Lydbøger
-
- 4 effektive øvelser
123,95 kr. Mange mennesker oplever søvnproblemer og næsten 300.000 danskere bruger jævnlig sovemedicin. Det er veldokumenteret, at søvnproblemer kan afhjælpes med øvelser, hvor man arbejder på at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre om søvn og lægger de stressende tanker til side, som fremmer søvnløshed.Øvelserne i denne udgivelse hjælper med at genoprette og fastholde gode sovevaner.Øvelse 1: Udforskning og ændring af uhensigtsmæssige tanker om din søvnØvelse 2: AfspændingsøvelseØvelse 3: Øvelse i at lægge dagens problemer og morgendagens udfordringer til sideØvelse 4: Indsovning
- Lydbog
- 123,95 kr.
-
- 3 effektive øvelser
123,95 - 153,95 kr. Når man har angst eller er nervøs, begrænser det ens udfoldelsesmuligheder. Visualisering er et effektivt redskab til at kontrollere de følelser af angst og nervøsitet, der komplicerer hverdagen. De tre øvelser på denne cd kan støtte og hjælpe - også som supplement, hvis man er i professionel behandling med psykoterapi eller medicin.Musik: Christian Alvad.Øvelse 1: Afspænding - et trygt og behageligt stedØvelse 2: Ændring af indstillinger og tankemønstreØvelse 3: Kort angstreduktion - repetition
-
- 2 effektive øvelser
123,95 - 168,95 kr. Når hverdagen er hektisk, kommer man let til at overse kroppens signaler. At være opmærksom på sit velbefindende er en forudsætning for at undgå at blive stresset eller udbrændt.Visualisering kan være en god hjælp til at genoprette den kropslige balance og den indre psykiske ro. Øvelserne på denne cd giver et velgørende pusterum.Musik: Christian AlvadØvelse 1: Generel afspændingØvelse 2: Ændring af fysisk symptom
-
- 3 effektive øvelser
123,95 kr. Når du skal præstere noget, fx i forbindelse med en eksamen eller en jobsamtale, kan du ind i mellem opleve usikkerhed og angst i en sådan grad, at det hæmmer præstationen og giver et forkert billede af, hvad du under normaleomstændigheder kan præstere. Sådanne reaktioner er som regle indlærte og kan derfor relatiavt let aflæres igen.Med denne cd får du forskellige visualiseringsøvelser, som kan hjælpe dig til bedre at kontrollere dine reaktioner i pressede situationer.Musik: Christian Alvad.Øvelse 1: Selvtillid og jeg-styrkeØvelse 2: Håndtering af præstationsangstØvelse 3: Håndtering af selvtillid og præstation - repetition
- Lydbog
- 123,95 kr.
-
- 2 effektive øvelser
123,95 kr. Følelser og mentale forestillinger er forbundet med vores kropslige processer. Man kan modvirke negative følger af stress og genoprette den indre psykiske og kropslige balance ved at lære at bearbejde de fysiske og følelsesmæssige reaktioner på belastede situationer og oplevelser.Med visualiseringsøvelerne på denne cd får du hjælp til at lindre dine symptomer.Musik: Christian AlvadØvelse 1: Håndtering af psykisk og fysisk ubehagØvelse 2: Smertelindring
- Lydbog
- 123,95 kr.
-
120,95 - 139,95 kr. Familierne Courtney og Ballantyne, som vi kender fra Wilbur Smiths to store familiesagaer, mødes i en roman, der udspiller sig under borgerkrigen i Sudan 1884, hvor det årtier lange og uhyggeligt brutale egyptiske overherredømme har resulteret i en blodig opstand.Den engelske befolkning kommer vældigt i klemme under belejringen af hovedstaden Khartoum. Her er forretningsmanden Ryder Courtney fanget, efter det er mislykkedes for ham at redde byens britiske indbyggere ud af den belejrede by. Midt i dette kaos møder Courtney den brave soldat Penrod Ballantyne og den britiske konsul David Benbrook, der er plaget af bekymring for sine tre smukke døtre, småpigerne Amber og Saffron og den 17-årige Rebecca, som både Ballantyne og Courtney forelsker sig i.Men Ballantyne, Courtney og Benbrook må kæmpe med næb og kløer for at overleve i den belejrede by og for at bringe Rebecca og hendes små søstre i sikkerhed.
-
44,95 - 143,95 kr. „Waldemar fortalte om sine sygdomme og syndromer. Han var en omvandrende lærebog i sjældne og uhyggelige lidelser, fejlede et utal af ting, som jeg hver især ville have slået ihjel for at undgå at blive ramt af. Jeg kom til at tænke på en dokumentarudsendelse, jeg havde set under en af mine natfjernsynsseancer. Den handlede om en kvinde, der var blevet ramt seks gange af lynet. Det var samme urimelighed, der gjorde sig gældende her.“Asger dummer sig og mister alt og må tage et job som handicaphjælper for Waldemar, verdens sygeste menneske. Deres hverdag sammen i betonghettoen Stentofte på Vestegnen er et studie i håbløshed. Indtil de kører sydpå for at opsøge Torbi el Mekki, en healer i Marokko, Waldemars sidste håb.
-
73,95 - 113,95 kr. En mand findes myrdet på Assistens Kirkegård natten efter rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i 2007 - en aktion, der medførte de værste gadekampe mellem politi og demonstranter i nyere tid.Den døde er iført sort elefanthue og combatstøvler, hvilket straks kaster mistanken mod politiet, der har haft kirkegården under skarp bevogtning, mens urolighederne har stået på: Skal gerningsmanden findes blandt betjente, der i kampens hede er gået for vidt? Eller har nogen forsøgt at lægge et røgslør ud? Den unge autonome Piver kommer i besiddelse af en videooptagelse, der viser, hvad der i virkeligheden skete på kirkegården den nat, men da det går op for ham, at adskillige mennesker ønsker at få fingre i filmen, flygter han over hals og hoved. Vicepolitikommissær Axel Steen - fraskilt far med kærlighedsproblemer, et stigende forbrug af hash og udtalt dødsangst - sættes til at lede efterforskningen, der kommer til at trække tråde fra Balkans narkogangstere til bandemiljøet på Blågårds Plads og elitestrømerne i PET-bunkeren i Søborg.Jesper Stein har med sin debutroman begået en barsk og realistisk politikrimi - en Nørrebro noir - som trods sin råhed formår at formidle kærligheden til miljøet og dets befolkning.Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist, og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter.I 2013 udkom bind to i serien om vicepolitikommissær Axel Steen, Bye Bye Blackbird, i 2014 fulgte tredje bind, Akrash og i 2015 Aisha. De udenlandske rettigheder er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.Vinder af De Gyldne Laurbær 2015.
-
103,95 - 113,95 kr. Gidselforhandleren hos Købehavns Politi, Niels Bentzon, skulle have talt hende fra det. Talt hende fra at kaste sig i døden denne sommernat på Dybbølsbro. Men han kunne ikke. Og der ligger hun så. Midt på skinnerne med baghovedet knust og en kryptisk besked skrevet på hånden. Men hvem er hun? Hvad drev hende til at springe ud fra broen? Nogen eller noget var efter hende – noget der fik hende til at foretrække døden frem for livet.Snart går det op for Niels Bentzon, at kvinden ikke er en psykisk syg stakkel men en solodanser på Den Kongelige Ballet der har været forsvundet i to døgn. Og mens København sveder og gør det næsten umuligt at trække vejret, smider obduktionen en ny bombe ind i sagen: Kvinden har tilsyneladende været druknet og er blevet genoplivet lige inden hun sprang.Niels indser snart at han står overfor en sag, hvor både Thorvaldsens værker og et antikt græsk mysterium spiller en afgørende rolle. En sag, der kaster lange skygger ind i døden.Søvnen og Døden er danske A. J. Kazinskis brag af en opfølger til den prisbelønnede bestseller Den sidste gode mand, der er udkommet i mere end tyve lande. Næste bog i serien er "Den genfødte morder".
-
73,95 kr. Syv af Danmarks mest populære og bedst sælgende krimi- og spændingsforfattere har skrevet nervepirrende historier til samlingen Liv for liv. Forfatterne har fået frie hænder i skriveprocessen, og det har givet seks meget forskellige spændingshistorier om blandt andet terror i en lufthavn, koldblodig hævn og kidnapning. Nogle af forfatterne har valgt at følge op på de allerede eksisterende persongallerier fra deres spændingsserier, mens andre har besluttet sig for at skrive helt nyt. Fælles for historierne er naturligvis, at de har et spændingsplot. Det, der i øvrigt gør samlingen unik, er, at såvel forfattere som forhandlere og forlag har valgt at donere en del af overskuddet fra salget af bogen til Dansk Flygtningehjælp.
-
106,95 - 120,95 kr. I Moskva finder to dødsfald sted inden for et snefyldt døgn: Patriarken for hele Rusland sover fredfyldt ind, og kort efter bliver danskeren Gabriel Lassen tævet ihjel i en baggård. Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem de to dødsfald, men hjemme i Danmark kommer Gabriels tvillingebror Adam i besiddelse af oplysninger, der peger på en mulig og mistænkelig forbindelse. I et forsøg på at opklare sin brors død drager Adam ud på en længere rejse. I første omgang fører den ham tilbage til halvfjerdsernes kommunistiske Sovjetunionen, hvor tvillingernes danske forældre mødte hinanden i en dansk-russisk kærlighedshistorie. Siden fører rejsen ham ind i hjertet af det moderne Rusland, hvor økonomiske og religiøse interesser smelter sammen i et storpolitisk spil, der involverer kampen om Grønlands righoldige ressourcer – et spil, hvor det kan være svært at skelne ven fra fjende. Patriarkens hændelige død er et stort russisk drama om uhellige alliancer mellem religion og politik – og om kærlighed og hævn."Hans bedste politiske thriller siden "Den russiske sangerinde" for 25 år siden." ***** (fem hjerter) POLITIKEN"Davidsen classic."***** (fem stjerner) JYLLANDS-POSTEN"Velturneret plot og gribende trekantsdrama."***** (fem stjerner) BERLINGSKE"Den bedste fra Davidsens hånd siden hans russiske trilogi fra 1990’erne." ***** (fem stjerner) EKSTRA BLADET"Man bliver meget klogere på nutidens Rusland ved at læse hans bog end ved at læse avisen." WEEKENDAVISEN
-
82,95 - 93,95 kr. En ældre kvinde bliver mishandlet og dræbt på et plejehjem i Oslo. Alt tyder på, at gerningsmanden har flere ofre i tankerne. Kriminalreporter Henning Juuls søster, justitsminister Trine Juul-Osmundsen, bliver anklaget for at have forgrebet sig på en ung, mandlig politiker og modtager samtidig en trussel: Gå af, eller den virkelige sandhed om, hvad der skete en nat sidste år, kommer for en dag. Sagen udløser mediehysteri, og Trine gemmer sig i den hytte, familien tog til, da Henning og Trine var børn. Henning Juul bliver sat på plejehjemssagen, men kan ikke lade være med også at engagere sig i sin søsters sag, selv om hun ikke vil vide af ham. Så slår drabsmanden til igen. Han har stadig noget at hævne.BLODRUS er tredje roman i serien om kriminalreporter Henning Juul, der mistede sin søn i en brand for flere år siden og stadig kæmper med gåden om, hvad der lå bag."'Blodrus' er en rasende god spændingsroman. En af den slags, hvor tiden flyver af sted, fordi du er fanget fra første til sidste side. En bog, der stjæler dine nattetimer. ... Norge har givet os mange blændende krimiskribenter det seneste årti, og Thomas Enger placerer sig i toppen af disse forfattere. Han har, ligesom f. eks. Jo Nesbø, en evne til at skildre personer, så du føler, at du lærer dem at kende personligt i løbet af bogen."Vejle Amts Folkeblad ★★★★★"'Blodrus' er en krimi i den centrale nordiske tradition, der byder på gåder, der skal løses, og mulighed for sociale og psykologiske sonderinger i den nøgne og sårbare situation, som forbrydelsen pludseligt og ganske uventet åbner for."Jyllands-Posten
-
73,95 kr. En spændingsantologi med ni historier af Skandinaviens bedste krimiforfattere! Bogen udgives til fordel for Læger uden Grænser. Forfatterne har fået frie hænder i skriveprocessen, og det har givet en række meget forskellige spændingshistorier, hvoraf ingen tidligere har været udgivet på dansk. Muligheden for at støtte Læger uden Grænser sker ved at forfattere, forlag og salgskanaler hver yder en del af deres fortjeneste. Også trykkeri, oversættere og grafiker bidrager til donationen.Politikens Forlag udgav i 2011 krimiantologien Liv for liv til fordel for Dansk Flygtningehjælp med bidrag af syv af forlagets danske forfatteres kriminoveller. Bogen er solgt i over 33.000 eksemplarer, og den samlede donation fra forfattere, forlag og salgsled er oppe på mere end 365.000 kr., som er gået til et projekt i Congo.
-
- A Game of Thrones/ 4
123,95 - 143,95 kr. KRAGERNES RIGE er den fjerde bog i George R.R. Martins skelsættende serie EN SANG OM IS OG ILD.Et splittet kongerige har omsider fred i sigte. Det virker for godt til at være sandt: Efter århundreders bitter strid og skæbnesvangre forræderier tvinges de syv magter, som deles om landet, til en usikker våbenhvile. Tilsyneladende … Efter den uhyrlige kong Joffreys død hersker Cersei nu som regent i Kongshavn. Robb Starks død har knækket rebellerne i nord, og hans søskende er spredt rundt om i hele kongeriget som frø på den golde jord. Der er stadig enkelte personer der gør krav på den engang så eftertragtede Jerntrone, men de er enten for svage eller for langt borte til at gøre deres krav effektivt gældende. Krigen, der i sit raseri var uden for kontrol i så lang tid, har fortæret sig selv. Efter hvert kulminerende slag varer det ikke længe, før de overlevende, fredløse, overløbere og ådselædere begynder at samle sig for at pille kød af de dødes knogler og myrde andre for at bemægtige sig rovet. De menneskelige krager i De Syv Kongedømmer samles ved et festmåltid af aske. Der bliver planlagt dristige nye komplotter og dannet farlige nye alliancer, og overraskende ansigter – nogle velkendte, andre viser sig kun i forbigående – dukker frem fra en ildevarslende skumring af forgangne slag og kaos for at tage udfordringerne op, der venter ude i fremtiden. Det er en tid, da de kloge og ærgerrige, de svigefulde og viljestærke erhverver sig de færdigheder det skal til for at overleve i de skrækindjagende tider, der venter dem. Tiden er inde til for adelige og borgere, soldater og troldmænd, snigmordere og vismænd at gå sammen og sætte deres liv og lykke på spil. – For i kragernes rige er der mange om rovet – men kun få vil overleve. Det amerikanske tv-selskab HBO er som bekendt i gang med en meget rost filmatisering under serietitlen Game of Thrones.
-
95,95 kr. Han har deltaget i to rockerkrige med sprængstoffer, maskinpistoler og panserværnsraketter. Først som medlem af den berygtede rockergruppe Hells Angels. Senere som politiets hemmelige agent. Og han har lagt navn til sagen, der blev en af de seneste års mest opsigtsvækkende skandaler i Danmark:Men hvem er Dan Lynge?I en ærlig, direkte og usentimental selvbiografi fortæller den tidligere rocker og politimeddeler om sin opvækst som fodboldspillende enebarn på den københavnske vestegn. Om fascinationen af motorcykler, der førte ham ind i 1970’ernes spirende rockermiljø. Om mødet med vilde engle, hurtige damer og korrupte politibetjente. Om våbensmugling, attentater og drabsforsøg.
- Lydbog
- 95,95 kr.
-
44,95 - 198,95 kr. Selvbiografisk roman fra kredse omkring fallerede journalister og forfattere i mellemkrigstidens København.Lydbogen er indlæst af Peter Bollerslev i 2004
-
123,95 kr. En uforglemmelig fortælling om at være menneske og om at finde et stykke af sig selv i en andenOG BJERGENE GAV GENLYD er en stærk og bevægende familiehistorie fortalt gennem flere generationer - fra Kabul og Paris til Californien og det græske øhav.Om brødre og søstre, nære venner og fjerne slægtninge. Om hvordan vi elsker, sårer, bedrager, ærer og ofrer sig for hinanden.Og hvordan de valg, vi træffer, kan få konsekvenser - ikke bare for os selv, men også for vores efterkommere.KHALED HOSSEINI er en af vor tids mest succesrige romanforfattere. Han debuterede med DRAGELØBEREN i 2003 og fulgte i 2007 op med UNDER EN STRÅLENDE SOL. Begge bøger har på verdensplan solgt over 40 millioner eksemplarer i mere end 70 lande, og her i Danmark har de til sammen solgt over 600.000 eksemplarer.Pressen skriver:»Khaled Hosseini har skrevet en bog om livets store tab, der genlyder af sorg og håb på samme tid. Sorg over tab og håb om, at det tabte genvindes på en ny og lykkeligere måde, end man havde forestillet sig det. Hvad enten det tabte er den kæreste søster, den forgudede far - eller det elskede fædreland.«****** - Kathrine Lilleør, Berlingske»’Og bjergene gav genlyd' er stor fortællekunst.«***** - Hans Bjerregaard, Ekstra Bladet»Hele vejen igennem skriver Hosseini medrivende og billeddannende.«***** - Helle Hellman, Politiken»Medrivende, rørende og sønderrivende brutal … en helt uforglemmelig bog…«- Louise Windfeld-Høeberg, Information»Khaled Hosseinis sprog er mageløst, intenst og lyrisk på samme tid, og han drager læseren ind i sit værk med en intensitet og sproglig virtuositet, der skaber billeder i hovedet og nuancerer de miljøer, han beskriver, om det så er Kabuls støjende storbymiljøer eller fattige familiers trange kår på landet.«****** - Lisa Ludvigsen, Kultunaut.dk***** - Go’ Morgen Danmark»"Og bjergene gav genlyd" er en generøs roman, så medrivende, at man har svært ved at lægge den fra sig.«- K.E. Watz, Lolland-Falsters Folketidende
-
73,95 - 123,95 kr. Mia Crestwell er Jaces lillesøster og meget yngre end Gabe Hamilton. Og Gabe har ventet på hende i lang tid. Hvad han ikke ved er, at Mia længe har fantaseret om ham. Og ja, han er fjorten år ældre end hende, men hvad så? Hun ved godt, at han er i en helt anden klasse end hende selv, men hendes lyst til ham er kun blevet stærkere med tiden. Hun er voksen nu, og der er ingen grund til ikke i det mindste at prøve. Men da Gabe hvirvler hende ind i sin verden af penge, magt og sex, indser hun, at der er meget, hun ikke ved om ham. Blandt andet hvor krævende og udfordrende hans begær kan være.
-
44,95 - 64,95 kr. Udlændinge forbløffes over, at man på køreture gennem det danske sommerland støder på ubemandede boder med friske jordbær, sprøde asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Endnu mere forbløffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse. Stort set alle andre steder i verden ville både jordbær, asparges og penge være væk.Men danskerne er verdensmestre i tillid: Vi stoler på vores statslige skrankepaver og vores pertentlige politi, og vi stiller ubekymret vores børn i ubevogtede barnevogne uden for butikker. Umiddelbart kan det virke tåbeligt og blåøjet med al den danske tillid. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det dog smart, at vi er så tillidsfulde, for social sammenhængskraft i et samfund er med til at give en god økonomi og en stærk produktionskraft. Så vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfærdssystem - vi har også et velfærdssystem, fordi vi er tillidsfulde.
-
44,95 - 64,95 kr. Historien om kendte menneskers liv har en dragende kraft: Hvem var mennesket bag myten Mærsk McKinney Møller egentlig? Hvad blev Natascha Kampus udsat for i årene hos hendes kidnapper? Hvad kan vi lære af B.S. Christiansens liv på kanten? Og hvordan blev Zlatan Ibrahimovic sådan en dygtig foldboldspiller? Vi sluger biografier og selvbiografier råt og bruger historierne om de kendte mennesker til at spejle vores egne liv i. Men ikke kun de berømte har en historie at fortælle - vi har alle en livshistorie, og den spiller en afgørende rolle for, hvordan vi forstår os selv.Spørgsmålet om, hvem du er - og dermed spørgsmålet om din identitet - er tæt forbundet med din livshistorie. Vores livshistorie er vigtig for os, fordi den forbinder vores nutid med vores fortid og peger ud i vores fremtid. Den hjælper os med at forstå os selv og vores liv, så vi bedre kan træffe beslutninger og navigere i det.
-
48,95 - 64,95 kr. Vredens følelsesmæssige stemning kender vi alle. Den består især af en indre ophidselse og fjendtlighed over for den, vreden retter sig imod, og man gribes af en trang til at hævne sig og skade fjenden. Samtidig præges vi i vredens favntag af bestemte tankemønstre og fokuserer på, at vi er blevet forulempet, forurettet eller på anden måde generet af andre, der angiveligt er skyld i denne utilfredsstillende tilstand. Undertiden er tankerne næsten tydeligere end selve følelsen af vrede, så man måske nægter at føle sig vred, men blot tænker, at man ikke vil finde sig i det, man er udsat for. I andre tilfælde er det den stemningsmæssige side af vreden, der dominerer bevidstheden, hvor man bare bliver stiktosset, uden at man rigtig tænker over, hvad det egentlig var, der skete.
-
95,95 kr. Peddersen og Findus hører til de allermest elskede figurer i den svenske børnebogsverden. Historierne om den gamle særling Peddersen og hans finurlige kat Findus er sjove for både børn og voksne, og hører til de mest veloplagte lydbøger for børn og deres forældre.Historierne er veloplagt indlæst på lydbog af Jesper Klein, Ellen Hillingsø, Lars Knutzon, Per Pallesenog Pernille Holst.Hør historierne om:Stakkels PeddersenOg hanen gol ... Gok-Gok i køkkenhaven PandekagekagenDa Findus var lille og forsvandt Jul hos Peddersen NissemaskinenRævejagtenUd i det blå med Peddersen Findus flytter hjemmefra
- Lydbog
- 95,95 kr.
-
120,95 kr. Efter tabet af Slesvig og Holsten i 1864 skrev historikeren A. D. Jørgensen Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie. Hensigten var at styrke den nationale følelse i folket, hvis selvforståelse havde lidt et betydeligt knæk ved nederlaget.Historien har imidlertid ændret sig, siden A. D. Jørgensen skrev. Der er sket meget i Danmark og verden i løbet af de 140 år. Man har fået større viden om fortiden, og man stiller andre spørgsmål til historien end i 1800-tallet. Men det er ikke mindre vigtigt at kende sin historie.Rikke Agnete Olsen tager tråden op fra A. D. Jørgensen, men fortæller på en helt nutidig og original måde. Det er der kommet en spillevende og medrivende Danmarkshistorie ud af! I 41 underholdende og oplysende histore giver Rikke Agnete Olsen sit bud på fædrelandets historie fra vikingetiden til i dag.En bog til alle, der ønsker at få eller genopfriske grundlæggende viden om danmarkshistorien - og som kan lide en god fortælling.
- Lydbog
- 120,95 kr.
-
82,95 - 128,95 kr. “Det er kærligheden, ikke hadet, der gør, at du er villig til at gøre hvad som helst.” Harry HolePå en afsidesliggende hospitalsstue ligger en mand i koma. Ingen ved, om han nogensinde kommer til bevidsthed igen. Han er døgnovervåget af politiet, der har meget at spørge ham om, hvis han skulle vågne. En politimand bliver fundet dræbt på det sted uden for Oslo, hvor der for mange år siden blev begået et mord, han var med til at opklare. Også datoen er den samme. Da der i løbet af nogle måneder sker det samme for to andre politifolk, tegner et skræmmende mønster sig. Ingen af de gamle mord blev opklaret, og nu er en brutal og hævngerrig morder løs. Trods en massiv indsats står politiet på bar bund. Derfor samler Beate Lønn og Gunnar Hagen en uofficiel gruppe, der skal forsøge at finde alternative veje i efterforskningen. Men der er en, de savner i deres midte: Harry Hole.POLITI er den tiende bog i serien om Harry Hole."Som sædvanlig hos Jo Nesbø er der masser af grafisk vold, weltschmertz og udpræget mistillid til samfundets traditionelle støtter. Der er også et sprog af den slags, som man møder det hos svenske Arne Dahl og Håkan Nesser, hvor man simpelthen fra tid til anden må standse op og lige gentage passagen langsomt for rigtigt at nyde den.Jyllands-Posten ★★★★★'Politi' er brillant udtænkt og fortalt, og man kan gå rundt længe efter, man blev færdig med bogen, med et smil på læben over de gange, man blev snydt, så vandet drev.Børsen ★★★★★Som altid er alt på spil for alle og intet gennemskueligt. Jo Nesbø mestrer rædslen i detaljerne (…) Han gør fortidens fejl, uretfærdigheder og gustne alliancer levende og livsfarlige, og med sit skarpe blik for begge sider af enhver medalje mister han aldrig nogensinde nuancer, klangbund eller empati; alt det, der gør hans historier så vanvittigt spændende og Harry Hole uunværlig – og måske nærmest udødelig. Heldigvis.Ekstra Bladet ★★★★★Jo Nesbøs eminente boldøje giver den nervepirrende handling et ekstra twist, eftersom ikke kun morderen lokker politifolkene i uhyggeligt udtænkte fælder - forfatteren formår tillige at aflede den opmærksomme læsers fokus gentagne gange.Berlingske ★★★★★Harry Hole og Jo Nesbø kommer stærkt igen i grusomt spændende 10. krimi.Fyens Stiftstidende ★★★★★Seriemordere, psykopatiske skurke, empatiske politifolk, excentriske sidefigurer - Politi indeholder alt dette og mere til, og naturligvis folder Nesbø sin fortælling ud med vanlig sans for ekstremt kringlede efterforskningsforløb, tilsat uudholdelig suspense, opklaret af verdens allerbedste og sødeste detektiv - man sidder som klinet til stolen.Weekendavisen'Politi' er en tour de force på det, Nesbø kan: skrive af karsken bælg og forrygende flot med flere plot i spil. På så mange sider, at læseren må ofre nattesøvn, rast og ro.PolitikenNorske Nesbøs supereffektive, nyeste krimi er som sædvanlig dødspændende (…) når du løfter øjnene fra bogen, er det blot for at konstatere, at nu er der røget 100 sider til. Det er ikke godt for nattesøvnen. Men det er godt skrevet.Nordjyske StiftstidendeI disse spalter har det tidligere været skrevet, at Jo Nesbø er en af de bedste krimiforfattere i Skandinavien. Den kreds kan man sagtens udvide; han måler sig fint med noget af det bedste i krimigenren både i Europa og USA. Det er der flere grunde til. For det første skriver han fremragende: Harry Hole-bøgerne er fremragende litteratur. Kristeligt DagbladEt knytnæveslag af en nordisk krimi. ALT for damerne.
-
- Breathless 2
73,95 - 123,95 kr. Jace Crestwell og Ash McIntyre deler alt – inklusive deres kvinder. Men da Jace møder Bethany, begynder han at føle noget, han aldrig tidligere har følt: jalousi. Den magtfulde besættelse truer, overvælder og ophidser ham. Jace vil ikke dele Bethany med nogen anden. Han er fast besluttet på at være den eneste mand i hendes liv, også selvom det måske vil betyde enden på et livslangt venskab med Ash og koste ham en ualmindeligt dygtig forretningspartner. Bethany skal være hans og hans alene. Men ønsker hun selv det?
-
73,95 - 113,95 kr. Når man åbner en roman af Dan Brown, suges man ind i et univers af historie, hemmeligheder, kunst, koder og symboler. Med megabestsellerne Da Vinci Mysteriet, Engle og dæmoner og Det forsvundne tegn har Dan Brown vist, at hans evne til at skabe dette fascinerende og spændingsmættede univers er enestående. Og med Infernogør han det igen, mere nervepirrende end nogensinde før.I hjertet af Italien trækkes symbolforskeren Robert Langdon ind i en nervepirrende verden, som samler sig omkring et af historiens mest fascinerende, dystre og mystiske litterære mesterværker – Dantes Inferno. Langdon er oppe mod en uhyggelig modstander og kæmper med koder og symboler som fører ham dybt ind i klassisk kunst, hemmelige korridorer og avanceret videnskab. Gennem en hæsblæsende jagt, hvor det er umuligt at afgøre, hvem han kan stole på, kæmper Langdon for at finde svar – før det er for sent, og verden uigenkaldeligt vil være forandret.En unik cocktail af hæsblæsende underholdning og forrygende spænding.
-
95,95 - 123,95 kr. DEN SOFISTIKEREDE, demokratiserede, avanceret orienterede, superfremmelige Hassan bor i New York City og Berlin og Beirut og London og København. Overalt falder han ind og forsvinder i mængden af hyperglobaliserede mennesker. Overalt hører han hjemme uden nogensinde at føle sig hjemme, og overalt føler han sig omklamret, når han bliver modtaget med åbne arme.BRUN MANDS BYRDE er en debutroman af Hassan Preisler. På én gang fandenivoldsk selvfiktion, rablende udviklingsroman og kontroversiel samfundssatire."Ualmindelig vellykket, avanceret og berørende ... Klingende skæg og skarp debutroman"- ***** (5 hjerter), Politiken"’Brun mands byrde’ er en bog, der har manglet i den nationale danske bogreol. Nu er den her omsider. Vær så god at læse den."- ***** (5 stjerner), Berlingske"Hassan Preisler skriver knivskarpt hvirvlende SKIDEGODT ... Forbandet suveræn bog ... Ligner til forveksling årets debutant."- Weekendavisen"Hasan sætter problemer under debat, han kritiserer debatten, og så skrider han af sted til et federe sted, til fiktionen ... vi er imponerede"- Information"Den brune onkel Danny? Hassan Preisler debuterer med rablende roman."- BT
-
93,95 kr. Det er i slutningen af juni måned og afrejsedag for filminstruktøren Sam, hans kone Andrea og fire af deres nære venner. De er en del af en større flok familier fra villakvarteret i Visby, der i hverdagen deler det meste: Børnepasning, havearbejde, middage, fester, løbeture og hinandens bekymringer. Den årlige sommertur er et tiltrængt afbræk i rutinerne og en anledning til at gøre noget anderledes sammen, kun de seks, uden børn. I år har Sam planlagt en temarejse i Ingmar Bergmans ånd. De skal deltage i Bergman-ugen på Fårö, og bagefter tager de til Stora Karlsö for at opleve tusindvis af lomvier lette fra de stejle klipper og flyve mod syd, i ly for vinterens kulde. Men undervejs går noget helt galt. Den dobbelte tavshed er en nervepirrende psykologisk krimi, der borer dybt i de hemmeligheder, selv venner skjuler for hinanden. Den dobbelte tavshed er Mari Jungstedts syvende fritstående bog i serien om politiinspektør Anders Knutas, hans kollega Karin Jacobsson og journalisten Johan Berg.
-
73,95 - 138,95 kr. På en villavej i Fredericia bor en 86-årig kvinde med en gribende, men også grusom historie.Arlette Levy Andersen levede over et år i koncentrationslejrene Birkenau og Auschwitz i slutningen af Anden Verdenskrig. I fire årtier fortalte Arlette end ikke sin egen jødiske familie, hvad der hændte, fra hun blev arresteret af Gestapo på et fransk universitet i efteråret 1943, til hun i maj 1945 stærkt afkræftet ankom med toget til sin hjemby Paris, hvor hun blev hentet af sine forældre.I mange år forsøgte Arlette at glemme. I Pigen fra Auschwitz åbner hun nu døren til de grufulde oplevelser, fordi hun føler sig forpligtet: »Snart vil der ikke være flere, der kan fortælle, hvad der hændte«, som hun udtrykker det. Arlette fortæller i bogen om sin opvækst i Paris, arrestationen, deportationen i kreaturvogne og opholdet i koncentrationslejrene. Om at overleve som kz-fange. Om at tie og holde minderne for sig selv. Og om kærligheden, som efter krigen førte hende til Danmark, hvor hun stiftede familie og virkede som gymnasielærer, indtil hun lod sig pensionere.Pigen fra Auschwitz er en uafrystelig stærk beretning om en kvinde, som har overvundet det værste, et menneske kan opleve.
-
103,95 kr. Sommerferie og hedebølge i Århus. En kendt flygtningeadvokat findes død i sit hus i Højbjerg. Det ligner et hændeligt branddødsfald men er ved nærmere eftersyn drab. Efterforsker ved Østjyllands Politi, John Wagner, bliver kaldt ind på sin fridag og må melde afbud til Dicte Svendsens og hendes datters Roses fødselsdagsfest samme aften. Dictes søn, Peter, foretrækker at holde øje med festen på afstand og følger efter Rose og kusinen Anne Marie, da de senere går ud i Århus' natteliv. På vejen passes de op af en hvid bil med to hætteklædte mænd. Peter forsøger, men kan ikke forhindre kidnapningen. Få dage senere finder et ungt par en afsavet hånd i Trige skov. Den stammer tydeligvis fra en ung afrikansk kvinde, og senere finder man andre ligrester i en rævegrav, men man finder ikke hovedet og kan ikke identificere liget. Ingen har meldt den pågældende savnet. Efterforskningen kæder efterhånden advokatens død sammen med kidnapningen, og Anne Maries far bringes ind som mistænkt. Imens driller et Afrika-tema Wagner. Igen og igen dukker afrikansk musik, afrikanske masker og afrikanske flygtninge op, men han kan ikke regne sammenhængen ud. Dicte forsøger at samarbejde med politiet, men da Anna Bagger overtager kidnapningssagen, mister hun tilliden og kaster sig ud i sin egen efterforskning. Nogen begår indbrud i hendes hus, som der også blev begået indbrud hos Anne Marie og hos den døde advokat. Det går op for Dicte, at hun har noget, kidnapperne leder efter. Hvis hun kan finde det, kan hun måske indgå en handel med dem og få pigerne tilbage. Eget ansvar handler om handler. Store og små. Handler er tilværelsens smøremiddel. Kernen i historien er illegale flygtninge, der betaler 50% af deres løn til grådige bagmænd for falske identiteter, så de kan bo og arbejde i DK. Men også Dicte indgår en handel, da hun til gengæld for sit navn på en forsideartikel lige lovlig hurtigt udnævner en navngivet person som drabsmand. John Wagner ofrer sin søn Alexander for jobbet og kan ikke holde ham fra et stigende misbrug. Dictes søster, Sofie, har pansat sin sjæl hos Jehova og ofret sin frie vilje, og Peter ofrer gamle venskaber for at grave i fortiden og finde pigerne. Sådan forsøger hver især at få det, de vil have. Men det har sin pris.