Bøger udgivet af Klim
-
- Sygdom uden grænser
238,95 - 288,95 kr. Vi lider i stigende grad af stress, depression, angst, ADHD og andre forstyrrelser. Inden for det seneste halve århundrede er antallet af sygdomme i det psykiatriske diagnosesystem tredoblet. Snart sagt alle menneskelige livsproblemer betragtes i dag som behandlingskrævende. Afvigelser fra et stadigt snævrere normalområde bestemmes gennem diagnosticering og kræver medicinsk eller psykoterapeutisk behandling. Spørgsmålet er, om denne udvikling hjælper os, eller om den rent faktisk gør os mere sårbare og dårligere rustet til at klare de opgaver, som et moderne arbejds- og familieliv stiller os. Det diagnosticerede liv stiller skarpt på disse tendenser og undersøger gennem kritiske analyser perspektiverne i den aktuelle udvikling. Bogen henvender sig til professionelle inden for social- og sundhedsområdet, psykologer, pædagoger og undervisere foruden den alment interesserede læser.
-
238,95 - 308,95 kr. Hvad er lykken? En afgørende del af at være menneske? Noget, vi bør jage? Bygge samfund på? Noget, vi har ret til? Ja, findes den overhovedet? Begrebet om lykke har en dyb virkningshistorie i filosofien og den menneskelige tænkning. Måden, vi har forholdt os til lykken på, har været afgørende for de samfund, vi som mennesker ville bygge – og de liv, vi ville leve. I Kampen om lykke samler Svend Brinkmann og Alfred Bordado Sköld en række vigtige stemmer fra en palet af discipliner – psykologi, filosofi, teologi, bl.a. – for at aftegne anatomien af, hvad lykke er for noget. Men også for at se kritisk på, hvordan vi i dag opfatter lykken som et krav til livet og os selv, og måske kunne udpege veje til at lade lykken ind på en ny måde. Bogen er med sine filosofiske og teoretiske, men også livsaktuelle refleksioner henvendt til både den almene læser og fagpersonen.
-
238,95 - 298,95 kr. Trods kriser, opstande, pandemier og klimaforandringer er kapitalismen stærkere end nogensinde før. Hvordan er det muligt, at et så ustabilt og livsfjendtligt økonomisk system, der kalder ødelæggelse ned over så mange mennesker og naturen som helhed for at gøre en mikroskopisk gruppe mennesker rige, ikke for længst er blevet henvist til historiens mødding? Hvordan har dette system været i stand til at fastholde sit greb om samfundets liv i hundredevis af år?I 'Stum tvang' præsenterer filosoffen Søren Mau gennem en mesterlig kritisk genlæsning af Karl Marx’ forfatterskab en teori om det, den store tyske tænker kaldte ‘de økonomiske forholds stumme tvang’. Tesen er, at kapitalismen ikke kun beror på voldelig og ideologisk magt, men også på en anonym, abstrakt og upersonlig magt, der er indlejret i og eksekveres gennem det kapitalistiske systems økonomiske processer. Denne økonomiske magt underlægger ikke blot arbejderne kapitalisterne, men tvinger hele samfundet ind under pengenes herredømme, alt imens den beror på og forstærker kønnede og racialiserede hierarkier og er godt i gang med at underminere selve grundlaget for menneskeligt liv på denne planet.Oprøret mod kapitalismen ulmer, begæret efter en anden verden vokser, og over hele verden er interessen for Karl Marx’ kritiske teori stærkt stigende. Med 'Stum tvang' leverer Søren Mau et originalt bidrag til denne marxistiske vending, der overbevisende demonstrerer, at Marx’ kapitalismekritik er vigtigere og mere relevant end nogensinde.
-
288,95 kr. Bogen er den første grundbog på dansk i hypnose og hypnoterapi »Bogens 37 eksempler på behandlinger med hypnoterapi og teorierne bag dem bygger på mine 20 års arbejde med hypnose. Heraf var jeg de 15 år praktiserende læge. Løseligt beregnet har jeg givet godt 13.000 behandlinger i løbet af de 20 år. .« - Jens-Jørgen Gravesen i sit forord.
- Bog
- 288,95 kr.
-
- 12 revolutionerende strategier til at pleje vores børns sind under udviklingen
198,95 - 224,95 kr. Den toårige, der går i flitsbue i supermarkedet. Børnehavebarnet, der nægter at klæde sig på om morgenen. Den 12-årige, der surmuler. Søskende, der konstant er i totterne på hinanden. Det kan være anstrengende for både børn og forældre, men det er faktisk helt, som det skal være, når hjernen udvikler sig. Psykiater Daniel J. Siegel og psykoterapeut Tina Payne Bryson beskriver i denne bog, hvordan barnets hjerne modnes, og hvordan det påvirker barnets adfærd og humør. Samtidig præsenterer de 12 nøglestrategier til, hvordan man som forælder eller omsorgsperson kan møde barnet med forståelse og støtte dets udvikling.
-
- efter den første læseundervisning
288,95 kr. Internationale og danske læseundersøgelser har vist, at danske elevers læsefærdigheder er svagere, end man kunne ønske. Politikere og skolefolk har spurgt, hvorfor danske elever klarer sig dårligere end for eksempel finske og svenske, og søgelyset er for alvor de sidste år blevet rettet mod kvaliteten i skolens læseundervisning. Læseforskning viser, at der i utilstrækkelig grad bliver arbejdet systematisk med læseundervisning, efter at den første læsekode er knækket. Dette problem vil Astrid Roe sætte ind overfor. Hun præsenterer teorier og begreber om, hvad læsning og læsekompetence er, og hvordan man kan arbejde med at udvikle elevers læsekompetence og læsestrategier. Bogen handler også om vurdering af læsning, både den vigtige løbende vurdering af elevernes læsekompetence i alle fag og forskellige former for læseprøver. Bogen henvender sig til lærerstuderende, lærere i folkeskolen og læsevejledere.
- Bog
- 288,95 kr.
-
- om at møde de steder, der skræmmer dig
243,95 kr. Vi kan lade det, der overgår os i livet, påvirke os, så vi bliver mere og mere krænkede, hadefulde, tilbagetrukne eller frygtsomme; eller vi kan lade det formilde os og gøre os venligere og mere åbne over for de ting, der skræmmer os. Det er et valg, vi hele tiden har.
- Bog
- 243,95 kr.
-
289,95 kr. Sapfo er den mest berømte kvindelige digter fra antikken – og fik allerede i sin samtid tilnavnet den tiende muse. Hendes digte er gennemtrukket af længsel, erotik og begær efter begge køn og foregår i et privat og personligt rum. Og selvom de fleste af digtene kun er overleveret i fragmenter, har de med deres skildring af det mangefarvede kvindelige begær haft en stor virkningshistorie helt frem til moderniteten og i dag. Dette er den første samlede danske nyoversættelse af Sapfos digte. Det sidste forsøg var Thøger Larsens udgave i 1924, der i højere grad var en meddigtende gendigtning – som dertil forsøgte at reparere fragmenterne – end en egentlig oversættelse. I 2002 udkom imidlertid en oversættelse af Sapfos fragmenter på engelsk af Anne Carson, der har dannet skole. Den lod teksterne stå rå frem, så læseren selv kan møde det overleverede og fornemme det tabte. Afstanden og den sitrende tilstedeværelse.‘Jeg er grønnere end græs’ følger den vej. Og rummer end videre en række helt nyfundne fragmenter. Digtene er oversat fra oldgræsk til dansk af kunstneren Mille Søndergaard og filologerne Lene Carlskov og Signe Andersen. De fremstår side om side med Sapfos originale græske tekst – og akkompagneres og kommenteres af kunstneren Mille Søndergaards værker, der er særligt skabt til bogen. Endelig vil bogen rumme et efterord af Elisabeth Friis.Sådan taler den mest moderne af de antikke til os – på én gang fremmed og velkendt, intim og aktuel.
- Bog
- 289,95 kr.
-
188,95 - 263,95 kr. Dette er en lille bog, som nogle – måske mange – har brug for. Vi har glemt, at vi nogle gange skal glemme for bedst at lære. Lyder det kryptisk, så er det det ikke. Det er enkelt og indimellem indlysende. Alligevel har vi efterhånden indrettet vores daginstitutioner, skoler, uddannelser og allehånde former for vejledning, sådan at både børn, unge og undervisere gennem rigid målstyring, overdimensioneret selvmonitorering og refleksion over egne læreprocesser kløjs i at lære og i at undervise. Derfor har vi brug for læringsglemsel, som professor Lene Tanggaard giver en introduktion til her. Den er enkel og ikke svær at at gå til. Læs den og kom i gang med at udvise mere vovemod og anarki i Danmarks centralnervesystem: vores enestående institutioner, skoler og uddannelser, som stadig – på trods af epidemien af ‘målstyret læring’ – er blandt de bedste i verden.
-
165,95 kr. “Der findes ikke perfekt litteratur, ligesom der heller ikke findes perfekt fortvivlelse.”Selvom Haruki Murakamis to tidlige romaner ikke kan kaldes perfekte i klassisk forstand, rummer de allerede den inderste kerne i hans univers: biblioteker, bøger og brønde, musik, melankoli og mørke i uendelige nuancer – og kvinder, som ikke er helt almindelige.På Jays bar sidder den unavngivne fortæller med sin ven, Rotten. Mens den ene øl tager den anden, taler de om livets meningsløshed, om litteratur – og om at høre vinden synge. Tre år efter er fortælleren flyttet til Tokyo og arbejder som oversætter. Han bor sammen med to mystiske tvillinger, men hjemsøges af erindringen om en særlig flippermaskine, som han spillede på i mange ensomme timer, lige da han var flyttet til Tokyo. Nu må han finde den igen, denne vidunderlige flippermaskine."Dette er muligvis den ultimative Murakami-eliksir, som både løfter hans øvrige bøger og ved egen kraft fungerer som to fortræffelige, omend skøre værker." Publishers Weekly
- Bog
- 165,95 kr.
-
238,95 - 308,95 kr. I “Sidste chance” sætter Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard spørgsmålstegn ved, hvordan vi fortsat kan værne om begrebet “dannelse” til fordel for effektmåling og mere synlig læring. Bogens titel “Sidste chance” hentyder til, at mange begreber i dag uddør, og at det er ved at være sidste chance for at redde begrebet “dannelse”. En lang række af mere og mindre kendte danskere giver i bogen deres bud på, hvordan dannelse i dag kan forstås, og hvad vi i praksis kan gøre for, at begrebet ikke skal gå til grunde.Bogen er inddelt i kapitler skrevet af de forskellige deltagende: Svend BrinkmannThomas Aastrup RømerLene TanggaardHanne Leth AndersenMette FrederiksenHenrik JensenNiels Jakob PasgaardKåre Egholm PedersenIben Benedikte Valentin JensenLea KorsgaardCarolina Magdalene MaierMerete RiisagerKnud RomerRasmus Kolby RahbekKeld SkovmandMarianne Stidsen“Sidste chance” beskriver både selve dannelsesprocessen, og hvad den egentlig betyder, og sætter fokus på, hvorfor det er så vigtigt at bevare netop dannelse i vores målstyrede samfund. Svend Brinkmann er uddannet professor i psykolog og er kendt for alternative selvudviklingsbøger og at sætte samfundsproblematikker på spidsen.
-
58,95 - 138,95 kr. Dengang Bosch var helt grøn bag ørerne i drabsafdelingen, var John hans mentor. Nu ligger John i graven, men han efterlader sig en mordefterforskning, som plagede ham til det sidste. Harry Bosch og Renée Ballard slår pjalterne sammen for at opklare den tyve år gamle sag, og det umage makkerpar opererer i Los Angeles’ kriminelle natteliv som lys i det meget tætte mørke. Spørgsmålet er, om John virkelig forsøgte at bringe sagen for dagens lys, eller om han havde grund til at skjule den i mørket. Når lyset bliver ild, kan det brænde alt for stærkt. “Connelly er uden lige, når det handler om politiromaner, og endnu engang beviser han, at han er formens moderne mester.” Publishers Weekly
-
- En brugsvejledning
138,95 - 273,95 kr. Ha-Joon Chang skabte røre – også i Danmark – med sin bog ’23 ting man fortier om kapitalismen’, der i Danmark udkom med forord af Mogens Lykketoft. Nu følger Klim succesen op med ’Økonomi’, hvor han på sin karakteristisk grundlæggende facon, diskuterer de mest basale økonomiske spørgsmål med en åben og kritisk indstilling til, hvordan verdens økonomiske systemer er skruet sammen. Hvad er økonomi? Hvad kan økonomi sige os om verden? Hvorfor er økonomi så vigtig? Changs tilgang er baseret på den virkelige verden, på et globalt overblik og på rigtige tal. Det er imponerende, at han er stand til at gøre stoffet både let forståeligt og ekstremt inddragende.
-
- 12 begreber og 12 tænkere
298,95 kr. Medborgerskab handler om at bringe sig selv i spil. Medborgere er vi, når vi sammen med andre forholder os til det samfund, vi lever i, når vi tager stilling i politiske spørgsmål, og når vi handler for at skabe forandring og udvikling i civilsamfundet, på uddannelsesstedet eller på arbejdspladsen. 'Medborgerskab på spil – 12 begreber og 12 tænkere' belyser medborgerskabets mange facetter ved at sætte det i relation til elleve andre begreber, som alle er nødvendige for at forstå de problemstillinger, der knytter sig til medborgerskabsdiskussionen i dag. Bogen giver indsigt i og udfordrer forståelsen af medborgerskab både i teori og praksis. Ad fontes! – tilbage til kilderne – var renæssancehumanismens slagord, og det, der førte Luther til selv at studere kristendommens kildetekster og oversætte Det Nye Testamente. Her er det ikke kristendommens kildetekster, det drejer sig om, men derimod kulturens og demokratiets: I et bredt udvalg af tekster af centrale tænkere – fra Aristoteles over Martin Luther og Hannah Arendt til Charles Taylor – får læseren mulighed for at vende sig mod kilderne for selv at tage stilling til, hvad der ligger til grund for nogle af vore mest centrale værdiforestillinger.
- Bog
- 298,95 kr.
-
158,95 - 178,95 kr. ‘En langsom båd til Kina’ handler om en mand, der ser tilbage på sit liv og erindrer tre tilfældige møder med kinesere, alle bosat i Japan. Den første helt tilbage fra skoletiden, den anden en pige, som han arbejdede sammen med i et deltidsjob, den tredje en mand som sælger encyklopædier til andre kinesere, der bor i Tokyo.Hvad de tre umiddelbart tilfældige møder har med hinanden at gøre, giver Murakami som vanligt intet entydigt svar på. Men at visse tilfældige møder bliver siddende i erindringen, det står klart - og at livet er fuldt af missede muligheder, tab og fortrydelser. Og så handler novellen selvfølgelig om, hvor gådefuld en kraft erindringen er – og hvordan den skaber sine egne sære sammenhænge bagom ryggen på os.
-
- Hvad den nye forskning i psykedeliske stoffer fortæller os om depression, afhængighed, dødsangst og transcendens
313,95 kr. Kan psykedeliske stoffer være en måde at tænke anderledes om dødsangst, depression og alderdom på? Ja, kan de ændre vores syn på verden? Michael Pollan tager os på en gribende og fascinerende rejse fra genkomsten af psilocybin og LSD i psykiatrisk forskning og ud mod sindets horisonter og muligheder.Da LSD blev opdaget i 1940’erne, troede lægerne, de stod på tærsklen af en psykologisk revolution. De så overvældende resultater i behandlingen af lidelser som afhængighed og depression – og mulighed for at bruge de psykedeliske stoffer til at undersøge bevidsthedens mysterier. Men optimismen varede ikke ved. Da ungdomsoprøret rullede ind over USA i 1960’erne, blev de psykedeliske stoffer koblet til modkulturen og presset ud af universiteterne og politisk under jorden. I 40 år turde ingen tage forskningen op.Lige indtil et umage par – en Silicon Valley-ingeniør der bor i en skov og en højt estimeret, ranglet professor med hang til meditation – i 2006 fik godkendt et studie på det prestigefyldte universitet Johns Hopkins.I dag er en stille, men gennemgribende revolution i gang. Studier viser, at dødeligt syge kræftpatienter kan håndtere deres dødsangst efter at være guidet af en psykolog gennem en psilocybinoplevelse. USA’s og EU’s lægemiddelmyndigheder finansierer enorme studier i psykedeliske stoffer, fordi man håber, de kan afhjælpe den truende depressionsbølge, der er ved at slå ind over den vestlige verden. I London er det første center for psykedelisk forskning åbnet. Og på Rigshospitalet undersøger man effekterne på hjernen.I ‘Din foranderlige bevidsthed’ fortæller Michael Pollan på varm, uhelbredeligt nysgerrig og sober vis historien om de psykedeliske stoffer. Han beskriver, hvad der skete, da det første forskningskapitel blev fortrængt, og hvordan det andet folder sig ud lige nu. Han tager os på en rejse ind i en verden af psykologer, shamaner og svampejægere, der beretter om exceptionelle oplevelser med dyb og forandrende effekt. Kigger med i hjernescanneren, når forskerne viser, hvordan det netværk i hjernen, der er knyttet til vores selv, dæmpes. Og endelig prøver han (for første gang i en alder af næsten 60) stofferne selv.En rapport fra det, der meget vel kan være fremtiden for vores psykologi og vores forskning i bevidsthed.
- Bog
- 313,95 kr.
-
- relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde
288,95 kr. Kommunikation i praksis er en grund- og studiebog om god kommunikation i praksis. Den er delt i to hovedafsnit, hvor første del er en indføring i centrale områder og retninger inden for kommunikations- og relationsteori, og anden del er læserens vej til at tilegne sig de grundlæggende praktiske kommunikationsfærdigheder.Kommunikation i praksis er henvendt til socialrådgiver- og socialpædagoguddannelserne, og bogens eksempler er hentet fra disse faggruppers arbejdsverden. Men både bogens teori- og praksisdel er anvendelig for et bredt udsnit af studerende ved de mellemlange videregående uddannelser. Studerende og uddannede fra fx. de pædagogiske fagområder vil uden større besvær kunne spejle deres egne faglige kommunikationssituationer i bogens eksempler.
- Bog
- 288,95 kr.
-
- Omstillingens nødvendige frisættelse af det markedsgjorte menneske
218,95 - 268,95 kr. 'En verden til forskel' er et bidrag til det nødvendige opgør med den herskende samfundsøkonomiske tankegang, der legitimerer rovdrift på Jorden og mennesker. Bogen viser, at dogmet om konkurrencens nødvendighed på alle niveauer i samfundet og mellem nationer er bedragerisk og berøver os kontakten med vores unikke evne og naturlige tilskyndelse til at samarbejde i fællesskaber. Gennem præcise analyser og illustrerende cases redegøres der overbevisende for, hvordan dette i stigende grad truer vores eksistensbetingelser, liv og sundhed. Bogen bidrager til et afgørende nybrud i vores forståelse og værdsættelse af, hvad det vil sige at være menneske, og hvordan vi som aktive borgere kan skabe globalt bæredygtige levevilkår. Men det forudsætter, at vi hver især og i fællesskab vælger at realisere de menneskelige værdier og holdninger, der er forudsætningen for at gennemføre projektet 'En verden til forskel' er en indtrængende opfordring til nytænkning og handling. Bogen er baseret på nutidig samfundsvidenskabelig og psykologisk forskning samt kliniske observationer. Gennem eksempler fra dagligdagens hændelser, fra ældgammel menneskelig visdom, filosofiske og spirituelle lignelser samt erfaringer fra livet i et oprindeligt polynesisk øsamfund giver bogen inspiration til fornyet refleksion, nytænkning og transformerende handling. "Psykologiens grand old lady har sat sig til skrivebordet for at løse verdens kriser og det er der kommet en fantastisk bog ud af. Fra det psykologiske til det globale niveau tages læseren nænsomt i hånden, og årsager og sammenhænge bliver tydeligere og tydeligere for hver en side der vendes. Når den sidste side er læst står fremtidens etiske valg krystal klare." Rasmus WilligPh.d, lektor i sociologi, RUC, forfatter til 'Afvæbnet kritik'
-
- ny videnskab om personlig transformation
238,95 - 288,95 kr. Daniel Siegel udviklede for år tilbage termen ‘mindsight’ for at kunne beskrive det innovative samspil mellem neurologi og psykoterapi. Angst og depression, skamfølelse og manglende selvværd, OCD og traumatiske erindringer – de fleste af os har en mental ‘fælde’, der forårsager tilbagevendende konflikter i vores liv og vore forhold, Daniel Siegel trækker på den nyeste forskning, interaktive eksempler og case stories fra sin praksis som kliniker og viser os, hvordan vi kan praktisere mindsight og undgå at falde i disse fælder. Daniel Siegel fortæller med varme og humor, hvorledes det at observere, hvordan vores sind arbejder, gør det muligt for os at forstå, hvorfor vi tænker, føler og agerer sådan, som vi gør, og viser os, hvordan vi i bogstavelig forstand kan ændre vores hjernebaner. Mindsight dokumenterer, at vi alle – på alle livsstadier – har mulighed for at transformere vores tænkning, velbefindende og forhold til andre.
-
- Mit vidnesbyrd og min vision for fremtiden
238,95 - 248,95 kr. David Attenborough betragtes som en af de vigtigste naturkendere og videnskabsformidlere i verden. I over 70 år har han fortalt os mennesker om den planet, vi bor på, og de storslåede skabninger, vi deler den med. Han er et af de mennesker, der har været flest steder i verden og set mest af den – og hans eventyrlyst, varme og lysende formidling har i kombination med hans dybe viden og brændende kamp for klimaet, dyrelivet og vores fælles planet, gjort ham til naturens måske vigtigste ambassadør for flere generationer.‘Et liv på vores planet’ er både sir Davids bekymrede, men også håbefulde opfordring til os alle – og hans livstestamente. På én gang vidnesbyrd og vision. Bogen er en opsummering af den viden, han har erhvervet sig gennem et liv på vores planet. En ildnende, påtrængende afdækning af den fremtid, der venter os, hvis vi ikke ændrer kurs. Og en klog, velafbalanceret og mulig plan for, hvordan vi kan bygge en anden og mere levende fremtid. På én gang intim og personlig og baseret på den nyeste forskning. Og sir Davids sidste bog.
-
- Filosofiens store årti 1919-1929
238,95 - 248,95 kr. Wolfram Eilenberger har sat nye standarder for formidling af filosofi med denne nye bog, som sammenfletter fire fascinerende biografier, en solid portion fagfilosofisk teori og et portræt af 1920’ernes Tyskland. Tilsammen danner disse ingredienser en både underholdende og tankevækkende fortælling - ikke mindst takket være de fire excentriske hovedpersoner: sprogfilosoffen Ludwig Wittgenstein, værenstænkeren Martin Heidegger, nykantianeren Ernst Cassirer og mystikeren Walter Benjamin. Bogen følger disse fire personer i årene 1919-1929 - et tiår, som ifølge forfatteren har været definerende for den filosofiske debat siden. De fire havde nærmest ingen omgang med hinanden, men meget med hinanden at gøre. Fire livsudkast, fire forskellige svar på spørgsmålet: hvad er et menneske? “En enorm og lærd præstation - og oveni det et fortælleteknisk mesterværk, der med usædvanlig fingerfærdighed sammenstrikker de fire mænds kærlighedsliv, pengeproblemer og ontologiske bekymringer.”The Times“Et gruppeportræt af fire brillante filosoffer i kølvandet på Første Verdenskrig … Eilenberger beretter suverænt og smagfuldt.”Guardian
-
158,95 - 165,95 kr. “Fodbold giver os en privilegeret adgang til eviggyldige indsigter i, hvad det vil sige at være menneske.” Hvad tænker vi på, når vi tænker på fodbold? På tid og erindring? På identitet og individualisme? På helte og skurke - eller finter, fejl og snyd? På spillets kollektive natur – som i sit væsen nærmer sig socialisme – midt i dyndet af grådighed og korruption? Eller på fodboldens magi, og hvordan vi tilskuere drages med ind i spillet? Simon Critchley forsøger at finde en mening i det hele – og at vise, hvad det smukke i ‘det smukke spil’ består i.
-
- gruppeterapi for seksuelt misbrugte mænd
288,95 kr. ‘At bestige bjerge’ handler om den seksuelt misbrugte mand og hans behandlingsforløb.Mareridt, isolation, seksuel dysfunktion, skam, voldsom vrede, frygt for at være umandig. Og ikke mindst følelsen af ikke at slå til i deres nære relationer. Det er nogle af de typiske følgevirkninger blandt mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb.Men den mandlige kønsrolle gør det svært at se manden som offer. Derfor bliver den misbrugte mand ofte mødt med en manglende opmærksomhed på de konsekvenser, det seksuelle misbrug har for ham i hans voksne liv.Denne bog beskriver de kønsspecifikke følgevirkninger af seksuelt misbrug, som manden lever med, og hvordan han gennem gruppeterapi med andre misbrugte mænd kan begynde at hele de sår, som barndommens overgreb har efterladt. En proces, der er som at bestige bjerge, som en mand fortæller.‘At bestige bjerge’ er et resultat af forfatternes terapeutiske arbejde gennem fi re år med seksuelt misbrugte mænd. Den fortæller om cases og behandling, metoder og resultater. Bogen er den første herhjemme, der beskæftiger sig med seksuelt misbrugte mænds kønsspecifikke behandlingsbehov.‘At bestige bjerge’ henvender sig især til terapeuter, psykologer, socialrådgivere og andre fagfolk, som ønsker viden og færdigheder i arbejdet med seksuelt misbrugte mænd. Bogen har også relevans for misbrugte og deres pårørende samt for fagfolk med en generel interesse i gruppeterapeutiske processer.NY REVIDERET UDGAVE
- Bog
- 288,95 kr.
-
- i uddannelse og pædagogik
288,95 kr. ”Gert Biesta er en af Europas mest betydningsfulde uddannelsestænkere. Derfor er det en fornøjelse, at Klim nu igen går i front med en oversættelse til dansk af Biestas seneste værk.”Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi, Aalborg Universitet”Biestas bog om det smukke ved uddannelsens risiko er et stærkt forsvar for det, han kalder uddannelsens svaghed. Svaghed er i denne sammenhæng ikke noget dårligt, men et udtryk for, at uddannelse nødvendigvis er forbundet med risici, åbenhed og ikke kan eller bør kontrolleres. Uddannelsens indbyggede svaghed kommer af, at mennesker ikke er programmerbare maskiner, men levende, handlende subjekter, og Biesta viser, hvordan den nødvendige svaghed desværre er truet af en række regimer i det moderne samfund, der handler om at forudsige og kontrollere. Lærere vil i bogen finde argumenter for, at dømmekraften er uomgængelig i det pædagogiske arbejde og aldrig kan reduceres til opskrifter. Og enhver læser vil finde fine og opbyggelige eksistentielle analyser af de skrøbelige og åbne menneskelige relationer og praksisser, som vi alle har til opgave at passe på.”Svend Brinkmann, professor i psykologi, Aalborg Universitet”Biesta er mere i overensstemmelse med det bedste i den danske dannelses- og uddannelsestænkning, end denne tænkning er i overensstemmelse med sig selv. Det er tankevækkende! Med ’Den smukke risiko’ kommer vi ind til kernen i det, som er meningen med og værdierne i de begyndelser, der hele tiden skabes på ny, når vi som mennesker arbejder med og for mennesker i undervisning og pædagogik. Styrken ligger i at erkende svagheden i undervisningsrelationen som forudsætning for, at menneskelig dannelse kan finde sted. Bogen er et startskud for den nye begyndelse, som uddannelsestænkningen herhjemme har brug for, hvis den skal genvinde sin værdighed overfor måle- og modebølgers forsøg på ensretning af den menneskelige forstand.”Jan Tønnesvang, professor i psykologi, Aarhus Universitet
- Bog
- 288,95 kr.
-
178,95 kr. En sommerdag tager far og søn ud til en strand med familiens kat i en papkasse. De vil, af grunde som sønnen ikke forstår, skille sig af med katten … som imidlertid vil det helt anderledes.Med udgangspunkt i en enkelt barndomserindring, forsøger Murakami at skrive sig nærmere en forståelse af, hvem hans far egentlig var. Hvorfor bad han hver dag for de mange – såvel japanere som kinesere – som døde under krigen mellem de to lande? Og hvorfor talte han kun en enkelt gang til med sin søn om, hvad der egentlig hændte ham under Anden Verdenskrig? I denne bog fortæller Haruki Murakami for første gang i den selvbiografiske form om sin egen barndom og om sit problematiske forhold til sin far. Det er en bog om krigens og livets tilfældighed – og det er Murakamis egen meditation over død og erindring.
-
- bagom Hawkings univers
269,95 kr. I 'Mesterværket – Bagom Hawkings univers' tager Stephen Hawking og Leonard Mlodinow os med på en hæsblæsende rejse gennem naturvidenskabens og filosofiens forsøg på at besvare universets og livets store spørgsmål.Bogen er en selvstændig fortsættelse til bestselleren 'Hawkings univers', men denne gang kommer vi så tæt på de store mysterier, som vi nogensinde har været før. Med glimt i øjet og imponerende overblik forklarer forfatterne selv de mest komplicerede moderne teorier på så tilgængelig, nervepirrende og spændende vis, at bogen tåler sammenligning med de bedste pagetunere.
- Bog
- 269,95 kr.
-
138,95 - 140,95 kr. På sin femtenårs fødselsdag stikker Kafka Tamura af hjemmefra. Blandt de få ting, han tager med, er et fotografi af ham selv og hans storesøster fra dengang, han var tre år, og hun var ni. De sidder på en strand og ler lykkeligt. Men Kafka kan slet ikke huske, at han har været lykkelig. Han har hverken set sin mor eller sin søster siden dengang, og hans far – som han nu flygter fra – har plantet en sælsom spådom hos ham.”KAFKA PÅ STRANDEN er Romankunst med stort R – komplekst, fabulerende, mangestemmigt, dybt, og slet, slet ikke til at lægge fra sig, når man får begyndt.”Per Krogh Hansen, Berlingske TidendeHaruki Murakami er født i Kyoto i 1949. Han fik sit internationale gennembrud med romanen Trækopfuglens Krønike, og siden er hans popularitet steget til kultagtige højder i hele verden, senest med den store romantrilogi 1Q84. I 2006 modtog han Franz Kafka-prisen, der også er blevet kaldt ‘den lille nobelpris’.
- Bog
- 138,95 kr.
-
- Lær at behandle dig selv som en ven – og vend lavt selvværd, præstationsstress og depression
198,95 - 298,95 kr. Psykolog Nina Werner har skrevet en af de første danske bøger til den almene læser om at vende selvkritik til medfølelse over for sig selv – til self-compassion.I fra selvkritik til self-compassion gennemgår Werner den psykologiske, evolutionære og kognitive baggrund for, at vi er så hårde ved os selv – og dernæst forklarer hun, hvordan vi kan ændre det gennem psykologiske øvelser og guidede meditationer. Meditationerne er indtalt og følger med bogen.
-
138,95 - 165,95 kr. New York Times-bestseller Anna Kerrigan på knap tolv får lov til at tage med sin far på besøg hos Dexter Styles, en mand som hun fornemmer er afgørende for hendes fars og hele familiens overlevelse. Hun tryllebindes af havet nedenfor Styles’ mægtige hus og en mystisk spænding, som hun registrerer mellem de to mænd. Nogle år senere er Annas far forsvundet, og USA og resten af verden er i krig. Anna arbejder på Brooklyn orlogsværft, hvor kvinder udfører arbejde, som tidligere hørte under mændene, der nu er i hæren. Hun bliver den første kvindelige dykker, den farligste og mest krævende beskæftigelse, med undersøiske reparationer af de gigantiske krigsskibe. En aften møder Anna igen Dexter Styles, og hun begynder at forstå de dybe hemmeligheder, hendes fars liv rummede, og baggrunden for hans forsvinden. Manhattan Beach er en betagende udforskning af en afgørende periode i USA’s og verdens historie, med en thrillers sugende og sortstemte spænding. Bogen er Egans første historiske roman og hendes første udgivelse, siden hun tog den læsende verden med storm med den prisvindende Tæskeholdet banker på. “Egan er en mester til det mesterlige og udøver en formidabel form for magi.” New York Times
-
238,95 - 288,95 kr. Deleuze var en de ledende figurer inden for den filosofiske poststrukturalisme, og i samme serie som Heideggers og Agambens værker udgiver vi her et af hans absolutte hovedværker. Bogen er en undersøgelse af forholdet mellem mening og meningsløshed, eller mellem commonsense og nonsense (sund fornuft og nonsens). Deleuzes centrale filosofiske begreber ”begivenhed” og ”tilblivelse” introduceres i bogen i forbindelse med analyser af børnebogen ”Alice i eventyrland”, Senecas stoiske filosofi og Freuds psykoanalyse. Deleuzes tanker har i Danmark vundet stor udbredelse inden for arkitekturen og litteraturteorien, og Michel Foucault fremhævede præcis dette værk som et af hans vigtigste.