BØGER TIL GODE PRISER
-
148,95 - 238,95 kr. Året er 1754. En vogn kommer kørende over den øde jyske hede. Der er en kaptajn på vognen, Ludwig von Kahlen. Han er kommet for at betvinge vinden og sandet. Han vil bevise, at ørkenen kan opdyrkes. Ingen ved, hvem der ejer heden. Den brutale godsejer til Hald, Schinkel, mener, at den er hans – og han skyr ingen midler for at få sin vilje. En sommerdag kommer den gådefulde Ann Barbara vandrende over heden.KAPTAJNEN OG ANN BARBARA er en western fra den jyske hede om dengang landet endnu skulle erobres, om en indædt og kompromisløs mand og om den kvinde, der bliver hans allierede. En intens og dramatisk historie om kampen mod rå naturkræfter, om store drømme og endnu større ofre, om hævn og disciplin, kærlighed, fortabelse og den reneste ondskab.
-
123,95 - 133,95 kr. Vinder af Pulitzer-prisen 2015Marie-Laure LeBlanc mister som seksårig synet. Hendes far, låsesmeden på det naturhistoriske museum i Paris, bygger en perfekt miniaturemodel af deres kvarter til hende, så hun kan lære at finde vej hjem. Men da Paris invaderes af tyskerne under anden verdenskrig, må far og datter flygte.Med sig har de en uvurderlig hemmelighed.Den forældreløse Werner Pfennigs skæbne er de tyske kulminer, hvor hans far mistede livet. Men da han en dag finder en ødelagt radio, fyldes verden pludselig med muligheder. Hans evner vinder ham en plads på et eliteakademi for Hitlerjugend, men hvor store bliver omkostningerne, når Werner tvinges til at forfølge sine ambitioner?Langt væk i den ældgamle fæstningsby Saint-Malo lytter en ensom mand med granatchok til en for længst forsvundet stemme. Han går på opdagelse inye verdner uden nogensinde at forlade sit hus, men alligevel får hans eventyr alvorlige konsekvenser.I et Europa opslugt af krig kolliderer tilværelser uforudsigeligt. ALTDET LYS VI IKKE SER er et studie i, hvordan mennesker mod alle odds forsøger at finde ud af, hvad der er rigtigt og godt. En medrivende historie om mod og tvivl, en bittersød fortælling om kærlighedens væsen.Ros til ALT DET LYS, VI IKKE SER:Nomineret til National Book AwardNummer to på Amazons liste over de hundrede bedste bøger i 2014Nummer et på New York Times' bestsellerlisteEn af de ti bedste bøger i 2014, New York Times Book ReviewEn af de ti bedste bøger i 2014, San Fransisco ChronicleEn af de ti bedste bøger i 2014, Entertainmet WeeklyEn af de ti bedste bøger i 2014, The Washinton PostEn af de ti bedste bøger i 2014, The GuardianEn af de ti bedste bøger i 2014, Kirkus Reviews"Noget af det smukkeste." - New York Times"Altomsluttende fortalt, smukt skrevet. hver eneste oplysning fylderhistorien med vigtighed, indtil plottets puslespil til sidst er lagt ogafslører den skat, der gemmer sig deri." - Washington Post"En dybt rørende, dristig, hjerteknusende, underligt glædesfyldt roman."- Seattle Times"En bog man flytter ind i, lærer noget af, og med sorg tager afsked med,når sidste side er læst." - Booklist"En meditation over skæbnen, den frie vilje og over hvordan småbeslutninger kan have afgørende konsekvenser." - The New YorkerAnthony Doerr er født og opvokset i Ohio, hvor han stadig bor med sinkone og to sønner. Han har skrevet flere romaner, senest ALT DET LYS, VIIKKE SER, som skulle vise sig at blive hans store gennembrud.
-
103,95 - 113,95 kr. Danmarks højest dekorerede soldat nogensinde, Niels Oxen, hutler sig gennem tilværelsen i Københavns Nordvestkvarter. Den traumeramte krigsveteran lever af at samle flasker og spise madaffald fra supermarkeder. I håb om at få fred for sine dæmoner tager det tidligere medlem af Jægerkorpset sammen med sin hund til Nordjylland og slår lejr dybt inde i Rold Skov for at leve det simple liv. Men drømmen bliver til endnu et mareridt for Niels Oxen. Efter et natligt besøg på et middelalderslot i skovens udkant mistænkes han pludselig for drabet på slotsherren, en tidligere ambassadør og indflydelsesrig stifter af en tænketank. Politiets Efterretningstjeneste dukker påfaldende hurtigt op, og inden den pressede krigsveteran får set sig om, er han sammen med en kvindelig medarbejder fra PET hvirvlet ind i efterforskningen af en række gådefulde drabssager, der tilsyneladende kun har ét til fælles: Hængte hunde. De hængte hunde er første bind i en ny serie af Jens Henrik Jensen med krigsveteranen Niels Oxen.
-
188,95 - 198,95 kr. Adam Engell ligger for døden efter et voldsomt fald på sin herregård i Gammel Rye. På hans kontor finder man en konvolut, som alene advokaten Ursula Madsen må åbne. Ursula har kun haft sporadisk kontakt med Adam, siden hun som attenårig flyttede til København. Nu er hun 57 og ikke synderligt begejstret for at blive trukket tilbage til den fortid, hun demonstrativt har vendt ryggen. Men nysgerrigheden vinder alligevel. For hvad er det, Adam pludselig vil hende – og kun hende?Ursula hvirvles ind i et spind af familiehemmeligheder på herregården. Alle synes at have skjulte motiver, og ingen ved med sikkerhed, hvem der står til at arve, hvis Adam dør. Mødet med Gammel Rye vækker fortiden til live for Ursula. Samtidig myldrer mysterierne frem omkring hende og trækker tråde til både en straffesag på Sjælland og en skjult bankboks i udlandet. Adam vil have Ursula til at finde den sande arving, men hvad mener han egentlig med det? Jagten på sandheden tvinger Ursula til at dykke dybere ned i Adams net af hemmeligholdte relationer, et net hun også selv, om hun vil det eller ej, viser sig at være en del af.
-
137,95 - 163,95 kr. En roman om et ungt kærestepar der sammen med med deres lille barn flytter til højskolen i Vestjylland. Hendes kæreste har for nyligt fået job som underviser på skolen, og hun er derfor villig til at kaste sig ud i fællesskabet med de mange økolærere og velvillige naboer, hvis engagement hovedsageligt er målrettet fællessang og lokalsamfundet. Men som en ung kvinde fra storbyen går det langsomt op for hende, at det ikke er lige nemt at integreres i det vestjyske lokalsamfund og ender i stedet med at skrive tekster til anti-højskolesange med en af de andre skolelæreres påhæng. Stine Pilgaards roman ‘Meter i sekundet’ er en vidunderlig og morsom fortælling, der tager tråden op fra hendes andre anmelderroste bøger ‘Min mor siger’ og ‘Lejlighedssange’. En forrygende roman om en ung kvinde der på den ene side er mor for første gang. Men på den anden side skal tilpasse sig fællesskabet og jobbet som redaktør i lokalavisens brevkasse. Bogen er inspireret af den danske højskoletradition og indeholder derfor også en række sange inspireret af den danske Højskolesangbog. Fire af sangene er faktisk blevet optaget i Højskolesangbogens 19. Udgave. Det gælder sangene ‘Forårssang uden håb’, ‘Vintersang uden sne’, ‘Fortabt er jeg Stadig’ og ‘Sommersang uden sol’. De to sidstnævnte er komponeret af Katrine Muff Enevoldsen, som du måske kender fra programmet ‘Syng med - Fra skrål til skønsang’ på DR.
-
248,95 kr. Daisy Jones & The Six er et stærkt portræt af en tid, der fandtes engang, et band, der aldrig gjorde, og en kvinde, der tør insistere på sit talent, sin lykke og ikke mindst sig selv.Daisy vokser op i L.A. i slutningen af tresserne. Hun er fascineret af sex og stoffer, men det er rock'n'roll, hun for alvor har tabt sit hjerte til, og endelig begynder hendes stemme at nå de rette ører.Med den plagede forsanger Billy Dunne i spidsen står bandet The Six også på tærsklen til det store gennembrud, men det øgede pres tærer hårdt på Billy, der nemt fortaber sig i musikbranchens mørke sider.Da Daisy og Billys enestående talenter forenes bliver resultatet en eksplosiv succes – den slags, der øjeblikkeligt danner legender.Daisy Jones & The Six befolkes af et farverigt persongalleri, der hver især beretter om bandets vej til berømmelsens tinder.
- Bog
- 248,95 kr.
-
44,95 - 163,95 kr. Delvis selvbiografisk afsløring af et ægteskabeligt inferno. En roman om ægteskab og skilsmisse, om kærlighed og galskab, om frygt, ømhed og ondskab. Lise Mundus og hendes mand har gennem 20 lange år været bundet til hinanden i et spændingsmønster af tiltrækning og frastødning.