Bøger af Maja Loua Haslebo
-
- Om fokus, grænser og balancer
213,95 - 238,95 kr. Kerneopgaven er organisationens eksistensberettigelse. Den bør være grunden til, at vi går på arbejde. Efter Anerkendende følgeskab, som handlede om medarbejdernes bidrag, rettigheder og forpligtelser, og Organisatorisk medlemskab, hvor emnet var organisationen som et professionelt mødested, tager Maja Loua Haslebo fat på ledelse. Den legitime ledelse, som handler om at holde fokus, samle de mange forskellige bidrag, sætte grænser for, hvad ressourcerne skal bruges til, og skabe balancer i samspillet mellem organisationens medlemmer. I Legitim ledelse beskriver Maja Loua Haslebo, hvordan ledelsesopgaven i dag omfatter stort set alt uden nævneværdige grænser og forbehold, og hvordan medarbejderpositionen tilsvarende er blevet svækket og indskrænket. Leder-medarbejder-relationen bør derfor kalibreres, så vi kan justere fokus og skærpe opmærksomheden på det, som begge parter i relationen er til for: den fælles kerneopgave. Bogen er et indspark i den ofte ophedede debat om ledelse og er skrevet til alle, der arbejder med, studerer eller blot interesserer sig for ledelse. Men i stedet for det sædvanlige fokus på problemer, fejl og mangler peger den gennem konkrete idéer og forslag læseren i retning af en ønskværdig fremtid.
-
- Det professionelle mødested
188,95 - 228,95 kr. Organisatorisk medlemskab giver nye og tankevækkende bud på, hvordan vi kan skabe bedre liv i de organisationer, vi er en del af. Ved at se os selv som organisatoriske medlemmer – med de rettigheder og forpligtelser, der følger med – kan vi styre uden om faldgruberne, der slører vores fokus på organisationens egentlige formål, dens kerneopgave.Mange steder drukner hensynet til kerneopgaven i udviklingsindsatser uden relevans. Hvordan prioriterer vi klogere, så den intensive og ufokuserede summen erstattes af arbejdsro og et klart fælles fokus? Hvordan kan vi sørge for, at vi mødes som professionelle og medansvarlige aktører på den organisatoriske spillebane?Bogen henvender sig til alle ansatte – ledere, medarbejdere, tillidsrepræsentanter, HR-konsulenter osv. – og giver en lang række konkrete råd til at fremme det organisatoriske medlemskab, fx:Husk, at organisationen er til for kerneopgavens skyld.Husk, at du er ansat – ikke indsatVærn om andres organisatoriske værdighed.Styrk den erkendelsesteoretiske indsigt.Sørg for, at kompetenceudvikling og læring er organisatorisk nyttigt.Arbejd omhyggeligt med positionering.Skab koordineret engagementMaja Loua Haslebo er erhvervspsykolog, forfatter, foredragsholder og selvstændig konsulent. Hun arbejder med ledelses- og organisations- udvikling fra et socialkonstruktionistisk perspektiv med fokus på relationel etik og sprogets skabende kraft.
-
- Skab mod, engagement og bedre resultater
178,95 - 233,95 kr. ogen har som formål at videregive inspiration og indsigt i anerkendende ledelse på en lettilgængelig måde og med fokus på, hvordan læseren kan bringe den nye viden i anvendelse. Bogen er en brugsbog skrevet til ledere, som er optaget af at se nye muligheder og finde nye konstruktive veje at gå i deres ledergerning. Læseren får gennem bogen mulighed for at skabe sit eget ledelsesmæssige fundament med afsæt i ni grundprincipper i anerkendende ledelse. Gennem afprøvning af bogens mange konkrete forslag til mulige handlinger vil læseren gøre sig sine egne erfaringer med den anerkendende tilgang til en række ledelsesopgaver såsom forretningsudvikling, strategiarbejde, medarbejderudviklingssamtaler og konflikthåndtering. Bogen er bygget op omkring fem ledelsesmæssige indsatsområder: forandringer, forretningen, værdier, kompetencer og handlinger. I forbindelse med hvert indsatsområde gives inspiration via praksiseksempler på anerkendende ledelse og en række konkrete forslag til handlemuligheder i egen virksomhed. Temaer som anerkendende følgeskab, og hvorfor det er mere interessant at tale om udførelse frem for indførelse, behandles også i bogen. Anerkendende ledelse er primært skrevet til ledere, i såvel offentlige som private virksomheder, medarbejdere, eksterne og interne konsulenter, samt studerende på psykologi-, organisations- og kommunikationsuddannelser.
-
- Når organisationer lykkes
158,95 - 243,95 kr. En lettilgængelig brugsbog med fokus på, hvordan man som medarbejder kan bidrage til arbejdsglæde, godt samarbejde, fælles resultatskabelse og et velfungerende arbejdsfælleskab. Anerkendende følgeskab går hånd i hånd med anerkendende ledelse.Bogen indeholder billeder fra en fiktiv og letgenkendelig medarbejders hverdag samt beskrivelser af nyttige tanker og handlinger med inspiration fra anerkendende følgeskab.Anerkendende følgeskab er skrevet i et læsevenligt sprog og giver mange konkrete værktøjer, metoder, øvelser, dialoginput og anbefalinger til det daglige arbejde.Bogen kan være til inspiration og umiddelbar anvendelse for alle ansatte, som ønsker at bidrage til en god og engageret arbejdshverdag for sig selv og andre.
-
- Fra gode hensigter til bedre handlemuligheder
313,95 - 359,95 kr. Hvordan kan jeg finde ud af, om jeg skal gøre A eller B, når jeg synes, at det er som at vælge mellem pest eller kolera? Eller hvordan kan jeg føre denne ubehagelige beslutning ud i livet og gøre mindst mulig skade? Det er den slags vanskelige moralske spørgsmål, ledere og organisationskonsulenter i stigende grad er optaget af, hvad enten det gælder håndtering af dagligdagens moralske udfordringer, som skal fremme resultater på bundlinjen eller anvendelsen af metoder, koncepter og HR-aktiviteter, der skal udvikle organisationen.Forfatterne, der begge er erhvervspsykologer, møder i deres arbejde organisationsmedlemmer, der lammes af de mange etiske og moralske spørgsmål, som arbejdsdagen udfordres af.Bogen demonstrerer helt konkret, med udgangspunkt i socialkonstruktionistisk erkendelsesteori, hvordan det sprog, vi bruger, er med til at skabe den sociale virkelighed, der bliver vores hverdag i organisationer.
-
- Nye perspektiver på det moderne arbejdsliv
113,95 - 223,95 kr. Der findes mange forskellige definitioner på selvledelse; Wikipedia har således ikke mindre end 10 forskellige definitioner på selvledelse. "Det er tankevækkende, at flere af definitionerne på selvledelse fokuserer på medarbejderens vilje og evne. Derimod nævnes organisering, ledelse, fællesskab, konteringssystemer, præstationsmål, arbejdstilrettelæggelse, kompetenceudvikling, samskabelse, relationer, rammer og branchemæssige vilkår ikke".- Sanina Kürstein, bogens forord. Selvledelse og fællesskaber – nye perspektiver på det moderne arbejdsliv er en antologi, der med udgangspunkt i forskellige faglige perspektiver giver læseren inspiration og mulighed for at reflektere over udfordringerne ved selvledelse. Bogen kan samtidig bruges som inspirationsværktøj til nye måder at nærme sig selvledelse på i læserens egen virkelighed uanset udgangspunkt. Selvledelse og fællesskaber – nye perspektiver på det moderne arbejdsliv henvender sig til alle, der enten selv arbejder selvledet, rådgiver virksomheder, der fungerer med selvledelse eller som leder selvledede medarbejdere.
-
- Skab mening, handlekraft og bedre resultater
258,95 - 288,60 kr. Dette er en lettilgængelig, praksisorienteret brugsbog om, hvordan man udvikler organisationen på anerkendende og udforskende måder sammen med kolleger, leder og kunder. Teorien kobles til praksiseksempler, og der gives forslag til, hvordan forskellige HR-indsatsområder som fx tiltrækning, rekruttering, fastholdelse og udvikling, stress, sygefravær og trivsel samt afvikling kan håndteres med afsæt i anerkendende udforskning. Desuden indeholder bogen en række konkrete værktøjer, metoder, modeller, ideer til anvendelsesmuligheder, dialog- og refleksionsøvelser samt inspirationshistorier baseret på flere HR- og organisationsudviklingskonsulenters nyttige erfaringer med tilgangen.Anerkendende HR og organisationsudvikling er primært skrevet til interne og eksterne HR-, personale-, uddannelses-, rekrutterings-, ledelses- og organisationsudviklingskonsulenter i såvel private som offentlige virksomheder. Topledere og ejerledere med det overordnede eller fulde ansvar for organisationsudvikling af deres virksomhed kan også med fordel læse denne bog. Bogen henvender sig også til studerende på handelshøjskolerne og de humanistiske uddannelser.