De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Sport

Hvis du interesserer dig for sport, så finder du her et bredt udvalg af bøger om sport. I de bedste sportsbøger kan du lade dig fascinere af fortællinger fra de største sportsfolk og deres spektakulære præstationer inden for netop deres sportsgren. Du kan også læse reportager fra de mest spændende sportsbegivenheder. Endelig kan du finde gode sportsbøger, der hjælper dig i gang med den sportsgren, der passer til lige netop dig og giver dig inspiration til, hvordan du selv kan få inkorporeret mere sport i din hverdag. Ligegyldigt hvilken type sport, som du er interesseret i, finder du dine nye sportsbøger hos os.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Peter Christensen
    115,95 - 258,95 kr.

    Holger Rune - på og uden for banen giver et indblik i Holger Runes verden og i livet som professionel tennisspiller på ATP-touren.Som junior lå han nummer 1 på verdensranglisten og vandt Roland Garros for juniorspillere. Da han som senior blev professionel, rykkede han op blandt de allerbedste. Som 19-årig begyndte han året uden for top 100 og nåede allerede inden for et år op i top ti side om side med forbilleder som Novak Djokovic og Rafael Nadal.I bogen kommer man med Holger Rune rundt til de fire store grand slam-turneringer – Australian Open, Roland Garros, Wimbledon og US Open – og hører om hans oplevelser som både junior- og seniorspiller i Melbourne, Paris, London og New York.I Holger Rune - på og uden for banen lærer man både om og med Holger Rune. Bogen er rigt illustreret og rummer træningsøvelser med konkrete beskrivelser i tekst og billedsekvenser af alle de vigtige slag i tennis. Holger Rune giver tips til, hvordan man lærer slagene, og gode råd om bl.a. træning, ernæring og udstyr.Et af hans vigtigste råd til både motionister og elitespillere er: Husk, at det skal være sjovt at spille tennis!

  • - En guide til kriser og nødsituationer
    af Mette Mortensen
    72,95 - 138,95 kr.

    Krisebevidstheden i Danmark er blevet større hos mange, fordi verden har været ramt af en global pandemi, der er krig tæt på kontinentet og grundet politiske uroligheder i flere lande. Men hvad ville du gøre, hvis strømmen går eller varmen forsvinder? Hvor længe vil du kunne klare dig i isoleret i eget hjem? I Prepperens håndbog fortæller friluftsvejleder Mette Mortensen, kendt fra DR1-programmet Alene i Vildmarken, hvad det vil sige at være prepper. Bogen er en guide til at kunne klare sig selv i kortere og længere tid og rummer vigtige råd og lister, så man kan tage de fornødne forholdsregler i tilfælde af, at Danmark bliver ramt af en krise eller nødsituation, der f.eks. sætter strømforsyningen ud af spil. Det handler ikke om at være katastrofefokuseret, men om almindelig sund fornuft. Og med en ganske lille indsats kan vi hver og især gøre en stor forskel.

  • af Johanne Ramskov Erichsen & Kristina Schou Madsen
    159,95 - 213,95 kr.

    Kristina Schou Madsen har nået toppen af Kilimanjaro som den hurtigste kvinde i verden. Hun har verdensrekorden i at løbe syv maratoner på syv dage på syv kontinenter. Og så er hun den eneste i verden, der har vundet alle fire løb i en serie af verdens hårdeste etapeløb: i Amazonas fugtige jungle, i Namibias glohede ørken, i Sveriges iskolde vildmark og i Kirgisistans ubarmhjertige bjerge.Smerte og ubehag er uundgåeligt i de løb, Kristina deltager i. Men det gør hende ikke noget. Hun jagter flowet. Hun løber efter meningen. Og hun løber fra det hele. Fra mændene og kvinderne, hun konkurrerer mod, og fra en opvækst med psykisk sygdom, vold og svigt. Hun løber for at vinde. Og det gør hun for det meste.Denne bog handler om at løbe for livet. Om at vinde et 200-kilometers løb i tårnhøje bjerge med madforgiftning og om at falde gennem isen under et løb i minus 40 grader. Og alligevel komme først. Men den handler også om, hvilket menneske Kristina ønsker at være, og hvordan løb viser hende vejen derhen.

  • - Stress rigtigt, sov bedre, yd mere og lev længere
    af Torkil Færø
    101,95 - 248,95 kr.

    Vil du vide, hvordan du kan opnå mere viljestyrke, energi og livskraft? Hvor meget motion, søvn og mad, du har brug for eller kan tolerere, og hvordan du kan forebygge alvorlig sygdom? Med Pulskuren og en pulsmåler eller smartphone som guide kan du opnå det hele!Pulskuren er både for dem, der er småsyge og trætte og gerne vil genvinde energien, og for dem, der er ved godt helbred, men som gerne vil opleve mere vitalitet og forbedre deres viljestyrke, udholdenhed, nærvær og glæde i hverdagen.Nøglen er variation i hjerterytmen eller HRV. Ved at lære dit nervesystem og din pulsat kende vil du forstå, hvad der dræner dig for kræfter og gør dig syg, og hvad der omvendt giver dig energi, viljestyrke og vitalitet. Du vil sove bedre, føle dig mere frisk og glad og være mere til stede i nuet. Og så vil du have meget bedre forudsætninger for at leve et sundt og aktivt liv langt ind i alderdommen.Denne bog tager dig med på en rejse gennem dit nervesystem, og du vil garanteret blive overrasket undervejs. Torkil Færø er alment praktiserende læge og akutlæge, dokumentarfilmskaber, forfatter, fotograf og globetrotter. Han har arbejdet som læge i over 25 år og haft titusindvis af konsultationer, hvorigennem han har opnået en unik indsigt i de sygdomme, som påvirker os.

  • - Mere energi – mindre stress
    af Stig Åvall Severinsen
    44,95 - 298,95 kr.

    De fleste af os trækker vejret alt for overfladisk. Livet leves hurtigt, og særligt når vi er stressede, bruger vi oftest kun den øverste del af lungerne. Vi glemmer at trække vejret helt ned i maven og snyder derved os selv for en masse energiFørst når du bliver bevidst om dit åndedræt og ved, hvordan du kan træne det, vil du kunne lære at trække vejret ordentligt. Din krop vil straks optage mere ilt, og du vil efter kort tid få mere energi og opnå en større mental ro. Effektiv vejrtrækning er en simpel og virksom måde, hvormed du kan styrke balancen mellem krop og sind.Fordele ved effektiv vejrtrækning: Få mere energi i hverdagen Bliv bedre til at håndtere pres Optimer dine præstationer på arbejde og i sport Undgå at blive syg eller bliv hurtigere rask Minimer kroniske eller forbigående smerter Bliv gladere og få et lysere sind Lev et sundere og længere liv"De, som trækker vejret halvt, lever halvt"Acharya Milind Kumar Bhardwaj

  • af Carsten Werge & Per Frimann
    248,95 kr.

    Hvem var verdens bedste fodboldspillere i 2024? To af Danmarks mest populære fodboldeksperter ser tilbage på fodboldåret. Dukkede nye stjerner op under sommerens EM-slutrunde i Tyskland? Har nogen af de danske topspillere sneget sig ind på årets liste? Historierne om de enkelte profiler er krydret med Werge og Frimanns personlige iagttagelser fra kampe og bag kulisserne. Du får også friske billeder af alle spillerne samt de væsentligste facts om deres karriereforløb, bedrifter og særlige talenter. Per Frimann er fodboldekspert på TV3 Sport og tidligere professionel fodboldspiller i bl.a. Anderlecht og på det danske A-landshold. Carsten Werge er fodboldredaktør på TV 2 og har som sportsjournalist skrevet om og kommenteret adskillige EM- og VM-slutrunder. Sammen har de blandt meget andet kommenteret 14 Champions League-finaler.

  • af Hannah Grace
    188,95 kr.

    Han er det eneste, hun ikke havde planlagt …Anastasia Allen har drømt om at deltage i OL, lige siden hun begyndte til kunstskøjteløb som femårig. Hun har knoklet sig til et universitetslegat, og nu må intet komme i vejen for hendes kvalifikation til Team USA.Nathan Hawkins er anfører for universitetets ishockeyhold. Et ansvar, som hviler tungt på hans skuldre, men han har aldrig mødt en forhindring, han ikke kunne overkomme … Det skulle da lige være at samarbejde med den stædige kunstskøjteløber, holdet skal dele skøjtehallen med næste semester.Anastasia er på ingen måde tilfreds, og det bliver ikke bedre, da hendes partner kommer til skade, og hun akut mangler nogen at træne med. Den eneste, der kan træde til, er Nathan, fyren som irriterer hende grænseløst.Men de har intet valg, og det er ikke bare isen, der slår gnister, når Nathan skifter hockeystaven ud med en kropsnær trikot … ”Icebreaker fik mig til at smelte fra top til tå.” – New York Times-bestsellerforfatter Elena Armas”Hannah Grace blander med succes humor, drama og erotik - og bogen er lydefrit oversat.” – Lektørudtalelse

  • - Viden giver sejlglæde
    af Magne Klann & Øyvind Bordal
    198,95 - 398,95 kr.

    Sejlerbogen er Danmarks store håndbog til sejlere. Den begynder med gennemgang af de helt grundlæggende færdigheder som bådens udstyr og navigation, men går også i dybden med mere avancerede emner som bådfart, opgavefordeling, strategi og sejltrim. Dermed er den velegnet til både begynderen og den dygtige sejler med mange års erfaring. Tanken er, at den skal kunne følges af den enkelte sejler gennem dennes udvikling - hele vejen fra begynder til ekspert. Bogen omhandler både tursejlads og kapsejlads. Sejlerbogen har et moderne grafisk design, flotte fotos, enkle og tydelige illustrationer og en tekst, som ikke gør tingene vanskeligere end de er. Sejlerbogen er udgivet i tre skandinaviske lande og trykt i mere end 15.000 eksemplarer. 772 fotos og illustrationer. Forord af OL-vinder Jesper Bank.Sejlerbogen er inddelt i fire sektioner: 1. Grundlæggende sejlads - om bl.a. vind og vejr, knob og tovværk, regler på vandet og kapsejlads for begyndere.2. Kølbåde - om bl.a. køb af båd, udstyr, navigation, rigning og rigtrim og sejlads i hårdt vejr.3. Jollesejlads - om bl.a. valg af jolletype, teknik og sejltrim.4. Kapsejlads - om bl.a. taktik og strategi, hvordan vindskift udnyttes, mærkerundinger og bådfart.Sejlerbogen kan købes samlet både i trykt udgave og som e-bog. De 4 sektioner kan købes enkeltvis i den elektroniske version.

  • af Suzanne Collins
    718,95 kr.

  • - Fra dansk elitesoldat til international erhvervsmand
    af Carsten Mørch
    188,95 kr.

    Den fantastiske bestseller om jægersoldaten Carsten Mørchs chokerende oplevelser på den amerikanske Ranger School, hvor han blev hædret som nr. 1. Carsten Mørch skriver medrivende om hans op- og nedture i forsvaret, om samarbejdet med makkeren B. S. Christiansen og om hans civile liv som succesrig træner af danske sportsfolk, internationale erhvervsledere og kursister i personlig udvikling. Bogen er en klassiker, trykt i over 200.000 eksemplarer og nu klar som e-bog.

  • - Smid kiloene og kom i dit livs form
    af Anne Bech
    44,95 kr.

    Alt, du behøver at vide for at komme i dit livs form og ændre din krop for altid, er forklaret lige her i denne bog.I FIT PÅ 100 DAGE får du en komplet plan for, hvordan dit liv skal se ud de næste 100 dage – både din kost, din træning og din livsstil. Så bliver det ikke nemmere.Anne Bechs helt egen FIT-metode er nem at gå til og passer perfekt ind i din travle hverdag. Du kan lave øvelserne hjemme på stuegulvet, og opskrifterne er enkle og overskuelige, så du slipper for at stå i køkkenet i timevis.Og alle kan klare det, også dig, for Anne giver masser af tips, motivation og vejledning undervejs.Indeholder:Komplet dag for dag-træningsprogramDetaljerede ugeplaner for alle dine måltiderOver 40 nemme og slankende FIT-opskrifter, som du også kan bruge efter de 100 dage, når dit nye liv fortsætter 

  • - Hvad smarte spillere gør
    af Dan Blank
    158,95 kr.

    Fodbold IQ er skrevet til spillere. Her kan du lære de små ting, smarte spillere gør i en kamp. Bogen er fyldt med tips, der er lette at læse og nemme at forstå. Men hver eneste af dem kan vinde en kamp for dig. Eller endda et mesterskab.Man skulle tro, de var almindelig sund fornuft. Men de spillere, der kan bruge dem, er ikke almindelige. De kan ændre en kamp. De har høj fodbold IQ. Og nu kan du være en af dem.- - - Fodbold IQ har et lixtal på 25 og er sprogligt bearbejdet til læsere fra 10-12 år og op.

  • af Anna Bogdanova
    108,95 kr.

    En 7 ugers hverdagstestet kur til smidigt stofskifte, stressfri krop og kurver som et timeglas.Har du svært ved at holde vægten? Stritter din krop imod dine forsøg på at blive stærkere og slankere? Mangler du overskud til træning og små ting i hverdagen?Denne bog tester din forbrænding og fører dig gennem en 7 ugers kur, som kickstarter dit stofskifte og booster din forbrænding.Når forbrændingen er smidig og kan køre på max, har du legende let ved at smide overskydende kilo og komme i form. Uden madrestriktioner og militære træningsprogrammer.På 7 uger bringer du kroppen ind i en balance, hvor det er let at forbrænde fedt. Og ved at skrue på kost, træning og restitution lærer du din krop at samarbejde. Energi og vitalitet kommer i top.• Med 4 x 15 minutters træning om ugen og en varieret kost på de rigtige tidspunkter beroliger du nervesystemet og stimulerer stofskiftet på den helt rigtige måde. • Du lærer, hvornår det er smart for dig at skrue op eller ned for proteiner, kulhydrater og fedt, og hvornår du spiser mere eller mindre for at sikre højest mulig forbrænding døgnet rundt. • Du spiser varieret og uden dogmer og restriktioner. Der er plads til udskejelser og alt det forbudte. Med Skyhøj forbrænding bliver træning og vægttab overraskende let. Du kan med en minimal indsats få dagligt velvære og en krop med naturligt runde og spændstige former, samtidig med at du bliver slankere og stærkere.Anna Bogdanova er personlig træner, coach og sundhedsskribent og har en unik hjernebaseret tilgang til forandringsprocesser og kropstransformation. Hun er bl.a. uddannet i forandringsprocesser på CBS og som Senior Trainer hos Z-Health Performance, som er en længerevarende uddannelse inden for anvendt neurologi og bevægelse. Anna har dyrket styrkeløft på konkurrenceplan og med sin russiske baggrund har hun indsigt i de mest effektive strategier til, hvordan man skaber en stærk og vital krop.

  • - Byg muskler, smid fedt og få sixpack på rekordtid
    af Anne Bech
    44,95 kr.

    TOPTRIMMET på 12 uger er den komplette guide til en stærkere, skarpere og mere markeret krop. Bogen indeholder dag for dag-kostplaner, der tvinger din fedtprocent i bund, og specialdesignede styrketræningsprogrammer, der øger din muskelmasse markant. Og der er ikke noget hokuspokus: Sund og nærende mad, hård træning og en stramt tilrettelagt hverdag er alt, der skal til for at opnå utrolige resultater.Anne Bech er Danmarks hotteste fitnesstræner og har udviklet denne bog specifikt til mænd. Principperne er testet på bl.a. Thomas Skov Gaardsvig, Emil Thorup, Esben Pretzmann og Joakim Ingversen, og slutresultatet har ikke været til at tage fejl af: De fire drenge er alle gået fra småsplejsede og utrænede til toptunede og markerede.

  • af Fernando Signorini
    202,95 - 298,95 kr.

    Som personlig træner for Diego Maradona opdagede Fernando Signorini, at fodboldstjernen havde to personligheder; den generte Diego og den arrogante Maradona: ”Diego ville jeg følge til verdens ende, men Maradona ville jeg ikke gå et eneste skridt med,” sagde Signorini til Maradona.”Hvis det ikke havde været for Maradona, havde Diego stadig befundet sig i barndommens slum,” svarede han. Diego Maradonas personlighed rakte langt ud over det at spille fodbold. Han blev håbet og symbolet for de underkuede og de slagne – for de fattige indbyggere i Napoli og for folket i Argentina, der var blevet ydmyget af England i Falklandskrigen. Han bragte glæde og begejstring til folket, men det fysiske og psykiske pres endte med at knuse ham. I en meget personlig beretning fortæller forfatteren om sit tætte parløb og venskab med Maradona.

  • af Birgitte Nymann, Jessica Skovmose & Katja Kafling
    133,95 kr.

    Bliv slank for altid! 30,9 kilo! Så meget tabte Brian Sønderbye på 16 uger, da han testede Birgitte Nymanns slankekur. Nu kan du gøre ham kunsten efter. Hvis du følger hendes anvisninger, vil kiloene rasle af. Kuren er enkel: Den varer 16 uger. Hver anden uge sker der noget nyt, så dit vægttab ikke stagnerer undervejs. Den er nem at følge - uanset om du spiser derhjemme eller har et job med kantineordning, eller du er på farten hele dagen med medbragt mad. På Birgitte Nymanns kur får du balanceret dit blodsukker, og du får masser af energi og et større velvære. Slankekuren er lavet sådan, at du sagtens kan spise det samme som resten af din familie - blot med nogle få ændringer. Du får ikke sukker og kun lidt stivelse, men spiser masser af kød og grøntsager, og du skal også have fedt. For eksempel må du gerne spise smør. Du skal altså ikke sidde med en portion kål og appelsiner, mens resten af familien spiser "almindelig" mad. I stedet for får du 35 dejlige og sunde opskrifter, der hjælper dig godt på vej og får kiloene til at forsvinde. Du bliver guidet igennem alle 16 uger og får lette træningsprogrammer, der er nemme at udføre. Du får også gode råd om, hvordan du kan forbrænde ekstra kalorier uden at træne. Endelig har bogen en række overbevisende personlige fortællinger om mennesker, der har gennemført Slankekuren, og som har holdt vægten efter kuren eller automatisk har tabt sig endnu mere, fordi den har hjulpet dem med at ændre deres kostvaner.Birgitte Nymann er en af Danmarks mest populære forfattere inden for træning, kost, sundhed og motivation og har udgivet 19 bøger, 23 dvd’er med hjemmetræningsprogrammer og lavet 32 specialproduktioner for Bonniers publications. Derudover er hun programudvikler for Wexer.com, skribent for bl.a. Femina, kursus og foredragsholder i ind- og udland og uddannet i idræt fra Københavns Universitet og i holistisk sundhed gennem CHEK institute, Californien og ejer og ansvarlig for træningen i Effektiv Fitness.

  • - Bliv hurtigere på 5 km, 10 km, halvmaraton og maraton med Hechmann-metoden
    af Claus Hechmann
    44,95 - 248,95 kr.

    LØB SOM ELITEN er den ultimative bog til den seriøse løber. Den handler ikke om, hvordan løb kan gøre dig lykkelig, sund eller slank, men udelukkende om, hvordan du skal træne for at blive en hurtigere løber og få mest muligt ud af dit potentiale.Bogen indeholder specialdesignede 12-ugers programmer til distancerne 5 km, 10 km, halvmaraton og maraton. Programmerne er seriøse og målrettede og arbejder på at optimere både din udholdenhed, kondition og løbeøkonomi, så du får de bedst mulige kort på hånden i den evige jagt på nye personlige rekorder. Derudover er der generelle afsnit om fysiologi, træningszoner, løbeteknik, styrketræning, træningsmængde og meget mere, så du bliver i stand til at forstå principperne bag din træning.Claus Hechmann er tidligere landsholdsløber og er i dag ansat som elitetræner i Sparta. For første gang deler han ud af alle sine træningshemmeligheder – og fortæller bl.a. om, hvorfor man faktisk kan blive hurtigere ved at løbe langsommere, og hvorfor hård intervaltræning ikke altid er nogen særlig god ide.

  • af Anna Bogdanova
    133,95 kr.

    Byg en veldrejet og stærk figur med 1 times højintens træning om ugen. Ommøbler din krop til en veldrejet timeglasfigur med slank talje og smukke balder. Metoden er skræddersyet træning og rigtig nærende mad i dette nye gennemtænkte og effektive udspil fra forfatteren til den populære træningsbog Skyhøj forbrænding. Med 1 times effektiv ugentlig træning suppleret af god træningskost bygger du en flot silhuet med feminine og stærke kurver. Anna Bogdanova guider dig gennem et program, der bortsmelter fedt og skaber naturligt smukke former og intuitiv kontakt til en glad krop. Du får: Et program på 9 uger, der ommøblerer og genskaber dig i en meget veldrejet og spændstig udgave Instruktion i at få kroppens muskler til at samarbejde i en smuk, harmonisk helhed Hjælp til at træne sikkert og effektivt uden udmattelse eller skader Råd om at spise opbyggende og træningsunderstøttende kost Test af forbrændingstype og råd om madvaner og kosttilskud til de 5 typer Du forstår, hvorfor højintens og kortvarig muskeltræning er vejen til smukke og varige resultater. Og du får indsigt i forbrændingens og ommøbleringens mysterier og forståelse for de psykologiske og fysiologiske mekanismer, der styrer dit forhold til mad og træning. Anna Bogdanova guider dig i denne bog til en stærk og veldrejet krop, og du får eksempler på de flotte og holdbare og fantastiske forandringer, kvinder har opnået gennem Veldrejet. Om forfatteren: Anna Bogdanova er personlig træner, coach og sundhedsskribent og har en unik hjernebaseret tilgang til forandringsprocesser og kropstransformation. Hun er bl.a. uddannet i forandringsprocesser på CBS og som Senior Trainer hos Z-Health Performance, som er en længerevarende uddannelse inden for anvendt neurologi og bevægelse. Anna har dyrket styrkeløft på konkurrenceplan og med sin russiske baggrund har hun indsigt i de mest effektive strategier til, hvordan man skaber en stærk og vital krop.

  • - Børnemotorik i teori og praksis
    af Birte Servais Bentsen
    547,95 kr.

    Vi glemmer – både derhjemme og i institutionerne – at udfordre børnenes motoriske evner. I denne bog samler både den teoretiske og praktiske viden om børns motorik og bevægeomsorg.Børn elsker at bevæge sig; at løbe, hoppe, snurre rundt, slå kolbøtter og vende med hovedet nedad. Det handler om at tage vare på barnets motoriske udvikling, så det får de bedste muligheder for at udfolde sine bevægelser aktivt og produktivt.Alt for megen leg er i dag stillesiddende, og det kan skade børnene på længere sigt. Barnets bevægelser er en del af dets totaludvikling, og de hænger sammen med såvel den fysiske som den psykiske konstitution. Det er en kompliceret og mangesidig proces, som kræver de nære personers opmærksomhed og omsorg – og på trods af voksenverdenens travlhed må den respekteres og støttes.Bogens forfatter, Birte Servais Bentsen, har i årtier talt for, at børn skal bevæge sig. Og hun har påvist, hvordan motorik er med til at udvikle barnet. I denne bog har hun samlet sin viden og sine praktiske erfaringer i en sammenskrivning af sine tidligere bøger, ligesom nye kapitler og afsnit er kommet til.Bogen henvender sig til alle, der arbejder med børn, specielt spæd- og småbørn, f.eks. krops-, fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, afspændingspædagoger, sundhedsplejersker og psykologer.

  • af Tonny Vorm
    148,95 kr.

    Har du nogensinde undret dig over hvad Danmarks bedste cykelryttere ville tale om, hvis de fik chancen for at mødes til en snak? I så fald har du fat i den rigtige bog. "Sort kaffe og hvide sokker - Takt, tone og traditioner på landevejen" er en sprudlende bog fyldt med underholdende anekdoter fra landevejen, tips og tricks om blandt andet cyklen, tøjet og træningen samt diskussioner og talrige cykelhistorier. Bogen er i samarbejde med Danske Professionelle Cyclisters Club, skrevet af den skarpe journalist Tonny Vorm og samler 12 af Danmarks bedste stjerneryttere, hvilke blandt andet tæller Brian Holm, Per Bausager og Bjarne Riis. Den er en hyldest til cykelsporten og intet mindre end et must for den passionerede cykelfan og dedikerede motionist! Når emnet falder på cykelsporten, er de danske stjerneryttere ikke enige om alt og der bliver diskuteret til kæden hopper af. Hvordan sidder man rigtigt på en cykel? Skal cykelsokker være hvide eller sorte? Og er Anquetil, Moser eller de Vlaeminck den mest lirens væddeløber? Humøret er højt, det samme gælder tempoet, når 12 af Danmarks bedste cykelryttere mødes til en snak om det de elsker allermest, nemlig cykelsporten. "Sort kaffe og hvide sokker -Takt, tone og traditioner på landevejen" er den perfekte bog for dig, der elsker cykelsporten og som er nysgerrig efter at vide hvad 12 stjerneryttere ville tale om, hvis de fik mulighed for at mødes til en snak.

  • af Knut Iversen
    211,95 kr.

    Bogen er en uundværlig guide for alle lystsejlere, og den nye udgave er gennemgribende opdateret og dækker danske, tyske, svenske og et udsnit af polske lystbådehavne – i alt over 1000 havne. Ved alle havne er der detaljerede havneplaner med angivelse af vanddybder samt middelhøjvande og middellavvande. Der er besejlingsvejledninger, havnenes faciliteter er tegnet ind på kortene og vist i piktogrammer, og web-adresser og mail-adresser samt evt. mulighed for online-booking er angivet. Nærliggende seværdigheder er ligeledes beskrevet.

  • af Bent Lyman
    398,95 kr.

    ”Danmarks Dejligste Ankerpladser” tager læseren med på en odyssé til 103 fantastiske ankerpladser fra Limfjordens skønne kyster i nordvest til Bornholms ditto i øst. Der er ikke det hjørne af Danmark, som ikke byder på beskyttede ankerpladser, og når man ser bort fra Vade­havets enkelte perler, er hele Danmark dækket i inspirerende tekst og billeder af ”Danmarks Dejligste Ankerpladser” . Alle ankerpladserne kan i princippet ”udforskes” på én dag, men da de fleste lokaliteter er spændende og byder på en interessant historie, kan man godt blive adskillige dage, hvis man er blevet inspireret af Arne Magnussens fabelagtige luftfotografier og Bent Lymans finurlige pen. Det er Bent Lyman og Arne Magnussens forfængelige håb, at denne imposante bog vil blive en oplevelse og inspirator for læseren, hvad enten man vil besøge en af de 103 smukke og i princippet vidt forskellige ankerpladser eller blot vide lidt mere. Forfatteren og udgiveren Bent Lyman, skipper på ikonet 10mR-båden ”Ghoster” fra 1927, er et særdeles kendt navn i sejlsportskredse via foredrag, artikler og bøger. Bent Lyman, som har sejlet over 100.000 sømil med ”Ghoster”, har skrevet om lystsejlads siden 1978, hvor han og hustruen Ulla-Britt var de første danske lystsejlere, der sejlede langs hele Norges vestkyst og rundede Nordkap.

  • af Jacob Beermann
    133,95 - 168,95 kr.

    I STÆRK viser Jacob Beermann dig vejen til at blive rigtig stærk. Det behøver ikke at være svært, men det kræver hårdt arbejde og tålmodighed – og den rette opskrift, hvis du ikke skal spilde din tid. Du lærer teori om styrketræning, om de oftest sete fejl og om de ting, Jacob ville ønske, han havde vidst for mange år siden, da han selv begyndte at træne. Der er meget frygt for bevægelse, skade og smerte – og det er der ingen grund til. Giv slip på dine restriktioner om, hvad kroppen må. Brug og udfordr kroppen, og du vil opnå større resultater. Bogen er for dig, der ønsker at forstå principperne bag styrke og få konkrete tips og tricks om løfteteknik i detaljer, som du kan bruge i træningscenteret med det samme. Der er guldkorn til dig, som er ny i centeret og vil have mest muligt ud af din indsats, men også for dig, der vil tage træningen til næste niveau. Hvis du er personlig træner eller fysioterapeut og vil blive endnu skarpere i din instruktion, har du fundet den rette bog. Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder. Han er på landsholdet i styrkeløft, hvor han har løftet sig til flere medaljer ved både EM og VM. Hans spidskompetence ligger i hans dybe forståelse af styrke, nervesystemet og løfteteknik, som han præsenterer på en letforståelig og nuanceret måde. Jacob driver styrketræningssiden Maxer.dk, hvor han har udgivet mere end 300 artikler og videoer om styrketræning, kost, smerte og meget mere.

  • - Videre
    af Tom Kristensen & Dan Philipsen
    133,95 kr.

    Tom Kristensen er en af Danmarks mest berømte racerkører. Han hardeltaget i utallige racerløb og oplevet lidt af hvert inden for sit fag. ”TomKristensen – Videre” er den første selvbiografi om legenden, der hele 18 gangedeltog i racerløbet Le Mans. ”Tom Kristensen – Videre” kommer helt tæt påracerkøreren og mennesket, der ikke er bange for at drømme stort. Tom Kristenbeskriver således, hvordan han allerede som barn brændte lidenskabeligt forracerløb, og drømte om selv at køre rundt på banerne en dag. Derudoverbeskriver han også de lidt mere barske sider af gamet, der blandt andet tællerkynisme og ekstreme krav. Det er ikke nemt at være en af Danmarks bedstesportsmænd og Tom Kristensen har haft mange personlige omkostninger iforbindelse med jagten på respekt og anerkendelse. ”Tom Kristensen – Videre” eren fantastisk bog fyldt med skarpe og underholdende fortællinger samt smukkebilleder, der både dokumenterer højdepunkterne fra karrieren samt livet udenfor racerbanen. ”Tom Kristensen – Videre” er skrevet i samarbejde med DanPhilipsen, der blandt andet har skrevet bøgerne ”Licens til at vinde” fra 2006og ”Over stregen” fra 2010. Dan Philipsen er håndboldredaktør på TV2 Sporten ogtidligere sportsjournalist på Jyllands-Posten. De mange års erfaring inden forsport og journalistik har sat sit præg på ”Tom Kristensen – Videre”, der bådeer velkomponeret, spændende og interessant. ”Tom Kristensen – Videre” er denideelle bog for alle sportsinteresserede læsere, der ønsker at stiftebekendtskab med, eller komme tættere på, en af Danmarks bedste racerkører.

  • - Min rejse ind i Storbritanniens fodboldsjæl
    af Thomas Gravgaard
    123,95 - 133,95 kr.

    Det her er fortællingen om det tidligere imperium, der engang ville eje hele verden, men nu ikke engang vil være med i det europæiske fællesskab, og om den rolle fodbold spiller for dets indbyggere. Men det er også beretningen om, hvad Storbritannien som fodboldnation har givet mig i løbet af min ungdom og voksenliv: en selvrespekt, en styrke og et perspektiv, som jeg i lang tid ikke ejede herhjemme, og, i de senere år, overskud og luft til at være den ægtemand og familiefar, som jeg ønsker at være.I denne bog beskriver og forklarer jeg min egen afhængighed af britisk bold & bryg. Jeg ved, at mange andre danske mænd også har brug for jævnlige, eskapistiske udflugter til regnvåde, engelske stadioner i skyggen af forhutlede industribyers rygende skorstene. En af dem er min bedste ven, som jeg forsøger at ‘medicinere’ med rejser til Storbritannien. Han er en af de lads, som du kan møde i denne bog. Og hvis du, som jeg gør, foretrækker London, Manchester eller Liverpool frem for Amsterdam, Rom eller Barcelona, vil du helt sikkert også møde dig selv.- Thomas Gravgaard

  • af Helle Hedegaard Hein & Mads Davidsen
    73,95 - 314,95 kr.

    Sammen med en lang række af Danmarks absolut bedste sportsfolk undersøger forfatterne – en fodboldtræner og en ledelsesforsker – hvad det har af konsekvenser, når man ikke primært er motiveret af at vinde, men føler sig forpligtet af sit talent til at sætte sig spor på anden måde. Ofte bliver de misforstået med et potentielt talenttab til følge.Vi tror ofte, at topatleters primære drivkraft er at vinde. At de sætter sig mål, og at deres karriere og motivation kulminerer, når de løfter trofæet eller får guldmedaljen om halsen. Men langt fra alle har det sådan. De atleter, hvis primære drivkraft ikke er at vinde, bliver ofte misforstået i en verden, der hylder de ydre præstationer. Når de bliver mødt med præstationskrav og resultatmål, mister de motivationen, de mister meningen med at dyrke deres sport, og de mister sig selv. I mødet med præstationskulturen indstiller nogle karrieren, før den overhovedet er kommet i gang, mens andre præsterer ringere og ringere, fordi deres flamme ikke længere brænder rent. Nogle bliver sat af holdet, fordi de bliver opfattet som arrogante, fordi de ikke motiveres af de målsætninger, de mødes med. Alt i alt er der risiko for et ødelæggende talenttab, hvis man ikke forstår, hvad disse atleter er drevet af, og hvordan de skal ledes.Talent tabes dog ikke kun i sportens verden. Det tabes også i erhvervslivet og i skolesystemet og andre steder, hvor den målstyrede præstationskultur dominerer. Målstyring motiverer nogle, men langt fra alle, og den motiverer slet ikke originalerne og de kreative og innovative talenter. Bogens casestudie af elitesport skal derfor illustrere et større talenttab: Det talenttab, vi som samfund ikke har råd til og derfor er forpligtet til at forhindre. Forfatterne viser gennem interviews med atleterne og arketypeanalyser, hvor store forskelle der er i, hvad der motiverer den enkelte atlet til store præstationerDeltagerne i bogen er Mikkel Kessler (boksning), Rikke Møller Pedersen (svømning), Frederik Løchte Nielsen (tennis), Pierre-Emile Højbjerg (fodbold), Rasmus Henning (triatlon), Sara Slott (hækkeløb), Rene Holten Poulsen (kajak), William Kvist (fodbold), Lisbeth Seierskilde (dressurridning), Michael Maze (bordtennis).

  • - Drømmen om regnbuestriberne og den gule trøje
    af Jakob Fuglsang i samarbejde med Rasmus Staghøj
    148,95 kr.

    Jakob Fuglsang har i en årrække været Danmarks største cykelstjerne. Han blev verdensmester i mountainbike (U23) og vandt Post Danmark Rundt tre år i træk. Alligevel har mange cykelfans set ham som ”den evige toer”, som kunne køre med de stærkeste konkurrenter i alle terræner, men altid manglede det sidste for at kunne vinde store sejre.Endnu en andenplads, OL-sølvmedaljen i Rio, blev et vigtigt vendepunkt. Jakob Fuglsang har siden OL kørt med en fornyet angrebslyst og urokkelig selvtillid. Det gav bonus med en sejr i det prestigefulde Critérium du Dauphiné, hvor verdens bedste cykelryttere deltog, og kun et styrt og et brækket håndled forhindrede et topresultat i Tour de France. Nu stiler Jakob Fuglsang endnu højere. Hans drøm er at vinde den regnbuestribede trøje som verdensmester på landevej og erobre den gule trøje og en podieplads i Touren. I denne bog fortæller han ærligt om rejsen fra provinsdreng til cykelstjerne, om det personlige møde med cykelsportens store navne, fra Michael Rasmussen og Bjarne Riis til Brødrene Schleck, om de største resultater og om medaljens bagside, ensomheden og de afsavn, som er nødvendige for at nå sine mål. ”Jeg har mange mål tilbage i karrieren. Det største er at komme på podiet i Tour de France. Jeg tror fuldt og fast på, at det er muligt.” Jakob Fuglsang Fra Jørgen Leths forord: ”Ingen dansk cykelrytter siden Rolf Sørensen har haft en så iøjnefaldende elegance på cyklen. Jakob Fuglsang kan noget særligt.

  • - En bog om kraft, ligeværdighed og personligt lederskab
    af Marianne Florman & Mathilde Denning
    148,95 - 248,95 kr.

    "Denne bog vil tage dig med på vores fælles rejse. Vi vil dele de mange indsigter, opdagelser og forståelser af os selv og verden omkring os, som vi har fået ved at opleve hesten som et ligeværdigt, kærligt og kraftfuldt væsen. Vores fortælling indeholder både smukke, rørende og befriende øjeblikke sammen med hestene, men den indeholder også frustrationer, tårer og masser udfordringer. Vi garanterer, at vi helt åbent og ærligt vil lede dig med på vores vej til hestens hjerte - og vores eget."Sådan beskriver Marianne Florman og Mathilde Denning bogen 'Vejen til hestens hjerte - og dit eget', hvor de tager læseren med på en tur ind i deres og hestens verden. En verden hvor hesten er et leder du efter en dybere forståelse af dig selv, vil du gerne i kontakt med din kraft, og ønsker du ligeværdige relationer med dyr og mennesker, vil du med denne bog blive ledt på rette vej. Du vil blive taget med på en rejse, hvor forfatterne deler de særlige indsigter, de har opnået ve at forså hesten som et ligeværdigt, kærligt og kraftfuldt væsen. Ønsker du at forstå heste, opnå et dybere samarbejde og samtidig få en større forståelse af dig selv, vil du med denne bog få redskaberne til at begynde din egen rejse.

  • - Gå, så går det nok
    af Bente Klarlund Pedersen
    123,95 - 248,95 kr.

    Hvad sker der, når du går – og når du går i stå? GÅ-BOGEN giver dig svar på, hvorfor det er godt at gå. GÅ-BOGEN rummer også inspirerende samtaler med Jørgen Leth, Ritt Bjerregaard og Søren Ryge Petersen om at gå. • Du nedsætter din risiko for 35 sygdomme; herunder kræft, demens og hjertesygdomme. • Går du en time mere hver dag, kan du tabe 5-10 kilo på et halvt år og bekæmper inflammation i kroppen. • Gåture er et stærkt middel mod søvnløshed, depression, stress og angst – i nogle tilfælde kan du gå dig helt rask. • Går du, skærper du hukommelsen, kreativiteten og evnen til at lære.

  • - Optimer dine præstationer med effekttræning
    af Claus Hechmann
    73,95 kr.

    Cykeltræning er en fokuseret og præcis guide til at forbedre dine præstationer på cyklen med effekttræning. Princippet er enkelt: Du skal træne i at kunne cykle så hurtigt som muligt i så lang tid som muligt. Det gør du ved at stimulere din fedtforbrændning, og det kræver, at du træner din udholdenhed med varieret intensitet, hovedsageligt i de lette til moderate træningszoner og over rigtig mange kilometer. Det er på den måde, Claus Hechmann træner danske elitecyklister, og det var også det revolutionerende hovedbudskab i hans bestseller Løb som eliten. Princippet virker, uanset hvilket niveau du cykler på. Vi har forskellige forudsætninger fra naturens hånd, men træner du, som bogen vejleder dig til, vil du blive så god, som du overhovedet kan blive.