og min elskede er min« (side 119‒138)Tine Byrckel: »Kulturel omskæring« (side 139‒157)

Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse indeholder 13 artikler, der dels formidler og fører ind i faglige studier og historisk viden, dels fra et mere personligt udsigtspunkt øger læserens forståelse af sprogene.Fra forordetModersmål-Selskabet vil gerne fremme og udvikle brugen af det danske modersmål, og det samme ønsker vi for vores nordiske brødre og søstre. Vi ser imidlertid også gerne, at vi kan tale sammen på vores egne sprog – uden at skulle ty til fremmedsprog som engelsk eller tysk. Med en beskeden indsats er det muligt, når det gælder de nordiske nabosprog – til gavn for det nordiske fællesskab.Derfor glæder vi os over at præsentere årbogen Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse. Årbogen indeholder 13 artikler, som behandler temaet nabosprogsforståelse eller direkte vil hjælpe til en større nabosprogsforståelse.Der har manglet en bog om nordisk nabosprogsforståelse både for dem, der som vores medlemmer interesserer sig for dansk og de skandinaviske sprog, og for dem, der har brug for at lære noget om emnet.Der er faglige artikler til dem, der skal eller gerne vil lære om nabosprogsforståelse og måske selv finde et emne til et projekt, og der er mere personlige artikler, som man kan lære meget af. En historisk oversigt over Nordisk Råds betydning snydes vi ikke for. Endelig er der mulighed for at læse dansk, norsk og svensk – sidstnævnte med gloser. Uanset om man er gymnasieelev, lærerstuderende eller studerende i dansk eller andre nordiske sprog, vil man kunne have glæde af Ord og naboer i Norden (se i øvrigt Læse- og brugsvejledningen).Ord og naboer i Norden vil måske være allermest velegnet for den, der står for at skulle flytte til et andet skandinavisk land og lære at tale et nyt sprog.IndholdIslændingene og det danske sprog af Dr. Vigdís Finnbogadóttir (s. 23-28)Dansk i nordisk sammenhæng af Henrik Hagemann (s. 29-38)Nabosprogsforståelse i praksis og i undervisning af Eva Theilgaard Brink (s. 39-54)Færingers færdigheder i og holdninger til dansk af Hanna Birkelund Nilsson (s. 55-69)Er skånsk så svært endda? af Marie Sveistrup (s. 71-87)Svensk for begyndere af Michael Bach Ipsen (s. 89-110)Dansk – nabosprog eller fremmedsprog? af Marc Daniel Skibsted Volhardt (s. 111-119)Mig og mit danske jeg af Steinunn D. Jónasdóttir (s. 121-136)At finde sprogligt fodfæste i Norge af Per Kolstrup (s. 137-145)Danskens uskyldige morgenbrød af Kolbjørn Seth (s. 147-153)Erfaringer og refleksioner – en svensker i Danmark af Markus Hector (s. 155-159)En serbers møde med dansk og nordisk af Tijana Vujadinović (s. 161-169)Språk ska vara kärlek och omsorg af Björn Ranelid (s. 171-182)

Marie Møller Kristensen: “Jeg er dynamit” (side 17-32)Kristian Tvilling: Fucking høflige (side 33-40)Pia Raug: “I begyndelsen var ordet” (side 41-50)Søren Ulrik Thomsen: Noget alvorligt i klemme (side 51-60)Anne Kjærgaard: Breve fra det offentlige (side 61-69)Anders Fogh Jensen: Tale der virker. Godt (side 71-87)Jørgen Chr. Wind Nielsen: Havemand og sprogmand (side 89-92)Søren Ryge Petersen: Takketale (side 93-102)