Meter i sekundet
- Straks på e-mail.
Normalpris
Beskrivelse af Meter i sekundet
Stine Pilgaards roman ‘Meter i sekundet’ er en vidunderlig og morsom fortælling, der tager tråden op fra hendes andre anmelderroste bøger ‘Min mor siger’ og ‘Lejlighedssange’. En forrygende roman om en ung kvinde der på den ene side er mor for første gang. Men på den anden side skal tilpasse sig fællesskabet og jobbet som redaktør i lokalavisens brevkasse.
Bogen er inspireret af den danske højskoletradition og indeholder derfor også en række sange inspireret af den danske Højskolesangbog. Fire af sangene er faktisk blevet optaget i Højskolesangbogens 19. Udgave. Det gælder sangene ‘Forårssang uden håb’, ‘Vintersang uden sne’, ‘Fortabt er jeg Stadig’ og ‘Sommersang uden sol’. De to sidstnævnte er komponeret af Katrine Muff Enevoldsen, som du måske kender fra programmet ‘Syng med - Fra skrål til skønsang’ på DR.
Forlagets beskrivelse af Meter i sekundet
Stine Pilgaard tager tråden op fra 'Min mor siger' og 'Lejlighedssange' med denne stærkt humoristiske, kloge og kærlighedsfulde roman om en ung kvinde, der flytter til Vestjylland med en stærk vilje til højskolelivets fællesskab, men alligevel kommer til at skrive slagsange i smug.
Stine Pilgaard, født 1984, er uddannet fra Forfatterskolen og Københavns Universitet. Hun fik et stort anmelder- og publikumgennembrud med debutromanen 'Min mor siger' (2012), som blev nomineret til DR Romanprisen, og som hun modtog debutantprisen Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat for. I 2015 fulgte hun succesen op med romanen 'Lejlighedssange', som også talte til et stort publikum, modtog Bibliotekernes Forfatterpris (2016) og var nomineret til Læsernes Bogpris (2016).
Brugerbedømmelser af Meter i sekundet
-
Fantastisk godt skrevet. Underfundig og medrivende.
Er helt sikker jeg skal læse den en gang til. -
Bevægende, den går lige i hjertet. Man kan nemt genkende sig selv i hverdagens trummerum. Skrevet på en morsom og finurlig måde.
-
En finurlig og morsom bog som bestemt rummer en dybere tankegang bagved humoren
Jeg får lyst til at læse den flere gange -
Bogen var en gave: Netop fordi jeg selv har læst den, Under læsningen af bogen har jeg taget mig selv i at grine højt af den komiske og pinagtige dialog, som bogens hovedperson, der lige er blevet mor har med de mennesker hun møder i den vestjyske by, Hvor hendes kæreste har job som lærer på en højskole.
Stine Pilgård skriver meget humoristisk, men bag komikken er der alvor om at tilpasse sig det sociale liv og vil fællesskabet.
I hendes job som brevkasseredaktør, Svarer hun mest ud fra egne oplevelser i privatlivet. Inder der til sidst kommer svar til de rådvilde. Hun er også god til at skrive sange.. -
Fin service hurtigt fremme
-
Med Stine Pilgaards bog, "Meter i sekundet", er du virkelig godt underholdt. Den er ikke bare morsom, den er vanvittig vittig. Under de sjove beskrivelser og svar på diverse brevkassebreve ligger der en nærmest filosofisk tankegang.
Det er ikke en almindelig roman, så hvis du vil have et plot, går du forgæves. Det er en lang beskrivelse af et almindeligt liv krydret med brevkassespørgsmål og svar. Dertil kommer sangbare digte. Det hele hænger sammen, og måske bliver du udfordret på din komfort.
Nytænkende og meget levende. -
Kan ikke finde ud af hvad forfatteren vil med denne bog. Virker som et opgør med sin egen tilværelse, som alligevel ikke rigtig kommer ud af stedet.
-
En melankolsk og humoristisk fortælling på livets opture og nedture.
-
Velskrevet bog, der rykker i smilebåndet, og fornemt illustrerer et kultur-clash i en flig af Danmark.
-
Jeg elsker, at Stine Pilgaard mixer fortælling, sangskrivning og brevkasse.
Hun beskriver sig selv og de situationer hun er i med stor humor og selvironi. Og der er også god livsklogskab gemt bagved
Jeg grinede højt indimellem og måtte tvinge mig selv til at læse i små bidder for ikke at blive for hurtig færdig med bogen -
jeg synes det er en meget morsom bog hvor hovedpersonen møder Vestjylland og forsøger at forstå disse mærkelige individer ligesom brevkassen er enormt sjov fordi hun mest fortæller om sig selv jeg tror at spørgerne til brevkassen undrer sig og måske vil søge en anden mulighed men det er jo det der er det sjove jeg læser nu bogen for anden gang
-
En af de bedste bøger jeg længe har læst. Sprogligt virkelig velkomponeret og smækfyldt med sjove og livskloge afsnit. Ingen store konflikter og katastrofer men fangende hele vejen igennem.
-
Sjovt klogt og genkendeligt
© 2024 Pling BØGER Registered company number: DK43351621