Business og læring
-
- 14 kreative og regenerative metoder
313,95 - 359,95 kr. På kanten af vores kendte systemer er der brug for nye, radikale og kollektive ledelsesformer, der med kreative og regenerative metoder fremmer liv og håb.Vi lever i katastrofernes tidsalder med ekstreme forandringer. En tid, hvor selv forandringerne er uforudsigelige. Hvordan undgår vi at lukke øjnene eller blive handlingslammede? Hvordan kan vi lede os selv og andre i en verden i uforudsigelig bevægelse? Det er tid til at vende sig mod kunsten og naturen, der altid har forbundet mennesker. Områder, der med sanselighed og cirkulær rationalitet er et værdigt alternativ til den dominerende rationalitet, der er målrettet, funktionel og lineær. Det åbner for, at vi bliver kreative stifindere, der går nye veje og skaber nye økologier i mødet med en ukendt fremtid – helt tæt på praksis og på tværs af roller, siloer og organisationer.LEDELSE AF TRANSFORMATIONER PÅ KANTEN præsenterer 14 kapitler med kreative, demokratiserende og regenerative perspektiver. Bogen udfolder en affirmativ kritik af de ledelsesudfordringer og den kompleksitet, vi oplever i dag. Bidragyderne kommer fra forskellige domæner som kunst, forskning, aktivisme og politik. De understreger, at vi må gå på kanten af egne roller og eksperimentere med nye metoder på vejen mod en mere regenerativ fremtid. Det kalder på transformationer af samfundet, af sociale relationer og af mentale, sociale og naturlige økosystemer, som bogen behandler.LEDELSE AF TRANSFORMATIONER PÅ KANTEN giver inspiration til ledere, konsulenter, iværksættere og aktivister til at bruge mere radikale pædagogiske metoder til at skabe bæredygtig transformation af vores lokalsamfund, organisationer og sociale relationer.
-
- Konceptudvikling og styring
378,95 kr. Retail Management - Konceptudvikling og styring, giver en teoretisk og praksisorienteret introduktion til detailbutikkens muligheder i forhold til konceptudvikling og styring.På baggrund af en historisk og strukturel gennemgang af den nationale og internationale detailhandel, introduceres konceptmodellen. Konceptmodellen viser trin for trin, hvordan butikken kan opbygge og udvikle sit koncept, med inddragelse af relevante teorier og praktiske eksempler fra detailbranchen.Bogen tager udgangspunkt i fysiske butikker, men inddrager ogsåelementer fra e-handel, herunder e-konceptet.Bogen er tilpasset undervisningsministeriets fagmodulbeskrivelse for konceptstyring på Akademiuddannelsen i retail (AU Retail) og med suppleringer til brug for elevuddannelsen i detail.Lærebogen er ligeledes velegnet til KVU niveau, herunder Handels-økonomuddannelsen, Markedsføringsøkonomuddannelsen og Serviceøkonomudannelsen, hvor fagområdet indgår i uddannelsesforløbet - evt. som valgfag i detailledelse (Retail Management) eller generel butiks-forståelse.Bogen kan derudover anvendes til medarbejdere og ledere i detailhandlen, der ønsker en indsigt i butikkens opbygning og en strategisktilgang til butikkens udviklingsmuligheder.
- Bog
- 378,95 kr.
-
- Samarbejde og faglighed i og omkring den nye folkeskole
359,95 kr. Folkeskolereformen fra 2014 har stillet øgede krav til det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger og til skoleledelsens evne til at organisere samarbejdet og etablere en åben skole i samspil med det omgivende samfund.Dette øgede samarbejde betyder, at det er vigtigt at diskutere læreres, pædagogers og skolelederes professionsdannelse, da viden om de enkelte professioners faglighed og identitet skaber grundlaget for et optimalt tværprofessionelt samarbejde.I denne antologi undersøger en række forskere professionsdannelse og samarbejde i den nye folkeskole. Bogen tilbyder dermed viden om og værktøjer til folkeskolens parter, så de i højere grad kan forstå hinandens udgangspunkter og således også forbedre skolens praksis.IndholdForordKapitel 1. Indledning: Professionsdannelse i den nye folkeskoleHans Henrik Hjermitslev, Thomas R.S. Albrechtsen og Bo Morthorst RasmussenDEL 1. Historiske og teoretiske perspektiverKapitel 2. Fra kald til konkurrencestat – Pædagogernes og lærernes professionsdannelse i det 20. og 21. århundredeHans Henrik HjermitslevKapitel 3. Professionsdannelse og tværprofessionel teori og forskningBo Morthorst Rasmussen DEL 2. Samarbejde mellem lærere og pædagogerKapitel 4. Pædagogers samarbejde med lærerne – Paradokser mellem skolepraksis og skolereformen fra 2014 Cristina Daniela GulløvKapitel 5. Dramapædagogik som et fælles mål for det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagogerBolette KvistKapitel 6. Både lærere og pædagoger underviser og opdrager!Helle Bjerresgaard og Bo Morthorst RasmussenKapitel 7. Lærer-pædagog-samarbejdet kan bidrage til at løfte dannelsesopgaven i skolenRikke Osbahr EbsenKapitel 8. Et socialkonstruktionistisk blik på pædagoger og læreres forståelser af egen og hinandens faglighedLene Krogstrup JakobsenKapitel 9. Samarbejde om børns deltagelseChristina Holm PoulsenDEL 3. Organisation og ledelseKapitel 10. Mellem skole og forvaltning – hvordan skoleledere skaber mening ud af kommunal professionsdannelseThomas R.S. Albrechtsen og Michael Normann ChristiansenKapitel 11. Ingen ledelse og intet målrettet tværprofessionelt samarbejde uden følgeskab!Helle Bjerresgaard og Bo Morthorst RasmussenKapitel 12. Den uformelle kommunikation har stor betydning for det tværprofessionelle samarbejde i skolenHelle Bjerresgaard og Bo Morthorst RasmussenDEL 4. Skolen i samfundetKapitel 13. Den åbne og den lukkede skoleAlexander von OettingenKapitel 14. 1+1=3 – Om potentialer i samarbejdet mellem folkeskolelærere og musikskolelærereElse Marie OkkelsKapitel 15. Tidlig literacy på tværsLene Illum SkovKapitel 16. Samarbejde på tværs – netværk og fællesskaber i børnehøjdeBetina Lykke Bergmann, Connie Kock og Elin Holm RasmussenBidragydere
- Bog
- 359,95 kr.
-
359,95 kr. Danmark er et af de bedste lande i verden til digitalisering. Desværre oplever alt for mange ledere stadig, at it og digitalisering er en jungle af uklare begreber og uforståelige teknologier.”Ledelse i den digitale jungle” henvender sig til dig, der er leder i den offentlige sektor, og som savner en tilgængelig og forståelig håndbog, der kan hjælpe dig med at lede digitalisering.I bogen kobler Per Eeg traditionel ledelseslitteratur med nyeste faglitteratur om digitalisering og eksemplificerer gavmildt fra sine egne erfaringer fra mere end 20 år som leder af digitalisering i det offentlige.Mange ledere oplever en usikkerhed, når de skal bevæge sig ind i den digitale jungle. Årsagen er især manglende viden og et indforstået og vanskeligt fagsprog, som monopoliserer viden i it-afdelingen og hos leverandøren. Med bogen afmystificerer Per Eeg it-sproget og demokratiserer adgangen til ledelse af digitalisering. Det bliver dermed lettere for lederne at tænke digitalisering ind i kerneopgaven til glæde for borgere, virksomheder og medarbejdere.Forudsætningen for at lykkes er, at lederne forstår egen rolle, tilegner sig et lidt rigere sprog om digitalisering og mestrer fire kompetencer: Nysgerrighed, Usikkerhedshåndtering, Eksekveringsevne og Tillid. Til sammen danner de fire kompetencer akronymet NUET, som er nemt at huske, forstå og benytte i en kompleks hverdag. I bogen tryktestes akronymets kompetencer på en snes topledere, der deler deres råd om, hvordan de lykkes med at lede digitalisering.Om Per EegPer Eeg (f. 1968) er uddannet cand.scient.pol. og har i mere end 20 år arbejdet med ledelse af digitalisering. Først som konsulent og leder i KL, siden som adm. direktør i konsulentvirksomhed Devoteam Management Consulting og nu som partner og områdedirektør i LEAD – enter next level.Per interesserer sig særligt for, hvordan it og digitalisering kan være med til at udvikle velfærdsstaten i et samarbejde mellem civilsamfund, det private erhvervsliv og den offentlige sektor. Og det samarbejde hviler på god ledelse.
- Bog
- 359,95 kr.
-
- Til alle; som vil inspirere andre og blive inspireret
73,95 - 253,95 kr. Simon Sineks internationale bestseller START WITH WHY på dansk. En nyklassiker i managementlitteraturen.Hvorfor er nogle mennesker og virksomheder mere innovative; banebrydende og succesfulde end andre? Og hvordan kan det være; at de er i stand til at gentage succesen igen og igen?Fordi i business drejer det sig ikke om; HVAD du gør – det vigtige er; HVORFOR du gør det.Steve Jobs; brødrene Wright og Martin Luther King havde én ting til fælles: De var drevet af deres HVORFOR.Denne bog har gået sin sejrsgang verden rundt med sin friske og innovative tilgang til ledelsesfilosofi; og hvad der skal til for at inspirere andre.
-
298,95 kr. En medarbejders bekendelser om ledelse er et opgør med mere end 100 års ledelsestænkning, hvor ledere og ledelseseksperter har haft definitionsretten over, hvad god ledelse er. I denne bog kommer medarbejderne til gengæld til orde. Den viser, hvad medarbejdere taler med hinanden og deres nærmeste om, når arbejdslivet er svært. Bogen bygger på interviews med ansatte gennem mere end ti år og er et vindue til det, medarbejdere og ledere siger om hinanden – og ikke til hinanden. Indsigterne giver et unikt indblik i de faresignaler, der går forud for interne kriser og mediesager om dårlig ledelse, stress, krænkelser og usunde arbejdsmiljøer. En medarbejders bekendelser om ledelse hylder medarbejderesog lederes grundlæggende værdi som mennesker og er skrevet til alle, der er optaget af trivsel i arbejdslivet uanset rolle og titel.”Bogen giver stemme til dem, som oplever og skal leve med den ledelse, vi har. Dermed er den et vigtigt indblik i, hvordan ledelse opleves i organisationer, når det er svært at tale sammen. Det er et perspektiv, jeg har savnet i ledelseslitteraturen – også i Danmark.”- Fra bogens forord af Christian Ørsted
- Bog
- 298,95 kr.
-
- Hvad enhver investor bør vide
168,95 - 213,95 kr. Hvad enhver investor bør videSådan navigerer man ifølge den succesrige erhvervsmand Lars Tvede på et børsmarked i krisetid.Dagen før coronakrisen ramte alverdens børsmarkeder som et tungt hammerslag, solgte Lars Tvede alle sine aktier. Han tjente penge på nedturen og købte aktierne tilbage, da kurserne nogle uger senere var tæt på at ramme bunden. I den efterfølgende turbulens dansede han vellykket rundt på børserne, og da roen sænkede sig en anelse hen over sommeren, kunne han sætte en pænt stor gevinst ind på kontoen.Hvordan bar han sig ad? Hvordan lykkedes det ham at læse markedet? Hvordan brugte han den viden og erfaring, som han har erhvervet gennem snart 40 år som investor og iværksætter, til at træffe rationelle beslutninger, mens mange andre investorer var ramt af panik?I Bobler, bullshit og børsfest har Lars Tvede i en række korte, informative og letforståelige kapitler samlet alle sine vigtigste grundregler, budskaber og pointer. Bogen er kort og godt essensen af, hvad enhver investor bør vide:Hvorfor markederne svinger i en fast rytme mellem langvarige opture og bratte fald. Hvorfor aktier (stort set) altid giver et højere afkast end andre aktiver. Og hvorfor det (som regel) er klogere at investere i brede passivt forvaltede fonde end at betale din bank i dyre domme for at vælge aktierne for dig.Forfatterens konklusion: For at tjene penge skal du kombinere risikovillighed, spredning og udholdenhed, måske tilsat lidt timing og andre finesser. Her kan du læse, hvordan du griber det an. Samtidig får du Lars Tvedes egne underholdende og humoristiske fortællinger – ikke blot om de store indbringende succeser, men også om de kæmpebrølere, han har begået undervejs.
-
- for de videregående uddannelser
398,95 kr. Denne bog undersøger baggrunden for ESG, og hvordan det påvirker virksomheder og investorer. Bogen ser på, hvordan ESG kan bruges til at vurdere virksomheders bæredygtighed og risikoprofil. Bogen diskuterer, hvordan ESG-rapportering konkret fungerer, og hvordan investorer kan bruge denne information til at træffe informerede investeringsbeslutninger. Endelig undersøges nogle af de kritikpunkter, der er knyttet til ESG, og hvordan de kan løses. Herunder udfordringer med greenwashing. Bogen vil være en nyttig ressource for investorer, virksomhedsledere, ESG-medarbejdere, reguleringsmyndigheder og enhver, der ønsker at forstå ESG og dens indflydelse på investeringer og virksomheder. Med et kapitel dedikeret til greenwashing og greenhushing vil også salgs- og markedsføringsinteresserede kunne høste brugbar viden fra bogen.
- Bog
- 398,95 kr.
-
158,95 - 248,95 kr. Denne bog giver dig en værktøjskasse til at overbevise andre i samtaler og forhandlinger, fx på jobbet, i banken, på mødet eller ved køb og salg. Den er desuden relevant hvis du går til jobsamtaler eller arbejder politisk. Også som leder er det vigtigt at kunne overbevise og motivere. Bogen er rettet mod din hverdag og viser hvordan du reelt kan styrke din kommunikation og øge dine resultater. Værktøjerne kombinerer det bedste fra retorikken og psykologien med praktiske erfaringer og konkrete cases. Indhold: forberedelse af samtaler, sådan indleder du, kontekst og framing, argumentation, håndtering af modstand, spørgeteknikker, opsummering, motivation, forslag til hvordan du selv træner. Kaare Thomsen er cand.mag. i sprog, psykologi og retorik og underviser organisationer i forhandlingsteknik og argumentation.
-
88,95 kr. ” Idéen til bogen er opstået på baggrund af en række samtaler om det at gå på pension og de udfordringer, der kan være, når man stopper på arbejdsmarkedet. Specielt, hvis man har været "et med sit arbejde".Det er ikke nyt, at det kan være svært at skifte fra et aktivt arbejdsliv til en pensionisttilværelse. For nogle er skiftet starten på en givtig og indholdsrig tilværelse, hvor der åbner sig nye muligheder. For andre bliver skiftet en så stor nedtur, at de enten bevidstløst søger arbejde igen eller ganske enkelt går i stå. Alkoholmisbrug og depression er desværre ikke unormalt i denne alder.Denne bog prøver at belyse omstændighederne i denne livsfase og kommer med idéer og forslag til et godt liv i ”den tredje alder”.”
- Bog
- 88,95 kr.
-
- Fortalt af Stephen R. Covey
73,95 - 158,95 kr. 7 gode vaner rummer en hel særlig livsfilosofi, der vil ende med atforandre dit liv. 7 gode vaner gør det komplicerede forståeligt, gør detmuligt for dig at få ryddet op i gamle handlemåder og beskriver nye vaner,som gør dig i stand til at skabe en anderledes og mere effektiv måde attænke, handle og tale på.Med Stephen R. Coveys essentielle råd kan duudnytte dit fulde potentiale, få et rigere liv og mere succes på arbejdetog privat – til glæde både for dig selv, din familie og dine kolleger.Livsvisdom og -filosofi til dig med mod på livet. Denne danske lydbog er baseret på Coveys egen forkortede lydbogsudgave, som er en af de mest populære lydbøger på det amerikanske marked.
-
123,95 - 248,95 kr. I Den tålmodige investor deler den kendte aktieanalytiker Helge Larsen sin historie og sine erfaringer med os og viser med sit eksempel, hvordan man med omtanke og tålmodighed kan opnå succes på aktiemarkedet. ”Jeg ikke bare interesserer mig for aktier – jeg er passioneret og stærkt optaget af dem og ikke mindst af den virksomhed, som står bag papiret. De aktier, jeg som privat investor vælger at investere mig selv og mine – og dermed også min families – penge i, er derfor aldrig grebet ud af det blå. Hvordan det af og til alligevel er endt i rødt, og hvorfor jeg anbefaler investeringsstrategier frem for at gamble med kasinoets garanterede risiko for tab, vil jeg fortælle om i denne bog.” Uanset om du allerede investerer i aktier eller blot overvejer det, vil du i Den tålmodige investor finde gode råd og inspiration til din egen investeringsstrategi.
-
- 50 hacks til voksenlivet
178,95 - 248,95 kr. Det er slet ikke så enkelt at leve det gode liv. Man kan krølle sig sammen under sine pigge og håbe på det bedste, eller man kan være snu og finde sin egen vej. HVAD VIL DU HELST VÆRE – ET PINDSVIN ELLER EN RÆV? Lars og Lærke ved godt, hvad de ville gøre, hvis det i dag var dem, der stod på tærsklen til voksenlivet. BAGKLOG er deres 50 tips til op- og nedture, mens der stadig leves fuldt ud. → Få et sprog for dine problemer→ Find det job, der giver dig et kick→ Shit happens – lær at deale med det→ Få styr på pengene→ Snig dig uden om dårlige relationer→ Pak ikke dig selv ind i vat, men bliv robust→ Find dit politiske ståsted→ Styrk dit selvværd, og vid, at du er god nok→ Nå i mål med dine drømme LARS TVEDE er vokset op i et rækkehus i Holte. Som ung arbejdede han på en kransekagefabrik og i et forsøgslaboratorium, og siden er han blevet ingeniør, civiløkonom, serieiværksætter og finansmand. Han har stiftet og medstiftet i alt13 virksomheder. LÆRKE TRÆRUP KNUDSEN voksede op på en gård i Midtjylland og fandt sin metier som treårig, da hun begyndte at sælge gårdens æg til nabofamilierne, og senere lærte hun andre at blive topsælgere. I dag er hun privatinvestor og læser økonomi. Hun interesserer sig for psykologi og personlig udvikling og har en ambition om at kunne hjælpe især unge, som mistrives.
-
- Fortællingen om Novo
163,95 kr. Novo Nordisk er Skandinaviens mest værdifulde selskab; mere værdifuldt end A.P. Møller – Mærsk, Carlsberg, Danske Bank, Lundbeck, Vestas og Coloplast – tilsammen! Novo Nordisk har sammen med søsterselskabet Novozymes gjort hovedaktionæren, Novo Nordisk Fonden, til en af verdens mest velhavende fonde med en formue under forvaltning på omkring 350 milliarder kroner. Alligevel er historien om denne helt ekstraordinære danske virksomhed aldrig skrevet. Før nu.De renfærdige er en uafhængig fortælling om de mennesker, begivenheder og produkter, der skabte Novo Nordisk. Fra den spæde start i 1923, da nobelpristageren August Krogh kom hjem fra Canada med opskriften på det nye mirakelmiddel insulin over brødrene Pedersens start af en konkurrerende virksomhed, Novo, og de to selskabers rivaliseren gennem 64 år indtil fusionen i 1989.Det er en beretning om, hvordan Mads Øvlisen byggede bro fra den familieejede til den børsnoterede virksomhed, så de humanistiske værdier kom tørskoede over, samt hvordan Lars Rebien globaliserede virksomheden, mangedoblede dens værdi og blev udnævnt til verdens bedste CEO af det estimerede Harvard Business Review. Og det er en fortælling om den stræben efter renfærdighed, der løber som et uudsletteligt spor i virksomhedens dna.Bogen bygger på omfattende research samt interview med alle bogens nulevende hovedpersoner og en lang række nøglepersoner i og omkring virksomheden.Hanne Sindbæk (f. 1962), journalist, forfatter og foredragsholder. Har siden 1998 fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra – i interviews, portrætartikler, bøger og foredrag. Hun har især skrevet for Berlingske Nyhedsmagasin og Berlingske Tidende og er forfatter til bogen om Saxo Bank, Tyren, Bjørnen og Banken (2009), Comeback Kid (om Anders Samuelsen) (2013) og Vi kan ikke sidde her til juleaften. Historien om Herman Salling og Dansk Supermarked (2015). Medforfatter til Kammerherrens nye klæder. Frits Schur. Manden og myterne (2012).
- Bog
- 163,95 kr.
-
- Kloge ord og inspiration fra Stephen R. Covey
68,95 kr. 7 gode vaner. Miniudgave er lige til at have i lommen. De kendte syv gode vaner er i denne miniudgave samlet i en hurtig og letfordøjelig udgave. Bogen præsenterer syv gode vaner, man skal inkorporere i sine rutiner for at blive mere effektiv og afbalanceret i sit arbejde. Ønsker du efterfølgende at vide mere om de syv gode vaner, kan du læse videre i grundbogen 7 gode vaner, som der også findes en personlig arbejdsbog til.
- Bog
- 68,95 kr.
-
- Få det sagt, så det virker
278,95 kr. Denne bog giver dig svar på, hvorfor det er svært at give og modtage kollegafeedback. Og den fortæller, hvorfor det alligevel er nødvendigt og umagen værd at gøre det. Kollegafeedback er nemlig altid relevant, når du løser opgaver i samarbejde med en kollega – også når din kollega har en anden titel eller et større ansvar end dig.Kollegafeedback skal kun gives, når det bidrager positivt til samarbejdet og opgaverne, og det skal gives på noget konkret, som modtageren har mulighed for at ændre. Kollegafeedback styrker på den måde jeres samarbejde, udvikler dig som fagperson og løfter den måde, I løser jeres opgaver på.Bogen handler om den velplacerede feedback: Hvordan du giver og modtager både værdsættende og korrigerende feedback. Den værdsættende feedback sætter spot på det, der virker godt, så I ved, hvad I skal gøre mere af, og den korrigerende feedback hjælper jer med at justere jeres adfærd, til gavn for opgaverne og samarbejdet.Du får indblik i de typiske feedbackfælder, som vi alt for nemt falder i, når vi skal give en kollega feedback, og du får vigtige pejlemærker til at give din feedback, så den lander et hjælpsomt sted hos modtageren. Du får forklaringen på de automatreaktioner, vi ofte har, når vi får feedback fra en kollega, og som forhindrer os i at få gavn og glæde af vores kollegers perspektiver.Bogen hjælper dig og dine kolleger hurtigt i gang med otte konkrete kollegafeedbackmetoder, som er lige til at afprøve, næste gang I har en halv time sammen.Når du har læst bogen, er du blevet meget klogere på, hvorfor så mange teams og arbejdspladser ikke får givet hinanden den nødvendige feedback i dagligdagen. Du har fået øje på, hvordan feedback kan give dig og dine kolleger mod på at prøve nyt, gøre jeres arbejde både lettere og bedre, og du har fået hjælp til at komme i gang med det samme.
- Bog
- 278,95 kr.
-
- Sådan fastholder du fokus i en flyvsk verden
395,95 kr. ARBEJDER DU DYBT?Det dybe arbejde er evnen til at arbejde fokuseret med kognitivt krævende opgaver. Det dybe arbejde er en af de vigtigste færdigheder i vor tids økonomi. Det dybe arbejde er den superkraft, som kan bane vejen til succes i vores arbejdsliv. Og alligevel er det dybe arbejde under hårdt pres i en verden af konstante afbrydelser. I denne bog forklarer Cal Newport, hvordan vi kan træne evnen til at arbejde dybt. Hans vigtigste pointe er, at moderne teknologi og internettet påvirker vores hjerner og arbejdsliv ved at ødelægge vores evne til at holde fokus. Bogen giver en række gode råd og vigtige indsigter, der vil kunne føre til mere mening og værdi i vores professionelle liv.Cal Newport er professor i computer science ved Georgetown University. Hans særlige interesseområde er nye teknologiers påvirkning af vores arbejdsliv. Han har skrevet flere bøger, blandt andet også om studieteknikker, hvoraf ingen dog endnu er oversat til dansk.Omtale af bogen'Denne bog er vigtig. Den stiller skarpt på moderne ledelse og sunde arbejdskulturer - og kommer med konkrete svar på det, mange egentlig leder efter: Dybde og ro' - Jonathan Løw, serieiværksætter'De mange eksempler, overvejelser og gode råd er meget interessante og brugbare' - Frans Ørsted Andersen, flowforsker'Som en tilstedeværelse på hver side er Newport exceptionel inden for selvhjælpsforfattere' - anmeldelse i New York Times'Cal Newport er en klar stemme i et hav af larm' - Seth Godin, forfatter til What to Do When It’s Your Turn'Dette er en dyb, ikke overfladisk, bog, der kan berige dit liv' - The Globe and Mail
- Bog
- 395,95 kr.
-
268,95 kr. Boost din opsparing med aktier giver på lettilgængelig vis et overblik over, hvad du med held kan gøre for at få mere ud af dine penge - både i dag, i morgen og når du bliver ældre.Vi vil gerne så være gode til at spare op og styre vores forbrug. Men det går ikke så godt som vi ønsker. For desværre har vi en usynlig fjende - underbevidstheden. Underbevidstheden er den del af vores tanker vi ikke selv har styr på. Derfor er det heller ikke altid vi selv kan gennemskue, at den vigtige beslutning vi lige har taget, måske ikke er så god som vi forestiller os, netop fordi det er underbevidstheden - og ikke fornuften - der ligger bag.Uanset hvor meget vi kæmper, kommer vi aldrig til at lære, hvornår vi lader os narre af vores underbevidsthed eller hvorfor. Derfor er det meget bedre at acceptere, at vi har denne svaghed, og så i stedet bruge vores kræfter på at finde den mest sikre metode til at få pengene til at vokse.Denne bog vil blandt andet beskrive, hvorfor mænd er mere tilbøjelige til at lade sig påvirke af underbevidstheden og andre psykologiske faktorer end kvinder er. Det betyder godt nok, at mænd er lidt flittigere til at købe aktier, når de sparer op. Men det betyder også, at de kvinder, der køber aktier, gør det langt mere fornuftigt end mænd, netop fordi de ikke er så påvirkelige på det psykologiske område.
- Bog
- 268,95 kr.
-
- Bog
- 153,95 kr.
-
- Kom ud af boksen
73,95 - 213,95 kr. Ledelse og selvforståelse er psykologisk i sin indfaldsvinkel til ledelse. Det er ikke kun ens handlinger, der afgør, om man er en god leder, men også hvorfor man gør, som man gør. Selv de nyeste ledelsesværktøjer virker ikke og er spild af penge, hvis lederens motiver f.eks. er egoistiske og selvretfærdige. Medarbejdere kan godt se forskel, selv om ordene er nogle andre. Hvordan man undgår dette som leder og kan forblive i kontakt med ens indre autentiske forståelse, er bogens essens.Ledelse og selvforståelse viser, hvordan man kommer ud af boksen og begynder at etablere en empatisk og respektfuld forbindelse til andre.Ledelse og selvforståelse er personligt udfordrende og uomgængelig inden for autentisk lederskab. Den henvender sig til ledere på alle niveauer.Udgivet af The Arbinger Institute.
-
- Sæt retning med vision, mission, værdier og strategier
339,94 kr. Hvordan bliver de fire kernebegreber mission, vision, værdier og strategier til reelle og synligt koblede navigationsredskaber for din organisation – snarere end blot luftig ledelseslingo på kaffekopper og hjemmesider? Der har manglet en dansk bog, som giver svar på det spørgsmål – indtil nu. I denne bog præsenterer ledelsesrådgiver Christian Nyvang Qvick ’strategihuset’. Det er en på én gang simpel og systematisk metode til at arbejde sammenhængende med mission, vision, værdier og strategier.Du får viden om, hvordan du som leder formulerer og kommunikerer mission og vision, så begge dele kan tilføre mening til og sætte retning for, hvad du og dine ansatte i fællesskab skal lykkes med. Du får også indblik i, hvordan du kan udvikle og forankre et værdigrundlag, der kan fremme en ønsket adfærd, ligesom du får præsenteret værktøjer, som hjælper dig med at bringe strategier fra papir til praksis. Er der nogen hjemme i strategihuset? står på et solidt forskningsmæssigt fundament, er skrevet i et personligt og lettilgængeligt sprog og er spækket med virkelighedsnære cases og praksisnære værktøjer, der er lige til at pille ud og bruge. Bogen henvender sig særligt til offentlige ledere, ledere i halvoffentlige organisationer og undervisere og studerende på diplom- og masteruddannelser. Men ledere i private organisationer samt HR-, udviklings-, ledelses- og organisationskonsulenter kan også have stor gavn af bogen.
- Bog
- 339,94 kr.
-
- Succes som leder i nyt job
78,95 - 248,95 kr. De første 100 dage er altafgørende for den nye leder, uanset om det er første eller sjette gang, man tiltræder et lederjob. Og samtidig er de fuldstændig umulige at gøre perfekte, da man som nyudnævnt befinder sig i en midlertidig tilstand af inkompetence.Hvordan man kan navigere i dette minefelt, giver Lars Bo Hansen en lang række bud på i denne nye og opdaterede udgave af hans bog, som henvender sig til den nyudnævnte leder på alle niveauer af en organisation.Bogen præsenterer de udfordringer, den nye leder står over for. Den giver specifikke anbefalinger baseret på interview med fremtrædende skandinaviske ledere, blandt andre Mats Jansson, Jacob Axel Nielsen, Harald Børsting, Fritz Schur og Jan Stig Andersen.Nogle af de indledende råd lyder: Sæt holdet, læg strategien, skab tidligere sejre og afstem forventninger. Hvert råd gennemgåes og forklares, og der trækkes på en eller to cases undervejs – og der henvises løbende til andre lederes erfaringer. Desuden finder man gode råd til, hvad man ikke må bruge de første 100 dage på: endeløse to-do lister, skynde sig at beslutte for meget, se stresset og presset ud eller tale om den virksomhed, man kommer fra.Professor Steen Hildebrandt anmeldte bogen for Børsen, da den udkom første gang: "Det er en fin, overskuelig og kompetent bog, der indeholder masser af praktiske råd, som jeg i høj grad vil anbefale den nye leder at tage med sig ind i det nye job."
-
185,95 - 258,95 kr. Manager-legenden sir Alex Ferguson udleder i denne bog essensen af sine 38 år som træner – først i Skotland og siden, selvfølgelig, gennem 27 år i Manchester United. Han afslører de nøgleredskaber, han anvender for at levere vedvarende succes på og uden for grønsværen. Fra taktik til teamvork, fra hyring til fyring, fra at håndtere bestyrelsen til at redegøre for fiasko – i LEDELSE beskriver Ferguson de mest afgørende ledelsesmæssige beslutninger gennem en forbløffende karriere. Sir Alex Ferguson er stadig en vigtig del af Manchester United som direktør og bestyrelsesmedlem. I bogen er der mange konkrete, underholdende eksempler og anekdoter fra Manchester United.
-
269,95 kr. Hvis du gerne vil lære grundlæggende programmering med Microsofts populære programmeringssprog C#, eller har brug for et opslagsværk, har du fat i den helt rigtige bog.Bogen om C# 9.0 er opdelt i følgende kapitler:Introduktion til .NET, Udviklingsmiljøer, Introduktion til C#, Simple variabler, Tekster, Konstanter, Programflow, Metoder, Fejlhåndtering, Arrays, Samlinger, Dine egne typer, Klasser, Hukommelsesteori, Indkapsling, Arv, Polymorfi, Interface, Delegates, Hændelser, LINQ, Avancerede typer, Asynkron programmering.På www.bogenomcsharp.dk kan du desuden finde masser af videoer som understøtter mange af kapitlerne.Bogen kan benyttes som lærebog i C# programmering for private og på uddannelsesinstitutionerne og tager udgangspunkt i både Visual Studio og Visual Studio Code.Bogen er skrevet af Michell Cronberg, som har mange års erfaring med programmering – både som underviser, foredragsholder, konsulent og forfatter. Michell Cronberg har udgivet flere bøger og hæfter om forskellige former for programmering.
- Bog
- 269,95 kr.
-
- Styrk eksekveringsevnen og byg en talentfabrik
73,95 - 288,95 kr. Mærkelig nok gør mange virksomheder en meget større indsats for at nå deres regnskabsmæssige mål end for at udvælge de rigtige folk til de rigtige poster. Leadership pipeline-modellen hjælper virksomheder med at udvælge, udvikle og evaluere deres ledere på alle niveauer, så ledelseskraften ikke pludselig slipper op, fordi man ikke har forberedt sig i tide. Pipeline-modellen sørger desuden for, at alle ledere forstår, hvad der forventes af dem på de enkelte ledelsesniveauer. Leadership pipeline-modellen har ændret den måde, virksomheder over hele verden angriber personaleområdet på. Det gælder i det private erhvervsliv og i stigende grad også i det offentlige, hvor modellen i disse år spiller en vigtig rolle. Bogen viser systematisk og anvendelsesorienteret, hvordan alle organisationens enheder skal arbejde med på, at der til stadighed findes de nødvendige kompetencer i virksomheden.
-
148,95 - 298,95 kr. Der er stort fokus på iværksætteri i dag, og iværksættere bliver ofte omtalt som redningsplanke for et kriseramt Danmark. Samtidig findes der masser af stærke fordomme om iværksættere, og der fortælles mange historier om, hvad der kendetegner en RIGTIG iværksætter - både med en barsk ´røven på kogepladen´-retorik og med en virkelighedsfjern, lyserød beskrivelse af ´passiv indtægt´. Det kan være svært at identificere sig med den slags historier og rollemodeller, og derfor kan det virke vanskeligt og farligt at blive iværksætter.Forfatterne ønsker at nuancere disse fordomme, og det gør de ved at dele deres egne erfaringer som selvstændige gennem mange år, samt erfaringer fra en række meget forskellige iværksættere. Med Iværksætterhåndbogen som arbejdsredskab er det muligt at gå fra potentiel iværksætter til rent faktisk at stifte egen virksomhed.Forfattere:Hanne Wick (kommunikations- og iværksætterrådgiver) og Dorthe Klyvø (tekstforfatter, oversætter og bogredaktør).Links til relevante websites og værktøjer, samt skabeloner til download findes på bogens hjemmeside.
-
563,95 kr. Denne bog indeholder en fremstilling af dansk køberet. I fremstillingen er indarbejdet den nyeste retspraksis, ligesom der er taget hensyn til de forholdsvis nye regler om forbrugerkøb, som vi fik med lov nr. 1173 af 06-08-2021 om ændring af købeloven, der implementerede varedirektivet og direktivet om digitalt indhold og digitale tjenester. Bogen behandler ikke den internationale købelov, ”CISG”.Bogen er skrevet til studerende ved landets universiteter og handelshøjskoler.Bogens forfatter er ansat som professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han beskæftiger sig med formueret, herunder erstatningsret og obligationsret i bred forstand.
- Bog
- 563,95 kr.
-
- Fra bureaukrati til relationel velfærd
298,95 kr. "Man møder et menneske" er et opgør med tænkningen om, at bedre velfærd kræver flere penge. Bogen udfordrer den gængse tilgang til dokumentation og ledelse og anviser en ny metode, der går gennem menneskelige relationer. Det vigtige spørgsmål er ikke: Har jeg gjort det, jeg skulle, rigtigt? men snarere: Det, vi laver sammen, virker det for borgeren?I bogen præsenterer Helle Øbo klare tiltag til, hvordan vi med udgangspunkt i relationen ikke alene opnår bedre effekt af indsatser på socialområdet, men også får ryddet op i unødvendig lovgivning og bureaukrati. Målet er at gå fra systemvelfærd til relationsvelfærd.Bogen henvender sig alle, der engagerer sig i det sociale arbejde og har en tro på, at vi sammen kan gøre det bedre – i særdeleshed beslutningstagere, ledere og medarbejdere.
- Bog
- 298,95 kr.
-
- se eventuelt 9788761941985
868,95 kr. Billede og salgstekst kommer snart.
- Bog
- 868,95 kr.
-
- Forstå forandringsledelse i en uforudsigelig verden
268,95 kr. Vi løber hurtigere og hurtigere. Men løber vi i den rigtige retning? Tempoet i forandringer har aldrig været højere. Det har man sagt i mere end 30 år. Men problemet i dag er et andet: Forandringer har aldrig været så uforudsigelige, og arbejdslivet aldrig så komplekst og usikkert som nu. Hvad nu hvis det vi har lært om forandringer og forandringsledelse de sidste årtier er årsagen til, at forandringer ofte møder modstand, slår fejl og skaber dårligere resultater? Og hvad hvis mange ledere tror, de gør det helt rigtige, selvom de utilsigtet forværrer situationen? Eller hvis modstand mod forandring ikke er den naturlige reaktion på forandringer, men et symptom på, at man ledelsesmæssigt har gjort noget galt? I en usikker verden er vi nødt til at se andre steder efter løsninger frem for at øge presset på den enkelte fagperson eller pakke tingene pænere ind i professionel kommunikation om høje mål og større mening. Meget af det vi gør, når vi håndterer forandringer i dag, peger i den gale retning: Det gør forandringer til noget, der er svært. Til noget der alligevel ikke nytter noget og til en undtagelse i vores hverdag. Forandringer er ikke en undtagelse. Det er hverdag, og det er noget, som vi er nødt til at blive dygtige til at håndtere sammen. Fatale forandringer giver et kritisk indblik i bagsiden ved moderne ledelse og er nødvendig læsning for både ledere og medarbejdere, der oplever uforudsigelighed og forandringer i deres arbejdsliv. Bogen følger op på en af de senere års bedst sælgende bøger om ledelse – Livsfarlig ledelse – der har solgt over 40.000 eksemplarer.
- Bog
- 268,95 kr.