E-bøger
-
- Fra vild teenager til businesskvinde og mor
168,95 kr. En fantastisk selvbiografi om en af landets største influencers Stephanie Karma, bedst kendt som Geggo. Geggo som er datter til Linse kessler og niece til Mikkel Kessler, er nærmest vokset op for rullende kameraer som yngste medlem af Familien fra Bryggen. Udadtil ser det ud til at Stephanie har levet det perfekte liv, men det har ikke altid været uden problemer. I bogen fortæller hun ærligt ud om den hårde barndom med en mor i fængsel, om de vilde og udfordrende teenageår, hvad det har betydet at være mor for første gang, og hvorfor Cengiz er den rette mand for hende. I bogen beretter Stephanie også om, hvordan det har været at blive et så kendt ansigt i så tidlig en alder, og hvilke udfordringer det har medført, ved at have arbejdet så tæt sammen med hendes familie på åbent tv hele livet. Hvordan hun har skulle finde sig selv og skabe sin egen karriere som influencer, hvordan hun har skulle forholde sig til pressen, haters og fans og hvordan hun har måtte arbejde ekstra hårdt for at bevise sit værd. De kampe og udfordringer Stephanie har stået over for som teenager er blevet vendt til noget positivt, og har i dag udviklet sig til en inspirationskilde for mange unge kvinder, er underholdende og utrolig spændende for Bryggen-fans, har over en halv million følgere på Instagram og er mor med stort M.
-
168,95 kr. Den nye bog er en opfølgning på sin tidligere bestseller ‘Stærk, let og mæt’. En ny bog spækket med endnu flere kalorielette opskrifter samt tips og tricks til at tabe sig - men også holde vægten. Ligevægt handler om at man indtager den rette og sunde mad, så kroppen kan blive stærkere og lettere. Ligevægt handler også om at få smidt de ekstra kilo på kroppen, men også at stille nogen krav til sig selv, så man føler sig sund og tilfreds med sit krop. Man bliver belært med en masse gode råd og hendes erfaringer, for hvordan man bagefter fastholder vægttabet. Man får et indblik i, hvordan Anne har formået at undgå, at de 20 kilo hun før har tabt sig, sniger sig tilbage på kroppen igen. Hun deler desuden også læsernes erfaringer. Igennem det seneste år, har Anne modtaget et hav af positive reaktioner fra sin tidligere bestseller fra især de mennesker, hvor de har lykkedes med at knække koden til vægttab. Hun har desuden modtaget andre reaktioner fra de mennesker som enten tøver, ikke har motivationen eller dem som er bange for at skuffe sig selv. De mange henvendelser er baggrunden for den nye bog, hvor hun går i dybden med den livsstilsændring, som er så udslagsgivende for at komme i mål med et sundere, stærkere og slankere liv. Man får ikke kun et indblik i hvornår og hvad man skal spise, men også omkring kredsløbs/pulstræning som kan mærkes på både vægten, styrken i kroppen og konditionen. Bogens 63 nye velsmagende opskrifter er kalorieberegnet og hver især indeholder 500 kalorier. Man kan derfor bytte rundt på måltiderne, som man har lyst til. Alle måltiderne er fulde af smag og energi, så du ikke længere behøver at gå sulten i seng. Det har aldrig været lettere at spise sig mæt og stærk, når man har læst de mange gode råd fra Anne Hjernøe.
-
- 2. bog i William Wisting-serien
82,95 kr. William Wisting må genåbne en gammel forsvindingssag, da liget af en kvinde dukker op i en udgravning. Hvis hun er blevet myrdet, er der kun få dage, til forældelsesfristen for mord indtræder, og hendes morder kan gå fri for altid.Samtidig forsvinder en anden ung kvinde, og først efter nogle dage går det op for politiet, at der kan være tale om en kriminel handling. Wisting og hans hold kæmper mod tiden for måske denne gang at redde et liv – og for at kunne stille en morder til ansvar efter 25 år. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.
-
- 4. bog i William Wisting-serien
82,95 kr. Det er en varm julidag. Den populære håndboldspiller Kajsa Berg er på vej til fitnesscenteret, da hun forsvinder sporløst. Umiddelbart efter bryder en skovbrand ud. Brandfolkene finder et forkullet lig af en mand lænket til et træ. Kajsa er og bliver forsvundet, og hele hendes omgangskreds ser ud til at have noget at skjule. For William Wisting bliver sagen optakten til hans livs mørkeste stunder.
-
- 3. bog i William Wisting-serien
82,95 kr. En tåget aften går alarmen på apoteket i Stavern. Foran apoteket findes en bevidstløs mand med et skudsår i maven. Det er tydeligt, at han er placeret på trappen for at blive fundet. Kort efter finder politiet forkullede knoglerester på en brandtomt i nærheden, og da et opsvulmet lig skyller op på stranden, forstår drabsefterforsker William Wisting, at han denne gang har at gøre med en kriminalsag af helt andre dimensioner, end han er vant til.
-
48,95 kr. Den aldrende kriminalkommissær, Henning Lorentzen, nyder stilheden i sit sommerhus på vestkysten.Journalist Xenia Holm er i Indien for at undersøge en sag om giftige kemikalier hos modegiganten GreatSales.Da advokat Phillip Rosenkrantz, partner i et hæderkronet advokatfirma, begår selvmord, udløses en kædereaktion af begivenheder.Snart må alle involverede erkende, at fortidens synder melder deres ankomst.HERRENS HUS er fjerde bind i Manus Albino-serien om kriminalkommissær Henning Lorentzen, Louise Jensen, Thomas Kokdahl og Xenia Holm.HERRENS HUS starter, hvor Havfruens Død endte.Tvillingerne Søren og Morten Ellemose (f. 1972) har tilsammen skrevet mere end 35 bøger”dansk spændingsbog af internationalt snit … Kan sammenlignes med forfattere som Jussi Adler-Olsen og Dan Brown.”Lektørudtalelse fra DBC⭐⭐⭐⭐⭐⭐ “Hvis du mangler en fantastisk serie til sommerferien i år, så vil jeg stærkt anbefale Manus Albino serien. En virkelig pageturner serie.” Louise Pedersen, Instagram⭐⭐⭐⭐⭐ “Hele serien er virkelig fantastisk velskrevet med forfatternes sædvanlige pift af skøn humor drysset velvilligt ud over siderne.” Susanne Seidler, Krimiormen⭐⭐⭐⭐⭐ “Hele Manus Albino-serien kan klart anbefales.” Camilla Inga Aanum, Goodreads⭐⭐⭐⭐⭐ “kom så i gang med at læse denne serie!” Lotte Eskildsen, Cats, books and coffee⭐⭐⭐⭐⭐ “Jeg er fan – det bliver du også, når du læser serien.” von_seitzberg, Instagram⭐⭐⭐⭐⭐ “Har du ikke læst serien endnu, så kan jeg kun sige: kom igang!” Maiken Hartung Struer, Goodreads⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ ”Herrens Hus er en bog, man ikke kan lægge fra sig. Den er medrivende, sindsoprivende, kvalmefremkaldende, nervepirrende og ganske enkelt fantastisk.” Katja Ranvits, Goodreads⭐⭐⭐⭐⭐ “I har gjort det igen.” Marion, Goodreads⭐⭐⭐⭐⭐ “En af de mest velskrevne, spændende krimithrillere i hele min bogreol.” Hardulæst, Goodreads
-
148,95 kr. Niclas ligger så alvorligt svækket på hospitalet efter et mordforsøg, at han hverken kan tale eller bevæge sig. Han får besøg af sin kæreste og kollega, drabsefterforsker Rebekka Holm, som i længere tid har gået med blandede følelser. Kan man stadig elske sin elskede, selvom han er blevet en anden, en fremmed? Samtidig med at tvivlen vokser hende til hoved, vokser også hadet til Niclas ven Håkan, som var årsagen til, at Niclas ikke fik den rette hjælp, han hurtigt havde brug for. Ingen ved, om Håkan stadig er i live. Hvis han er, hvilken hævn vil så være den mest tilfredsstillende?I København leder den respekterede psykolog Nikolaj Bille en terapigruppe i det nyetablerede Sorgens Hus. Her hjælper han efterladte, der har fået diagnosen kompliceret sorg. En dag dukker en ung kvinde op i gruppen. Ud over sin voldsomme sorg rummer hun også en farlig hævntørst, en hævntørst, som langsomt breder sig i sorggruppen. Da Rebekka kommer hjem fra Stockholm, bliver hun kontaktet af en barndomsven, der beder om et godt råd, fordi hans søn Elias modtager flere anonyme dødstrusler. De samme dødstrusler som Rebekka netop selv modtager. Da Elias pludselig forsvinder, og der viser sig en forbindelse til Nikolaj Billes sorggruppe, kommer Rebekka uforvarende i kontakt med hævntørst af den farligste slags. ‘Vildskud er en nervepirrende krimi om sorg, hævn og selvtægt og om at mennesker ikke altid er dem, som de udgiver sig for at være.
-
138,95 kr. Gotland-serien har solgt mere end 5 millioner eksemplarer alene i Sverige Roen har lagt sig på Gotland efter turistsæsonen, men septembervejret er smukt, og havet er stadig varmt efter den lange, hede sommer. Frida Vallskog og tre studiekammerater tilbringer weekenden på den golde og isolerede ø Lilla Karlsö, inden de atter skal i gang med jurastudierne. Efter en kort lur på en afsidesliggende strand vågner Frida op i kærestens arm og gør en frygtindgydende opdagelse. Både han og de to andre studiekammerater er døde. Hun er den eneste overlevende. Hvem ville de unge mennesker til livs? Er nogen ude efter at myrde studerende eller befandt de sig bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Og hvorfor undslap Frida? Politikommissær Anders Knutas bliver trukket ind i en skræmmende sag, der trækker tråde langt tilbage i fortiden. En nervepirrende page-turner om udsathed, besættelse og forfølgelse.
-
168,95 kr. Du bliver i bogen ‘Madro’ introducerede til et hav af gode råd og effektive strategier, til at kunne håndtere og sikre sunde og naturlige madvaner til dine børn helt uden stress. Hos børnefamilier er der oftest en tendens til, at børnene på ingen måde er enige med forældrene om hvornår, hvordan og hvad der skal spises. Hvad stiller man så op, når børnefamiliers rolige og hyggelige måltider ved middagsbordet udvikler sig til store og unødvendige diskussioner? Når børnene nægter at spise deres grøntsager og i stedet spiser for meget af det, de normalt ikke bør spise for meget af? Og hvis børnene fornemmer, at man forsøger at ændre deres spisning, resulterer det oftest med sure miner eller i uendelige diskussioner. Ifølge Morten Elsøe og Anne Gaardmand lider alt for mange danske børnefamilier af madstress, da der hver dag kræves et stort energiforbrug hos forældrene, som ellers ville kunne være helt unødvendigt. Bogens forfattere har begge en ernæringsfaglig baggrund, men arbejder i dag hovedsageligt med adfærdspsykologi og vaneændringer. Her giver de ud fra også deres egne erfaringer og oplevelser ved at være forældre konkrete og nyttige værktøjer til, hvordan man undgår disse evige kampe og frustrationer som nemt kan opstå hos mange børnefamilier. De fortæller i ‘Madro’ om de mest almindelige madfælder, der kan give madstress og hvilke tips og tricks der kan bruges til at give børnene lyst til at smage og udforske alt slags mad, alt lige fra broccoli og fisk til chokolade gennem legelyst, nysgerrighed og kreativitet.
-
- En afprøvet metode for forældre, som gerne vil have hurtig succes og undgå typiske fejl. Trin for trin fra start til mål.
278,95 kr. Bestselleren fra Sverige! Over 100.000 solgte eksemplarer”En fantastisk glæde at se vores datter på 22 måneder vokse stolt i takt med sin nye formåen! Desuden sjovt at høre kommentarer fra personalet i daginstitutionen – de er ret imponerede og siger, at de ikke har set noget lignende. Alle er meget tilfredse!” /MariaNår man skal begynde at pottetræne, er det vigtigt at være forberedt, have den rette viden og en konkret plan. Så kan det blive både sjovt og udviklende samt en hurtig proces! I denne bog præsenterer vi en populær og vellykket metode, som allerede har hjulpet over 100.000 familier til at stoppe med bleerne.- Følg en tydelig handlingsplan fra start til mål, og undgå typiske fejl.- Hjælp dit barn med at opbygge den rette viden fra bunden, trin for trin.- Dit barn lærer at lytte til sin krop og vide, hvornår det er tid til at gå på potten – i stedet for at du, som forælder, skal minde om det eller spørge.- Bogen anbefales af børnepsykologer, sundhedsplejersker og pædagoger i daginstitutioner over hele Sverige.Desuden:- De 13 mest almindelige myter omkring pottetræning og hvordan de forhindrer familier i at lykkes.- Hvordan du bedst involverer daginstitutionen for at undgå problemer og konflikter.- Hvordan du hjælper dit barn med at blive tørt om natten.- Et stort kapitel med hjælp og løsninger på typiske problemer og spørgsmål.- Udførlige checklister.Fra 18 måneder og op.”Denne metode fungerer virkelig! I burde sælge den til sundhedsplejen!” /Tobias & Astrid”Da jeg fandt bogen ”Pottetræning på 3 dage” og havde læst den, så forsvandt stressen ved at pottetræne. At få en handlingsplan, som endda er tilpasset til dit barn, var perfekt!” / Mia og Alice 21 måneder”Tak for bogen, den var super! Min søn blev renlig efter 5 dage og ingen natble! Helt fantastisk at kunne gå ud, og den lille siger ‘mor tisse’!” / Claudia-----Om forfatterne:Sofia & Michael Bergenstjerna har siden 2015 med deres bøger og hjemmeside hjulpet over 100.000 familier til at ende med bleer. De er konstant ajour i medierne og er blevet præsenteret som pottræningseksperter i flere førende magasiner, podcasts og blogs. Deres bøger anbefales konstant blandt forældre såvel som gennem børnepsykologer, sundhedsplejersker og pædagoger i daginstitutioner over hele Sverige. Besøg dem på www.smidbleen.dk-----Søgeord:Pottetræning; stoppe med bleen; smid bleen; toilettræning; gå på toilettet; forstå og anvende potten; renlighed; vandladning og afføringstrang; renlighedsprocessen; blefri; Pottetræning på 3 dage.
- E-bog
- 278,95 kr.
-
188,95 kr. I Voksnes løgnagtige liv møder vi teenageren Giovanna i 1990’ernes Napoli, hvor hun bor med sin velhavende familie. En dag finder hun ud af at hun har en smuk, men forstyrret tante, Vittoria, som bor længere nedead bakken, i en fattigere del af byen. Giovannas familie vil ikke vide af Vittoria, men alligevel spirer et hemmeligt venskab frem mellem de to.Gennem Vittorias historie og portrættet af Giovanna og hendes plads i familien som helhed rives vi med ind i en uforglemmelig fortælling om familie, opvækst, arv og hvad der former os som mennesker. Voksnes løgnagtige liv handler om pigeliv, voksenliv, køn og klasse, fortid og nutid, forventninger og knuste forhåbninger og er på en gang helt Ferrante og helt sin egen.
-
188,95 kr. Birgithe Kosovic undersøger i sin dokumentarroman Det, du ikke vil vide, hvorfor hendes far for seks år sidenbesluttede sig for ikke længere at have nogen kontakt med hende og hendes bror. Bogen tegner et danmarksbillede, som det ser ud for Kosovic, der vokser op i en dansk-jugoslavisk familie på Vestegnen i 80’erne, og som ender som romanforfatter og en af det frie ords forsvarere, da terroren rammer Danmark. Den er en slægtsfortælling om to familier, som på hver deres måde er formet af Europas traumer. Undervejs rejser Birgithe Kosovic de samme spørgsmål til sin familiehistorie, som også er en del af demokratidebatten: Hvad vil det sige at høre til? Hvad må man sige, og hvad må man ikke sige? Hvad kan derske, hvis man gør det alligevel? Og hvis vi skal have fortællingen om Danmark til at hænge sammen, hvad er det så for nogle spørgsmål, vi skal svare på i dag? Måske er dette en historie om mislykket integration. Måske er det fortællingen om en helt almindelig familie, hvor hemmeligheden blev sagt højt. Men hvad er det, der virker normalt, men som er en rædsel? Og hvad er det, der ligner gru, men som er mere almindeligt, end man skulle tro? Birgithe Kosovic kredser sig ind på svarene, der alle peger ind på ét: Hvordan knytter man sig til nogen,som bliver ved med at være vred?
-
148,95 kr. Tag med på en enestående rejse 1000 år tilbage i tiden — til en periode med kærlighed og ære, vold og ambitioner, drømme og håb. ÅRET ER 997. England befinder sig på tærsklen til middelalderen, og landet er under angreb fra alle sider. Kongens greb om landet er svækket, de magtfulde udnytter de svageste, og blodsudgydelser hører hverdagen til.I denne kaotiske ufredstid følger vi tre personer, som alle forsøger at forfølge deres drømme: en ung bådebygger, en normannisk komtesse og en fremsynet munk. Men de tre hovedpersoner har stærke kræfter imod sig, ikke mindst i skikkelse af en nådesløs biskop, der ingen midler skyr for at bevare sin magt og velstand.For tredive år siden mødte vi for første gang Kingsbridges indbyggere i JORDENS SØJLER. Med AFTENTID OG MORGENGRY tager Ken Follett os med tilbage til Kingsbridge i en storslået fortælling om de dramatiske begivenheder før JORDENS SØJLER.
-
188,95 kr. Koncertpianisten Malou Beck mister på samme tid både sin mor og sin musik. Under oprydning i morens lejlighed finder Malou og hendes søster en gammel lakplade – en Chopin-indspilning fra 1930’erne med en fransk pianist, Sophie Costeau, indspillet på et helt særligt flygel. Musikken er magisk, og da hun ser fotoet på omslaget, ser hun, at Sophie ligner hende selv. Har deres mor holdt på en familiehemmelighed?For at finde sandheden om Sophie og finde flyglet til sin ven, instrument- samleren Elias, tager hun til Lorraine i Frankrig. Men sproget driller. Som tolk hyrer hun derfor Cody Blake, en amerikaner med en dyster fortid, som bor på en husbåd ved Moselfloden. Han er guitarist i et coverband, for i musikken kan han glemme sig selv. For Cody er Malou den, der kan gøre ham hel. For Malou er han den, der kan vise vej tilbage til det, hun har mistet. Men der er hensyn, der vejer tungere end kærligheden.
-
168,95 kr. ‘For barnets bedste’ er den første medrivende krimi skrevet af Line Holm og Stine Bolther. I bogen følger vi historikeren Maria Just, som til dagligt arbejder på Politimuseet i København. Maria Just er i færd med at planlægge en udstilling om uopklarede mordsager, der har fundet sted gennem de seneste 100 år. Pludselig bliver generalsekretæren for Røde Kors fundet myrdet på brutal vis og med et uforklarligt tegn indridset i maveskindet. Det grusomme mord efterforskes af det uortodokse makkerpar Mikael Dirk og Frederik Dahlin, som kommer ud for noget af en prøve idet presset efter at se resultater fra de politiske ledere, medier og politiledelsen vokser enormt for hver dag. En udfordring for de 2 modløse efterforskere, som aldrig før har arbejdet sammen, og som på ingen måder minder om hinanden. Imens efterforskningen er i fuld gang, falder Maria pludselig over en sammenhæng mellem den nuværende sag og et mere end 50 år gammelt uopklaret dobbeltdrab i Hellerup. En forbindelse som for alvor får Maria ind i efterforskningen, og som viser sig at trække tråde til Danmarks mest magtfulde personer og til en af de mest skamfulde begivenheder der er sket i dansk historie. Line Holm og Stine Bolther som på bedst mulig vis indleder os ind til en meget medrivende serie om historikeren Maria Just.
-
123,95 kr. Et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.Allerede som tiårig bliver Margrete gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter, født i 1353, og hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal føde en arving til den norske trone og knytte rigerne tættere sammen.Da Valdemar dør uden at efterlade sig en søn, er der ingen indlysende tronfølger. På trods af interne stridigheder og truslen om krig udefra lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne og har allerede tidligt en tydelig drøm om fremtiden: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen.Historien om Margrete I rækker ud over hendes samtid. Det er en roman om, hvordan en ung kvinde trodser rammerne for et kvindeliv i middelalderen og sætter sig for at bruge magten til at skabe fred. Det er et gribende psykologisk portræt af en usædvanlig politisk begavelse, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder; en fortælling om middelalderens Norden, om ensomhed og drift, kærlighed, tro og overtro.
-
- Om kærlighedens natur
188,95 kr. Lydbog indlæst af Lone Frank selv.I sin nye bog sammenstykker Lone Frank brikker fra naturvidenskab, psykologi og kulturforskning til at kortlægge kærlighedens natur.Hvad er kærlighed? Ja, hvad er kærlighed egentlig?Spørgsmålet rammer Lone Frank hårdt, da hun pludselig mister den, kærligheden. Hendes kæreste er død, familien er for længst borte, og vennerne er ikke så tæt på, som hun troede. Midt i livet går det op for hende, at hun har taget kærligheden for givet og forstået meget lidt af dens væsen og store betydning. Sædvanligvis retter vi de store spørgs- mål om kærligheden til digtere, kunstnere og filosoffer, men i sin åbne søgen efter svar vælger Lone Frank at gå nye veje. Sammen med en psykolog gransker hun sit ophav, og deres samtaler sender hende ud på en anderledes rejse – en videnskabelig undersøgelse af kærlighedens natur.Kærlighedens videnskab er en ny disciplin. Den afdækker en historie, som strækker sig fra de evolutionære kræfter, der har sat rammerne for arten, til den spidsfindige hjerneaktivitet, der i sidste ende former det enkelte menneskes kærlighedsliv.Størst af alt – Om kærlighedens natur er en mosaik, hvor Lone Frank sammenstykker brikker fra naturvidenskab, psykologi og kulturforskning til at kortlægge kærlighedens natur, og samtidig en personlig opdagelsesrejse, der fører hende til et nyt sted i livet.
-
- Sundhedsbogen, der giver dig mindre sygdom og et længere liv med flere gode år
123,95 kr. Professor Bente Klarlund Pedersen går videnskabeligt til værks og giver råd til en livsstil, hvor dine celler og dermed din krop i biologisk forstand bliver yngre. YNGRE MED ÅRENE er til alle, der interesserer sig for at leve sundt og ønsker et langt liv med mindre sygdom.Bogen kommer hele vejen rundt om mennesket – lige fra kost, rygning, alkohol og motion til det videnskabelige faktum, at du får flere år i live, når du er del af et fællesskab og lever dit liv, så det giver mening. Det lange, sunde liv handler derudover om pauser, sex, ærefrygt, vin og samvær med vennerne – og alt det påvirker også vores udseende. Ungdommens kilde er fundet. Den består af forskningsbaserede livsstilsråd.
-
- Erindringsglimt
188,95 kr. Lars Løkke Rasmussen har skrevet en original og tankevækkende erindringsbog, som vil appellere til alle, der interesserer sig for samfund og politik – uanset overbevisning.Lars Løkke Rasmussen er et idealistisk menneske, som har været fire årtier i politik for at gøre verden til et bedre sted. Han er ærgerrig, ambitiøs og en hård hund. Og han er en blød mand, der kan græde, når han ser samfundets svage blive kvast af ringe livsvilkår.Efter en fornem politisk karriere, kulminerende med seks et halvt år som statsminister, står han i dag ved en skillevej og stiller sig selv en række eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvad har gjort mig til det menneske, jeg er i dag?I et forsøg på at finde fodfæste har Lars Løkke Rasmussen skrevet denne tankevækkende bog. Det er ikke entraditionel selvbiografi om en politikers vej til magtens tinde, men en række erindringer i glimt. Han har skrottet al pligtstof for i stedet at fortælle om de mennesker og begivenheder, som har betydet allermest for ham som politiker og som menneske.Lars Løkke Rasmussen genoplever sin nordsjællandske barndom og gymnasietid og mindes kampen for at føle sig ligeværdig med unge fra bedrestillede hjem. Han fortæller med skrækblandet fryd om at blive far som 25-årig, om at brænde sit lys i begge ender som ung kommunal-, amtsråds- og folketingspolitiker og om at lære det politiske håndværk i skabelsen af store og samfundsforandrende reformer i et taktisk spil med venner og fjender.Vi er med på ham rejser til Sovjetunionen og Afghanistan, Færøerne og Grønland, Dubai og Davos, og i personlige møder med verdens store personligheder og statsledere, fra Dalai Lama til Donald Trump.Endelig tager han os med ind i de lukkede rum, hvor politik bliver skabt, og skæbner bliver afgjort: Han løfter sløret for, hvad der skete i den berømte kælder i Odense under formandskampen i 2014. Og hvad der blev sagt på det famøse hovedbestyrelsesmøde i august 2019, som satte en brat stopper for hans epoke som formand for Venstre.Lars Løkke Rasmussen afslører ikke alt i denne bog. Men han fortæller ærligt, skarpt og humoristisk om de fleste – og det meste.
-
167,95 kr. Et brutalt drab på den dømte voldtægtsforbryder Gordon Nimb tvinger efterforsker Tanya Nielsen til at søge tilbage i Nimbs mørke fortid. Køen af ofre, som kan have motiv til at hævne sig, er lang, for ud over de syv voldtægter, Nimb var dømt for, pralede han gerne med alle de uopklarede sager og ofre, som han kaldte de "stumme piger". Tanya kan ikke finde hjælp hos sin overordnede og mentor Jakob Nordsted, som er sygemeldt. Snart er Nordsted i stedet blandt de mistænkte for drabet. I flere år har han hårdnakket hævdet, at Nimb også var skyldig i mordet på en ung pige, som blev fundet mishandlet i en container. Ydermere bliver Nordsteds mørkegrå Honda Accord observeret af politiets overvågning lige foran en narkobule i Københavns Nordvestkvarter, som bliver raseret af en mand af Nordsteds statur. Sammen med sin nye kollega Kadeem Forrashi må Tanya derfor forsøge at finde Nimbs usynlige ofre. For at rense Nordsted. Og for at pågribe morderen. De stumme piger er en selvstændig fortsættelse af Steffen Jacobsens bestseller Proxy fra 2019.
-
148,95 kr. Året er 1754. En vogn kommer kørende over den øde jyske hede. Der er en kaptajn på vognen, Ludwig von Kahlen. Han er kommet for at betvinge vinden og sandet. Han vil bevise, at ørkenen kan opdyrkes. Ingen ved, hvem der ejer heden. Den brutale godsejer til Hald, Schinkel, mener, at den er hans – og han skyr ingen midler for at få sin vilje. En sommerdag kommer den gådefulde Ann Barbara vandrende over heden.KAPTAJNEN OG ANN BARBARA er en western fra den jyske hede om dengang landet endnu skulle erobres, om en indædt og kompromisløs mand og om den kvinde, der bliver hans allierede. En intens og dramatisk historie om kampen mod rå naturkræfter, om store drømme og endnu større ofre, om hævn og disciplin, kærlighed, fortabelse og den reneste ondskab.
-
188,95 kr. Mod slutningen af Den Spanske Borgerkrig, da general Franco og hans fascister sejrer på alle fronter, bliver to unge mennesker tvunget til at forlade det krigshærgede Barcelona. Gravide Roser og svogeren Victor krydser Pyrenæerne til fods for at komme i sikkerhed. Rosers kæreste og Victors bror, Guillem, er død, og omstændighederne tvinger Roser og Victor til at indgå et ægteskab som ingen af dem ønsker.Fra Frankrig rejser det umage par over havet med skibet Winnipeg, der blev chartret af digteren Pablo Neruda og bragte flere end to tusind spaniere til Chile – ”det lange kronblad af hav og sne” som det kaldes med digterens ord. De starter et nyt liv der byder på mange prøvelser, og det som giver dem modet til at fortsætte, er håbet om en dag at kunne vende tilbage til Spanien. Men da cirklen sluttes, viser det sig at nogle gange er det vanskeligste ikke at flygte, men at vende hjem.Håbets rejsende er en medrivende familie- og kærlighedskrønike – både til dem, der har været Isabel Allende-fans i årtier og til de læsere, som nu får glæde af at møde forfatterens fortællinger for første gang.
-
- Bliv bedre til at sige det der skal siges
188,95 kr. Konfliktskyhed er som tandlægeskræk. Angsten for at lukke munden op er så stor, at man hellere lader problemerne vokse. Før eller siden kommer de dog for en dag - større og dybere.I denne bog beskriver Anders Stahlschmidt konfliktskyhedens modstridende følelser og tanker. Og giver dig et dybtgående indblik i, hvad du kan gøre ved dem. Overraskende nok er det nemlig ikke de højtråbende mennesker der skaber flest konflikter, men alle os der desperat forsøger at undgå dem. Konfliktsky mennesker eksploderer ikke, de imploderer. Konfliktskyhedens trappe fører ned i mørket, til skam, handlingslammelse og stresssygemeldinger.I EN KUR MOD KONFLIKTSKYHED præsenteres du for en bred vifte af redskaber, der trin for trin fører dig væk fra konfliktskyens tåger. Du træner din evne til at skille tingene ad, se dem klart og sige det der skal sige - på en ordentlig måde. Kuren handler om at tage ansvar, både for konfliktens håndtering, relationen til den anden - og ikke mindst ansvar for dig selv.Bogen henvender sig både til ledere og medarbejdere, der vil ud af hensynsbetændelse, handlingslammelse og dårligt arbejdsmiljø. Selvfølgelig kan du også bruge den derhjemme.EN KUR MOD KONFLIKTSKYHED bygger på et solidt og bredt fundament af praksis- og forskningsbaseret viden. Alligevel er bogen let og underholdende at læse, for Anders Stahlschmidt er en fremragende formidler af sit stof.
-
144,50 kr. ÅRETS MEST VENTEDE KRIMIJeppe har taget orlov fra politiet og er flyttet til Bornholm vinteren over for at arbejde som skovhugger. Anette står alene tilbage i København og bliver sat til at lede en sag med et parteret lig i en kuffert. Og Esther … hun skriver på en biografi om en kvindelig antropolog, Margrethe Dybris, og har aldrig før følt sig så ensom. En gammel brevveksling, et nyt venskab, en by, en halv krop og en hel ø bringer Jeppe, Esther og Anette på sporet af en anden tid og tættere på hinanden. Intet menneske er en ø. Katrine Engberg (f. 1975) debuterede som krimiforfatter for fire år siden med Krokodillevogteren. Siden debuten har hun udgivet tre selvstændige kriminalromaner, Isola er hendes femte. Katrine Engberg er blevet shortlistet til Den store lydbogs-pris, Krimimessens Publikumspris, to gange til både MARTHA prisen og Årets Forfatter, og hendes bøger er solgt til udgivelse i 28 lande. Katrine Engberg er at finde på bestsellerlisterne i Danmark, USA og Tyskland, Canada, Norge og Sverige, hvor hun senest har ligget #1 i seks uger i streg. Raffineret kvalificeret underholdning - Information Læseværdig krimi med både hjerne og hjerte - Jyllands-PostenEngberg skiller sig tydeligt ud i krimivrimlen - Berlingske Katrine Engberg er at finde i krimiforfatternes førerfelt - Dagbladenes Bureau
-
- 10. Bind
82,95 kr. Efter næsten halvtreds år i eksil kommer den tidligere SS-officer Harald Lauritzen hjem til Stockholm fra sit tilflugtssted i Argentina. Hans tilbagekomst vender op og ned på tilværelsen for familien Lauritzen. Onkel Harald er nemlig stadig nazist. Men han har et tilbud, der ikke er til at afslå.Eric Letangs advokatfirma bliver konfronteret med et nyt udbrud af massehysteri. Denne gang er det pædofiliskrækken, der udløser endnu en heksejagt.1990’erne er præget af økonomiske kriser og af Socialdemokratiets begyndende nedtur. Samtidig vokser fremmedhadet og højreekstremismen – en politisk forandring, som alt for mange undervurderer. Da det 20. århundrede rinder ud, begynder en helt ny epoke, som viser, at vi intet har lært af historien.ENDEN PÅ HISTORIEN er tiende og afsluttende bind i romanserien Det Store Århundrede – Jan Guillous serie om 1900-tallet, der skildrer familien Lauritzen i flere generationer.Både dette bind og det samlede værk om gadedrengen Guillous genskabte århundrede er et vedkommende, underholdende og imponerende bidrag til vores fælles historiefortælling. Berlingske, 4 stjerner ****En velfortalt familiesaga over adskillige generationer og en ikke ganske uprovokerende præsentation af synspunkter tilsyneladende undertvunget og fortrængt af en nutidig svensk offentlighed. Jyllands-Posten, 4 stjerner ****Et flot punktum for Guillous lange slægts- og sekelsaga... Skæve udfald mod dette og hint er det bedste ved Jan Guillous historiske romaner om opstigning og nedtur for svensk foretagsomhed og, snobberi og fordomme. Tak for turen i rutsjebanen. Hvor enden på historien blev til besk og bedste slutning. Politiken, 5 stjerner *****Guillous imponerende romanværk er nået til enden … med vanlig ironi og dødsforagt kaster han sig ud i diverse emner, der får ham til at se rødt. Arbejderen Et storværk afsluttes … ligesom i de forrige bøger bliver familiehistorien brugt som en indgang til at beskrive en tid og et samfund. Søndag
-
188,95 kr. ‘Casper’ tager læseren med om bag facaden på en af Danmarks største komikere og entertainere. Martin Kungstad har fået lov til at dykke ned i intime og personlige dagbøger og har talt med Casper Christensens nærmeste. I fællesskab har de to igennem en 3-årig lang skriveproces forsøgt at finde frem til essensen af manden bag komikeren Casper Christensen. Den særlige selvbiografi holder intet tilbage og viser både de gode og dårlige stunder frem og skildrer på ærlig vis et menneske, hvis liv har været præget af en turbulent karriere, drukture og uheld i kærlighed. Det er heldigvis også en skildring af et menneske, som i dag har fundet kærligheden igen, har lagt sit liv om til det bedre og forsøger som os alle at agerer i alle sine menneskelige roller; som far, som ægtemand, som ven og som samarbejdspartner. I den forbindelse tages læseren også med på den bølge af succes, som Klovn red på dengang, men også hvad den gjorde med mennesket bag succesen.Biografen er unik i sin form, hvor Casper Christensen fungerer som både fortæller og karakter i sin egen fortælling. Undervejs tages vi med på en rejse, der skal vise sig at afsløre sider af Caspers liv, som han ikke selv kendte til. Han får med bogen lov at holde et spejl op over sin egen tilværelse - og han kan ikke lide, hvad han ser. Han beskriver dog, at han aldrig ville have været denne oplevelse foruden. At skrive bogen har været en livsændrende proces for Casper, der i dag har lagt sit liv fuldstændig om. På den måde bliver bogen en fortælling om, hvordan det aldrig er for sent at stoppe op og overveje den vej, som man har valgt i livet, og at det aldrig er for sent at ændre kurs.
-
188,95 kr. Jenny er vokset op på Samsø. Hun bor hos sin mor, der er er tatovør, ligesom hendes onkel og hendes bedstefar. Jenny selv interesserer sig for botanik, for hendes oldefar var en berømt dansk botaniker, og hun har arvet hans store samling af sjældne og ikke mindst af giftige planter.Det hele begynder den dag, en ung pige forsvinder sporløst, og alle på Samsø taler om det. Jennys elskede kusine Tessa var tæt på pigen, og en dag fortæller hun Jenny en ubærlig hemmelighed. For første gang nogen sinde har Jenny hemmeligheder for sin mor, men pludselig opdager hun, at hendes mor også har hemmeligheder. Og lyver. For politiet. Den australske mand, der bor hos dem, Jack, går ikke kun til hånde i haven. Jenny bliver elektrisk, når han ser på hende med sine blå, blå øjne.Da Jenny skal på gymnasiet, flytter hun alene til Aarhus. Her opdager hun, at hun har arvet mere fra sin oldefar end et hebarium, for hun har talent for at tegne og får tegneopgaver fra Botanisk institut på universitetet. Hun opdager også, at hun har arvet en kompromisløs retfærdighedssans og en uslukkelig hævntørst fra sin mor.
-
148,95 kr. Under et besøg hjemme i Cornwall bliver privatdetektiven Cormoran Strike antastet af en kvinde, der beder ham hjælpe med at finde hendes mor, Margot Bamborough – som forsvandt under mystiske omstændigheder i 1974.Det er nyt for Strike at arbejde med en henlagt sag – for slet ikke at tale om en fyrre år gammel, uopklaret én af slagsen. Trods den spinkle chance for succes, bliver han interesseret og påtager sig opgaven, oven i den stribe sager han og hans partner på detektivbureauet, Robin Ellacott, allerede arbejder med. Robin slås samtidig med en problematisk skilsmisse, uønskede tilnærmelser fra anden side og sine følelser for Strike.Efterforskningen af Margots forsvinden viser sig at være en djævelsk kompleks sag, som omfatter tarotkort, en psykopatisk seriemorder og upålidelige vidner. Og de må sande, at selv en årtier gammel sag kan vise sig at være dødsensfarlig …Ustyrligt blod er den femte Cormoran Strike-roman, og dette labyrintiske værk, som tager vejret fra en, er samtidig det mest fængslende og gribende til dato.Robert Galbraith er et pseudonym for J.K. Rowling, forfatteren til Harry Potter-bøgerne og romanen Den tomme plads.
-
- Hvad enhver investor bør vide
168,95 kr. Hvad enhver investor bør videSådan navigerer man ifølge den succesrige erhvervsmand Lars Tvede på et børsmarked i krisetid.Dagen før coronakrisen ramte alverdens børsmarkeder som et tungt hammerslag, solgte Lars Tvede alle sine aktier. Han tjente penge på nedturen og købte aktierne tilbage, da kurserne nogle uger senere var tæt på at ramme bunden. I den efterfølgende turbulens dansede han vellykket rundt på børserne, og da roen sænkede sig en anelse hen over sommeren, kunne han sætte en pænt stor gevinst ind på kontoen.Hvordan bar han sig ad? Hvordan lykkedes det ham at læse markedet? Hvordan brugte han den viden og erfaring, som han har erhvervet gennem snart 40 år som investor og iværksætter, til at træffe rationelle beslutninger, mens mange andre investorer var ramt af panik?I Bobler, bullshit og børsfest har Lars Tvede i en række korte, informative og letforståelige kapitler samlet alle sine vigtigste grundregler, budskaber og pointer. Bogen er kort og godt essensen af, hvad enhver investor bør vide:Hvorfor markederne svinger i en fast rytme mellem langvarige opture og bratte fald. Hvorfor aktier (stort set) altid giver et højere afkast end andre aktiver. Og hvorfor det (som regel) er klogere at investere i brede passivt forvaltede fonde end at betale din bank i dyre domme for at vælge aktierne for dig.Forfatterens konklusion: For at tjene penge skal du kombinere risikovillighed, spredning og udholdenhed, måske tilsat lidt timing og andre finesser. Her kan du læse, hvordan du griber det an. Samtidig får du Lars Tvedes egne underholdende og humoristiske fortællinger – ikke blot om de store indbringende succeser, men også om de kæmpebrølere, han har begået undervejs.
-
- Hvordan din hjernes skjulte kraft kan hjælpe dig til et bedre liv
123,95 kr. Med udgangspunkt i banebrydende ny forskning handler Sandheden om stress om at forstå sin organismes og i særlig grad sin hjernes indre kraft og tage brug af den, så man får det bedst tænkelige liv – og flere leveår. Den vil være en hjælp - mærkbart og målbart - hvis man har en kronisk sygdom, er ramt at stress, ønsker at lave toppræstationer af enhver art, eller bare ønsker et bedre og længere liv.Sandheden om stress forklarer, hvorfor stress er så lumsk, og at forklaringen findes i hjernens biologiske udviklingshistorie. Man lærer, hvordan man selv kan finde netop sin personlige grænse for, hvornår stress er sundt eller giftigt – og hvorfor den grænse kan variere fra person til person. Bogens praktiske del viser, hvordan man med nogle simple daglige øvelser kan forebygge og behandle stress - uden brug af medicin.I bogens appendiks forklares den videnskabelige baggrund med referencer.