Pandemiernes pariaer

Vi kigger aldrig op, men altid ned, når vi skal finde syndebukke. Covid-19-pandemien var ingen undtagelse. The usual suspects blev hevet frem igen og igen: de fremmede, de overvægtige, de smittede, de kronisk syge og de umulige unge. Dem, der ikke holdt afstand, dem, der ikke lod sig teste, og dem, der ikke ville vaccineres, stod næst i rækken til udskamning.
Men beskæmmelsen af flere og flere sociale grupper var ikke en god ide, for det førte til forskelsbehandling og isolation af befolkningsgrupper, der havde brug for velfærdssamfundet. Politikere verden over brugte pandemien til at skærpe eksisterende nationalistiske og protektionistiske tendenser, ligesom pandemien optændte fremmedhad og anti-migration. Sådan gik det også i Danmark.
Desværre er det et uhensigtsmæssigt reaktionsmønster, vi har set historisk ved alle tidligere epi- og pandemier: pest, kolera, hiv og influenza. Men hvorfor tør vi ikke for alvor lære af vores erfaringer? Det giver denne bog et bud på ved at dykke ned i de sociale og psykologiske forsvarsmekanismer, der udspiller sig mellem mennesker under katastrofer og kriser. Professor Morten Sodemann fremlægger indsigter og løsningsforslag, som er nødvendige at kende til, hvis vi for alvor skal lære noget om os selv i de situationer, hvor menneskeligheden bliver sat under pres.
MORTEN SODEMANN er speciallæge i infektionssygdomme, professor i global sundhed og indvandrermedicin på Syddansk Universitet og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital. Sodemann har modtaget en lang række priser for sit arbejde i forskning og klinik, herunder Folkesundhedsprisen i 2021, Frimærkeprisen i 2019 og Lægeforeningens ærespris i 2016.