De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

E-bøger: Historie og samfund

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Historie og samfund
  • - Mit liv som prostitueret
    af Pia Møller Søe & Nynne Frederiksen
    159,95 - 268,95 kr.

    Som prostitueret på førende luksusbordeller i Danmark solgte hun sig selv til mænd med magt.Nynne trives som escortpige og prostitueret, mens hun på overfladen bevæger sig ind og ud af et ”leverpostejsliv” med andre jobs, kærester og familie. I 10 år er hun mere krop end sjæl – både som escortpige og som ansat hos flere førende bordelkæder i Danmark – blandt andet Agruppen, der er kendt i pressen som Anni Fønsbys luksusbordel.Folk fra samfundets top søger til Agruppen, når de i al hemmelig hed skal købe sig til et knald, og som prostitueret betjener Nynne derfor mænd, der på en måde ikke hører til i den slags historier; toppolitikere, politifolk og kunstnere. Blandt Agruppens kunder er der også kriminelle med penge, og i mørket kan det sommetider være svært at se forskel på betjente og banditter.I seng med eliten – Mit liv som prostitueret tager læseren helt ind i en ellers lukket verden. I mange år føler Nynne, at hun lever livet som den lykkelige luder, men i kulissen spøger en barndom med svigt, overgreb og misbrug. Alligevel kommer Nynne ud på toppen. For i modsætning til hvad de fleste tror, så er det altid mændene, der betaler den højeste pris.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    103,95 - 138,95 kr.

    Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020. Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv. Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til. Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein

  • - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths
    78,95 kr.

    Da politiet finder menneskeknogler i saltmarksen udenfor King’s Lynn i Norfolk, tror de, de tilhører Lucy Downey, en lille pige som blev kidnappet ti år tidligere, og arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway bliver tilkaldt. Men Ruth konstaterer til kriminalinspektør Harry Nelsons skuffelse, at knoglerne er mere end tusind år gamle. Lige siden Lucy forsvandt, har Nelson modtaget mystiske breve med referencer til rituelle ofringer. Da endnu en pige forsvinder, beder han Ruth om at hjælpe med at tolke brevenes indhold. Mens Nelson og Ruth nærmer sig hinanden, viser det sig, at Ruth er i livsfare, fordi hun hjælper politiet. Jagten på kidnapperen bliver en kamp mod uret – både for den forsvundne pige og for Ruth selv. Pigen under jorden er første bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.

  • af Jeffrey Archer
    92,95 - 133,95 kr.

    Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen. Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen. Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Er Harry søn af Docker Arthur Clifton, eller er han den uøgte søn af arvingen til Barrington Shipping Line? Da Anden Verdenskrig bryder ud må Harry træffe en vanskelig beslutning: Skal han takke ja til tilbuddet om en plads på Oxford University eller skal han lade sig hverve af flåden og kæmpe mod Hitlers Tyskland? Clifton-krøniken er en fængslende saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner, der fører læseren fra Bristols baggyder, til New Yorks gademylder, til Stalins Rusland

  • - En guide til kriser og nødsituationer
    af Mette Mortensen
    72,95 - 138,95 kr.

    Krisebevidstheden i Danmark er blevet større hos mange, fordi verden har været ramt af en global pandemi, der er krig tæt på kontinentet og grundet politiske uroligheder i flere lande. Men hvad ville du gøre, hvis strømmen går eller varmen forsvinder? Hvor længe vil du kunne klare dig i isoleret i eget hjem? I Prepperens håndbog fortæller friluftsvejleder Mette Mortensen, kendt fra DR1-programmet Alene i Vildmarken, hvad det vil sige at være prepper. Bogen er en guide til at kunne klare sig selv i kortere og længere tid og rummer vigtige råd og lister, så man kan tage de fornødne forholdsregler i tilfælde af, at Danmark bliver ramt af en krise eller nødsituation, der f.eks. sætter strømforsyningen ud af spil. Det handler ikke om at være katastrofefokuseret, men om almindelig sund fornuft. Og med en ganske lille indsats kan vi hver og især gøre en stor forskel.

  • - Pengemand i den danske underverden
    af Svante Karlshøj Ipsen & Wael
    162,95 - 166,95 kr.

    Han ønsker sig et liv som andre drenge i børnehaven og skolen. Han vil væk fra ghettoen og drømmer om at blive politibetjent. I stedet bliver han rocker, men ryger i bad standing og kaster sig over økonomisk svindel. På toppen af sin kriminelle karriere fylder han skoæsker med pengesedler, kører dyre biler og fester i stor stil, men det kommer med en pris, og han ender på kanten af afgrunden. I dag lever han med konsekvenserne af sine handlinger under en ny identitet.”Hvidvaskeren” giver et opsigtsvækkende indblik i den danske underverden, hvor bander og forbrydere lænser samfundet for store summer. Det er en barsk fortælling og et nuanceret portræt af en ung mand, der kæmper med lavt selvværd og indre dæmoner.Wael (f. 1993) er født i Esbjerg og opvokset i København. Han er eksrocker og har også lavet økonomisk kriminalitet. Han lever i dag under en ny identitet.Svante Karlshøj Ipsen (f. 1984) er journalist, tilrettelægger og dokumentarist og laver tv, podcast, artikler og bøger. Han har lavet flere programmer for Danmarks Radio og TV 2.

  • - Danskernes kolde krig
    af Rasmus Mariager
    115,95 - 328,95 kr.

    I Sjælekampen tager Rasmus Mariager læserne med på en levende rejse igennem de årtier, hvor den kolde krig gennemsyrede danskernes liv. Den kolde krig var en konfrontation mellem to imperier - det totalitære sovjetiske og det liberale amerikanske - og den formede det liv, danskerne levede. Så igennem hele bogen løber spørgsmålet, hvad den kolde krig betød for Danmark og danskerne.Sjælekampens rigt illustrerede fortælling handler om det liv, danskerne levede. Det er fortællingen om kulturkampe og tidsånd, hverdagsliv og velfærdssamfund, fremtidsfrygt, overvågning og retssikkerhed, aktivisme og stedfortræderkonflikter, sikkerhedspolitik og idépolitik.

  • af Lee Child & Andrew Child
    144,95 - 448,95 kr.

    En række mystiske dødsfald. En længe hemmeligholdt mission. En ung militærpolitibetjent, der intet har at tabe.1992. På tværs af USA dukker ligene af retskafne, respektable borgere op. Disse dødsfald kunne være ulykker, og der lader ikke til at være nogen sammenhæng mellem dem – indtil et dødbringende fald fra et vindue tiltrækker uventet opmærksomhed.Opmærksomheden kommer fra forsvarsministeren. Lige pludselig vil han have en tværinstitutionel indsatsgruppe til at undersøge dødsfaldene, og han vil have Jack Reacher til at repræsentere hæren. Hvis Reacher opnår resultater: godt. Hvis ikke: så er han en belejlig syndebuk. Men kontorpolitik er ikke noget for Reacher. Tre spørgsmål dukker hurtigt op hos ham: Hvem er med ham? Hvem er mod ham? Og vil den retfærdighed, han skal sikre, sker fyldest være den officielle slags … eller hans egen?”Sandheden om Reacher bliver bedre og bedre … Den her serie [er] yderst afhængighedsskabende.” - The New York Times”Jack Reacher er nutidens James Bond, en thriller-helt vi bare ikke kan få nok af. Jeg læser hver og én, så snart de udkommer.” - Ken Follett”Reacher er mytisk … En af dette århundredes mest originale og tillokkende popkultur-helte.” - The Washington Post ”Jeg er en fan.” - James Patterson”Reacher-romanerne udgør klart den bedste thrillerserie lige nu.” - NPR”Reacher er en mand, for hvem vendingen ’moralt kompas’ blev opfundet: Hans kodeks afgør hans retning … Du har brug for Jack Reacher.” - The Atlantic”Jeg tager fat i Jack Reacher, når jeg er i humør til, at en stor mand løser mine problemer.” - Patricia Cornwell”[En] glohed spændingsserie … Du kan altid regne med bragende action.” - Miami Herald

  • af Emma Holten
    159,95 - 248,95 kr.

    Økonomiens sprog er overalt. Når politikere, chefer og økonomer siger, der “ikke er råd” eller noget “ikke kan betale sig,” lyder det faktuelt og uangribeligt for de fleste af os. Men værdi er ikke enkelt at måle. Slet ikke værdien af omsorg. Oplysningstidens ambition om et samfund, man kunne styre som en fabrik, har gjort mennesker, timer, relationer og i sidste ende hele fremtiden til prissatte produkter. Det verdensbillede ligger bag næsten alle store beslutninger, der former vores liv. Men alligevel taler vi sjældent om det.Underskud er en bog om alt det, vi tager for givet, udpiner og mister, når vi ikke kan måle dets værdi.

  • - En kulturhistorisk biografi
    af Michael Fjeldsøe, Bjarke Moe & Katarina Smitt Engberg
    216,95 - 398,95 kr.

    Aldrig tilfreds, altid fremad! En af de allerstørste skikkelser i dansk musikliv var egensindig og nysgerrig, og så var han lige så engageret i at forny den folkelige sang som i at udvikle den store koncertmusik. Samtidig var han dybt optaget af en europæisk musiktradition og dens fornyelse. Carl Nielsen stræbte livet igennem efter at skabe musik med en umiddelbar evne til at kommunikere, og som passede til sit formål. Den største skønhed opstår, når tingen fuldstændig passer til sin funktion, mente han."Carl Nielsen. En kulturhistorisk biografi" skildrer de mange områder, hvor Carl Nielsen var aktiv som musiker, komponist og kulturpersonlighed. Bogen er samtidig en indføring i den europæiske musikkultur og det københavnske kulturliv, som han var en del af og tog aktivt del i.

  • af Ulla Terkelsen
    180,95 - 253,95 kr.

    Ulla Terkelsen fortæller i en række fængslende nedslag om sit 80-årige liv, som er uløseligt knyttet til den tid, vi lever i.Mens verden i foråret 1944 nærmede sig slutningen på århundredets mest blodige krig, blev Ulla Terkelsen født i en lejlighed med udsigt over jernbanesporene i Aarhus. I denne levende og livskloge erindringsbog ser hun i glimt tilbage på otte årtier, hvor hun har været i konstant bevægelse.”Jeg har levet mange steder og tæt ved min tid, spundet ind i den, fordi jeg er reporter og fortæller historier om det, der sker i verden,” skriver hun i prologen.Ulla Terkelsen har dækket store og små begivenheder med base i blandt andet Warszawa, London, Belfast, København, Washington, New York, Odense, Bruxelles, Skopje, Berlin, Paris, Kabul og Cannes.Bag de mange navne gemmer historierne sig. Om besættelsens sidste dage, jazzens indtog i Aarhus og de lystfulde tressere i London. Om polsk avantgarde, britisk thatcherisme og irske religiøse konflikter. Om Murens fald, angrebet på tårnene 9/11 og den afghanske tragedie.Ulla Terkelsen fortæller om det hele og om sit fantastiske liv med et nøgternt og humoristisk blik og med verdenshistorisk schwung.

  • - - Fra koranskole til folkekirke
    af Naser Khader
    128,95 - 166,95 kr.

    Som barn sad han i hvid kjortel og studerede koranen i en moské i en syrisk landsby. Nu drømmer han om en dag at blive præst i sort kjole i den danske folkekirke. Naser Khader fortæller skånselsløst ærligt om store erkendelser i livet, der fører ham helt ud af islam og ind i kristendommen. Erindringsbogen viser rejsen fra drengen, der blev opdraget til at frygte Allahs straf mere end noget andet. Og om, hvordan han senere i mødet med det danske skolesystem lærte at tænke selvstændigt og kritisk. Og i det hele taget slappe mere af. Efter Muhammedkrisen arbejdede Naser Khader intenst på at reformere islam, i en mere moderat retning. Men tro blev til mistro efter Det Arabiske Forår, hvor frie valg førte den yderligtgående islamisme til magten. Efter en troskrise fandt han ro og frihed i kristendommen. Først på teologi, så på præstestudiet. Bogen viser vejen til at skifte religion uden at miste fodfæstet. Naser Khaders vigtigste guide er her Paulus, der netop selv var konvertit. Naser Khader har altid været stærkt optaget af religion. I mange år har han fortalt om islam. Nu fortæller ham om kristendommen, Jesus og Paulus. På en måde alle kan forstå.

  • af Faysa Idle
    159,95 - 173,95 kr.

    Faysa Idle er fanget mellem det almindelige samfund og brutal bandevoldI 2015 bliver en ung mand skudt og dræbt i det nordlige Stockholm. Faysa Idle kender ham, han er hendes bedste ven. Resten af Sverige kender ham som en af grundlæggerne af det kriminelle netværk Dödspatrullen.Skuddrabet markerer begyndelsen på en voldelig tid i Sveriges historie. Venner bliver til fjender i løbet af en enkelt nat, og snart hærger en dødelig konflikt i gaderne. Stockholms forstæder brænder, og Faysa står midt i ilden. En ung poet med en fod i begge lejre af den bandekrig, der har kostet hundredvis af liv i løbet af det sidste årti.Bogen skildrer hendes kamp for at skabe sig et liv, mens alle omkring hende lever på lånt tid.”I løbet af mit liv er jeg blevet kaldt mange ting. Skide flygtning, kriminel somalier, for svensk, for muslimsk. For meget hud, for lidt hud, tag tørklædet på, tag tørklædet af, læs Koranen, du er ikke Koranen værdig, et fejltrin og ingen vil have dig, du skal dø, have tæsk, voldtages og kvæles. Man var aldrig rigtig. Så hvem var jeg egentlig? Og hvordan fanden var verden blevet så modbydelig?”Faysa Idle (f. 1998) er vokset op i Tensta og har mistet både venner og familiemedlemmer i de svenske bandekrige. Et ord for blod, har ramt Sverige som en mavepuster midt i en dødsspiral, hvor bandevolden eskalerer.Daniel Fridell er svensk forfatter og instruktør. Han har tidligere skrevet blandt andet Med livet som insats, Svartenbrandt og Sökarna.Theodor Lundgren er svensk forfatter og har skrevet blandt andet Där jag kommer ifrån med Dragomir Mrsic. Han har også været redaktør på Tills alla dör af Diamant Salihu.***”Det er en bog om kvindernes kamp, siger Faysa Idle. En bog, hun har skrevet til sin mor, til sin søster og vennerne i orten – forstaden – hvor hun kommer fra. I sin bog sætter hun ord på den normalisering af vold, som bandekulturen har skabt. Og den drøm om status og luksus, som banderne lokker de unge med, så de kan flygte fra den ’tomhed, der æder dem op indefra’.”POLITIKEN”Faysa Idle kan blive en af de svenske forfattere, der afgør, om svensk litteratur også i fremtiden kan have en værdi ud over ren underholdning.”Malin Persson Giolito, DAGENS NYHETER

  • - 1658
    af Stig Wørmer
    78,95 - 128,95 kr.

    Efter et skånselsløst naboopgør i 1658, hvor svenskerne drog over isen og tog os på sengen, måtte vi skamfuldt afstå Skåne, Halland og Blekinge. Siden er området forsvensket og betragtes nu blot som en fjern fætter. Skånelandene var dog danske från början og havde været det i 800 år. Landsdelen, der engang blev besunget som ”det smukkeste land i Danmark”, var lige så pæredansk som Jylland, Fyn og Sjælland, og kongerigets hovedstad kunne lige så vel have ligget i Lund sammen med ærkebispesædet. I dag vajer det rødgule flag fortsat foran mange sydsvenske træhuse, og siden Øresundsbroens indvielse er der igen blevet hvisket om ”Skåne – en født del af Danmark”.Kryds broen med Stig Wørmer, historiker, lektor og journalist, og besøg de tabte besiddelser i broderlandet.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    103,95 - 138,95 kr.

    En spændende krimi af Kim Faber og Janni Pedersen som fortsætter historien om politikommissæren Martin Juncker og hans gamle partner Signe Kristiansen. Juncker som forsøger at rydde op i fortiden, hvilket er svært, da han hver nat siden hans fars død er præget af mareridt. Det er en svær opgave af fortrænge fortiden, da hans datter begynder at se sig skepsis på det hele. Junckers kone, journalisten Charlotte er kommet i avisens gravergruppe, og modtager en dag et anonymt tip om, at det forfærdelige terrorangreb der for et halvt år siden fandt i sted i København, kunne have været undgået. Det går senere op for Charlotte at Forsvarets Efterretningstjeneste antageligt kendte til terrorplanerne, med undlod at gribe ind. Juncker bliver konfronterede med dette, med ønsker ikke at involvere sig i sagen, da det kan bringe ham og Charlotte i en livsfarlig situation. Det er derfor op til Junckers gamle partner Signe Kristensen at komme til bunds i sagen, men som selv har sine egne problemer at slås med i hendes privatliv. Da der senere opstår en forbindelse mellem terrorsagen og et frygtelig lig, som bliver fundet af nogle børn i Kongelunden, beslutter Signe sig at gå all in i sagen, for at forsøge at grave sandhederne frem. En uhyggelig fortælling om hvor grusomt det kan gå, når fornuften falder igennem og ondskaben får frit spil. 

  • - dødslejefænomener, nærdødsoplevelser og åbne sind
    af Laura Engstrøm
    161,95 - 168,95 kr.

    DET ER I DØDEN SOM I LIVET: DET HANDLER OM KÆRLIGHED.FOR VI DØR, SOM VI LEVER. HENTET AF LYSET handler om de umiddelbart uforklarlige oplevelser ved dødslejer. Og om at forberede og forlige sig med døden, både som døende og som pårørende. Da Laura Engstrøm sidder ved sin fars dødsleje, oplever hun noget besynderligt: Ud for hans ansigt glimter et lys, og kort efter ses omridset af hans afdøde bror. Er han kommet for at hente hendes far? Forundret over oplevelsen går hun på jagt efter et svar. Hun interviewer verdens førende forskere i dødslejefænomener og nærdødsoplevelser og konkluderer, at dødslejefænomener er almindelige.Over 80 procent af døende får fortrøstningsfulde drømme og syn. Det er vigtig viden. For det fortæller os, hvad der sker med sindet, lige før døden indtræffer. LAURA ENGSTRØM (født 1971) har i over 25 år arbejdet som journalist og redaktør for en lang række medier. Hentet af lyset er hendes anden bog. Om hendes første bog, Stemmer af Sølv, skrev pressen: ”Fungerer som en spændingsroman.”

  • - Kristendommen ifølge
    af Peder Frederik Jensen
    63,95 - 138,95 kr.

    Han boede altid i de store huse uden for parcelhusområderne, hvor kammeraterne boede. Om det var i præstegården, domprovsteboligen eller forstanderboligen, så voksede han op på kanten af andres kvarterer. Han så hen over hegnet til det normale. Han sagde mange mærkelige ting, fordi ordene derhjemme var mærkelige. Og katten hed Kattekismus. Og han lærte at cykle i skyggen af det oldgamle kirkerum, hvor faren stod med udbredte arme og lyste velsignelsen. Men han kunne spille fodbold og var frygtløs, og det udløste billet til en plads i fællesskabet.

  • - Fortællingen om en familie
    af Camilla Stockmann & Janus Køster-Rasmussen
    73,95 - 248,95 kr.

    Pia fra Vestamager er 16 år, da hun i 1978 bliver kærester med det kriminelle bandemedlem Makrel. To drab begået med seks dages mellemrum bringer parret sammen: Makrels skolekammerat er skudt på Daddy’s Dance Hall i det indre København, og på Islands Brygge er en ung pædagogmedhjælper fra Pias vennekreds ramt i halsen af en haglbyge. Makrels bande og Pias venner søger hævn. Sammen danner de klubben Bullshit og udkæmper Danmarks første rockerkrig mod fjenden, den amerikansk funderede klub Hells Angels. Krigen udvikler sig til de største væbnede kampe i Danmark siden anden verdenskrig, og op gennem 1980’erne bliver yderligere seks Bullshit-medlemmer likvideret. BULLSHIT er en dokumentarisk beretning – skrevet på baggrund af et stort kildemateriale – om pigerne og drengene, der fandt en ny familie i bandelivet og lavede deres første rygmærke i den lokale ungdomsklub. Og det er historien om Makrel, der blev præsident for Bullshit og siden myrdet for øjnene af Pia.

  • - 1. Bind
    af Jan Guillou
    108,95 - 298,95 kr.

    Jan Guillous mest omfattende bogprojekt nogensinde! Da havet tog deres far og farbror, måtte de tre drenge drage til Bergen for at skaffe sig føden. Mange år senere blev de uddannet til ingeniører ved universitetet i Dresden. Året var 1901, og menneskehedens teknisk mest avancerede århundrede var netop begyndt. Meningen var nu, at brødrene skulle vende tilbage til Norge for at bidrage til byggeriet af jernbanen mellem Oslo og Bergen, et storslået norsk ingeniørprojekt. Men kærligheden vendte op og ned på planerne. Med BROBYGGERNE indleder Jan Guillou sin nye romanserie Det Store Århundrede. Første bind af Jan Guillous romanserie ”Det Store Århundrede” fanger læseren fra starten./Jydske Vestkysten. Guillou skriver flydende, og han fokuserer på indlysende interessante begivenheder i et indlysende interessant århundrede ... underholdende./ Dagbladenes Bureau Første bind i Jan Guillous nye romanserie om det 20. århundrede er glimrende underholdning./Ekstra Bladet. En rustikt underholdende og sidevendende roman ... Første bind af en effektivt fascinerende romanserie./Politiken Jan Guillou kommer godt fra start med sit ambitiøse projekt ... Han fortæller levende og interessant./Kristeligt Dagblad

  • - Hells Angels indefra
    af Morten Frich
    68,95 - 98,95 kr.

    Gennem fem år havde Kasper Vetter sin daglige gang i Hells Angelsʼ klubhus i Aarhus. Han kom under vingerne på klubbens nummer to og lærte at lave penge på alt fra hættetrøjer til hash, mens han festede sig gennem nætterne med lokale forretningsfolk i en sky af kokain. 11. august 2009 gik Kasper Vetter til politiet for at fortælle alt om sin kriminelle karriere og sit samarbejde med folk i og omkring Hells Angels. 26 år gammel, slidt op af stress og steroider, så han ingen anden udvej. Kronvidnet er en dokumentarisk beretning om, hvordan det kunne komme så vidt. "I lufthavnen i Hamborg fandt de hver sit toilet, trak bukserne ned og gik i gang. Der var to millioner kroner i 500 euro-sedler, ca. 500 styk, sammenrullet og stoppet i kondomer. HAʼeren og Kasper Vetter arbejdede i stilhed. Det gjorde mere ondt, end Kasper havde regnet med, og da han var færdig, føltes det, som om der var meget langt til Malaga.„Det er da godt, man har sit gode humør,“ hørte han sig selv sige."

  • af Michael Katz Krefeld
    98,95 - 128,95 kr.

    En bilbombe dræber treogtyve personer på en fashionabel restaurant i det indre København. Alt tyder på et terrorangreb, men endnu har ingen taget ansvaret.Nikolaj Storm, der er chef for PET’s enhed for kontraterrorisme, sættes i spidsen for efterforskningen. Med sin nyoprettede task force forsøger han at finde frem til gerningsmændene, men han plages samtidig af samvittighedskvaler over ikke at have forhindret angrebet. Storms efterforskning peger i retning af en formodet terrorcelle på den københavnske vestegn, og den kontroversielle vicekriminalkommissær Katrine Bergman, som bor i området, hentes til PET for at bistå med aktionen. Katrine har drabsafdelingens største opklaringsprocent, men er blevet suspenderet for vold. Sagen viser sig at være langt mere kompliceret end først antaget. Storm og Katrine erfarer, at de står over for en ukendt og magtfuld fjende. En fjende, der er i færd med at planlægge endnu et angreb. I kamp mod tiden indleder de en storstilet menneskejagt for at forhindre katastrofen.

  • af Kenneth Bøgh Andersen
    73,95 kr.

    Nu kommer Kenneth Bøgh Andersens prisbelønnede fantastiske fortælling, Djævelens lærling som eBog. I 2006 modtog forfatteren Orla Prisen for bedste børnebog og Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris for denne roman. Filip er en god dreng, en rigtig god dreng, som ved et uheld påkøres af en bil, dør og lander i Helvede, åbenbart udset til Djævelens arvtager. Det går nu hurtigt op for Lucifer, at det ikke er den rigtige dreng, men han er nødt til at oplære ham alligevel. Det er blot et spørgsmål om at finde Filips skyggesider, og det bliver langt nemmere, da Filip pludselig forelsker sig og oplever jalousiens stærke kræfter. Filip får hurtigt både venner og fjender i den sære dystre underverden. Og pludselig får han også færten af et ondsindet komplot mod den sorte trone.

  • - reportager fra København og Bagdad
    af Louise Bokkenheuser
    44,95 - 268,95 kr.

    Hvad der ikke slår dig ihjel handler om den brutale dannelsesrejse, der begyndte i København og endte i Bagdad, hvor Louise Bokkenheuser boede i mere end to år som krigskorrespondent for den amerikanske avis Los Angeles Times. Det er en bog om familie og krig, om at se sin tilværelse gå i opløsning og om at finde grund under fødderne igen i en krigszone, hvor ødelæggelse og død er dagens orden.

  • af Rune Engelbreth Larsen
    33,95 kr.

    Rune Engelbreth Larsens 'Terrormyten og det amerikanske imperium' går i dybden med afgørende aspekter af den politiske verdensorden i begyndelsen af det 21. århundrede. Efter Østblokkens sammenbrud har terrorismen erstattet kommunismen som Vestens trusselsbillede, men hvad er forskellene og proportionerne i den faktiske trussel? Endvidere belyses den altafgørende forskel på konfliktiscenesættelse og konfliktårsager. I propagandaens tjeneste opmaler især (men ikke kun) fundamentalistiske og nationalistiske yderfløje forenklede politiske og religiøse fjendebilleder, der tildækker konflikternes virkelige kompleksitet.

  • af Åsa Larsson
    80,95 - 98,95 kr.

    Det er sensommer og næsten to år siden, at mordet på den religiøse leder Viktor Strandgård tvang Rebecka Martinsson tilbage til Kiruna, hendes fødeby nord for polarcirklen. Nu er hun sygemeldt fra jobbet som jurist i Stockholm og har svært ved at huske de voldsomme begivenheder fra dengang. Politiinspektør Anna-Maria Mella efterforsker mordet på præsten Mildred Nilsson, en provokatør, der var på kant med sine arbejdsgivere i kirken, med jagtklubben og med langt de fleste mænd i byen. Lighederne med mordet på Viktor Strandgård er så slående, at politiet leder efter en copycat. Sporene er ved at blive kolde, men i landsbyen Poikkijärvi, hvor præsten boede, brænder sandheden lige under overfladen. Jorden må snart afsløre sin blodskyld, for den kan ikke længere skjule de dræbte. BLODSKYLD er anden del af Åsa Larssons serie om juristen Rebecka Martinsson."Åsa Larsson kan spinde en gobelin af plot, der gør Blodskyld spændende fra første til sidste side - endda i et sprog, der med rette sammenlignes med Kerstin Ekmans."Tabita Wulff , Ugebladet Søndag"Det er en fremragende to'er, som svenske Åsa Larsson har skrevet efter debutsuccesen 'Solstorm'."Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftstidende"Barsk, spændende, følsom og voldsomt godt beskrivende."René Simmel, Ekstra Bladet

  • af Tina Buchwald
    53,95 kr.

    En lille humoristisk bog om pastor Ussing fra Græsted. Historierne lever stadig i byen og er en stor kilde til underholdning. En lille finurlig bog om en sognepræst, der altid kunne bringe smilet frem hos folk. Og Werner Ussings selvironi er et eksempel til efterfølgelse.

  • - 2. Bind
    af Jan Guillou
    108,95 - 298,95 kr.

    To unge, elegante gentlemen ankommer en junidag i 1901 til godset Manningham i det sydlige England. Den ene er lord Albert, som vender tilbage fra sin ingeniøreksamen i Dresden for at blive slægtens overhoved. Den anden er Sverre, og de har bestemt sig til et liv sammen. Der er gået mange år, siden Sverre og hans brødre, Lauritz og Oscar, voksede op i en fattig fiskerfamilie i Vestlandet i Norge. Deres usædvanlige tekniske begavelse førte dem til datidens fornemste eksamen som diplomingeniører fra universitetet i Dresden. Lauritz vendte tilbage til Norge, Oscar forsvandt til Tysk Østafrika – og Sverre befinder sig nu med sin elskede lord i det sydlige England, hvor hans kunstneriske talent blomstrer. De to gentlemen bevæger sig også blandt Londons kunstnere og bohemer, og den frigjorte Bloomsbury-gruppe sætter sit aftryk på både tiden og Sverre. Men på samme måde som første verdenskrig slog hele tilværelsen i stykker for Lauritz og Oscar, rammes nu Sverre og Albert. Deres verden af skønhed og kunst forvandles til et helvede. DANDY er andet bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallets Europa.

  • af Lisbet Christoffersen m.fl.
    178,95 kr.

    Forholdet mellem stat og kirke er til debat i Danmark. Som i andre europæiske lande bygger forholdet mellem stat og kirke i Danmark på en religionsmodel med trosfrihed og ret til at danne religiøse samfund. Samtidig har folkekirken som majoritetskirken en historisk særstilling. Denne religionsmodel er i Danmark og i mange andre lande ved at miste sin selvfølgelighed, og de øvrige nordiske lande fx har som konsekvens heraf gennemført eller igangsat religionspolitiske reformer.Denne bog belyser den danske religionsmodels historiske og aktuelle udformning.

  • af Tina Buchwald
    78,95 kr.

    Den unge højgravide Sarah lever det hurtige liv i København med kæresten Jens. Deres baggrunde er vidt forskellige, og Sarah føler sig altid mindre værd. end Jens. Lige indtil en dag hun bliver forelsket i -et hus. Som nybagt mor på landet lever drømmen dog ikke op til virkeligheden. En bog om åndelig baggage, om selvværd og om bristede illusioner.

  • af Gert Tinggaard Svendsen
    44,95 - 68,95 kr.

    Udlændinge forbløffes over, at man på køreture gennem det danske sommerland støder på ubemandede boder med friske jordbær, sprøde asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Endnu mere forbløffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse. Stort set alle andre steder i verden ville både jordbær, asparges og penge være væk.Men danskerne er verdensmestre i tillid: Vi stoler på vores statslige skrankepaver og vores pertentlige politi, og vi stiller ubekymret vores børn i ubevogtede barnevogne uden for butikker. Umiddelbart kan det virke tåbeligt og blåøjet med al den danske tillid. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det dog smart, at vi er så tillidsfulde, for social sammenhængskraft i et samfund er med til at give en god økonomi og en stærk produktionskraft. Så vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfærdssystem - vi har også et velfærdssystem, fordi vi er tillidsfulde.