Lydbøger
-
- En bog om håb
218,95 kr. Nu kommer opfølgeren til gigantbestselleren Kunsten at være f*cking ligeglad, der er solgt i ti millioner eksemplarer på verdensplan. Alt er f*cked beskriver de ting, der er vigtige i livet. Forfatteren peger på, at penge, underholdning og internettet fylder alt for meget i vores liv og skaber unødvendig usikkerhed og stress. Men trods de mange problemer i det moderne samfund er der håb forude. Bogen tvinger læseren til at være ærlig over for sig selv og til at se tilværelsen i et større perspektiv, så udfordringerne i hverdagen bliver mere håndgribelige og overskuelige. Alt er f*cked er skrevet i forfatterens karakteristiske direkte og bramfri tone med masser af humor. Bogen er nomineret til Goodreads årets bedste nonfiktion 2019.
-
218,95 kr. Knurrer maven, fordi den er sulten? Hjælper en forskrækkelse på din hikke? Smitter et smil? Er folk i parforhold lykkeligere end singler? Bliver man solbrun, når man bruger solcreme? Må man bade efter et måltid? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål, som du kan få svar på i "100 myter om sundhed og sygdom". Bogen er spækket med sjove, finurlige og tankevækkende myter, som du sikkert altid har undret dig over - alt sammen serveret på en yderst underholdende måde, så de mindste også kan være med.Bogen er skrevet af læge Kim Bartholdy og komiker Andreaas Hoff, så videnskab og humor går op i en højere enhed. Den videnskabelige tyngde er på plads - men det bliver det bestemt ikke mere kedeligt af! Med "100 myter om sundhed og sygdom" er der garanteret smil, grin og underholdning. Du bliver overrasket og udvidet din horisont - kroppen er nemlig klogere og langt mere kompleks, end man måske lige går og tror.
- Lydbog
- 218,95 kr.
-
198,95 kr. Da Provo-Knud med sin røde kniv myrder vennen Cola, bliver alle klar over, at hippiefesten er forbi. Indtil da har den dansende Provo-Knud været et ikon for det syrede kærlighedsoprør.I ’den sorte bog’ Hippie 2 fortsætter Peter Øvig Knudsen dag for dag-beretningen om det nye samfund i Thy i sommeren 1970. Bagsiden af de vilde eksperimenter med sex, stoffer og religiøs magi bliver tydelig, da stadig flere kommer ud over vanviddets kant og ind i narkomani, selvmord og drab.Samtidig kulminerer Thylejren på Dag 58 med besættelsen af Hjardemål Kirke. Manden bag er den karismatiske kunstner Peter Louis-Jensen, der har dannet et broderskab med Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard.?Snart ligger besætterne i blodig kamp mod lokale bønder og fiskere og politistyrker fra hele Jylland. Volden og angsten var blevet en del af hippiernes nye samfund.
-
133,95 kr. Kære SøsterkvindeDer sker noget rigtig fint med os mennesker, når vi siger: “Det kender jeg godt,” til hinanden.Søsterskriftet er min og alle andre kvinders historie. Jeg har skrevet det ned, når jeg er stødt på en universel, genkendelig samtale mellem kvinder, har givet et godt råd til en af dem, og især, når jeg har fået ét.Bogen behandler alle de tematikker i kvindelivet, der tilsammen udgør en moderne, ung kvindes tilværelse. Søsterskrift et er en (k)ærlig opsang, en sjov genkendelsesrejse og et forsøg på at definere de oplevelser og erfaringer, vi alle sammen har haft eller får lige om lidt.Jeg håber af hjertet, at du kommer til at grine virkelig højt, græde forløsende tårer, tilgive nogen, se dig selv i et nyt lys og glæde dig over dit dejlige liv.Det her er mit Søsterskrift.Skrevet i kærlighed til dig og alle vores medsøstre.// Majbritt Maria Nielsen
-
- – erindringer og samtaler om angst og depression
73,95 kr. Anne Lise Marstrand-Jørgensen var ikke mere end 12 år gammel, da hun fik diagnosen depression. Hendes psykiater igangsatte medicinsk behandling, og som 20-årig fik hun meddelelsen om, at hun skulle forberede sig på at være på antidepressiver resten af livet. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over, men i stedet for at lade sig dykke yderligere ned i elendigheden, tog Anne-Lise sagen i egen hånd. Hun trappede på egen hånd helt ud af sin medicin og påbegyndte alternativ behandling og terapi. Det var hendes oplevelse, at det ikke nødvendigvis var alt, der virkede for andre, som også virkede for hende, og derfor søgte hun nye veje. Som hendes rejse udfoldede sig, blev det tydeliggjort, hvordan behandling af angst og depression ofte hviler på de holdninger og forventninger, der ses hos patienten og hos lægen eller behandleren. Det er holdninger som vedrører spørgsmål omkring samfundets forventninger til det normale, og i "En flod skal være i bevægelse" problematiserer hun den kassetænkning, der kun kan eksistere ved udpegelsen af afvigere og fastsættelsen af det normale. Forfatteren har gennem årene skrevet artikler og essays om sine depressioner og angstlidelser, og hver gang har det affødt henvendelser fra mennesker, som har følt sig spejlet. Det var netop tilkendegivelserne af disse spejlinger, der overbeviste hende om, at hun måtte dele sin indsigt med andre.
-
- Fra vred til voksen
78,95 kr. Zornig - fra vred til voksen er en ærlig, til tider grotesk og ufrivillig morsom fortælling, om at navigere i to så forskellige miljøer som middelklasse-København og underklasse-Nakskov og om at leve med mistillid, skam, angst, søvnbesvær og grænseløshed som tro følgesvende i en verden, hvor karriere og familieliv også skal fungere. Voksne Lisbeth tager også et opgør med den unge Lisbeth og de skader, hun forvoldte andre, i kampen for at lande på begge ben i sit voksenliv. I efterskriftet er der henvisninger og tips til at mestre senfølger af seksuelt misbrug og til at være pårørende.
-
- Om længslen efter et andet familieliv
118,95 kr. I en tid, hvor statistikker melder om stress og udbrændthed, og hvor mange oplever en økonomisk usikkerhed, inspirerer journalist og mor til fire, Maj My Humaidan, til at turde tro på, at livet kan leves anderledes og mere meningsfuldt. Sammen med sin mand valgte Maj My Humaidan at sige farvel til hamsterhjulet og et materielt overdådigt liv i storbyen og begynde en ny tilværelse på en lille gård på Ærø. De meldte børnene ud af vuggestuen, børnehaven og skolen, smed vækkeuret ud og levede i fire år et liv på kanten af samfundet, hvor de dyrkede afgrøder, badede, tegnede, byggede og øvede sig i at leve bevidst. De opdagede friheden i at vælge materielle goder fra og mavefornemmelsen til.Maj My Humaidan kaster gennem sin egen fortælling - og med sin stærke, poetiske pen - et knivskarpt blik på de ofte ubevidste normer, som flertallet lever efter, og som efterlader mange forpustede. Det gør hun med et håb og en optimisme for øje, idet hun minder om, at vi helt selv kan vælge, hvordan vi vil leve vores liv.
-
158,95 kr. Bodyfulness er den nye lillesøster til mindfulness. Bodyfulness lærer dig at lytte til din krop og trække vejret som en nyfødt. Bodyfulness inviterer dig til at give plads til dine følelser - både de lyse og de mørke. Og bodyfulness inspirerer dig til at dyrke livfuldheden og i sidste ende åbne til kærligheden. Bodyfulness er nærværstræning på en ny måde - mere kropslig og mere livfuld. Med denne praktiske bog udfolder Karina Helsted Moe principperne i et helt nyt system. En livsvej, der hjælper dig til at komme væk fra tankemylderet og ned i kroppen. Karina Helsted Moe (f. 1974) er uddannet fysioterapeut, psykoterapeut MPF og yogalærer (RYT 500). Hun har en international uddannelse som åndedrætsterapeut (Transformational Breath®). Karina Helsted Moe har siden 2001 afholdt kurser, retreats og klientforløb, hvor hun langsomt har udviklet den metode, som hun her i bogen udfolder under navnet bodyfulness. Læs mere: www.bodyfulness.dk "Vi er rigtig mange, der har brug for at komme fra tankerne og ned i kroppen. Med bodyfulness har jeg fundet en vej, der i den grad virker. Jeg er selv blevet undervist af Karina gennem mange år, hvilket har haft stor betydning både for mit arbejde som psykolog og mit liv i øvrigt. Karinas praktiske visdom kan tydeligt mærkes i denne bog, som man bare ønsker skal fortsætte og fortsætte." - Nina Jensen, psykolog, specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi
-
158,95 kr. Stress er blevet en folkeepidemi.25 % af befolkningen har et højt stressniveau, og 35.000 mennesker melder sig hver dag syge på grund af stress. På trods af at der er kommet tusindvis af tilbud om stressbehandling i samfundet, har vi aldrig haft større problemer med stress end i dag. Vi må altså gøre noget forkert, når indsatsen mod stress øges, og problemet samtidig bliver værre.Psykolog Carsten Juul gør i ‘Stress dig sund’ op med vores hidtidige forståelse af og løsning på stress baseret på den metakognitive tilgang til psykisk helbred. Bogen afliver de fleste af de meget sejlivede stressmyter og kommer med en klar, enkel og åbenlys definition af stress – og løsningen på det.
-
- Lær at føle dig tryg og få fuld tillid til livet
123,95 kr. I Universet er med dig guider den unge, populære spirituelle lærer Gabrielle Bernstein os til at give slip på frygt og følelsen af konstant at ville være i kontrol – og til at overgive os til livet og en højere mening. Hun tager udgangspunkt i sin egen historie og et angstanfald, der manifesterede sig som fysiske symptomer, og som tilsyneladende dukkede op ud af det blå på et tidspunkt, hvor hun syntes, hun havde styr på alt i sit liv. Bernstein beskriver måder, hvorpå frygt umærkeligt kan sætte dagsordenen i vores liv, og hvordan vi tit saboterer os selv. Helt uden vi lægger mærke til det, kommer vi tit til at lade vores velbefindende afhænge af ydre omstændigheder. Hun pointerer nødvendigheden af, at vi til stadighed videreudvikler os og blive mere bevidste. Det drejer sig om at slippe fri af begrænsende mønstre og lære at overgive sig til kærligheden – at ’blive’ kærligheden og sprede den ud i verden. Bogen er fuld af psykologisk og åndelig indsigt og inspiration og redskaber til at finde større mening med livet og leve med mere glæde.
-
- og andre fortællinger om naturens kraft
158,95 kr. "Min relation til naturen – og den jeg gerne vil inspirere til – går ud over nytteværdien. Og det kræver en indsats langt større end en gåtur i ny og næ." – Rane Willerslev.Han taler med træer, og han ser spøgelseselge. Han er kommet til at fange sin egen datter i en dyrefælde, og euforiserende svampe har ændret hans liv. Rane Willerslev mærker en dyb resonans med naturen, og han bruger dyr og planter til både at vejlede sig gennem livet og til at åbne skjulte verdener.I Mit magiske træ kommer vi helt tæt på Rane Willerslevs indre og ydre natur. Bogen fortæller de vildeste historier om dengang Rane debuterede som jæger og forstod en snert af forførelsens kunst, eller om dengang han fandt verdens smukkeste bøg og begyndte at tilbede den, eller om dengang han blev smidt i søen af i sin far og lærte noget om udholdenhed.Bogen er en kærlighedserklæring til naturen, også den danske natur, hvis vildskab på det seneste har overrumplet Rane.Gennem sjove og rørende scener fra sin barndom, sin ungdom og sit voksenliv minder Rane Willerslev os i denne tankevækkende bog om, hvor meget naturen kan fortælle os, hvis vi evner at vende os mod den og være åbne for dens magi.Rane Willerslev er Direktør for Nationalmuseet, han står bag bl.a. bestsellere som Tænk vildt og Ekspeditioner og DR1’s programrække Historien om mennesket.
-
- Det forunderlige, der sker, når du ser din sårbarhed, angst og ensomhed i øjnene
133,95 kr. Hvordan lever og nyder en kvinde sit liv i en tid, hvor stress og angst sender alt for mange til tælling? Det spørgsmål stiller Camilla Kjems, succesrig chefredaktør og mor til tre – og gennem 20 år depressions- og angstramt – psykologer, præster, terapeuter og en hjerneforsker. Deres svar giver indblik i nutidens kvindesind og viser en ny, opløftende og modig vej, hvor psykisk sårbarhed vendes til den største styrke.
-
- 108 meditationer over livets dybere formål
44,73 kr. Svend Trier har nedfældet sine erfaringer og erkendelser og sammenfattet den inspiration, han har fået af de mange vise personer, han har mødt på sin spirituelle rejse. Essensen er, at svarene på livets dybe spørgsmål findes i os selv, i vores eget hjerte, i vores inderste væren – en sandhed, som de fleste i vores hektiske og udadvendte kultur har brug for at blive mindet om igen og igen. Ifølge forfatteren er den spirituelle opvågning en dybt personlig proces, som kræver mod og styrke til at leve ud fra sit eget lys. Bogens 108 tekster fordeler sig i syv afsnit, som hver belyser et tema: At følge sit indre kald Livet som læreproces Spirituelle kvaliteter Egoet og Selvet Meditation og selviagttagelse Indre og ydre vejledning Den spirituelle rejse. Svend Trier har beskæftiget sig med meditation og yoga i hen ved fyrre år og er en erfaren meditationslærer. Han har stiftet Quantum Seminars og hentet ikke så få internationale kapaciteter til landet, heriblandt fremtrædende spirituelle lærere som Eckhart Tolle, Deepak Chopra og Richard Moss. ”Det, som vi giver vores opmærksomhed, gror i vores tilværelse. Hvorfor så ikke give vores opmærksomhed til noget, som nærer vores sjæl på dybeste niveau? Som er i overensstemmelse med vores inderste værdier og intuition? Som får vores indre potentiale til at blomstre til glæde for os selv og andre?”
-
73,95 kr. 'Blå timer' er en fritstående fortsættelse af 'Et år med magisk tænkning', og om muligt en endnu stærkere bog. Den handler især om datterens død. Om det frygteligt forkerte i at skulle begrave sin voksne datter kort tid efter hendes bryllup. Om at stå magtesløs tilbage. Og mærke alderdommen snige sig ind på en og forstærke denne magtesløshed, hvordan den rent fysisk nærmest tager over.Samtidig - fordi Joan Didion så modigt og fintfølende evner at registrere og reflektere over, det der sker i dette tilværelsesns og sjælelivets skumringsland - bliver denne tragiske beretning til en intens og livsklog og ja, livsbekræftende bog.Med udgangspunkt i de lykkelige minder netop fra datterens bryllyp - og fra de glimt af barndommen, der dukker op i forberedelserne af dette, opruller Joan Didion deres liv sammen. Mor og datter. Og med et helt særligt klarsyn, skærpet af sorgen og af den tydelige fornemmelse af selv at nærme sig sit livs aften, beskriver hun både de lykkeligste stunder og de smertelige øjeblikke og oplevelser af afstand, utilstrækkelighed og fravær.Joan Didion formår som få at stille skarpt på og beskrive tilværelsens mange facetter. Her skriver hun dybt bevægende og tankevækkende om at se hele sit liv - ikke mindst kærligheden til sit barn og sin egen rolle som forældre - i skumringens og sorgens tvelys.
-
93,95 kr. “Selv om stress rammer både mænd og kvinder, håndterer vi det forskelligt. Det er også forskellige ting, der stresser os – naturligvis. Det er oftest kvinder, som oplever, at deres stress i høj grad er knyttet til den svære balance, det er at få arbejds- og familielivet til at hænge sammen. (…) Kvinder rammes oftere af stress end mænd. Det er ikke, fordi vi er svagere, men måske fordi vi jonglerer med flere forskellige ting på én gang og stiller større følelsesmæssige krav til os selv og vores omgivelser. Selv om de fleste familier i dag vil sige, at de deles om tingene, så ligger ansvaret for børnene og for at familien fungerer stadigvæk ofte mest hos kvinden.” Der findes ingen nemme løsninger eller smutveje i behandlingen af stress. Det er en tilstand, der skal tages alvorligt. Helbredelsen tager den tid, den tager, og det kræver både selvindsigt og forståelse fra omgivelserne.Stressfri på tolv uger eller mer’ er en håndbog i, hvordan du håndterer en travl hverdag og dermed kan forebygge stress, og hvordan du kan komme videre efter et stresskollaps. Bogen gennemgår overskueligt faserne fra før stressdiagnosen til efter stresskollapset, hvor den stressramte så småt skal i omdrejninger igen. Venner, familie og arbejdsplads kan med fordel læse med.
-
94,95 kr. Ordet psykopat kan få det til at gyse i folk. Man tænker på seriemordere og diktatorer. Men de allerfleste psykopater er ikke kriminelle. Tværtimod går de rundt blandt resten af befolkningen og gør livet surt for os.Blandt fagfolk er det en almindelig antagelse, at omkring 2-4% af alle mænd er psykopater, mens kun 1% af kvinderne er det, svarende til ca. 2% af befolkningen som helhed. Men der er endvidere en hypotese om, at blandt chefer er andelen større. Bogen gennemgår de typiske psykopatiske træk og beskriver, hvilke virksomhedstyper og organisationer, der giver bedst spillerum for psykopaten. Men nok så vigtigt giver bogen en række praktiske anvisninger på, hvordan man undgår at ansætte en psykopat - og hvad man gør, hvis han allerede er i virksomheden. Til slut en meget nyttig (og internationalt anerkendt) psykopat-test.
-
- Hvordan skærmen kom imellem dig og mig - og hvordan vi tager kontrollen tilbage
168,95 kr. Har du oplevet at tale med en, der pludselig afbryder jeres øjenkontakt for at tjekke sin mobil? Kan du sidde i et tog i dine egne tanker uden at tage telefonen frem? Kan du fordybe dig i en bog i bare en halv time ad gangen uden digitale distraktioner? Er du lige så nærværende i samtaler, og sover du lige så godt og stabilt, som du gjorde engang?Mennesket er blevet forandret af den digitale revolution, og mange af os føler, at telefonen slavebinder os. Undersøgende journalist Jakob Sorgenfri Kjær udforsker, hvordan teknologien har påvirket mennesket og samfundet: Vores forhold til hinanden, til vores børn, partner, os selv og vores sind. Undervejs præsenteres læseren for stribevis af tankevækkende studier og detaljer om mennesket og det digitale liv, vi fik. Personlige beretninger blandes med den nyeste viden fra hjerneforskere, psykologer, sociologer, dataloger, antropologer og historikere.På få år er vi blevet ført baglæns ind i et verdensomspændende socialt eksperiment, og vores autonomi er udfordret. Men heldigvis er det ikke for sent at kigge op og tage kontrollen tilbage over vores liv.
-
-
- Til forsvar for et tankefuldt liv
123,95 kr. Svend Brinkmanns nye bog handling om tænkning – om det at leve et tankefuldt liv. Han argumenterer for, at tænkning giver mennesker en dyb glæde, fordi det at tænke er noget af det væsentligste, man kan gøre, og noget af det mest menneskelige, der findes. Men tankefuldheden har trange kår i den moderne verden. Derfor har vi grund til at lære os at tænke dybt, kritisk og selvstændigt igen.Så vidt vi ved, er mennesket det eneste væsen på denne jord, der kan tænke. Mange dyr kan foretage intuitive kalkulationer af risici, men kun mennesket kan tænke over livets mening, det retfærdige samfund eller på om Gud eksisterer. Det kan vi, fordi vi kan tænke refleksivt – tænke over hvordan vi tænker.Når man giver sig tid og er villig til at dvæle ved tankerne, bliver man både samvittighedsfuld og kritisk tænkende. At lade tankerne vandre uden ydre formål, at undre sig over verden, at fordybe sig i livets gåder, at insistere på tid til både omtanke og eftertanke er alt sammen aspekter ved det, bogen kalder tankefuldhed.
-
218,95 kr. Man bliver, hvad man spiser – eller gør man nu også det? Følg Sofie Ingdam Halkjær og Andreas Munk Petersen, når de afslører de 100 mest modstandsdygtige myter om tarmbakterier og kostens indflydelse på fordøjelsen. Kan det passe, at maven knurrer, fordi man er sulten? Og giver moderne mad virkelig dårlig tarmflora? Bogen er med andre ord fuld af varm luft, men aldrig har luftafgang været mere oplysende og morsomt at læse om. Andreas Munk Petersen er Speciallæge i intern medicin og ekstern klinisk lektor ved Københavns Universitet. Sofie Ingdam Halkjær er ph.d.-studerende på Gastroenheden Hvidovre Hospital og forskningsassistent på Aleris-Hamlet Hospitaler, København. "100 myter om fordøjelse og kost" er den femte tilføjelse til serien "100 myter om..." fra FADL's Forlag. Andre udgivelser i serien er: "100 myter om sundhed og sygdom" "100 myter om motion og vægttab" "100 myter om dyr" "100 myter om hjernen"
-
218,95 kr. Er punktslankning muligt? Bliver man tyk af at spise hurtigt? Er mænds muskler stærkere end kvinders? Og virker strækøvelser overhovedet? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål, som du kan få svar på i bogen ’100 myter om motion og vægttab’. I bogen vil Bente Klarlund Pedersen sammen med Morten Zacho aflive eller bekræfte alle de myter om motion og vægttab, som vi alle sammen går og tror på - eller afviser - i hverdagen. Bogen er skrevet i et let og humoristisk sprog, og udkommer nu som en efterfølger til FADL’s Forlags første, og yderst populære, mytebog om sundhed og sygdom. Om forfatterne: Bente Klarlund Pedersen er førende sundhedsforsker i Danmark og professor ved KU. Hun har sin egen sundhedsvidenskabelige brevkasse i Politiken, og skrevet flere populærvidenskabelige bøger. Morten Zacho er idrætsfysiolog og projektleder på Center for Aktiv Sundhed (CFAS) på Rigshospitalet.
-
73,95 kr. En bog, som tager fat i roden af alle konflikter: hvordan vi ser hinanden. De fleste konflikter opstår, fordi vi ikke har tilstrækkelig fornemmelse for den person, vi står over for, eller fordi vi selv i forvejen er præget af forventninger og krav.Forretningsmanden Lou er, hårdt presset af sine kone, taget til Arizona for at deltage i et forældrekursus på et behandlingssted for belastede unge. Lou håber på, at behandlingen vil fikse hans søn, men filosofien på stedet er, at forældrene også skal forandre sig, hvis de unges forandring skal vare ved.Lou er kritisk og negativ, men gennem kurset får han mulighed for at se på sit liv med nye øjne og opdager, at han selv bærer en stor del af ansvaret for konflikterne i sit liv. Og derfor også har nøglen til at gå i gang med at løse dem.Gennem fortællingen om Lou peger Konfliktens anatomi på det helt grundlæggende problem, at vi ikke kan se, at det er os selv, der har et problem – og ikke kun alle de andre. Når vi opdager det, behøver vi ikke længere at opfatte os selv som ofre for det, vi ser som andres inkompetence og urimeligheder, men kan finde bedre og overraskende enkle løsninger på vores problemer.
-
- Slip dårlig samvittighed
123,95 kr. Teolog, tidligere sognepræst og terapeut Ilse Sand giver i selvhjælpsbogen VENLIGE ØJNE PÅ DIG SELV redskaber, så du kan undersøge din dårlige samvittighed og slippe den overdrevne del, der tynger dig unødvendigt. Bogen viser også, hvordan du justerer dine leveregler, så du føler dig mindre skyldig, ryster den skyld af dig, som tilhører en anden, står ved den skyld, der er din, og deler resten af skylden med andre, når det er relevant. Samtidig guides du til at tilgive dig selv. VENLIGE ØJNE PÅ DIG SELV har en test, hvor du kan måle din egen tilbøjelighed til dårlig samvittighed. Forfatter Ilse Sands bøger er udgivet på 24 sprog.
-
- Slip de begrænsende overbevisninger, der forhindrer dig i at elske dig selv
123,95 kr. Forfatteren Anita Moorjani døde næsten af lymfekræft, men da hendes organer var ved at sætte ud, fik hun en nærdødsoplevelse, hvor hun opnåede dyb indsigt i, hvorfor hun var blevet syg. Hun oplevede en ubeskrivelig kærlighed og vidste, at hun kunne vælge livet og sig selv, og at hun ville blive rask – og det gjorde hun mod alle odds. Du er nok! handler om, hvad hun lærte af sin nærdødsoplevelse, nemlig at elske sig selv betingelsesløst og slippe frygt og bekymringer og følelsen af ikke at passe ind og høre til. I bogen guider hun læseren til at give slip på alle former for negative følelser og overbevisninger og nå frem til en oplevelse af at være nok og kende sit sande værd. Det drejer sig bl.a. om at holde op med at føle sig som et offer for, hvad der sker i ens liv, og at bevidstgøre, hvad vi går rundt og tænker om os selv og andre. Når vi gør det kan vi ifølge Moorjani opleve himlen på jorden. Bogen er yderst inspirerende læsning og vidner, som forfatterens første bog, At dø for at leve, om kærlighedens kraft og, at vi alle har en indre styrke og visdom, der gør det muligt at overvinde modgang i livet – og at mirakler er mulige.
-
44,73 kr. Suzanne Brøgger debuterede i 1973 med essaysamlingen Fri os fra kærligheden, der kritiserede kernefamilien og den vestlige kulturs livsform. Bogen består af 15 essays, og da den udkom, slog den med ét forfatterens navn som feminist, myte og provokatør fast. Hendes måde at sætte tingene på spidsen på, hendes store sproglige opfindsomhed og hendes fandenivoldske humor mærkes allerede fra første udgivelse.Med Suzanne Brøggers egne ord er bogen "den bouillonterning, der indeholder ingredienserne til resten af mit forfatterskab".Siden debuten har Suzanne Brøgger bl.a. udgivet flere andre essaysamlinger, en romantrilogi, den store slægtssaga Jadekatten, og senest er kommet det erotiske eventyrdigt Sløret(2008).
-
- Fortællinger om, hvordan kvinder onanerer
123,95 kr. Kvinders onani har i mange år været underbelyst, men nu indtager den scenen med oprejst pande og spredte ben: I Håndbogen fortæller 18 kvinder åbent og detaljeret om, hvordan de har sex med sig selv. Kvinderne er mellem 18 og 83 år, nogle onanerer flere gange om ugen, andre blot en sjælden gang imellem, mange bruger onani som et dejligt afbræk fra hverdagen, og en onanerede sig til en orgasme, mens hun fødte. Fælles for dem er, at de ærligt og undersøgende deler ud af de vildeste oplevelser, de store ekstaser samt en lang række konkrete tips og tricks til at opnå endnu mere nydelse. Håndbogen er en samling rørende og sjove portrætter, der indgående beskriver, hvordan hver kvinde har sin helt egen metode og sit helt eget forhold til onani. Den inspirerer samtidig til at gå på opdagelse i kroppens muligheder ved at guide til, hvordan du for eksempel kan bruge dit åndedræt, vælge den rigtige glidecreme og udforske dine egne orgasmer.
-
168,95 kr. Er du omgivet af dårlige chefer? Denne bog indeholder hjælp - både til medarbejdere og ledere.Den populære svenske forfatter og foredragsholder Thomas Erikson fortæller i denne bog, hvordan man håndterer selv den mest håbløse chef og får bedre kommunikation på arbejdspladsen. Erikson tager udgangspunkt i den internationalt anerkendte DISC-model, når han skriver om kommunikation, og sætter især fokus på drivkræft er, motivationsfaktorer, udviklingsniveauer og måske vigtigst af alt: Hvorfor vioverhovedet har chefer.Skarpsynet, nådesløst og med et glimt i øjet afslører han, hvordan medarbejdere og chefer fungerer sammen på arbejdspladsen, og hvordan man som medarbejder klarer en række vanskelige situationer, som hvis man for eksempel har fået et stort ansvar, men ingen beføjelser.Samtidig er bogen for chefer, der er omgivet af dovne medarbejdere. Hvad gør man, hvis man for eksempel harfolk i sit team, der underpræsterer?Erikson forklarer, hvorfor nogle medarbejdere ikke lever op til chefens forventninger, og hvad man skal gøre ved det. På en let og underholdende måde viser han, hvordan man kan påvirke forskellige menneskers adfærd. Og gennemgår ikke mindst, hvad der udmærker den eksemplariske ledertype.
-
- En guide til større selvværd, mere mod og personlig styrke
78,95 kr. Mange af os bærer rundt på den hemmelighed, at vi inderst inde ikke elsker os selv – og det kan have alvorlig negativ indvirkning på både vores fysiske og psykiske sundhed, vores forhold til andre mennesker og oplevelse af livet generelt. I Jeg elsker mig kombinerer forfatteren David Hamilton videnskab, spiritualitet og sin hjertevarme selvindsigt for at vise, hvor vigtigt det er, at vi lærer at elske os selv mere, og han giver praktiske øvelser og konkrete anvisninger på, hvordan vi kan åbne hjertet og skabe nye neurale netværk i hjernen for at opnå større selvværd, mere mod og personlig styrke. Han beskæftiger sig bl.a. med, hvordan vi dropper vores uhensigtsmæssige forsvarsmekanismer, der fastholder os i en tilstand af mindreværd, og i stedet vover at være sårbare. Og hvordan vi bliver robuste, så vi ikke lader os slå ud af negative oplevelser og følelser af skyld og skam, som rigtig mange mennesker oplever. Bogen er yderst inspirerende, transformerende og fuld af den nyeste viden om, hvordan vi kan bruge hjernens plasticitet til at ændre indgroede tanke-, føle- og handlemønstre, der ikke tjener vores bedste. Bogen er let læst og fuld af øvelser, der kan udføres af alle.
-
- Få ro i sindet, fred i hjertet og lethed i kroppen
73,95 kr. Tankefeltterapi er en enkel og nem metode, der kan afhjælpe forskellige ubehagelige tilstande. I tankefeltterapi anvendes udvalgte akupunkturpunkter, som stimuleres, mens man aktivt søger at mærke symptomet eller den ubehagelige tilstand. Metoden virker ofte overraskende hurtigt, og det kan være svært at forstå, at ubehag kan lindres så ubesværet. Her lærer man metoden fra grunden, så man kan behandle sig selv. Bogen giver udførlige anvisninger på behandling af f.eks.: • Angst og fobier • Flyskræk • Afhængighed • Vægtproblemer • Søvnløshed • Depression • Mareridt • Kolik • Indlæringsproblemer • Eksamensangst • Hovedpine • Allergi Bogen henvender sig til alle, der arbejder med eller lider af fysiske og psykiske ubehag, men også til dem, der ønsker at øge kroppens egne selvhelbredende mekanismer for at opnå mere velvære. Bogen er skrevet af Lars Mygind, leder af Dansk Skole for Tankefeltterapi og Hanne Heilesen, som er coach og underviser samme sted. Bogen er den første på dansk om metoden.
-
158,95 kr. Kender du en psykopat? Når du har læst ”Hverdagens Psykopater”, kan du være sikker på, at du flere gange har stiftet bekendtskab med en. Måske arbejder du sammen med en, er gift med en eller har en ven eller veninde, som er psykopat.Psykopater er egoistiske, følelseskolde og tænder på risiko, løgne, dominans, magt og udnyttelse af andre. Psykopater kan også være charmerende og manipulere dig til at gøre ting, som du normalt aldrig vil drømme om.Bogen vil give dig et grundigt indblik i en psykopats psyke og give dig råd om, hvordan du tackler dem og beskytter dig selv.Bogen indeholder syv fantastiske fortællinger om psykopater. Du møder blandt andet direktør Halberg, der er rig og sadistisk, Markus som er den venstreorienterede idealist med konto i Schweiz, Sasha, der er kvinden, som tænder på dominans og nedgørelse af andre og internettrolden Solkongen, der for afløb for sine perverse frustrationer på nettet og i diverse chatrooms. ”Hverdagens psykopater” er bogen til dig, der på kort tid vil lære at kunne spotte en psykopat i din dagligdag. Bogen er også til dig, der arbejder med psykopaten i en professionel sammenhæng, for eksempel som sagsbehandler, kontaktperson, læge, psykolog eller advokat