Bøger af Morten Sodemann

Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet er fagets første danske lærebog i mere end fire årtier. I den mellemliggende periode har seksualiteten på godt og ondt fået en mere central placering i vores verden og hverdag, og sexologien har udviklet sig til et bredt og tværgående fagområde med gode uddannelsesmuligheder og talrige rådgivnings- og behandlingstilbud.Seksualitet bliver til i et bevægeligt krydsfelt mellem krop, psyke, relationer og kultur. Bogens afsæt er derfor bio-psyko-socialt, og teksten retter et åbent og nysgerrigt blik mod sexlivets historie, kultur og mangfoldige udtryk. Den præsenterer sexologiens pionerer og gennemgår fagets vigtigste teorier og metodik.Bogens fire hoveddele er ”Perspektiver på seksualitet”, ”Seksualitetens livsfaser og udtryk”, ”Seksualitet, sundhed og sygdom” og ”Klinisk-sexologiske problemstillinger”. I 44 kapitler følger forfatterne seksualitetens vej fra celle til samfund, og bogen kommer grundigt omkring sexlivets udvikling og almindeligste vanskeligheder.   ”Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet” henvender sig til professionelle og studerende på alle niveauer inden for sundheds- og omsorgssektoren såvel som til fagfolk med andre tilgange til krop, køn, samliv og seksualitet.      Bogens forfatterpanel består af førende danske kapaciteter inden for sexologisk sundhedsfremme, forskning og praksis. Den er redigeret af tre af fagets toneangivende profiler, professorerne Christian Graugaard, Annamaria Giraldi og Bo Møhl.

Det skulle have været fremtidens bydel, et sted, hvor det moderne liv kunne udfolde sig med alle dets bekvemmeligheder. I stedet blev det en ghetto med høj arbejdsløshed, kriminalitet og mange indvandrere. 1960'ernes Vollsmose begyndte som en drøm. Men i dag er den politiske debat om Vollsmose opdelt i skarpe modsætninger og præget af fjendebilleder.Virkelighedens Vollsmose er mere kompleks. Flere nuancer af livet i en ghetto formidles her af forskere fra alt fra kultur til medicin. De undersøger, om der findes en særlig Vollsmose-kultur, hvilken rolle islam spiller, og hvad ghettolisterne har betydet for områdets selvforståelse. Et spørgsmål er også, om mennesker i Vollsmose plages af andre sygdomsformer, og hvem der egentlig har ansvaret for indvandrerne, når de bliver gamle. Er det overhovedet realistisk at forestille sig, at de midler, der i disse år investeres i områdets infrastruktur, vil kunne løse Vollsmoses sociale problemer?Bogen henvender sig til socialrådgivere, lærere, pædagoger, sygeplejersker, kommunale konsulenter og andre faggrupper, der i deres daglige arbejde er i berøring med socialt udsatte boligområder. På videregående uddannelser vil studerende og undervisere ud fra den foreliggende research kunne inddrage Vollsmose som casestudie i deres projekter.

Dette er 7. udgave af FOREBYGGENDE SUNDHEDSARBEJDE, der for længst har skrevet sig ind som en klassiker inden for områderne forebyggelse og sundhedsfremme. Bogen har over en periode på 35 år fået status af et alment accepteret opslagsværk og er en foretrukken grundbog på en række professionsbacheloruddannelser samt på kandidatuddannelser som medicin,folkesundhedsvidenskab og sociologi. Siden den første udgave udkom i 1986, har værket behandlet centrale områder inden for forebyggelse og sundhedsfremme og har for hver ny udgave afspejlet den aktuelle udvikling inden for området og i samfundet som helhed.Forebyggelse og sundhedsfremme har i de senere år fået en stadig mere central rolle i sundhedsvæsenet. I dag er inddragelse af brugeren og dennes aktive rolle blevet endnu mere afgørende, ligesom klimalovgivning og de seneste ændringer i sundhedslovgivningen er nye vigtige tiltag. Derfor er der i denne udgave mere fokus på brugerinvolvering, udvikling af kompetencerog handlekraft, men også på individets egne værdier og præferencer. Mere generelt afspejler 7. udgave den nyeste udvikling i teori og praksis på tværs af sundhedsvæsenet, og der er gennemført et grundigt redaktionsarbejde for at forny bogen.Den praktiske virkelighed, hvor det forebyggende sundhedsarbejde udføres, udgør en rød tråd i samtlige udgaver af FOREBYGGENDE SUNDHEDSARBEJDE. Bogen rummer også en række teoretiske og metodiske kapitler, som giver læseren en solid forståelse af baggrunden for det praktiske arbejde. Denne kombination af teori og praksis gør bogen særdeles velegnet somlærebog for en bred målgruppe.

Social ulighed i sundhed er mere end tør statistik; det er virkelige menneskers historier, der udspiller sig hver dag i sundhedsvæsenet. Denne bog hjælper dig med at forstå, hvordan vi forskelsbehandler i sundhedsvæsenet – oftest uden at tænke over det og i modstrid med idealerne.Gennem seks fiktive, men realistiske cases – fire patienter og to studerende – illustrerer forfatterne, hvordan sociale faktorer som social arv, uddannelse, indtægt, arbejde, diagnose og bolig klumper sig sammen og forstærker hinanden. Med teorier fra sociologi, sundhedssociologi, epidemiologi, medicinsk antropologi samt uddannelses- og sprogforskning fortolker og forklarer forfatterne, hvordan og hvorfor nogle grupper får fordele i sundhedsvæsenet, mens andre, som måske har mere brug for hjælp, overses.Bogen retter sig mod studerende og ansatte i sundhedsvæsenet, men er også relevant for studerende inden for folkesundhed, antropologi, pædagogik og sociologi samt for kommende patienter, ledere og politikere. Den er essentiel læsning for enhver, der ønsker at forstå dybden og bredden af ulighed i sundhed, og som er motiveret for at ændre den.

Sundhedspædagogik i sundhedsfremme kan også anvendes på diplom-, master- og kandidatuddannelser inden for pædagogik og sundhedsvidenskab.Bogen diskuterer udvalgte kernebegreber og synsvinkler i sundhedspædagogikken, som har essentiel betydning for sundhedsfremmende interventioner og aktiviteter, hvor målet er at opbygge ressourcer og skabe sundhed og trivsel for forskellige målgrupper. Den giver således det teoretiske og værdimæssige grundlag for sundhedspædagogik og sundhedsfremme.Kritisk sundhedspædagogik er en nøglefaktor i arbejdet med sundhedsfremme. Den kritiske sundhedspædagogik tager sit udgangspunkt i et positivt og holistisk sundhedsbegreb og refererer til social og individuel empowerment og udvikling af handlekompetence gennem dialog mellem sundhedsprofessionelle og borgere situeret i en specifik kontekst.Når man arbejde med sundhedsfremme navigeres mellem to komplekse felter: det pædagogiske felt og det sundhedsfaglige felt, som har forskellige målsætninger, metoder og evalueringsmodeller, som gør det vanskeligt at svare på de centrale spørgsmål, som praktikerne stilles over for i deres hverdag, fx: ”Hvad er den bedste måde at forbedre sundheden på?”, ”Hvordan involveres brugerne i sundhedsfremme?” eller ”Hvordan skabes der viden om, hvad der virker?”Meningen med denne bog er ikke at give entydige svar på disse og lignende spørgsmål, men forfatterne inviterer læserne til refleksion på baggrund af det teoretiske og værdimæssige grundlag for sundhedspædagogik og sundhedsfremme, som bogen præsenterer.

Vi kigger aldrig op, men altid ned, når vi skal finde syndebukke. Covid-19-pandemien var ingen undtagelse. The usual suspects blev hevet frem igen og igen: de fremmede, de overvægtige, de smittede, de kronisk syge og de umulige unge. Dem, der ikke holdt afstand, dem, der ikke lod sig teste, og dem, der ikke ville vaccineres, stod næst i rækken til udskamning.Men beskæmmelsen af flere og flere sociale grupper var ikke en god ide, for det førte til forskelsbehandling og isolation af befolkningsgrupper, der havde brug for velfærdssamfundet. Politikere verden over brugte pandemien til at skærpe eksisterende nationalistiske og protektionistiske tendenser, ligesom pandemien optændte fremmedhad og anti-migration. Sådan gik det også i Danmark.Desværre er det et uhensigtsmæssigt reaktionsmønster, vi har set historisk ved alle tidligere epi- og pandemier: pest, kolera, hiv og influenza. Men hvorfor tør vi ikke for alvor lære af vores erfaringer? Det giver denne bog et bud på ved at dykke ned i de sociale og psykologiske forsvarsmekanismer, der udspiller sig mellem mennesker under katastrofer og kriser. Professor Morten Sodemann fremlægger indsigter og løsningsforslag, som er nødvendige at kende til, hvis vi for alvor skal lære noget om os selv i de situationer, hvor menneskeligheden bliver sat under pres.MORTEN SODEMANN er speciallæge i infektionssygdomme, professor i global sundhed og indvandrermedicin på Syddansk Universitet og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital. Sodemann har modtaget en lang række priser for sit arbejde i forskning og klinik, herunder Folkesundhedsprisen i 2021, Frimærkeprisen i 2019 og Lægeforeningens ærespris i 2016.

Denne bog handler om de mange måder, hvorpå kultur påvirker mødet mellem sundhedsprofessionelle og mennesker med sundhedsudfordringer.I en travl klnisk hverdag konfronteres sundhedsprofessionelle med et utal af problemstillinger, hvoraf nogle er direkte afledt af kulturelle forskelligheder. Det kan være iblandt det sundhedsfaglige personale, i mødet med patienter og pårørende eller i form af politiske beslutninger, der former en bestemt kulturel omgangsform.Ved at forstår kultur som et dynamisk fænomen, der opstår i samspillet mellem mennesker, eksemplificerer bogen gennem teori og praksisnære cases, hvordan man som sundhedsprofessionel kan omgås sin egen og andres kultur mere reflekteret.Formålet med bogen er at styrke sundhedsprofessionelles evne til at træffe fagligt velbegrundede og menneskeligt indsigtsfulde beslutninger i kraft af et øget kendskab til sit eget og andres kulturelle ståsted. Når man som sundhedsprofessionel bliver bevidst om kulturens relevans for ens arbejdsområde, opøver man samtidig kompetencer inden for klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab, som sætter mennesket og ikke dets kulturelle baggrund i centrum.Med bidrag af:Hanne Bess Boelsbjerg, Salah El-Matari, Hanne Winther Fredriksen, Peter Hervik, Mathilde Meedom Hermansen, Carsten Juul Jensen, Mette Terp Høybye, Lamies Nassri, Dorthe S. Nielsen, Morten Sodemann og Tine Tjørnhøj-Thomsen.