De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Grønningen 1

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Emma Libner
    218,95 - 298,95 kr.

    Dit underliv er med dig overalt. Når du swiper til højre på en cutie på Tinder og får sommerfugle i fissen, når du har menstruationssmerter, når du skal på toilettet, eller når du skal til screening for celleforandringer hos gynækologen …Men det er ikke rigtig noget, vi taler om. Måske fordi underlivet er så godt gemt væk bag blonder og trusseindlæg. Og hvad gør man så, når man føler sig mere liderlig end gennemsnittet? Eller kedelig, fordi man slet ingen lyst har? Hvad sker der lige for, at det nogle gange føles som en fontæne dernede og andre gange som Saharas ørken? Og er man egentlig en dårlig feminist, hvis man faker sine orgasmer? Denne bog er til dig, der også vil beskrive relationen til dit underliv som ”kompliceret”. Med en uidentificerbar usikkerhed lurende lige under trussekanten. Men sådan behøver det ikke at være. Ikke hvis vi blot tør dele vores tanker om lysten, skammen, misforståelserne, længslerne, blodet på lagnerne og den der umiskendelige kløe i bikinilinjen …Emma Libner (f. 1994) er kendt fra Instragram-profilen @kh_underlivet, hvor hun sammen med sine 17.000 følgere snakker åbent og (k)ærligt om underlivet. Emma er uddannet journalist samt cand.mag. i kultur og formidling.

  • - Det russiske forår og Den russiske verden
    af Samuel Rachlin
    198,95 kr.

    Samuel Rachlins bog om Vladimir Putin fra 2014 er blevet profetisk. Skrevet i tiden omkring Majdan-revolutionen i Kyiv, ved optakten til den russisk-ukrainske krig, afdækker Rachlin den russiske præsidents vision og mission om at blive manden, der genrejser Rusland og giver nationen og folket den tabte identitet tilbage. Rachlin opruller forudsætningerne for den nu otte år lange konflikt med Ukraine ved at gå tæt på personen Putin og kortlægge hans adfærd og udvikling som leder. Denne bog handler om tilblivelsen af den største diktator i Rusland siden Stalin.Samuel Rachlin er født og opvokset i Rusland og har i årtier dækket russiske forhold som korrespondent og kommentator for bl.a. TV2 og Politiken. Jeg, Putin har solgt over 10.000 eksemplarer og er udkommet i fem oplag.Anmelderne skrev: ”Det er svært at skrive godt om svært tilgængeligt stof. Men det kan Rachlin. Let og ubesværet gennemgår han dette sære, kryptofascistiske filosofiske system, som Putin er blevet fanget af.” – Berlingske ***** ”Skræmmende, men overbevisende.” – Politiken ****"En fortræffelig bog om Putin og hans vision om at genskabe den russiske verden." – Kristeligt Dagblad”Skarp og velfortalt … Rachlins glimrende bog opruller den nuværende udvikling forbilledligt klart med oplysende sideblikke til Ruslands historie og politiske sprog. Nu er Putins sorte boks åbnet; dens ideologiske indhold viser sig at være mindst lige så sort.” – Weekendavisen

  • af Umut Sakarya & Frank Svärd
    238,95 kr.

    Grillbarsmad på kokkemanér. Umut og Frank lærer dig at fritere forårsruller og lave den perfekte bøfsandwich.Flæskestegssandwich. Guldkebab. Jyske nachos. Parisertoast.Nostalgiske ord, der bringer minder om eftermiddage i håndboldhallen og ture hjem med en god ven efter en aften i byen.Kokkene Umut Sakarya og Frank Svärd driver til daglig Guldgrillen i Nansensgade i København, hvor de løfter grillbarsmad til det næste niveau. Den brune sovs over bøfsandwichen er hjemmelavet, og bearnaisen rører de selv. I Grillbaren lærer de dig at lave din egen grillbarsmenu – på kokkemanér.

  • af Vi Unge
    198,95 kr.

    Den perfekte gave til den kommende konfirmand: Min konfirmation!En konfirmation er for mange teenagepiger en af de største livsbegivenheder. Ofte starter planlægningen længe før. Hvordan skal dagen forløbe? Hvor skal festen holdes? Hvad skal menuen bestå af? Hvem skal med som gæst? Og hvad skal jeg have på? Og hvad med Blå mandag? Spørgsmålene er uendelige, og lysten til at dykke ned og nørde hver eneste kreative detalje af den store dag er enorm for nutidens unge konfirmander.Min konfirmation er en personlig bog, konfirmanden selv kan udfylde som en scrapbog med tanker, noter, ønsker, drømme, billeder, minder og meget mere. Tanken med bogen er, at den følger konfirmanden gennem planlægningen, på selve dagen og i tiden efter konfirmationen, så den til sidst rummer alle minderne forbundet med den store dag og kan tages frem år efter år.

  • af Goliarda Sapienza
    218,95 - 258,95 kr.

    Det er en roman om at leve i stedet for ikke at gøre det, og dem kunne vi godt bruge flere af.– The New YorkerGoliarda Sapienza sicilianske, forrældreløse Modesta bliver det 20. århundredes sidste heltinde.– Chris KraussModesta var for fri for Italien i 70'erne. Men i begyndelsen af det 21. århundrede er det en anden sag: Hun er fascinerende.– Le MondeSocialisten og feministen Goliarda Sapienza skrev sin roman Kunsten at glædes i 1960’erne og 70’erne, men en række italienske forlæggere vendte tommelfingeren ned. Den var for stor, for voldsom, for provokerende. Kunsten at glædes fik først sit gennembrud i 1990’erne, efter Goliardas død, da forlag i Frankrig og Tyskland fik blik for bogens litterære, historiske, vilde kvaliteter. I dag er den et klassisk hovedværk internationalt.Romanens hovedperson, den unge Modesta, er klog, opsætsig, vild, grænseløs, enerverende. Hun fødes i landproletariatet på det østlige Sicilien. Hendes mor og debile søster omkommer i en mordbrand, måske anstiftet af Modesta selv. Derfra begynder den meget målrettede Modestas sociale opstigen, som går via et skrækkeligt nonnekloster til en dekadent adelsfamilie, hvis overhoved Modesta ender med at blive.Modesta er stærkt videbegærlig og fast besluttet på at bruge sine privilegier til at dygtiggøre sig, stifte bekendtskab med verdenslitteraturen og leve livet. Hun er til både mænd og kvinder og samler en større klan omkring sig med nuværende og tidligere partnere og egne og sammenbragte børn, som hun opdrager i en progressiv og fordomsfri ånd. På Sicilien under fascismen.

  • - forurettelse og antiliberalisme i det 21. århundrede
    af Henrik Dahl
    158,95 - 198,95 kr.

    Sociolog og politiker Henrik Dahl om identitetspolitikken, der fejer ind over den vestlige verden og opløser de rettigheder, vi efter århundreder har fået etableret: frihedsrettighederne og i sidste instans ugyldiggør frihed, lighed og broderskab.Identitetspolitikken har eksisteret længe. Den var en drivkraft i 1800-tallets nationalisme. Men den moderne identitetspolitik er udsprunget af de poststrukturalistiske strømninger på humaniora og samfundsfag siden 1970’erne. På universiteterne har ad-hominem tænkningen nu konsolideret sig, og krænkelsesofrene er begyndt at myldre frem fra universitetsgangene til bypladserne. Der er efterfølgende sket en falsk problemimport i samfundet med fx Black Lives Matter. Nye alliancer er den ekstreme venstrefløj og dele af indvandrermiljøet. Modreaktionen er den ekstreme højrefløj. Hvordan stoppes spiralen mod tilintetgørelsen af fundamentet i vestlige, demokratiske samfund? Med de-funding af humaniora. Med indskrivning af Chicago-principperne i dansk universitetslov og med et forsvar for ytrings- og tankefriheden, hvor krænkelse ikke er en begrundelse for at indskrænke ytringsfriheden, fordi historien hverken kan eller skal redigeres.

  • - Mine 40 år blandt mordere og meddelere
    af Søren Baastrup & Benny Frederiksen
    218,95 - 298,95 kr.

    Benny Frederiksen var 24 år og politibetjent på prøve, da han en mørk aften i oktober 1980 blev første mand på gerningsstedet i den bestialske sag om drabet på en af Simon Spies’ tidligere morgenbolledamer, Michelle Anderson. Det blev begyndelsen på den røde tråd i et politiliv, som kom til at handle om kunsten at hverve hemmelige meddelere og opklare sager om alt fra skjulte hashtunneler på Christiania til Snapchatdrabet i Gentofte. Gennem 40 år perfektionerede Benny sit talent for at få den danske underverden i tale, og i sin erindringsbog tager han læseren med på en enestående rejse gennem nyere kriminalhistorie, fra Uropatruljen til Rejseholdet og afdelingen for organiseret kriminalitet.Mellem de grumme og alvorlige kriminalsager tegner Benny Frederiksens også et farverigt og fascinerende portræt af en tid i dansk politi, som ikke er mere. Han knappede sin første uniform i en tid, hvor cheferne var veteraner fra krigens tid, der havde siddet i koncentrationslejr og ordnede politiforretninger bevæbnet med porter og cigar. Han var ung betjent med moderigtigt overskæg, dengang uniformen var en livsstil, og en rigtig politimand ikke sjældent havde tre-fire forliste ægteskaber på samvittigheden. Og han ser tilbage på sin tid i Uropatruljen og Rejseholdet, hvor han fik venner for livet og opklarede ”sine” største sager sammen med de bedste efterforskere i faget; blandt andet mordet på 12-årige Mia, der rystede Danmark; Sonay-drabet, Danmarks første store sag om æresdrab; og det store våbenkup på Antvorskov Kaserne.

  • af Anja Takacs
    198,95 kr.

    JULETID ER PERLETIDSaml familien til perlehygge, og lav et julelandskab sammen. En bil, der kører af sted med et juletræ på ladet. Grantræer på stribe med sne på grenene. Gaver, der venter på at blive åbnet. Legesyge nisser, en flyvende Rudolf og alle deres venner: isbjørne, ugler, pingviner og egern. Hele familien kan lege med, store som små, og alt, det kræver, er perler, plader og pebernødder.Anja Takacser mor til to og Danmarks perledronning. På sin Instagram, @anja_takacs, deler hun inspirerende perleidéer. Hun har blandt andet udgivet MINE FØRSTE PERLERIER, PERLELEG og PERLEDYR, som er udkommet i flere lande.

  • - Urter, klarsyn og medsøsteri
    af Sanne Gottlieb
    158,95 - 198,95 kr.

    ”At være hex er ikke noget, du bliver. Det er noget, du altid har været.”Smuk bog om den historiske heksefigur, den indre magi, der er medfødt hos kvinder, og hvordan man kan dyrke den i sin hverdag.Find ud af, hvilken type hex du bærer på indeni, og skab din egen hexepraksis ved hjælp af magiske redskaber, naturens urter, spells, sexmagi og månens cyklus.Før i tiden havde hver landsby sin kloge kone, der med planter eller hellige ritualer kunne helbrede sygdom eller give gode råd til at holde ulykker for døren. I 1200-tallet startede kirkens jagt på dem, der praktiserede trolddom og heksekunst, og heksen blev en frygtet figur.I dag brændes heksefiguren på bålet hvert år, men hendes magi lever i bedste velgående. Den findes overalt i hverdagen, og enhver, der er villig til at åbne sine sanser, kan benytte sig af den. Ved at tage hekseskikkelsen på sig dag, kan nutidens kvinder påkalde sig den magt, tusindvis af kvinder blev slået ihjel for under heksejagten. Magten til at helbrede, forbande og vælge sin egen vej.I Hex fortæller Sanne Gottlieb om sin egen vej til heksekunsten og viser dig, hvordan du selv kan komme i kontakt med dine medfødte kræfter og benytte dem i hverdagen. Men bogen er også en påmindelse om den undertrykkelse som hekse og andre fritænkende kvinder blev udsat for fortiden, og som trækker tråde til nutidens shaming af frie kvinder og piger.Sanne Gottlieb (1968) er journalist, radiovært, debattør og sygeplejerskestuderende. Hun debuterede i 2017 med romanen Sleep Stalker, efterfulgt af fagbogen Klimakteriesild fra 2019.

  • - Slow aging med enkle øvelser til dit ansigt
    af Cecilie Blaksted, Tanja Eskildsen & Niki Terlich
    168,95 kr.

    Applicer yogaens ro, smidighed og styrke til din ansigtsmuskulatur og betragt en iøjnefaldende forvandling af rynker, linjer og spændstighed med blot 10 minutters øvelser om dagen.I Faceyoga lærer du enkle øvelser til de forskellige områder af ansigtet og får programmer, der er skræddersyet efter, om du skal bruge ansigtsyogaen meditativt til at falde ned ovenpå en hård dag eller effektivt mod linjer i huden og for øget glød og blodgennemstrømning.

  • af Gurli Marie Kløvedal
    188,95 - 218,95 kr.

    Sci-fi dansk debutroman af internationalt format. Enspænderen Elin er ekspert i forholdet mellem mennesker og hunde og bliver headhuntet til at udvikle en avanceret robothund, der er halvt maskine, halvt kød og blod. Mens Elin i New York arbejder på robothunden og langsomt knytter sig til den, udvikler hun et venskab med sin overbo Shanay, der kæmper for social retfærdighed og sortes rettigheder. I baggrunden er den amerikanske præsidentvalgkamp undervejs, præget af den karismatiske uafhængige kandidat Ivanka Trump, der har blikket rettet mod rummet. Da Elin må flytte tilbage til København for at pleje sin syge mor, hun har et kompliceret forhold til, følger Shanay med. En uventet drejning får Elin og Shanay til at genoverveje, hvad det er, de kæmper for, og om svaret på det, de hver især søger, måske ligger et helt andet sted end de tror.

  • - En kærlighedshistorie, som ikke handler om at svære på de lyserøde skyer, men om at kæmpe sig igennem de sorte
    af Karin Heurlin
    188,95 - 218,95 kr.

    En uhyggelig, morsom og rørende antiskilsmisseroman fra dansk bestseller biografiforfatter. Til læsere af Liane Moriarty og Lotte Kaa Andersen.Mette er flyttet fra en jysk landsby med mand og tvillinger til Himmellund, hvor ingen taler om penge. Men hvor samtalerne handler om vidunderlige rejser, grønne juicer og den rigtige vejrtrækning. Mette vil gøre alt for at passe ind. Men alt er som bekendt for meget. For pludselig mister man ikke bare topmaven i en kur uden hvede. Men måske ligefrem sig selv. Bogen følger igennem 7 år en forældregruppe et privilegeret sted i Danmark, hvor ingen er for voksne til at mobbe, for lykkelige til et sidespring eller for fine til at slå ihjel. Det lyder grimt. Men så er der heldigvis kærligheden. Den redder jo alt i sidste ende. I hvert fald hvis den overlever. Karin Heurlin er journalist og står bag flere bestsellerbiografier, bl.a. om Ole Henriksen. Syv år efter er hendes anden roman.

  • - dødslejefænomener, nærdødsoplevelser og åbne sind
    af Laura Engstrøm
    162,95 - 178,95 kr.

    DET ER I DØDEN SOM I LIVET: DET HANDLER OM KÆRLIGHED.FOR VI DØR, SOM VI LEVER. HENTET AF LYSET handler om de umiddelbart uforklarlige oplevelser ved dødslejer. Og om at forberede og forlige sig med døden, både som døende og som pårørende. Da Laura Engstrøm sidder ved sin fars dødsleje, oplever hun noget besynderligt: Ud for hans ansigt glimter et lys, og kort efter ses omridset af hans afdøde bror. Er han kommet for at hente hendes far? Forundret over oplevelsen går hun på jagt efter et svar. Hun interviewer verdens førende forskere i dødslejefænomener og nærdødsoplevelser og konkluderer, at dødslejefænomener er almindelige.Over 80 procent af døende får fortrøstningsfulde drømme og syn. Det er vigtig viden. For det fortæller os, hvad der sker med sindet, lige før døden indtræffer. LAURA ENGSTRØM (født 1971) har i over 25 år arbejdet som journalist og redaktør for en lang række medier. Hentet af lyset er hendes anden bog. Om hendes første bog, Stemmer af Sølv, skrev pressen: ”Fungerer som en spændingsroman.”

  • - Fra Uro til 18. maj
    af Flemming Sloth Andersen
    218,95 - 238,95 kr.

    Flemming Sloth Andersen var indbegrebet af jysk politimand.Med moderigtigt overskæg og stonewashed jeans slog han sit navn fast som ”Betjenten” i Københavns Politis Uropatrulje og blev kendt for sit dedikerede politiarbejde. Flemming Sloth Andersen var landet på rette hylde i dansk politi. Men den 18. maj 1993 forandrede alt.For 30 år siden udbrød de værste uroligheder, der havde ramt Danmark siden krigens tid. I en regulær gadekamp endte desperate betjente med at affyre 113 skud mod demonstranter og ballademagere ved Sankt Hans Torv på Nørrebro, og siden fulgte hele seks officielle undersøgelser, som skulle afdække forløbet og ikke mindst den famøse skydeordre, som siden er gået over i Danmarkshistorien: "Skyd efter benene."En af dem, der trak sit tjenestevåben – og brugte det – var Flemming Sloth Andersen. Han kom på avisernes forsider i cowboyjakke og med pistolen hævet. Han blev selve symbolet på 18. maj 1993. Som manden, der havde startet det hele.I denne bog fortæller Flemming Sloth Andersen sin version. Hvad der gik forud for den dag, og hvad der gjorde ham til den, han er i dag. Om efterspillet, eksponeringen i pressen og de mange voldsomme hændelser, som i sidste ende gjorde, at han gik ned med PTSD – og fandt ud af, at man også kan have et meningsfuldt liv uden for dansk politi.

  • af Helene Forchhammer
    238,95 kr.

    DEN MAD VI SPISER er en kogebog med sanselig mad, som kan laves derhjemme eller spises med gæster. Det er opskrifter med smæk på smagene og masser af grønt, men kødet får også lov at være med ved særlige lejligheder. Det er sådan, mange af os laver mad, men der er ingen dogmer. Det er den mad, vi spiser.Sommer med syrensaft og saltede mirabeller – langbordsmiddage og krøllede duge – en surkål, der redder liv – fermenterings-get down i efteråret – smukke salater, der følger årstiderne – lowkey gryderetter – cremet citronpasta med Insta-hypeværdi – healende supper – sexede cremerog hotte chilier – gavmilde meat treats – romantisk bord på mark-stemning – ægte madmagiHELENE FORCHHAMMER er vokset op i kollektivet Fabrikken på Christiania og har fra en alder af 13 år jævnligt lavet aftensmad til kollektivets 14 beboere. Hun er uddannet madkundskabslærer og står bag den populære Instagram @eatrealbereal.

  • - Jeg rejser mig hver gang
    af Kathrine Læsøe Engberg & Irina Olsen
    158,95 - 198,95 kr.

    Irina the Diva er i dag en af Danmarks største beauty-bloggere med eget make-up-brand, men vejen til at blive en succesfuld forretningskvinde har været snørklet og fyldt med modstand.I bogen IRINA – jeg rejser mig hver gang fortæller hun om at vokse op som skøjteprinsesse i Ukraine under et strengt olympisk træningsregime. Om at føle sig fremmed og uvelkommen, da familien flytter til Danmark. Om hvor stigmatiserende det er at være kendt fra reality-tv. Og om hvordan hun tacklede sin kærestes misbrug og kæmpede for sin familie.Det er fortællingen om, hvordan en opvækst med hundredvis af hårde fald på isen har gjort hende til en fighter, der aldrig bliver liggende – hun rejser sig hver gang.

  • af Sanne Gottlieb
    218,95 - 238,95 kr.

    Sanne Gottlieb med Birthe Neumann, Søs Egelind, Hella Joof, Anna Thygesen, Karin Jagd, Dorte Kandi, Vibeke Windeløv, Charlotte Sachs Bostrup, Lone Theils, Pia Kjærsgaard og Liv Utzon. Journalist Sanne Gottlieb tager livtag med et af kvindelivets store tabuer: overgangsalderen. Gennem en række samtaler med stærke, svage, kendte, elskede, vidunderlige og sjove danske kvinder undersøger Klimakteriesild, hvordan det er at være en sild – når man ikke længere kan få børn, når sexlysten gemmer sig, og når kroppen skriger på hormoner. ”Har du spurgt din mor om, hvordan det var at være i overgangsalderen?” spørger Sanne alle sine medvirkende. Det er der næsten ikke nogen af dem, der har. Og det skal der laves om på!

  • - En historie om hverdagen. Kærligheden. Og krisen. Fortalt af en meget fornuftig mand
    af Karin Heurlin
    218,95 - 223,95 kr.

    Bogen MIN KONE er Månedens Fortælling i juni. Karin Heurlin er forfatteren bag MIN KONE. En humoristisk og rørende kærlighedshistorie om Michael og hans kone, der har problemer med at finde kærligheden midt i hverdagens trummerum. Det leder Michael ud i hans livskrise. Men som bekendt er det jo først, når vi møder modgang, at vi har chancen for virkelig at udvikle os. MIN KONE er en vigtig fortælling om den moderne mands udfordringer, og alle det forventninger, som vi har til livet. Men hvad er det i virkeligheden, der går os lykkelige?

  • - Måltider til det lille køkken
    af Ditte Ingemann
    198,95 kr.

    Maden går SOLO. Velsmagende, hyggelig og æstetisk aftensmad for én person med kloge råd til at mindske madspild, anvende råvarer på nye måder og købe overvejet og lækkert ind.Det bedste ved kun at lave mad til dig selv er, at du kan lave dine egne favoritter – sæt dig til bords med en velanrettet tallerken og bevar respekten om det sunde måltid. Så spiser du godt i eget selskab.Ditte bor alene, efter at hun mistede sin mand. Det betød, at Ditte måtte finde en anden måde at lave og spise mad på, og det var ikke uden udfordringer. SOLO er til dig, som kun er én i husholdningen, så det bliver både nemt, sjovt og indbydende at lave mad til sig selv.

  • - 10 års gadesprog
    af Ali Sufi & Tobias Cadin
    198,95 kr.

    ”Eow dig, har du ik' shuffet den her endnu!?”Igennem de sidste 10 år har den urbane ungdomskultur bevæget sig fra en lille subkultur, der primært har eksisteret i lukkede miljøer, kældre og tunneller, til én af de mest dominerende ungdomskulturelle strømninger, der er med til at præge det talte sprog gennem musik, film og litteratur.GADEDANSK ORDBOGEN er en omfattende afdækning af det gadesprog, som er blevet populariseret igennem de sidste 10 år af artister som Gilli, Stepz, Branco, Sivas og Jamaika. Artister som i samme periode, har bevæget sig fra undergrunden til den absolutte top af den danske musikindustri.GADEDANSK ORDBOGEN beskriver mere end 1.000 ord, udtryk og vendinger med oprindelse, bøjninger, ordklasse, udtale, eksempler og et omfattende opslagsregister, så du altid kan finde præcis det ord, du lige gik og manglede i din hverdag.GADEDANSK ORDBOGEN er samtidig en hyldest til den kultur, som har formået at fortolke internationale trends til en dansk kontekst og gøre dem relevante for ungdommen på en appellerende måde.

  • - en søvnløst (k)ærlig fortælling om det første år
    af Majbritt Maria Lundgaard
    158,95 - 198,95 kr.

    Majbritt Maria Lundgaard tager kommende og nye mødre med HELT ind i kontrolrummet. Majbritt blev selv mor i 2020. Og nu skal svesken på disken; sandheden om hvordan, det føles at blive mor for første gang.Hvad stiller man op med et ægte barn?Med sig selv?Sit parforhold og selvopfattelse?Og ikke mindst – kommer mon sexlysten nogensinde igen?Gør kroppen?Evnen til at holde på tis?Kan man leve et helt år uden søvn og personlig hygiejne?Hvorfor bliver man vred på sin egen mor?Og har man stadig et job, når man er færdig med at være på barsel?SKAL man kunne sit barns CPR-nummer?Bogen er gennemillustreret af tegneren Kristina Bernat.

  • - Også når det gør rigtig ondt
    af Cana Buttenschøn
    158,95 - 198,95 kr.

    Det kan være vidunderligt at blive mor. Men når man føder et barn, føder man samtidig en bekymring. Har mit barn det godt? Gør jeg det nu godt nok?De fleste mødre oplever i perioder at føle sig magtesløse og uduelige, alt imens træthed, udmattelse og dårlig samvittighed over alt dét, man ikke når, overmander en.Men så er der også de mødre, som bliver alvorligt syge. De mødre, hvis børn bliver alvorligt syge. Eller de mødre, som oplever det værst tænkelige scenarie: at deres barn bliver revet fra dem. De mødre, som oplever massiv ensomhed, stigmatisering og sorg. Og de kvinder, som i hjertet allerede er mødre, men som – måske forgæves – i årevis kæmper for at blive gravide.I Moderskabet – også når det gør rigtig ondt har jordemoder, blogger og bestsellerforfatter Cana Buttenschøn talt med otte stærke og modige kvinder. Fælles for dem er, at deres moderskab er langt fra de sociale mediers lyserøde fremstilling af livet med børn. I stedet viser Cana os gennem kvindernes historier alle moderskabets nuancer – fra den store smerte til den uendelige og betingelsesløse kærlighed. For kun ved at tale om det, der er rigtig svært, bliver vi klogere på hinanden. Og os selv.

  • af Rasmus Seebach
    43,95 - 153,95 kr.

    Rasmus Seebach udgiver sin første børnebog og debuterer som forfatter. Da Rasmus Seebach blev far for snart fire år siden, fandt han hurtigt ud af, at far-rollen ikke kun indebærer ubetinget kærlighed, søvnløse nætter, masser af havregrød og utallige afledningsmanøvrer. Far-rollen giver også selvtillid. For det er kun dit lille barn, der kigger på dig med store, beundrende øjne, når du tryller et kinder-æg frem, eller når du får tøjdyr til at tale. ”Helt derop fra mine skuldre kan du se – hele verden, den kan bare komme an – for du ved, der findes ik’ et monster, som din far ikke kan slå”, synger han i omkvædet på sin nye single ”Supermand”. En sang, der handler om at være supermand i sin søns øjne. Selv når Rasmus føler sig allermest utilstrækkelig. Sangen skulle blive startskuddet til Rasmus’ første børnebog, Holgis og far, som han har skabt sammen med Merlin P. Mann og tegner Thomas Hjorthaab, og er første bog i en kommende serie. I bogen går farmand og Holgis med hinanden i hånden ud i en verden fuld af madpakker, fejlbarligheder, glemte fastelavnskostumer og betingelsesløs kærlighed. Selvom far bare er et menneske fra en svunden tid med kassettebånd, så er han også Holgis’ evige hverdagshelt. Og det er kernen i Rasmus’ bog, som de små vil elske, og de voksne vil trække på smilebåndet ad. For hvem genkender ikke de alt for tidlige morgener, glemte aftaler og magiske nødløsninger.

  • - Træn din stemme og tag ordet med naturligt nærvær
    af Merete Nørgaard
    198,95 - 218,95 kr.

    En bog der styrker ens stemme, så man kan kommunikere klart, tydeligt og præcist i alle situationer, og som lærer en at tænke, mens man taler – helt uden øhhhh’er. Din stemme er et redskab, du allerede har. Men du skal lære at bruge det, så du bliver hørt og når dit publikum. I 'Stemmens magi' gør skuespiller og stemmetræner Merete Nørgaard dig klogere på din stemme og inspirerer dig med øvelser og konkrete værktøjer til at tage ordet og fortælle din historie, så du bliver mere skarp, fokuseret og generøs i din formidling. Har du først lært at være skarp i mælet – og i tonen - bliver mange ting lettere for dig på både kontorgangen og hjemme i stuen.Merete Nørgaard står bag Livingvoice. Hun er skuespilleruddannet og er en anderkendt stemmecoach.

  • - Nemme retter, der spreder madglæde i hele familien
    af Signe Severin & Karlas køkken
    218,95 - 298,95 kr.

    Mad er glæde, men mad er også planlægning, tidsnød og pletter på gulvet … Gør det nemt for dig selv med én madplan – og over 40 opskrifter, som kan copypastes lige ind i planen – og få tips til at skabe madglæde hos alle i familien. Her er ingen garanti for ro ved bordet, men til gengæld kan du lave panikpasta og sjusketærte, byg-selv-grød, kyllingehorn, bananbrød og overnight cheesecake. Værsgo’. Det er DEN ENESTE MADPLAN, DU BEHØVER. Signe Severin er 33, mor til Karla på 3½ år og til lille Mathilde, som hilser på verden i sommeren 2023. Hun har en professionsbachelor i ernæring og sundhed, og så har hun Instagram-profilen @karlas_koekken, hvor hun deler madopskrifter og madtips med forældre i hele landet. Signe har tidligere udgivet bestselleren FRA MÆLKEKIND TIL MADØRE.

  • af Dennis Drejer & René Dahl Andersen
    218,95 - 238,95 kr.

    René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte.HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere?I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.

  • - En lille digter
    af Line Jensen
    118,95 - 153,95 kr.

    TOVE - EN LILLE DIGTER fortæller i børnehøjde historien om Tove Ditlevsens liv. Det er fortællingen om Barndommens gade på Vesterbro, om at gå til bageren efter daggammelt brød og om en barndom, hvor drømmen er at få lov til at fortsætte i skolen – og fred til at skrive. Bogen er rigt illustreret og fyldt med små smagsprøver på den store digterindes værk, som vi alle kender og elsker.Line Jensen er forfatter og illustrator og står bag bestsellerne HVER DAG STARTER DET FORFRA og DET STORE REGNESTYKKE. Følg hende på Instagram: @linejensen_illu

  • - Set inde fra kampvognen
    af Kasper Søegaard & Johnny C. Jensen
    188,95 - 258,95 kr.

    Operation Bøllebank i 1994 var første gang i nyere tid, at dansk militær kom i rigtig krig. Slaget kostede ingen danske soldater livet, men hos de serbiske modstandere blev mange dræbt. Operationen vakte international beundring og gjorde en dansk officer til lidt af en mediestjerne. Det var historien om heltemod og snarrådighed, og sådan er den blevet fortalt i 25 år af i virkeligheden ganske få officerer. I denne bog gør seniorsergent Johnny C. Jensen op med den officielle version om en nærmest perfekt militær operation. Han sad som leder inde i en af kampvognene, og punkterer nu myten om Bøllebank. Med afsæt i sin egen detaljerede dagbog fra sin tid som udsendt i Bosnien fortæller han en historie om et katastrofalt ledelsessvigt fra officerernes side, druk og en unødvendig macho-attitude, som skulle provokere serberne til at skyde, så Leopard-kampvognene kunne blive sat ind. Det er også fortællingen om højstående personernes interne psykologiske spil, som ender med sammenbrud og tillidstab. Tillidstab hos dem der skal ud og skyde.

  • - Holocaust før gaskamrene
    af Simon Schultz van Engeland
    238,95 - 298,95 kr.

    Den uhyggelige historie om den kaotiske første fase af Holocaust, hvor tyske soldater og politifolk likviderede over en million civile ved nedskydninger bag Østfronten."Da den første lastbil ankom, rystede min hånd en smule. Men mens jeg skød, blev jeg vant til det. Efter den tiende lastbil sigtede jeg roligt og skød med præcision på de mange kvinder og børn – ja endda spædbørn. Jeg huskede mig selv på, at jeg også har to børn derhjemme, og at disse horder ville behandle dem på præcis samme måde – måske ti gange værre."Walter Mattner, politisoldat og familiefar på 36 år, skrev disse linjer hjem til sin kone i Tyskland den 5. oktober 1941. Han var havnet ved en muddergrøft i Hviderusland, midt i nedskydningen af 2.208 jøder. Med blod på hænderne skrev han om sin dagligdag. Om indkvartering og feltrationer. Om rusen under et massemord. Kan ondskab på én gang være så banal og brutal?Gennem øjenvidneberetninger og skæbneskildringer introducerer denne bog patronernes Holocaust – den første kaotiske fase af folkedrabet bag Hitlers Østfront, hvor skrig og skud lød i afsides slugter og skove, og hvor over en million ofre forsvandt i den løse jord mellem Karelske Næs i nord og Krimhalvøen i syd. Journalist og historiker Simon Schultz van Engeland skildrer fem berygtede enheder i den 35.000 mand store hær af dødsgrupper, som udryddelsesarkitekten Heinrich Himmler sendte mod øst, i hælene på det nazistiske felttog mod Sovjet. Det er nådesløs historieskrivning om et barbarisk blodbad af ubegribelige dimensioner – og et absolut lavpunkt i den menneskelige moral.

  • af Anja Takacs
    118,95 - 198,95 kr.

    De mindste fingre kan lave de fineste juleperlerier! Med Anja Takacs’ nye julebog bliver det let som en leg for små drenge og piger at pynte hjemmet eller juletræet med dådyr, sneugler og julekugler. Lav julemandens hus af perler, eller pynt gaverne med søde perledyr. Det er nemt og sjovt. Man lægger bare perlepladen oven på bogen og følger mønsteret – og så er der ikke langt fra første perle til juleaften! Anja Takacs er mor til to og hele Danmarks perledronning. På sin Instagram @anja_takacs deler hun smukke og sjove ideer til perler i alle mulige former og farver. Hun har tidligere udgivet blandt andet Mine første perlerier, Perleleg og Perledyr, som alle er solgt til udgivelse i flere lande.