Lydbøger
-
139,95 kr. Yuval Noah Harari udforsker i denne nervepirrende bog 21 aktuelle emner. Han undersøger, hvordan man som kollektiv og som individ kan forstå og håndtere nutidens konstante og forvirrende forandringer. Hvordan kan vi beskytte os mod atomkrig, naturkatastrofer og ny teknologi? Hvad kan vi gøre ved fake news-epidemien eller terrortruslen? Hvad bør vi lære vores børn? Er vi overhovedet stadig i stand til at forstå den verden, vi har skabt? 21 ting du bør vide om det 21. århundrede er en udforskning af, hvad det betyder at være menneske i en forvirrende tidsalder.
-
94,95 kr. `Kærlighed med vilje‘ er er en kraftfuld og personlig bog. Den er skrevet til alle, som længes efter bedre kommunikation, mere forståelse og mere nærvær i deres nuværende eller kommende parforhold. De fleste har oplevet at føle sig svigtet og længes efter at blive set, hørt og rummet af sin partner. Utrolig mange parforhold er ramt på samhørigheden, intimiteten og lysten. Mange føler sig både alene og ufri.Gennem sin egen dybt personlige historie – og krydret med cases fra hendes private praksis – guider Christiane Meulengracht dig igennem, hvordan du kan opnå en helt ny form for nærvær og intimitet med afsæt i dig selv. I `Kærlighed med vilje‘ møder du øvelser og coachende spørgsmål, som hjælper dig med at åbne for din bevidsthed, giver dig mod til at tage det fulde ansvar for dit kærlighedsliv og aktivere din skaberkraft, så du kommer i kontakt med dit mod og sårbarhed og bliver i stand til at opleve intens kærlighed. Hver dag. Med små bevidste skridt kan du styrke kærligheden frem for at gøre det, som de fleste gør dagligt – nemlig svække den.Christiane Meulengracht er sexolog og parterapeut. Hun skriver bøger og udgiver også en podcast.
- Lydbog
- 94,95 kr.
-
188,95 kr. Hvorfor kåres danskerne gang på gang til et af verdens lykkeligste folkefærd? Og hvordan ser lykken egentlig ud?Det er nogle af de spørgsmål, som grevinde Alexandra forsøger at finde svar på i Mit lykkelige land. I sin søgen rejser hun Danmark rundt, fra Skagen til Skarø, fra Møgeltønder til København. Hun opsøger landskaber og virksomheder, hun besøger øboere og vinterbadere, og hun konsulterer eksperter i blandt andet kunst, sprog og lykke. Alle bringer de hende tættere på dansk historie, kultur og identitet.Turen er samtidig en personlig rejse i erindringen. Alexandra beskriver, hvordan det var som 31-årig i 1995 at forlade sin hidtidige tilværelse i en af verdens største byer, Hongkong, for at bosætte sig i marsken i Sønderjylland og blive en del af den kongelige familie. Hun fortæller om at tilegne sig et nyt sprog og en ny nationalitet, om at være mor til to prinser – og om hele tiden at turde kaste sig ud i livet. Mit lykkelige land er en kærlighedserklæring til Danmark og en personlig fortælling om at blive en lykkelig dansker.
-
- Mit første år som uperfekt mor
128,95 kr. Da Julie blev mor oplevede hun på egen krop, hvor vanskeligt det er at leve op til egne og omverdenens forventninger til, hvad moderrollen indebærer. Meget er på spil, du skal føle det rigtige, du skal gøre det rigtige og du skal vise omverdenen, hvor lykkelig du er. I Projekt Baby gør Julie op med de rosenrøde, romantiske tanker om moderskabet. Bogen er en personlig fortælling, som går tæt ind på livet og Julie leverer sine oplevelser ærligt og uden filter. Siden bogens udgivelse har Julies brud med det tabu, der følger med den uperfekte moderrolle, medvirket til mediernes interesse, og du vil måske kunne genkende hende fra diverse artikler og udsendelser, deriblandt Go' Morgen Danmark.
-
- Alt det du i virkeligheden skal vide om din graviditet
133,95 kr. De to streger er ikke til at tage fejl af: Du er gravid! Stort tillykke! Nu venter en helt særlig tid, hvor du og din krop skal skabe og bære et nyt menneske. Din baby.I '40 uger inden' kan du læse alt det, du i virkeligheden skal vide om din graviditet - uden nogen tabuer. Som både jordemoder og mor tager Cana Buttenschøn dig ved hånden og fører dig trygt gennem graviditetens 40 uger med alt, hvad de indebærer på godt og ondt. Du vil med stor sandsynlighed opleve både glæder, bekymringer, humørsvingninger og kropslige forandringer du aldrig havde regnet med. Alt sammen imens du langsomt modnes - sammen med din baby - til jeres nye tilværelse.Cana Buttenschøn er mor til to, blogger, jordemoder og forfatter til bestselleren '40 uger efter' om livet som nybagt mor.
-
- Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv
123,95 kr. I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet. Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv.
-
- Guide til hjernens spilleregler
133,95 kr. HJERNESMART LEDELSE er en guide til hjernens spilleregler for ledere og andre, der interesserer sig for mennesker.Hjernen følger bestemte spilleregler, men kun få kender og kan bruge dem i praksis. Det er synd, for både ledere og medarbejdere går dermed glip af nøglerne til et frugtbart samarbejde, der stimulerer både læring, trivsel og præstation.Bogen her er en invitation til at blive en hjernesmart leder; det vil sige at se og forstå socialt samspil gennem helt nye linser og være villig til at tænke og handle på måder, der arbejder med hjernens logikker. Du vil med bogens redskaber også blive styrket i din evne til at hjælpe din organisation igennem forandringer og skabe arbejdsmiljøer, som begrænser negativ stress, tackler online-presset og respekterer hjernens kapacitet.Anette Prehn tør udfordre og provokere –og hun gør det. At lede uden kendskab til hjernens spilleregler er som at lede med bind for øjnene, som hun siger. Spørgsmålet er ikke, om du sætter spor i andres hjerner, men hvilke spor du sætter ...
- Lydbog
- 133,95 kr.
-
94,95 kr. De fleste par oplever, at parforholdet på et eller andet tidspunkt går i sejtræk, at man pludselig ikke kan huske, hvorfor man en gang var så fascineret af sin partner. Irritationen indfinder sig, man begynder at hakke på hinanden og nærværet, intimiteten og lysten til at forstå hinanden forsvinder langsomt.Psykologerne Kirsten Seidenfaden og Piet Draiby er her kommet med en banebrydende bog, som har skabt fantastiske resultater for tusindvis af danske par - både dem, der allerede var i krise og dem, der bare trængte til at støve parforholdet lidt af.Bogen er en brugsbog fyldt med praktiske anvsininger og øvelser, men alt er selvfølgelig bakket op af grundig baggrundsinformation.Det handler grundlæggende om at lære at kommunikere, så begge parter føler sig forstået og trygge - lykkes det, så vil ethvert parforhold kunne blive den legeplads og det eksperimentarium for nye, sjove og spændende fælles oplevelser, som alle par drømmer om.
-
- En selvbiografisk fortælling
123,95 kr. Kun når det regner er en selvbiografisk fortælling om kærlighed. Både den, man kan få, og den, man aldrig helt fik. Det er også en fortælling om skam, svigt og håbefuldhed og om at være barn af en alkoholiker. Om at tie og holde på hemmeligheder for at beskytte sin fars renommé. Bogens forfatter, Marie Brixtofte, er den ældste af Peter Brixtoftes tre døtre. Hendes forældre blev skilt, da hun var tre år. Hun er primært opvokset i Farum.
-
138,95 kr. Det kan være oplagt at arbejder med sine skygger, hvis man af og til føler, at du ikke er dér, hvor du helst vil være, hvis du let dømmer dig selv og andre og hvis du i det hele taget bare godt kunne bruge lidt mere balance i livet. "Sort er det nye lys" er en fantastisk bog af psykolog Mette Holm, der ved en ting eller to om skyggearbejde."Sort er det nye lys" er en introduktion til hvordan du kan starte dit eget skyggearbejde. Du lærer om de relevante begreber, som projektion og integration og du opnår et mere roligt, balanceret liv, hvor et højere selvværd udgør fundamentet.
- Lydbog
- 138,95 kr.
-
- En fremmed flytter ind
94,95 kr. Skal man kunne lide at være gravid?Det ser sådan ud, når man konsulterer de fleste bøger, blogs og foredrag om den søde ventetid. Men hvad gør man så, når man virkelig hader det? Det skriver en af Danmarks mest populære tv-værter Sofie Linde åbent og ikke mindst humoristisk om i FÅRKING GRAVID - en fremmed flytter ind.FÅRKING GRAVID giver med humor og indsigt en anderledes fortælling til gravide kvinder og de folk, der omgiver den. Det er ikke en graviditetsbog i gængs forstand, men snarere en fortælling om de livsforandringer, der følger med, når man som kvinde bliver gravid, stifter familie og skifter bane i livet. Omdrejningspunktet er Sofie Lindes ærlige, lattervækkende og nogle gange tåkrummende pinlige dagbogsnotater fra et liv med stor mave.FÅRKING GRAVID er en sjov fortælling om glæde sig til at blive mor, men at hade den graviditet, der følger med - og at turde sige det højt. Bogen er gennemillustreret med Sofie Lindes egne, sjove billeder fra Instagram fra sin graviditet.
-
148,95 kr. Uro, tankemylder, hjertebanken, søvnproblemer og psykisk smerte er blandt de symptomer på angst, som op mod 400.000 danskere dagligt generes af. Angst og angstsymptomer er blevet en folkesygdom, som i årtier er forsøgt behandlet af psykologer og andre terapeuter gennem samtaler om og bearbejdning af traumer, frygt og svigt. Behandlerne har opfordret til at vende fokus indad, til at konfrontere angsten og til at omstrukturere tankerne for at finde indre ro. I Grib livet – slip angsten gør psykolog og metakognitiv terapeut Pia Callesen op med de hidtidige normer for behandling af angst og præsenterer den dokumenterede behandlingsmetode metakognitiv terapi, der har revolutioneret behandlingen af angst. Helt op mod 90 procent bliver fri af deres angst efter blot 6-12 sessioner. Den overbevisende forskning bag metoden viser, at den meget brugte selvanalyse og ’mærken-efter’ er en helt forkert måde at gribe angst og angstsymptomer an på. Faktisk har det den modsatte effekt – den vedligeholder angsten. Forklaringen er, at det menneskelige sind regulerer sig selv, hvis det får fred til det. Også stærke følelser som panik og angst er forbigående, medmindre vi holder følelserne i live ved at bekymre os i overdreven grad og bruge alle vores kræfter på at bekæmpe dem. I bogen viser Pia Callesen med konkrete eksempler, hvordan bearbejdning af bekymringer kan have negativ effekt og føre til angst, og hvordan vi i stedet kan lære at forholde os til følelser og bekymringer på en måde, der lader angsten forsvinde, så vi igen får overskud og lyst til at gå ud og gribe livet!
-
- Kom godt igennem
133,95 kr. I det moderne videnssamfund er hjernen på konstant arbejde. De fleste af os jonglerer i et stigende tidspres mellem arbejds- og familieliv, sociale medier, venner og fritidsinteresser m.m. Vi bruger hjernen hele tiden, endda også i de stunder, hvor der før var naturlige ’hjerne-pauser’. En hjernerystelse er ikke kun en fysisk hindring i ens liv, det er også en omstilling psykisk og eksistentielt. Den hjernerystede er tvunget til markant at ændre livsstil og kun langsomt integrere sig i det vante igen. Nogle oplever senfølger og bliver nødt til at prioritere anderledes i endnu længere tid. Bogen præsenterer den faglige viden, der eksisterer på området. Den forklarer, hvad en hjernerystelse gør ved krop, følelsesliv, nervesystem og kognitive evner. Den er opbygget i forskellige dele, som kan læses, alt efter om du har slået hovedet for nylig, eller det er længere tid siden. På den måde får du netop den viden, du har brug for. Ikke mindst videregives de værktøjer og copingstrategier, der skal til for at komme i bedring efter en hjernerystelse og for at leve med så høj livskvalitet som muligt undervejs i et forløb med hjernerystelse. Troels W. Kjær er overlæge ved Sjællands Universitetshospital og en af Danmarks førende hjerneforskere. Loa Opstrup er psykoterapeut, står bag Samtaleterapi Kbh og har specialiseret sig i behandling af hjernerystelse.
-
- Da jeg mødte depressionens dæmon
123,95 kr. I november 2016 døde Peter Øvig Knudsens mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende – og om at være barn af en psykisk syg. I de følgende måneder gik han i gang med sit dokumentariske arbejde som så mange gange før: Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler. Planen var nøgternt og sagligt at undersøge årsagerne til morens depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterernes pæne facader. Men under arbejdet med bogen begyndte noget at gå i skred i forfatteren: Peter Øvig Knudsen blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling. Min mor var besat fortæller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel. Samtidig er bogen en stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.
-
46,95 kr. Vejen til en antiinflammatorisk livsstil kan godt virke kringlet, men her får du en drejebog, der er lige til at følge, inklusive en 28-dages kostplan, masser af lækre opskrifter og en hel bunke værdifulde redskaber, der tilsammen hjælper dig med at slukke branden i din krop. Bogen er en uundværlig guide for dig, der ønsker at tage livtag med de gængse velfærdssygdomme, ønsker større overskud i hverdagen og at kunne holde til udfordrende træning uden at gå i stykker. Se frem til at blive udfordret på dine nuværende kostvaner, søvnen, motionen og flere andre områder. Og glæd dig til at mærke den enorme vitalitet, som følger med den antiinflammatoriske livsstil.Anne Larsen er succesfuld madskribent, foredragsholder og konceptudvikler. Bag sig har hun en stribe kogebøger og et hav af opskrifter i magasiner, blade, aviser og tv.Martin Kreutzer er ernæringskonsulent og en af landets mest velrenommerede specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Han har været ansat ved Institut for Human Ernæring, KU, i 10 år og rådgiver i dag private klienter som selvstændig. Martin Kreutzer har et omfattende forfatterskab, er fast ernærings- og træningsskribent for kendte medier og medvirker jævnligt i landsdækkende aviser, radio- og tv-udsendelser.
- Lydbog
- 46,95 kr.
-
94,95 kr. "Du er ikke alene" er skrevet til dig, som er vokset op med en mor eller en far, som drak. Du blev hverken set, hørt eller fik den omsorg, der var nødvendig for at kunne vokse op som et helt menneske. Din barndoms bagage tynger, og bagved det ydre kæmper du med lavt selvværd og en mistro til andre mennesker og til dine egne følelser. Måske er du begyndt at spørge dig selv, om det virkelig skal være så hårdt at være dig.Bogen hjælper dig med at finde troen på dig selv, så du kan skabe et godt og trygt liv. Gennem øvelser, cases og fortællingen om, hvad en alkoholiseret barndom har betydet for dig og for dit liv i dag, vil du få ny indsigt, forståelse og vejledning til at bryde ud af misbrugsmønstrene. Bogen hjælper dig med at udvikle dit selvværd, at sætte sunde grænser og at øge omsorgen og ansvarligheden over for dig selv. Du får også hjælp til, hvordan du håndterer din opvækstfamilie, og hvordan du kan føle dig tryg i dine nærmeste relationer.Med "Du er ikke alene" får du den håndsrækning og hjælp, du burde have fået for mange år siden, så du kan gøre dig fri af fortidens skygger og turde tro på fremtiden igen.Kristina Hermann er psykolog og har behandlet mennesker med traumer og angst siden år 2000. I dag har hun sin egen praksis i København, hvor hun blandt andet via terapi, kurser og workshops hjælper angstramte.
- Lydbog
- 94,95 kr.
-
73,95 kr. Hvad vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der tager på dannelsesrejse gennem Europa. På sin rejse bliver drengen klogere på, hvad mennesket er for et væsen – både på godt og ondt. Han møder mennesker undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og kulturhistorie, der fortæller noget om, hvem vi er som mennesker. Med på turen medbringer han et manuskript, som introducerer ham og læseren til seks måder at iagttage mennesket på: det biologiske menneske: Homo sapiens, det fornuftige: Homo rationalis, det følsomme: Homo sentimentalis, det sociale: Homo socius, fremtidens menneske: Homo futuris, og det troende menneske: Homo religiosus. Brinkmann fremhæver ikke specifikt ét af disse perspektiver, men viser, at de alle er nødvendige for at begribe mennesket i sin helhed. Med udgangspunkt i disse menneskebilleder præsenteres Andreas – og læseren med ham – for de store filosoffer og videnskabsfolk i den europæiske kulturhistorie. Læseren – ung eller gammel – får en lettilgængelig introduktion til den europæiske filosofi og til Brinkmanns egne tanker om, hvad det er at være menneske.
-
- Erhvervspsykologens guide til at få det job, du gerne vil have
108,95 kr. Hvad hvis jeg fortæller dig, at alt det, du tror, du ved om jobsøgning, jobsamtaler, personlighedstests og CV’er, er forkert? Hvad vil du så gøre? Denne bog er ET OPGØR med nogle udbredte og yderst problematiske myter, og har følgende temaer: Din personlighed er en social konstruktion. Arbejdsløshed er godt. Det er godt, hvis du er i tvivl om, hvad du vil i dit næste job. CV'et siger intet om dine kompetencer. Jobsamtalen er social - ikke en professionel samtale. Sådan hacker du din næste rekrutteringsproces. Bogen giver dig en masse konkrete og forståelige VÆRKTØJER og TIPS. De gør dig i stand til at vende myterne til din egen fordel, næste gang du vil have et nyt job. Du vil se, hvordan du uden at have ”det rette CV” eller ”den rigtige personlighed”, alligevel kan komme i betragtning til de fleste jobs. Det bliver simpelthen lettere at ramme plet. Fordi du får flere pletter, du kan ramme, og flere pile, du kan skyde med. Hvis du er lidt utilfreds med dit job, vil videre i din karriere eller bare er i tvivl om, hvad du vil med dit arbejdsliv, så er denne bog til dig.
-
- Og bliv klogere på dig selv og dit barn
73,95 kr. Ny gennemskrevet udgave af Fie Hørbys bestseller med et helt nyt kapitel om skærmforbrug. Det lyder som en provokation. Og det er det også. Vi opdrager stadig vores børn efter nogle principper; der har rod i et børnesyn og en tid; der for længst er forbi. Det er bevist; at den ”gamle” opdragelse ikke virker og er skadelig for børns læring og udvikling.Familieterapeuten Fie Hørby tager fat der; hvor Jesper Juul og Det kompetente barn slap. Hun viser dig en ny og revolutionerende måde at være forælder på, som indebærer at du lægger den gamle opdragelse på hylden og tør vise, hvem du er. Det er nemlig det; der skal til for; at du kan blive hørt. Og dét; der skal til for at skabe en stemning og et familiemiljø; hvor børn virkelig kan vokse og trives – helt inde i sjælen. I bogen kan du bl.a. læse om: - Hvorfor ”tonen” er den oversete faktor i familien; og hvordan det kan skabe mirakler; når I bliver opmærksomme på; hvilken stemning I sammen skaber hjemme hos jer. - Hvordan du kan lade dit barn folde sig ud på sin egen måde – og ikke din. Når du dropper moral; kritik; løftede pegefingre og skæld ud og i stedet viser dine personlige grænser; sætter du dit barn fri til at være den; det er. - Hvordan du kan være en autoritet uden at være autoritær og undgå; at dit barn føler sig krænket. Den autoritære kan finde på at maskere sin anklage som et spørgsmål: ”Hvad sagde jeg til dig om at kravle på skuret; unge mand?” Når du i stedet bruger din autoritet; siger du: ”Jeg vil gerne have; du kommer ned fra skuret nu!” - Hvordan du tackler; når dit barn græder; eller bliver så voldsomt vredt; at du mest har lyst til at gå. Det gør du ved at tage dit barn alvorligt og ikke ved at skælde ud og komme med formaninger. - Hvorfor du skal lade være med at være dommer i dine børns konflikter; men i stedet være formidleren; der lærer dem at løse konflikterne på egen hånd. Fie Hørby er mor; familieterapeut; forfatter; foredragsholder; lærerinde; klummeskribent; stifter af KlubMOR og udtaler sig ofte i diverse medier. Hun er medforfatter til bogen ”Om teenagere for forældre” (2008).
-
168,95 kr. Alle kan få en familie! For enden af regnbuen er en rørende bog om at blive far og om at skabe en kærlig og stabil familie med én mor, to fædre og seks bedsteforældre. Silas Holst fortæller medrivende og bevægende om at leve i kærlighed og familieidyl med sine to børn, men også om at blive knust på grund af skilsmisse og om at grave sig fri af mørket og finde ordninger, der får familielivet til at hænge sammen på nye måder. En række af Silas Holsts venner, heriblandt Julie Steincke og Pernille Højmark, som alle har fået familie på utraditionel vis, bidrager med inspirerende historier, og forfatteren giver en række konkrete råd om, hvordan man selv får en moderne familie og ikke mindst løser hverdagens praktiske udfordringer med dine, mine og vores børn.
-
168,95 kr. En morsom og personlig guide med erfaringer og gode råd fra andre fædre om alle de ting, man gerne vil vide, når man skal være far. Thomas Skov har skrevet en bog om at være far. Den indeholder ikke svaret på alle dine spørgsmål om, hvordan en baby virker. Hvis dit barn pludselig drejer hovedet 360 grader og har lilla afføring, kan du ikke finde løsningen her. Da vil det være bedst at kontakte sundhedsplejersken. Eller et cirkus. Han påstår heller ikke, at bogen kan lære dig, hvordan du opdrager dit barn, så det bliver fornuftigt og forandringsparat med mod på livet … Men den her bog er til dig, der skal være far, eller som måske står midt i det. For det er ikke nødvendigvis nemt at blive far. Man underviser ikke om det i skolen. Du kan ikke gå til ”FAR” i din fritid, og som Thomas siger, satte hans egen far sig heller aldrig ned og sagde: ”Godt, sønnike, nu skal jeg lære dig at være far … ” Så at være far har han selv måtte finde ud af, og noget af det allermest betryggende, når han har været presset over, hvordan fa’en man er det, har netop været at hente erfaringer hos andre fædre. I Hvad enhver far bør vide fortæller Thomas Skov om de tanker, han har gjort sig om at få børn, og helt unikt har han inviteret medlemmer af sin fædregruppe til også at bidrage. Bogen er således fyldt med erfaringer, oplevelser og refleksioner om alt fra den første ble, babygylp og manglende søvn til uforbeholden kærlighed samt gode råd, tips og tricks. Formålet med bogen er, at du skal vide, at du som far er vigtig – at du ikke er alene. De andre fædre, har din ryg. Du har deres. Bogen er illustreret af Martin Sommer – tegneren bag den humoristiske duo @jegfinderselvud, der har over 150.000 følgere på Instagram.
-
- En bog om at genfinde balancen i livet
133,95 kr. "Du står nu med en ny bog af Ole Kåre Føli i hånden. Lyt til, hvad han vil sige. Han var en klog mand. Et geni.” - Citat fra bogens forord af skuespiller Jesper Christensen.Manden med de magiske hænder, mirakelmageren, magic man. Der er blevet sat mange ord på Ole Kåre Føli, stifter af behandlingsformen Body SDS, der gennem mere end 60 år har hjulpet utallige mennesker til at få et bedre liv. I denne bog fortæller han om sit eget sygdomsforløb, og forsøger at guide læseren frem til, hvad kroppen og psyken har brug for. En afgørende pointe er, at vi ikke kun skal behandle og dulme sygdomssymptomer, som man gør i det etablerede sundhedssystem, men gå dybere og finde årsagerne til, at en ubalance eller sygdom i første omgang er opstået i kroppen. Denne bog er baseret på interviews med Ole Kåre Føli, der fandt sted op til få dage før hans død i april 2018.
-
- 10 grunde til at vi misforstår verden - og hvorfor den er bedre end vi tror
94,95 kr. FACTFULNESS handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I FACTFULNESS viser Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid. "En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst - en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." Bill Gates
-
- Der er altid noget at være taknemmelig for
133,95 kr. Vi danskere har potentiale til at være verdens lykkeligste, men hverdagen er for mange en kamp for at overkomme to-do-lister og overleve forventninger. Vi drøner af sted for at opnå mere, købe mere og være bedre udgaver af os selv. Alligevel er mange af os ofte småutilfredse og drømmer om mere tid, overskud og glæde. Ny forskning viser, at der i taknemmelighed ligger en kæmpe kraft. Med taknemmelighed kan du optimere din hjerne, styrke dit immunforsvar, påvirke dit humør og blive bedre til at huske. Du kan også opnå en bedre nattesøvn, tiltrække flere penge og særlige venskaber og skabe det liv, du inderst inde drømmer om. I TAK får du indsigt i alle taknemmelighedens gode egenskaber og lærer at arbejde med taknemmelighed, så det bliver en naturlig del af dit liv.
-
- En bog om, hvad kvinder i virkeligheden mangler - og den forskning, som viser det
188,95 kr. Vidste du, at kvindens eget hormon, progesteron, beskytter mod alvorlige lidelser som brystkræft, åreforkalkning, depression og lavt stofskifte – og at mange kvinder lider af mangel på netop dette hormon?Forskningen i hormoner er i rivende udvikling, og den fortæller os, at en lang række sygdomme skyldes ubalance i hormonerne. Det er forskning, som peger på bedre behandlinger af endometriose, PCOS, ufrivillig abort og overgangsalderens hedeture - og af sygdomme, der især rammer kvinder, som leddegigt, fibromyalgi og sklerose. Men skal vi udnytte denne forskning, kræver det et opgør med forestillingen om, at “østrogen” er det eneste hormon, der har betydning for kvinder. Det er en myte, som snart kan fejre 100-års jubilæum, og som det er på tide at få gjort op med. Det vil denne bog uden tvivl bidrage til."Fagligt velfunderet og vidunderligt velskrevet - en bog, som alle kvinder kan have gavn af at læse. Den vil hjælpe dem til at træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag."Fra forordet v. læge Lenka Kromann.En udvidet, gennemrevideret og opdateret udgave af "Naturlig hormonterapi", Vingholm 2016.
-
- Livets ligning
188,95 kr. HVORFOR bliver stadigt flere af os syge, stressede og angste, selvom vi aldrig har haft bedre muligheder for at stortrives, både fysisk og mentalt? Danmarks mest populære sundhedsformidler, humanfysiolog Chris MacDonald, har brugt de seneste 20 år på at grave i menneskets urgamle genetik og moderne videnskab for at finde svaret på dette vigtige spørgsmål. Denne bog er hans bud på en løsning – et monumentalt og meget personligt manifest fyldt med tankevækkende viden, humor og håb. Chris MacDonald forklarer, hvorfor vi gambler med en række naturlige forudsætninger for vores trivsel. Med sit legendariske fortælletalent fører han os langt tilbage i tiden til menneskets grundfjeld og til fjerne egne af kloden, hvor hverdagen er skruet anderledes sammen, og vi følger hans samtaler med verdens førende eksperter for at finde løsninger på de mismatch-problemer, vi har bragt os selv i.Chris MacDonald inspirerer os til at se på os selv og vores tilværelse med helt nye øjne og ruster os til at tænke anderledes. Han giver os mod til at sige fra, når verden omkring os bliver så skør og naturstridig, at den kan skade os, og til at træffe de valg i hverdagen, som er forudsætningen for vores trivsel. Ikke mindst når det gælder søvn, kost og motion.
-
- Nøglen til løsning af (næsten) alle problemer
238,95 kr. Succesforfatteren Stefanie Stahl har skrevet en ny bog, der kan inspirere til arbejdet med det ”indre barn”. Det ”indre barn” er summen af alle de prægninger fra barndommen, som vi har modtaget gennem vores forældre og andre personer, som vi har haft en tilknytning til. Bogen tager udgangspunkt i det sårede ”skyggebarn”, som er præget af de krænkelser og psykiske mén fra barndommen, som har sat sig spor dybt inde i det ubevidste, og som hindrer os i som voksne at udleve vores fulde potentiale. Hvis vi kan finde ud af at blive venner med vores skyggebarn, så får solbarnet frihed til være helt sig selv. Solbarnet er den kerne i os, som let, ubesværet og glad er vendt mod livet, den kerne, som muliggør lykkelige relationer og giver livet fylde og god mening. Bogen er beregnet til selvterapi i forbindelse med negative og hæmmende følelser i hverdagen og er skrevet i et lettilgængeligt sprog. Med talrige eksempler og erfaringer både fra sin praksis og fra livet udenfor det terapeutiske rum viser Stefanie Stahl os, hvordan vi kan lære vores indre barn at kende, ikke bare med dets skygger, men også som det positive solbarn, det også er. Teksten ledsages af praktiske øvelser, som skal hjælpe os til at slippe gamle mønstre, som bare konstant har ført os ud i blindgyder og ulykke. Vi lærer, hvordan vi ved at tage et skridt ad gangen kan finde frem til nye, hensigtsmæssige holdninger og adfærdsformer og dermed forbedre vores relationer og vores oplevelse af at lykkes. Bogen er med sin selvterapeutiske metode blevet en bestseller, hvor salget i Tyskland det første år nåede 180.000 eksemplarer og efter tre år ultimo 2018 rundede 500.000 stk.. Den er blevet solgt til udgivelse i 21 lande, og den har de sidste tre år ligget nummer ét på Spiegels bestsellerliste for årets mest solgte faglige paperbacks. “En bog man ikke alene vil læse mere end én gang, men som også vil blive en livslang ledsager.” – Psychologie bringt dich weiter
-
- Fra vild teenager til businesskvinde og mor
168,95 kr. En fantastisk selvbiografi om en af landets største influencers Stephanie Karma, bedst kendt som Geggo. Geggo som er datter til Linse kessler og niece til Mikkel Kessler, er nærmest vokset op for rullende kameraer som yngste medlem af Familien fra Bryggen. Udadtil ser det ud til at Stephanie har levet det perfekte liv, men det har ikke altid været uden problemer. I bogen fortæller hun ærligt ud om den hårde barndom med en mor i fængsel, om de vilde og udfordrende teenageår, hvad det har betydet at være mor for første gang, og hvorfor Cengiz er den rette mand for hende. I bogen beretter Stephanie også om, hvordan det har været at blive et så kendt ansigt i så tidlig en alder, og hvilke udfordringer det har medført, ved at have arbejdet så tæt sammen med hendes familie på åbent tv hele livet. Hvordan hun har skulle finde sig selv og skabe sin egen karriere som influencer, hvordan hun har skulle forholde sig til pressen, haters og fans og hvordan hun har måtte arbejde ekstra hårdt for at bevise sit værd. De kampe og udfordringer Stephanie har stået over for som teenager er blevet vendt til noget positivt, og har i dag udviklet sig til en inspirationskilde for mange unge kvinder, er underholdende og utrolig spændende for Bryggen-fans, har over en halv million følgere på Instagram og er mor med stort M.
-
- Tør du kigge i det?
218,95 kr. Psykoterapeut og teenageekspert Lotte Palsteen lærer dig at skabe en bedre relation til din teenager. Du får bedre forståelse for alt det, der ligger bag din teenagers reaktioner – og ikke mindst, hvad der ligger bag dine egne.Lotte Palsteen vejleder i, hvad der skal til, for at din teenager føler sig set, hørt og forstået, og giver dig som forælder mod på at se dig selv i et klart og kærligt lys. Hun kommer rundt om nutidens performance-kultur, der skaber 12-tals-”narkomaner”, og giver råd til, hvordan vi som forældre kan støtte den sunde selvmotivation og selvledelse og undgå den høje rate af unge med stress og depression. Måske tænker du, at teenagetiden er en anstrengende periode, der bare skal overstås? Men du kan bruge den turbulente tid til at lave et grundigt tjek af dig selv og dit liv.Lotte Palsteen er psykoterapeut MPF med mange års erfaring som underviser for børn og unge med følelsesmæssige og sociale problemer og er den mest populære foredragsholder i Danmark på teeageområdet.
-
- Når det, vi lærte som børn, spænder ben for os som voksne
73,95 kr. Bolsjefilosofi og andre leveråd er en bog om vores rygsæk, den usynlige rygsæk med alle vores erfaringer og summen af vores liv. Hvordan vi selv har ansvaret for den, også selvom den blev pakket af vores forfædre og vores forældre. Vi valgte ikke selv, hvad der blev pakket ned i rygsækken, men vi vælger selv, hvordan vi vil bruge det, der ligger dernede.Bogen tager fat i nogle af de ting, mange af os bøvler med i livet. Det kan være temaer som ængstelighed, ensomhed, dårlig samvittighed, lavt selvværd og sorg. Som læser får du en hel buffet af fiduser, finter, modeller, redskaber og værktøjer, som alle fungerer som en vejviser til et bedre liv med færre benspænd. I et sprudlende, letlæseligt og dybt personligt sprog videregiver Marie Brixtofte livsvigtige, eksistentielle erfaringer fra såvel sin opvækst som fra sin psykolog- praksis. Der er nye vinkler at hente for alle, og det er ikke kun unge og voksne med en vis dysfunktionel baggrund, der vil finde guldkorn på hver eneste side af denne væsentlige bog om at udfordre sin skæbne og forandre sin tilgang til måden at leve sit liv på. – Michael Falch Til trods for at jeg har brændt al min selvhjælpslitteratur, da det har gjort det modsatte af at hjælpe mig, kastede jeg mig over Maries bog og læste den i ét hug. Allerede få sider inde mærkede jeg nemlig, at Marie ved, at der ikke findes lette løsninger, når det handler om eksistensen. Derfor går hun selv forrest, når der skal graves, og når der skal afdækkes, og hendes bog fælder aldrig dom over mig og mine utrolig mange tåbeligheder. Bogen frem- lægger en stor, rund tilgivelse for min egen menneskelige utilstrækkelighed. Den gør mig mindre ensom, fordi den forbinder mig til det oprigtige i sjælen, min egen og de andres: det uperfekte. Jeg er meget glad for, at jeg i sin tid ryddede ud i reolen, så der nu er plads til Maries bog. – Hassan Preisler, skuespiller, radiovært og forfatter Marie har begået et sæt professionelle, men varme og opløftende leveregler til os alle, uanset om vores mentale rygsæk er tung eller let. En slags opslagsværk over det indre landskab, der på uhøjtidelig vis inspirerer til udvik- ling. Don’t leave home without it, du undgår ikke at blive klogere på dig selv og din omverden. – Lotus Turèll, forfatter og foredragsholder Vi kan komme langt med vores udfordringer i livet, når vi ved, hvad de handler om, og tør gøre noget ved dem. Det lærer Marie os om i denne fine, rørende og brugbare bog. – Katrine Axholm, parterapeut