De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger på Dansk: Skønlitteratur

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Skønlitteratur
  • - Hvad smarte spillere gør
    af Dan Blank
    158,95 kr.

    Fodbold IQ er skrevet til spillere. Her kan du lære de små ting, smarte spillere gør i en kamp. Bogen er fyldt med tips, der er lette at læse og nemme at forstå. Men hver eneste af dem kan vinde en kamp for dig. Eller endda et mesterskab.Man skulle tro, de var almindelig sund fornuft. Men de spillere, der kan bruge dem, er ikke almindelige. De kan ændre en kamp. De har høj fodbold IQ. Og nu kan du være en af dem.- - - Fodbold IQ har et lixtal på 25 og er sprogligt bearbejdet til læsere fra 10-12 år og op.

  • af Coco Mellors
    195,95 - 228,95 kr.

    “Den hotteste nye bog” – en SUNDAY TIMES BESTSELLER”Øm, bevægende og morsom” – Pandora Sykes“Pirrende … filmisk … [Mellors] har skrevet nogle formidable sætninger og demonstrerer en stor sans for dialog.” – Los Angeles TimesNew York City. Et tilfældigt, halvberuset møde nytårsaften ender med at ændre Cleo og Frank på måder, ingen af dem nogensinde havde forestillet sig. Cleo er en ung kunstnerspire, der bor i New York og er til en ny fest hver aften, men hun kender nærmest ingen mennesker. Hun bliver snart smidt hjem til England, og hun har ikke engang råd til cigaretter. Indtil hun møder Frank. Han er tyve år ældre end hende og lever det succesrige luksusliv, Cleo savner. Han kan give hende lykke, økonomisk frihed og permanent opholdstilladelse. Hun kan give ham skønhed og forhåbentlig en grund til at stoppe med at drikke så meget. Cleo og Frank indleder en hæsblæsende kærlighedsaffære, der slår dem begge omkuld og berører alle omkring dem: Cleos vilde bedsteven, der ikke helt vil give slip på hende, Franks søster, der må sugardate for at betale regningerne, og Cleo og Franks lille kæleegern, Jesus. COCO MELLORS er født i London, men har siden teenagealderen boet i USA. CLEOPATRA OG FRANKENSTEIN er Coco Mellors debut­roman og udkom til strålende anmeldelser.

  • af Niels Krause-Kjær
    74,95 - 138,95 kr.

    I Fandens forår tages du igen ind bag Christiansborgs tykke mure, der gemmer på magtspil, politisk drama og ikke mindst hemmeligheder. Stormskyer ligger truende over Christiansborg, hvor et magtopgør mellem den nuværende statsminister Palle Enevoldsen og nationalpolitikeren Kirsten Rolighed er ved at finde sted. Det er dog ikke det eneste, der truer den demokratiske forsamling. Da den forhenværende justitsminster Otto Brahtenberg sammen med et andet tidligere fremtrædende folketingsmedlem dør må journalisten Ulrik Torp forsøge at finde frem til sandheden om deres død. I sin efterforskning af sagen støder Ulrik Torp på dystre hemmeligheder om en mulig påvirkning fra Moskva, der kan ledes helt tilbage til Murens fald og som stadig kan opspores i dag. Sandheden kan dog være svær at finde i en verden af fake news og deepfake, der har potentialet til at sløre identiteten på selv verdens mest magtfulde politikere. Fandens forår er tredje roman i serien om Ulrik Torp og det politiske magtspil på Christiansborg. I serien findes desuden Mørkeland og succesen Kongekabale, der også er kendt for sin filmatisering. 

  • - Bog 2
    af Ana Huang
    228,95 kr.

    Isabella Valencia er kaotisk. Vild og upassende. Altid festens midtpunkt, altid i stand til at sno enhver mand om sin perfekte lillefinger.Kai Young er reserveret. Korrekt og kontrolleret. Milliardær og dybt professionel. Han lader sig ikke distrahere - og slet ikke nu, hvor et valg til CEO og et medieimperium står og falder med ham.Isabella kan ikke sno Kai Young om sin lillefinger. Og det burde også være lige meget. Han er ikke hendes type. For guds skyld, manden oversætter klassiske tekster til latin i sin fritid!Desuden er han medlem af den eksklusive klub, hvor Isabella Valencia arbejder bag baren. Og derfor forbudt for hende.Alligevel drages de. De burde ikke give efter for deres mørkeste længsler. De kan ikke andet end give efter.Selvom prisen er høj …

  • af J. L. K. Grimm
    198,96 - 248,95 kr.

    -

  • af Tobias Bukkehave
    168,95 - 268,95 kr.

    Tobias Bukkehave har med sin spionserie slået sig fast som en af Danmarks ypperste forfattere udi den politiske spændingsroman.Europa står i flammer, og et bombeangreb mod en russisk diplomat på Hotel Nimb i København har ført Danmark helt tæt på den ild, der truer med at fortære det gamle kontinent. Da det danske energinet i Nordsøen pludselig bliver angrebet, siger al logik, at svaret skal findes i Rusland, men overraskende nok peger pilen snarere på USA og den unge excentriske præsident Ted Clayton. Clayton har kort forinden overtaget sin fars embede efter et fatalt skudattentat, og han har spøgt i kulissen i alle de sager, Sektor 7 har været involveret i. Tom kender Clayton perifert fra sin studietid ved Harvard, og selvom han ved, at Clayton kører efter sin egen dagsorden, har han svært ved helt at tro på forbindelsen. Langsomt går det dog op for Tom, at tidligere venner og allierede måske ikke er til at stole på længere, og sagen spidser yderligere til, da han i sin søgen efter svar falder over noget uventet: Et spor til en gammel tværnational og dybt hemmelig organisation trækker tråde til Toms egen far, kontreadmiral Richard Cortzen, der selv efter sin død står som en tung og mørk skygge over Toms liv.

  • af Delphine de Vigan
    78,95 - 133,95 kr.

    Den franske bestseller "Alt må vige for natten" er Delphine de Vigans romanportræt af sin mor, en ung hustru og uortodoks småbarnsmor, der kæmper med et manisk sind og et stigende alkoholmisbrug.Den gribende fortælling om moren er samtidig Delphine de Vigans mesterlige afdækning og bearbejdning, på godt og ondt, af en epoke, som ethvert barn af halvfjerdserne vil kunne genkende. Delphine afsøger sin families historie med et sjældent blik for de labyrinter, vi alle bevæger os i – hvor de lyseste øjeblikke ligger side om side med de mørkeste hemmeligheder.Alt må vige for natten blev tildelt Prix du Roman Fnac og Prix Renaudot des Lycéens og var desuden nomineret til Prix Goncourt. Romanen er solgt til udgivelse i 21 lande, og i Frankrig har den solgt over 500.000 eksemplarer.

  • af Rebecca Serle
    138,95 - 168,95 kr.

  • af Anna Fredriksson
    140,95 - 298,95 kr.

    Er det værd at finde sig selv, hvis man samtidig mister den, man elsker?Det er blevet sommer i det lille skånske fiskerleje Kivik, og Sally er endelig blevet klar til at åbne sit pensionat for sommergæsterne. Hun må dog hurtigt sande, at det er sværere at drive et pensionat, end hun havde forestillet sig. Datteren Josefin kæmper for at blive selvforsynende på gården, men drømmen om et mere enkelt liv er svær at realisere, når pengene ikke rækker. Til sidste må hun og kæresten træffe en svær og skelsættende beslutning. I København sidder Vanja alene tilbage og savner sit barnebarn,  Josefin. Skal hun vove springet og vende tilbage til Kivik for at blive forsonet? Og kan Sally tilgive barndommens svigt?ET MERE ENKELT LIV er andet bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje.

  • af Julie Caplin
    148,95 - 298,95 kr.

    Træd indenfor i det lille konditori i Paris, hvor fristelserne lurer overalt. Og måske er der også romantik på hylderne bag disken …Som den yngste i en søskendeflok på fire er britiske Nina Hadley godt træt af sine storebrødre, der altid har haft en holdning til, hvad hun bør og ikke bør gøre. Derfor er der kun ét at sige, da hun får chancen for at assistere på et konditorkursus i Paris: au revoir!Der er bare det problem, at konditoriets ejer er ingen ringere end den succesfulde superkok Sebastian Finlay. Han er også hendes bror Nicks bedste ven – og den mand, som hun har været hemmeligt forelsket i siden tidernes morgen.I det lille konditori er det derfor ikke kun himmelske eclair og lækre macarons, der frister Nina …Om forfatteren:Julie Caplin har i mange år arbejdet med pr og har i den forbindelse rejst verden tyndt. På sine rejser er hun blevet inspireret af de forskellige landes atmosfærer og specialiteter, og dette er der kommet en vidunderlig romantisk bogserie ud af, som har nydt stor succes i Storbritannien. Den lille café i København udkom på dansk i 2020, og danskerne tog virkelig bogen til sig. Snart fulgte Det lille bageri i Brooklyn, og denne gang går turen til byernes by i Det lille konditori i Paris. Alle bøgerne kan læses som selvstændige historier.

  • af Julie Hastrup
    138,95 - 148,95 kr.

    Niclas ligger så alvorligt svækket på hospitalet efter et mordforsøg, at han hverken kan tale eller bevæge sig. Han får besøg af sin kæreste og kollega, drabsefterforsker Rebekka Holm, som i længere tid har gået med blandede følelser. Kan man stadig elske sin elskede, selvom han er blevet en anden, en fremmed? Samtidig med at tvivlen vokser hende til hoved, vokser også hadet til Niclas ven Håkan, som var årsagen til, at Niclas ikke fik den rette hjælp, han hurtigt havde brug for. Ingen ved, om Håkan stadig er i live. Hvis han er, hvilken hævn vil så være den mest tilfredsstillende?I København leder den respekterede psykolog Nikolaj Bille en terapigruppe i det nyetablerede Sorgens Hus. Her hjælper han efterladte, der har fået diagnosen kompliceret sorg. En dag dukker en ung kvinde op i gruppen. Ud over sin voldsomme sorg rummer hun også en farlig hævntørst, en hævntørst, som langsomt breder sig i sorggruppen. Da Rebekka kommer hjem fra Stockholm, bliver hun kontaktet af en barndomsven, der beder om et godt råd, fordi hans søn Elias modtager flere anonyme dødstrusler. De samme dødstrusler som Rebekka netop selv modtager. Da Elias pludselig forsvinder, og der viser sig en forbindelse til Nikolaj Billes sorggruppe, kommer Rebekka uforvarende i kontakt med hævntørst af den farligste slags. ‘Vildskud er en nervepirrende krimi om sorg, hævn og selvtægt og om at mennesker ikke altid er dem, som de udgiver sig for at være.

  • af Hannah Grace
    175,95 kr.

    Henry Turner har altid vidst, at hans mange overspringshandlinger ville gøre livet på college udfordrende. Og det var endda før, han blev kaptajn for ishockeyholdet og fik indskrevet sig på et af skolens sværeste fag.Her møder han heldigvis Halle Jacobs, elitestuderende og introvert people-pleaser, og hun kan selvfølgelig ikke sige nej til at hjælpe Henry med at bestå. Til gengæld lover Henry at gøre hendes collegetid lidt mere inspirerende – lige hvad en desperat forfatterspire med skriveblokering har brug for.Der er meget på spil for dem begge ... men det betyder ikke, at de ikke kan lade sig distrahere.

  • af Toshikazu Kawaguchi
    97,95 - 143,95 kr.

    Hvad ville du ændre, hvis du kunne rejse tilbage i tiden?På en stille sidegade i Tokyo ligger en café, der har serveret omhyggeligt brygget kaffe i mere end hundrede år. Men cafeen har også har et andet og mere hemmeligt tilbud til sine gæster – nemlig muligheden for at rejse tilbage i tiden. I løbet af en sommer besøger fire forskellige mennesker cafeen i håb om at ændre noget i deres fortid. En ung kvinde træffer sin elskede, der er rejst fra hende, en hustru taler en sidste gang med sin demente mand før hans sygdom, en kvinde taler ud med sin søster, som hun har undgået i mange år og en mor møder den datter, hun aldrig har kendt. Men der er regler, der skal følges: Man skal sidde på en bestemt stol, man må ikke forlade cafeen, og man skal vende tilbage til nutiden, før ens kaffe bliver kold.Toshikazu Kawaguchis smukke og bevægende fortælling undersøger det evigtgyldige spørgsmål: Hvem ville du møde – måske endda for sidste gang – hvis du kunne rejse tilbage i tiden? “En hjertevarm og dybt fængslende rejse ind i længslen efter at holde fast på fortiden. Denne vidunderlige fortælling vil bevæge alle dens læsere.” – Publishers Weekly

  • af Sofi Oksanen
    138,95 - 248,95 kr.

    I april 2023 medvirkede Sofi Oksanen i Svenska Akadamiens konference ”Truth and thought under pressure” med en bemærkelsesværdig tale om krigen i Ukraine, og i bogen Samme flod to gange uddyber hun nu sine tanker. Om Putins bevidste svækkelse af kvinders rettigheder med redskaberne desinformation og propaganda, seksuel vold i krig og autoritær lovgivning. Sofi Oksanen retter sit skarpe blik og pen mod Putin og tegner et øjenåbnende billede af, hvordan kvindehad er blevet et stadigt mere effektivt våben for diktatorer og imperialister.

  • - Bogen hele verden taler om
    af Paulo Coelho
    128,95 kr.

    Alkymisten er en fængslende roman skrevet af den anerkendte forfatter, Paulo Coelho. Denne paperback-udgave blev udgivet af Forlaget Zara i 2012. Bogen er en rejse ind i hjertets og drømmenes verden, hvor læseren bliver ført gennem en mystisk og spændende fortælling. Genren er en blanding af eventyr og selvudvikling, der udfordrer læseren til at reflektere over eget liv og de valg, vi træffer. Alkymisten er mere end bare en bog; det er en invitation til at se verden fra et nyt perspektiv. Forlaget Zara er stolte af at kunne præsentere denne betagende fortælling til det danske publikum. Bogen er skrevet på dansk.

  • af Kristin Harmel
    148,95 kr.

    Finalist i Goodreads Choice Awards for bedste historiske romanEn gribende roman om en ung kvinde, der hjælper hundredvis af børn med at flygte fra nazisterne, baseret på en virkelig historie fra anden verdenskrig.Den unge Eva må i 1942 flygte fra Paris, fordi hendes far, som er polsk jøde, bliver arresteret. Flugten fører hende til en lille landsby, hvor hun kommer med i en modstandsgruppe, der smugler jødiske børn over grænsen til Schweiz. I forbindelse med flugten får børnene ny identitet, og for at deres oprindelige navne ikke skal blive glemt for eftertiden, skriver Eva og hendes ven Rémy dem ind i en gammel bog ved hjælp af kodeskrift. Mere end 65 år senere arbejder Eva som bibliotekar i Florida. En morgen ser hun til sin store overraskelse et fotografi i avisen af den gamle bog med børnenes navne. Bogen er nu placeret på et bibliotek i Berlin, og den ser ud til at indeholde en kodeskrift, men forskerne ved hverken, hvor bogen kommer fra, eller hvad koderne betyder. Kun Eva kan svare på gåden – men har hun kræfter nok til at opsøge gamle minder om krigens grusomheder?”En hjertegribende fortælling om overlevelse og heltemod.” – People Magazine”Hvis du elskede Martha Hall Kellys Blomstrende syrener og Kristin Hannahs Nattergalen, vil du også elske De glemte børns bog. Anbefales til alle fans af historiske romaner om anden verdenskrig.” – Library Journal”Kristin Harmels bøger vækker glemte, men hjerteskærende ægte historier fra anden verdenskrig til live, altid med et drys af spænding og kærlighed.” – Booklist

  • - Kreta, Spinalónga, Spedalskhed. Forfatteren til TRÅDEN og HJEMKOMSTEN (2014)
    af Victoria Hislop
    128,95 - 158,95 kr.

    Bogen har solgt over 1.4 mio. eksemplarer alene i UK og er oversat til flere end 20 sprog· Bogen har ligget på bestsellerlisterne længe, og forfatteren har modtaget en lang række litterære priser. Sygdommen spedalskhed, spiller en betydende rolle i britiske Victoria Hislops debutroman om fire generationer af kvinder. Det er en voluminøs og stort anlagt roman, som både spænder over et langt tidsrum, og som berører de store spørgsmål om liv og død, kærlighed og svig, begær og hengivelse, krig og fred. Handlingen foregår i Pláka, en lille landsby på Kreta. Dertil kommer Alexis fra London for at finde ud af, hvad der egentlig skete med hendes mor og hendes familie, en historie, som moderen gennem hele Alexis’ opvækst har været tavs om. Ved afrejsen giver moderen hende et brev, som hun beder hende tage med til en gammel veninde, og hun lover Alexis, at veninden vil fortælle hende det, hun vil vide. Da Alexis ankommer til landsbyen, opdager hun, at øen Spinalonga, hvor der i mange år fandtes en stor koloni, et helt samfund, for spedalske, ligger lige ved den landsby, som hendes mors familie kom fra. Og så, gennem samtaler med moderens barndomsveninde, rulles den store og tragiske historie op, hvor både sygdommen, menneskenes ustadige og trofaste hjerter, slægts- og klassebevidsthed, kampen for at overleve både fysisk og mentalt, væves ind i historien om Alexis´ familie – en familie, som var hjemsøgt af tragedier, krige og lidenskab samt deres nære tilknytning til spedalskhedskolonien Spinalonga. Romanen beretter om denne landsby og ø gennem en periode på ca. 70 år. Det er en bevægende fortælling, som først og fremmest har sin styrke i den troværdige skildring af sygdommen og forholdet mellem de smittede og friske, om de rene og urene af hjertet, og om hvordan sygdommen skiller forældre og børn og ægtepar, hvordan den fremkalder de forfærdeligste lidelser fysisk og mentalt, og ikke mindst hvordan uvidenhed og myter om denne sygdom til stadighed præger mennesker i vor tid. Victoria Hislop har studeret engelsk på St. Hilda’s College, Oxford, og har skrevet rejse-litteratur for aviser, tidsskrifter mm. Hun er en pålidelig fortæller, som har researchet grundigt til denne roman, både hvad angår sygdommen, som i Bibelen gør de spedalske til "urene" og i formidlingen af kretisk kultur, landskab, arbejds-liv osv. Romanen har desværre også sin aktualitet ved, at spedalskhed er et af de store sundhedsproblemer i dag. Sygdommen er nu udryddet i Europa, men fx i Indien bliver der diagnosticeret op mod 200.000-300.000 nye tilfælde årligt.Victoria Hislop har studeret engelsk på St. Hilda’s College, Oxford, og har skrevet rejse-litteratur for aviser, tidsskrifter mm. Hun er en pålidelig fortæller, som har researchet grundigt til denne roman, både hvad angår sygdommen, som i Bibelen gør de spedalske til "urene" og i formidlingen af kretisk kultur, landskab, arbejds-liv osv. Romanen har desværre også sin aktualitet ved, at spedalskhed er et af de store sundhedsproblemer i dag. Sygdommen er nu udryddet i Europa, men fx i Indien bliver der diagnosticeret op mod 200.000-300.000 nye tilfælde årligt. Victoria Hislop har studeret engelsk på St. Hilda’s College, Oxford, og har skrevet rejse-litteratur for aviser, tidsskrifter mm. Hun er en pålidelig fortæller, som har researchet grundigt til denne roman, både hvad angår sygdommen, som i Bibelen gør de spedalske til "urene" og i formidlingen af kretisk kultur, landskab, arbejds-liv osv. Romanen har desværre også sin aktualitet ved, at spedalskhed er et af de store sundhedsproblemer i dag. Sygdommen er nu udryddet i Europa, men fx i Indien bliver der diagnosticeret op mod 200.000-300.000 nye tilfælde årligt

  • af Colleen Hoover
    92,95 - 128,95 kr.

    Hvad er vigtigst? Venskab, loyalitet eller kærlighed?Ridge og Sydney er lykkelige over endelig at kunne være sammen uden at skamme sig. Men mens de navigerer i denne frihed kæmper Maggie med sin sygdom.Da hun falder over en gammel liste af ting, som hun ville gøre ’måske en af dagene’, beslutter Maggie sig for at leve livet fuldt ud og opnå sine drømme. Hun holder Ridge opdateret undervejs, men han kan ikke undgå at bekymre sig, selv når Sydney bliver mere og mere mistænksom omkring deres venskab. Men hvis hun skal komme over sin jalousi, må hun forsone sig med omstændighederne da hun og Ridge fandt hinanden, og at Maggie altid vil være en del af deres liv. Og hvis hun ikke kan det, må hun forlade den mand hun elsker.

  • af Jens Henrik Jensen
    103,95 - 138,95 kr.

    En nøje planlagt likvidering af to ledere fra den kriminelle underverden sender Esbjerg ud i en blodig bandekrig. Alligevel bliver den højt respekterede kriminalassistent Nina Portland til alles overraskelse fjernet fra efterforskningen og sendt ud på en banal opgave. Et privatfly er forulykket på vestkysten, og en passager død af sine kvæstelser. Nina skal bare ekspedere sagen rutinemæssigt, men flere omstændigheder ved ulykken vækker hendes mistanke om, at alt måske ikke er, som det burde være. Mens bandekrigen kulminerer i en regulær familietragedie, melder højtstående folk fra efterretningsverdenen deres ankomst. Dermed tager sagen om flyulykken en højdramatisk drejning, for om bord var en tophemmelig passager, som nu er sporløst forsvundet. En international skandale tager form, og Nina kastes ud i de mest kaotiske døgn nogensinde. Det bliver stadig sværere for hende at skelne mellem sandhed og løgn, og i kulissen følger en sky skikkelse begivenhedernes gang - og gør sig klar til at slå til. Om forfatteren:Jens Henrik Jensen, forfatter og journalist, slog igennem med trilogien Kællingen i Krakow (1997), Hofnarren i Murmansk (1999) og Ulven i Banja Luka (2002). Han indledte derefter den anmelderroste serie om kriminalassistent Nina Portland med Økseskibet (2004) og Kulmanden (2007). Spøgelsesfangen er tredje bind i serien. Flere af Jens Henrik Jensens bøger er solgt til udgivelse i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Italien.

  • - Bog 3
    af Ana Huang
    228,95 kr.

    Dominic Davenport er magtfuld. Ambitiøs og højt begavet. Han startede uden noget, kæmpede sig op og blev Kongen af Wall Street.Han mangler ingenting, han har alt: et smukt hjem, en smuk kone og en formue så stor, at han aldrig vil kunne nå at bruge alle sine penge.Alligevel er det ikke nok.Og i den endeløse jagt på mere, skubber han det eneste menneske, for hvem han var alt, bort.Alessandra Davenport er intelligent og omsorgsfuld. Hun har affundet sig med rollen som trofækone og altid støttet sin mand.Alligevel er det ikke nok.Dominic Davenport er ikke den samme mand, hun giftede sig med. Den mand, der var hendes verden. Og da hun indser, at hun har mistet ham, beslutter hun at rejse.Men Dominic er fast besluttet på at kæmpe for hende, ligegyldigt hvad prisen er.Pressen skriver:"Jeg kunne virkelig ikke lægge Grådighed fra mig, da jeg først var begyndt. Den formåede både at være hjerteskærende, sexet og romantisk på samme tid ..." – Voresbogreol.dk

  • af Anne Carson
    183,95 kr.

    GLASESSAYET er et langdigt om et hjerte, der er gået i tusind stykker, hedevandringer, Emily Bronté, istapper, forbandelser, hængte hundehvalpe, en skør mor, en dement far og en ekskæreste, der spøger. Digtet – eller essayet – hører til blandt Anne Carsons tidlige hovedværker og udkom første gang i samlingen ’Glass, Irony and God’ (1995).

  • af Mathilde Walter Clark
    73,95 - 88,95 kr.

    "Det blev en slags besættelse for mig at se de svin som levede i min skygge ...”I ET MIDTJYSK landskab går Mathilde Walter Clark rundt og undres. I verdens mest dyretætte land, hvor er så alle dyrene? I det vidt læste og diskuterede essay Hvordan man laver dyr kommer vi tættere på det der foregår inde i industrianlæggene når dansk landbrug ”laver dyr”. Hvilke liv lever dyrene? Hvad bruges dyrene til? Og hvordan taler vi om dem?

  • af Anders Puck Nielsen & Kasper Junge Wester
    218,95 - 298,95 kr.

    Hvor lang er en forsyningslinje? Hvad er en black hat?Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2021 har søofficer og militæranalytiker Anders Puck Nielsen slået sit navn fast i den danske offentlighed. Med stor erfaring, konkret viden og særlige formidlingsegenskaber klæder han dagligt danskerne på til at forstå en ny, kompleks virkelighed, der indbefatter ufred i Europa – og en fremtid, hvor ingen længere kan lade, som om kunsten at føre krig hører til i en en anden tidsalder.I denne veloplagte bog, der er skrevet i samarbejde med forsvarsjournalist og tidligere overkonstabel Kasper Wester, giver Anders Puck Nielsen en introduktion til krig anno 2022, hvor alle kan være med. Gennem konkrete eksempler får læseren indblik i krigens domæner – til lands, vil vands, i luften, i rummet og på nettet. Læseren bliver også klogere på moderne begreber som oprørskrig, informationskrig og atomkrig. Og ikke mindst den krig, alle frygter, nemlig en 3. verdenskrig.Uden at være dommedagsprofet forsøger Anders Puck Nielsen med sin bog at udbrede menigmands kendskab til krig. Som Anders Puck Nielsen slår fast i bogen: Det stærkeste våben mod krig er viden.

  • af Tara Westover
    92,95 - 148,95 kr.

    Oplyst er fortællingen om en ung kvindes kamp for at finde sig selv og sin plads i verden. Det er en beretning om stærk familieloyalitet og den sorg, der opstår, når man bryder båndene til sine nærmeste. Skrevet med den største indsigt giver bogen et billede af, hvad uddannelse og læring betyder for et menneske.

  • af Julie Hastrup
    73,95 - 138,95 kr.

    "Farlig fortid" er det femte selvstændige bind i Julie Hastrups populære krimiserie om drabsefterforskeren Rebekka Holm.En kold februarnat forulykker en ambulance på en jysk landevej. Den ene ambulanceredder findes dræbt i vognen, den anden er hårdt kvæstet. Patienten - en livstidsfange fra Østjyllands Statsfængsel - er pist væk. Dagen efter, lidt uden for Ringkøbing, bliver en tidligere landmand stukket ihjel med en høtyv, og den lokale præst opdager chokeret sin egen dødsannonce i avisen. Få dage senere findes han dræbt i sin kirke.I "Farlig fortid" vender Rebekka Holm hjem til barndomsbyen Ringkøbing for at hjælpe sin mor efter farens død. Den altid ambitiøse Rebekka kan ikke holde sig fra efterforskningen og bliver omgående involveret i en sag, der blotlægger nye og gamle synder og på mystisk vis knytter sig til en række hændelser, der fandt sted i sommeren 1989.

  • - BB
    af Jules Verne
    138,95 kr.

    I 1866 hærges verdenshavene af et mystisk søuhyre. Efter lang tids eftersøgning bliver uhyret fundet af en ekspedition, og efter et uheldigt sammenstød strander tre deltagere, professor arronax, hans tjener Conseil og hvalfangeren Ned Land, på uhyret, der viser sig at være den gigantiske undervandsbåd Nautilus. De bliver taget til fange af fartøjets gådefulde skaber, kaptajn Nemo, som fortæller dem, at de aldrig vil få lov til at forlade Nautilus igen.Den franske forfatter Jules Verne (1828-1905) kaldes ofte science fictions-romanens forgænger. Han skrev blandt andet om rejser under vand, i luften og i rummet, længe før det var muligt.Gads Lette Klassikere er genudgivelser i læsevenlig udgave.Lix: 23,4 - ml=10,1, lo=13,3

  • af Gabriel García Márquez
    73,95 - 278,95 kr.

    100 års ensomhed er den fabulerende farverige og fantastiske krønike om den ensomt beliggende landsby Macondo og dens store Buendia-slægt med dens mangfoldige skæbner.Det er ægteparret José og Ursula Buendia, fætter og kusine, som engang i 1800-tallets begyndelse grundlægger flækken. Márquez befolker den med en broget skare af lidenskabelige kvinder, eventyrlystne mænd, pjaltede sigøjnere og hvileløse ånder. Trods frygten for indavl drages slægtens mænd på forunderlig vis generation efter generation mod slægtens kvinder alt imens moderne landvindinger på godt og ondt trænger sig på udefra. Men Buendia-familien er underlagt den skæbne, som bogens titel hentyder til: menneskets ensomhed.Under magien og fablen finder man Márquez’ indignation over socialuretfærdighed og hans litterære protest mod de politiske forhold.PRESSEN SKREV:»»100 års ensomhed« rummer en strøm af sanselighed, humor og vidtfavnende kreativitet. Man fornemmer duften af oregano og overvældes af fantasirigdommen.« ***** – Eva Pohl, Berlingske 

  • af E L James
    98,95 - 148,95 kr.

    Første bind i erotisk bestsellertrilogi om forholdet mellem den 21-årige litteraturstuderende Anastasia Steele og den gådefulde forretningsmand Christian Grey. Trilogien har solgt over 10 millioner eksemplarer i USA.Anastasia Steele møder den unge, karismatiske forretningsmand Christian Grey, da hun skal interviewe ham til sin universitetsavis. Hun tiltrækkes kraftigt af hans smukke udseende og hans dunkle sind. Sammen – men på Christians betingelser – kaster de sig ud i et vovet passioneret forhold, som ikke kun afslører Christian Greys dæmoniske seksuelle præferencer, men også mørke, umættelige sider af Anas eget begær, som hun aldrig havde troet fandtes.Pressen skriver:»… på trods af, at flere afsnit i bogen kan kalde rødmende kinder frem, er jeg helt overbevist om, at jeg er nødt til at læse de kommende to bind.«***** – JydskeVestkysten  »„Fifty Shades“ er fræk, farlig og driver af sex.«**** – Fredericia Dagblad»… det er en slags nabovirkelighed, der kan hive ideer og relationer ud af hverdagen og lyse på dem. Også erotisk.«**** – Nordjyske Stiftstidende»Spændingen lever i fantasien om alle de farlige ting, som er sjovere at tænke på end at opleve.« – Information

  • af Kristina Ohlsson
    80,95 - 114,95 kr.

    En lille pige forsvinder fra et tog lige efter ankomsten til Stockholm. I en anden del af Sverige lever en ung kvinde i skjul, bange for en dag at blive fundet af manden, som hun først troede, var den prins og befrier, hun siden barnsben havde ventet på. Hun ved bedre end nogen anden, hvorfor pigen er forsvundet, og endnu en gang forbereder hun sig på flugt.Politiefterforskningen ledes af den legendariske politimand Alex Recht. Ved hans side står akademikeren Fredrika Bergman, som skulle have været violinist, men i stedet havnede inden for politiet. Hun kæmper nu hårdt for at lede efterforskningen væk fra det spor, politiet først slog ind på. Samtidig vokser sagen, og den præges af udspekuleret ondskab. Efterforskningsgruppen må hurtigt op i samme tempo som gerningsmanden, hvis ikke flere liv skal gå tabt.ASKEPOT er første bog i serien om Fredrika Bergman."Man kan roligt putte Ohlsson i kurven."Jyllands-Posten"Utroligt spændende, velskrevet og underholdende krimi ... Det bedste jeg har læst, siden Läckberg kom på banen."Litteratursiden.dk"Kristina Ohlsson formår at skabe en suveræn balance mellem at lægge spor ud til læseren, så man sidder med en fornemmelse af, at man er kvik nok til at have gennemskuet plottet, og så alligevel trække spændingen helt hen til slutningen, hvor man alligevel overraskes over, hvem der er Askepot."Bogblogger.dk

  • af Kristina Ohlsson
    80,95 - 128,95 kr.

    En ældre præst og hans hustru findes dræbt i deres hjem ved Odenplan. Det ser ud til, at manden har skudt kvinden og derefter sig selv.Låst inde i en lejlighed i Stockholm venter Ali på besked. Han er flygtet fra et brændende Irak og håber på en ny fremtid i Sverige. Det eneste, hans velgørere kræver, er en simpel byttehandel. Og tavshed.I Bangkok er en ung svensk kvinde ved at blive afskåret fra omverdenen. Nogen stjæler hendes identitet stykke for stykke. Samtidig med at hun er efterlyst af thailandsk politi, indleder hun jagten på dén, der forsøger at ødelægge hendes tilværelse.TUSINDFRYD er anden bog i serien om Fredrika Bergman og hendes kolleger i Alex Rechts efterforskningsgruppe ved kriminalpolitiet. Historien bevæger sig i højt tempo mellem Bagdad, Bangkok og Stockholm og handler om illegale flygtninge, en destruktiv søskenderelation, flygtningevenner i den svenske kirke og en gammel voldtægtssag."Styrken i Kristina Ohlssons krimier er hendes evne til at holde en nådesløs kadence i et plot, hvor det private ikke føles som et påklistret lag, men som en dynamisk og integreret del af helheden./Jyllands-PostenMedrivende og nervepirrende krimi./Litteratursiden.dkKristina Ohlsson skiller sig ud ... Måske fordi hun bare har mere på hjerte – og i hvert fald, fordi hun skriver markant bedre end de fleste kolleger./Ekstra Bladet