Oplyst
- Indbinding:
- Paperback
- Sideantal:
- 381
- Udgivet:
- 1. december 2022
- Udgave:
- 3
- Størrelse:
- 146x220x28 mm.
- Vægt:
- 462 g.
- 1-3 hverdage.
- 31. december 2024
Normalpris
Abonnementspris
- 1 valgfrit digitalt ugeblad
- 20 timers lytning og læsning
- Adgang til 70.000+ titler
- Ingen binding
Abonnementet koster 75 kr./md.
Ingen binding og kan opsiges når som helst.
Beskrivelse af Oplyst
Tara Westover var 17 år gammel første gang hun modtog skoleundervisning. Hun er født ind i en mormon-familie i Idaho, og hendes opvækst var præget af farens tro på en nært forestående dommedag og en stærk modstand mod alt, hvad der lugtede af offentlig indblanding: Tara og hendes seks søskende var aldrig i kontakt med sundhedsvæsenet; alle dårligdomme, fra mavesmerter til svære forbrændinger blev behandlet hjemme med urteudtræk. Familien levede isoleret fra det omgivne samfund, og ingen af de syv børn modtog undervisning.
Da en af hendes brødre brød ud for at gå på college, besluttede Tara at ændre sit eget liv. Hun lærte sig selv at regne og læse godt nok til at bestå optagelsesprøven til Brigham Young University. Der læste hun psykologi, politik, filosofi og historie og stiftede for første gang i sit liv bekendtskab med verdensbegivenheder som Holocaust og menneskerettigheder. Hendes jagt på viden ændrede hende og hendes liv; den bragte hende over have og tværs over kontinenter til universiteterne Harvard og Cambridge.
Oplyst er fortællingen om en ung kvindes kamp for at finde sig selv og sin plads i verden. Det er også en beretning om stærk familieloyalitet og den sorg, der opstår, når man bryder båndene til sine nærmeste. Skrevet med den største indsigt giver bogen et billede af, hvad uddannelse og læring betyder for et menneske.
"Tara Westovers rørende erindringsbog "Oplyst" rammer lige ind i en politisk debat om de oversete amerikanere i øde landegne. Med en handling henlagt til delstaten Idaho trækker bogen tråde tilbage i amerikansk historie, samtidig med at den viser, hvor frisættende boglig lærdom kan være." - KRISTELIGT DAGBLAD
"En meget stærk læseoplevelse, som jeg vil anbefale på det kraftigste." - LITTERATURSIDEN
"Hjertegribende ... en stærk bog om en stærk kvinde." - SØNDAG
"En højst aktuel og vedkommende bog. Jeg var fuldstændig betaget af romanen fra første til sidste side." - LITFIX
"Ganske enkelt en fuldstændig fænomenal bog. Kandiderer til min liste over bedste bøger jeg nogensinde har læst." - BOGTANKEN
Brugerbedømmelser af Oplyst
-
Tara Westovers debutroman Educated er selvudleverende og autentisk. Og meget gribende. Selvom den minder om en klassisk dannelsesroman med et enkelt plot, gennemborer den samtidig senmodernitetens trevejs-udspændthed mellem opvækstens præg, samfundets uddannelsesdyrkende socialisering og det stigende krav til individualisering. Taras autofiktive fortælling indrammer alle de dilemmaer, der følger. Hun vokser op i en lille landsby, hvor troen på Gud og alternativ medicin overskygger alt. Familiens patriarkalske hierarki dominerer. Det er den del af USA, vi i Danmark har så svært ved at forstå. Men vanskelighederne ved at bryde ud er evidente. Efter sit første møde med uddannelsessystemet mærker Tara et kald – ikke fra Gud, men fra den akademiske verden. Hun flytter til storbyen for at uddanne sig og blive oplyst, og bliver lidt mere som alle de andre. Først her får hun reelt et sprog, en selvindsigt, en education. Hun bliver selvstændig og succesfuld, men mister måske noget af sig selv undervejs.
-
Medrivende og tankevækkende erindringsroman.
- Biografier > Dagbøger og erindringer
- Skønlitteratur > Romaner
- Biografier, litteratur og litteraturstudier
- Skønlitteratur og relaterede emner > Biografisk skønlitteratur
- Skønlitteratur og relaterede emner > Skønlitteratur: narrative temaer > Narrative temaer: udviklingsromaner
- Skønlitteratur og relaterede emner > Skønlitteratur: specielle litterære former > Oversat skønlitteratur
© 2024 Pling BØGER Registered company number: DK43351621