Bøger af – Videnskab.dk

Videnskab.dk vil redde verden sammen med dig, kære læser. Derfor har vi startet et initiativ på Facebook, hvor vi diskuterer med vores brugere, hvordan vi gennem forskning for eksempel kan komme tættere på en løsning af den globale klimakrise. Som et led heri, skrev vi tidligere på ugen artiklen Kan atomkraft redde verden?, og nu tager vi diskussionen videre i den seneste udgave af vores ugentlige podcast. Her diskuterer forskerne Bent Lauritzen, der er afdelingschef i Center for Nukleare Teknologier på DTU, og Eigil Kaas, der er professor i meterologi og klimadynamik på Niels Bohr Institutet i København, hvorvidt Danmark udelukkende skal satse på forskning i vedvarende energi som sol og vind - eller også bør inddrage atomkraft i spillet om at sænke CO2-udslippet.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Bent Lauritzen, afdelingschef for Center for Nukleare Teknologier på DTU- Eigil Kaas, professor i meteorologi og klimadynamik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vi mennesker har alle dage set spøgelser og andre overnaturlige væsner, men hvorfor egentlig? Det prøver vi at finde svaret på i denne podcast, hvor vi talt med to forskere, der på hver deres måde har forsket i emnet: Kirsten Marie Raahauge, der er antropolog og lektor, står bag projektet `Hjemsøgte huse‘, der bygger på over 100 interviews med danskere, som har oplevet overnaturlige hændelser. Postdoc, Marc Malmdorf Andersen, har lavet et Virtual Reality-studie, der beskriver, hvordan spøgelser og overnaturlige væsener skabes i vores hjerne, så hvis man får at vide, at man vil se et væsen i en skov, kan forventningen om at se væsenet gøre, at man faktisk ser det.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Kirsten Marie Raahauge, lektor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Artikektur, Design og Konservering- Marc Malmdorf Andersen, postdoc på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Talende smartphones og selvkørende biler. Det er den fagre nye verden, der venter os lige om hjørnet, og den bliver mere og mere kompleks. Kunstig intelligens er én af videnskabens absolutte hotspots - både fordi det ulmer af muligheder, men også fordi det pludseligt kan blive farligt og ukontrollerbart, som det stedse illustreres i sci-fi litteratur og -film. I denne podcast er vi taget ud på DTU i Lyngby for at tale med Ole Winther, professor på DTU COMPUTE, om "black box-problemet" i kunstig intelligens.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Ole Winther, professor på DTU COMPUTE- Martin Grønbæk, programleder på HK LAB- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

10 års arbejde med videnskabsjournalistik kulminerede for nylig i udgivelsen af et lille, rødt hæfte fra Videnskab.dk til os alle. En slags grønspættebog til når man farer vild i strømmen af forskningsnyheder, såsom historier om ny kræftforskning, der lover at være endnu bedre end den forrige. Det lille røde manifest udstyrer dig med fem enkle spørgsmål, der er vigtige at have i baghånden, når du skal gennemskue nyheder om forskning og videnskab. Udviklingschef hos Videnskab.dk, Peter Hyldgård, og Videnskab.dk-journalist Lise Brix guider os i ugens podcast til at bruge Videnskab.dk's manifest i hverdagen.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Lise Brix, journalist på Videnskab.dk- Peter Hyldgård, leder af Center for Faglig Formidling på Videnskab.dk- Vibeke Hjortlund, chefredaktør på Videnskab.dk

Forestil dig en vært på TV-avisen. Forestillede du dig en hvid mand (måske i jakkesæt og slips)? Det er slet ikke så underligt, forklarer Sabrina Vitting-Serup, der er ph.d.-studerende på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, i denne podcast. Medierne former nemlig i høj grad vores måde at agere og tænke på. Derfor er det vigtigt, at vi forsøger at bryde med den meget ensidige repræsentation i medierne, mener Sabrina Vitting-Serup, der i denne podcast diskuterer, hvilke strømninger, der er i gang for at komme stereotyperne til livs. Derudover sætter vi os selv under luppen og spørger Sabrina Vitting-Serup, hvorvidt Videnskab.dk's podcast reproducerer ensidige stereotyper i valg af kilder og emner.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Sabrina Vitting-Seerup, ph.d.-studerende på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

I denne podcast begynder vi som altid med et lille overblik over nyheder fra forskningens verden. En af de helt store nyheder er om en mirakelpatient, som genvandt lidt af sin bevidsthed efter at have været komplet bevidstløs i 15 år. Det viser sig nu, at patienten er død!Sidste uge var præget af det største prisshow inden for videnskabens verden, nemlig Nobelprisen. Men den største cadeau, en forsker kan få, er gået forbi de danske forskeres næser de seneste 20 år. Sidste gang, en dansker vandt, var i 1997, hvor Jens Christian Skou vandt Nobelprisen i kemi. Det gjorde han for sit fund af natrium-kalium-pumpen, som har ændret vores viden om, hvordan celler fungerer. Men hvad skal der egentlig til for, at Danmark igen kan vinde en Nobelpris? Få svaret i denne podcast fra videnskab.dk.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Jane Hvolbæk Nielsen, professor og institutdirektør på DTU FYSIK- Simon Glerup, lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet- Heine Andersen, professor emeritus på Københavns Universitet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Hvis vi nu kunne rejse tilbage til vikingetiden, banke på døren hos Gorm Den Gamle og bede om et krus øl - ville vi så kunne forstå hinanden, eller ville vi tale helt forbi hinanden? Spørgsmålet er godt, men svaret er endnu bedre: `Kurrrmmmmrrrrr´ eller `Gørrrmørrr´ er to af sprogforskerens fantastiske bud på, hvordan Gorm præsenterede sig selv i døren. Manden bag denne genopførsel af Gorm Den Gamles rullen med r'erne er Frans Gregersen, som er professor i dansk sprog på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Udover den gamle vikingekonges fremmedagtige udtale kan du blandt andet også blive klogere på, hvor godt vi ville kunne forstå Christian 4. og H. C. Andersen.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Frans Gregersen, professor i dansk sprog på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk- Kristian Højgaard Nielsen, videojournalist på Videnskab.dk

Viagra er et eksempel på en ny tendens inden for medicinalforskning, såkaldt 'repurposing', hvor man genbruger medicin mod andre sygdomme, end det oprindeligt var rettet mod. Viagras evne til at give mænd rejsning blev kun opdaget ved et tilfælde, mens man testede medicinens egentlig tiltænkte formål, som var behandling af for højt blodtryk. Det er dog kun ét af mange tilfælde, hvor forskerne har fundet nye anvendelser af gammel medicin. Af splinternye ting på medicinforskernes tegnebræt er blandt andet antabus, som netop har vist sig ikke kun at gavne alkoholikere, men også kan bekæmpe kræft. Og sklerosemedicin har for nyligt vist sig at kunne slå multiresistente bakterier ihjel. Vi ser nærmere på repurposing i denne podcast.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Nils Brünner, professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet- Thomas Vorup-Jensen, professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Bankkonto, feriebilleder og private emails. Hele vores liv ligger efterhånden i den digitale sky, og det er en stor udfordring at holde hackerne væk fra vores personfølsomme data. De såkaldte kvantecomputere med overlegen regnekraft gør ikke problemet mindre. Komplekse problemer kalder på komplekse løsninger - og i dette tilfælde hedder svaret kvantekryptering. Men kan kvantekryptering holde hackerne på porten, eller vil de bare opfinde nye veje ind til din email- og bankkonto?I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Christian Scheffmann Jacobsen, postdoc på Institut for Fysik på DTU- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Året er 1941. Den schweiziske ingeniør George de Mestral vandrer gennem Alperne på vej hjem fra jagt, men han forstyrres konstant af de små burrefrø, der svæver i vinden og filtrer sig fast i hans jagttøj og i pelsen på hans jagthund. I løbet af et øjeblik, af hvad der må have været en mærkelig blanding af frustration og nysgerrighed, fødes der i George de Mestral en strålende idé. Et par årtier senere kender hele verden velcroen. Inspireret af de små, irriterende burrefrø udvikler George de Mestral den smarte lukkemetode, der blandt andet blev brugt til astronauternes rumdragter under månemissionen i 1969. Velcroens historie er en klassisk fortælling om denne uges podcasttema, biomimetik, også kendt som bionik - det videnskabelige felt, hvor teknologi udvikles med inspiration fra naturen.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Torben Lenau, lektor på Institut for Mekanisk Teknologi på DTU- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Kuren mod hiv? Eller løsningen på den globale fødevaremangel? Der er ingen grænser for, hvad genteknologien CRISPR kan løse af fremtidens problemer. Hvis der altså ikke opstår alt for mange problemer hen ad vejen. For eksempel kan vores immunforsvar måske kan være en kæp i hjulet for den fremadstormende teknologi. Men hvad kan vi i det hele taget bruge den revolutionerende 'gen-saks' til? Og hvor længe skal vi vente? Det - og mange flere spændende spørgsmål - kan du høre svarene på i denne podcast.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Rasmus O. Bak, adjunkt i biomedicin ved Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet- Thomas Ploug, professor og leder af Center for Anvendt Etik og Videnskabsfilosofi på Aalborg Universitet- Ditte Svane-Knudsen, redaktionssekretær på Videnskab.dk

`Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker.´ De fleste af os har nok prøvet at få et gækkebrev, og enten vundet eller måtte give afkald på et påskeæg, men hvor stammer den sære tradition egentlig fra? Det er ikke kun børn, der sender gækkebreve. Oprindeligt var det faktisk voksne, der enten drillede eller ligefrem flirtede med hinanden, fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker på Dansk Folkemindesamling. Hun har i denne podcast medbragt en forløber til gækkebrevet, nemlig et bindebrev fra 1641.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Caroline Nyvang, seniorforsker på Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek- Charlotte S.H. Jensen, mag.art. i nordisk folkemindevidenskab- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Hvad skal du holde øje med, notere dig, og glæde dig til i forskningsåret 2018? Videnskab.dk's podcast vender stærkt tilbage i 2018, hvor vi starter året ud med at se dybt i videnskabens krystalkugle. Vi har samlet et stærkt hold af spåkoner og en enkelt spåmand, der tilsammen giver 10 anbefalinger til forskningsåret 2018.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- David Budtz Pedersen, professor på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet- Anja C. Andersen, Professor på Niels Bohr Institutet- Charlotte Price Persson, journalist på Videnskab.dk- Lise Brix, journalist på Videnskab.dk- Ditte Svane-Knudsen, redaktionssekretær på Videnskab.dk

Et hidtil ukendt hulrum i Keops-pyramiden blev opdaget 2. november, 2017, og ingen ved endnu, hvad det godt 30 meter lange hulrum gemmer på. Men vi ved, at pyramidernes hemmeligheder giver genlyd i medierne verden over - og at den voldsomme fascination måske har en bagside. De egyptiske myndigheder er tidligere blevet kritiseret for at tilbageholde oplysninger i jagten på Dronning Neferitis grav for at skabe hype om fundet. Den strategi graver ugens podcast lidt dybere i. Og så kan nyheden om det nye pyramidefund få det til at krible i gravrøvernes fingre. De gamle skatte går nemlig som varmt brød i både de store antikvitetshuse og på det sorte marked.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Kim Ryholt, professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studie- Rune Olsen, ph.d.-studerende på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Hvordan forebygger vi, at unge på gymnasiale- og erhvervsuddannelser dropper ud på grund af hashmisbrug? Og hvordan får vi dem, som er ramt af angst og depression, tilbage på arbejdsmarkedet? Det forsøger forskere at give os svaret på ved at måle på effekten af konkrete indsatser i samfundet. Den type forskning hedder interventionsforskning. I denne podcast kigger vi på fordele og ulemper ved interventionsforskning med hjælp fra en forsker på området og to af vores egne journalister.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Anders Højen, lektor på TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet- Anne Ringgaard, journalist på Videnskab.dk- Marie Barse, journalist på Videnskab.dk- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Myter om kost og sundhed florerer i høj grad i medierne, og det kan være svært at skelne sandt fra falsk. Derfor har Videnskab.dk i denne podcast valgt at invitere forskerne bag bogen `100 Myter om Fordøjelse og Kost‘ til en snak om sund kost. De to forskere giver i podcasten blandt andet svar på, om for meget kaffe er usundt, om superfoods gør dig supersund, og om gluten er farligtI denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Sofie Ingdam Halkjær, ph.d.-studerende på Gastroenheden på Hvidovre Hospital- Andreas Munk Petersen, overlæge på Gastroenheden på Hvidovre Hospital- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

I august kolliderede to neutronstjerner på mange milliarder ton i en fjern galakse. Og den slags går ikke ubemærket hen. Kollisionen udsendte såkaldte tyngdebølger, som er små rystelser i rumtiden, udløst af tunge massers bevægelse - noget, som astrofysikere verden over har forsøgt at måle i tiden efter kollisionen. Målingerne var en kæmpe succes, da det for første gang i historien lykkedes forskerne at måle både lyd og lys fra samme hændelse i rummet. `Det er stort set lige så stort, som dengang Galileo for første gange brugte et teleskop og kunne se måner omkring Jupiter,´ drister Søren Brandt sig til at sige om årets store astrofysiske gennembrud. Han er seniorforsker ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space, og han giver det store overblik over årets `astro-nyhed‘ i denne uges podcast.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Søren Brandt, seniorforsker på DTU SPACE- Jonatan Selsing, ph.d.-studerende Niels Bohr Institutet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

FORSKNINGSÅRET 20172017 har været et år fyldt med fascinerende, skøre, alvorlige, opsigtsvækkende, banebrydende og tankevækkende historier på Videnskab.dk. Nogle forskningsresultater har åbnet op for et helt nyt kapitel i vores udforskning af universet, mens andre har givet os et smugkig tilbage til noget af Jordens tidligste liv. Nu går 2017 på hæld, og i den anledning har vi i ugens podcast valgt at lave en helt særlig nytårsudsendelse: To af redaktionens journalister, Charlotte Price Persson og Lise Brix, er gået i samråd med Videnskab.dks nyhedsredaktør Jonas Salomonsen om at finde og præsentere årets mest interessante historier. I podcasten kan du blandt andet høre dem fortælle om ‘årets astro-nyhed‘ og om opdagelsen af mikroorganismer, som i 3,8 milliarder år har ligget indkapslet i ædelsten i Grønland. De tre kommer også en tur omkring nogle af årets sjoveste historier, og til sidst giver de deres bud på, hvad vi mon kan vente os af forskningsåret 2018.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Charlotte Price Persson, journalist på Videnskab.dk- Lise Brix, journalist på Videnskab.dk- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Ny viden om gamle vandlåse, den danske rationerings-politik under 1. verdenskrig og 1800-tallets herregårde; hvad skal vi egentlig bruge det til i dag? Videnskab.dk‘s podcast har indtaget festivalen `Historiske Dage‘ i København for at finde ud af, hvilken betydning forskning i historien har for vores liv i dag. Udover en snak med festivalleder på 'Historiske Dage', Henrik Thorvald Rasmussen, var vi også var forbi DTU's Teknologihistorie, Mosede Fort, der netop har igangsat et kæmpe forskningsprojekt om Danmark under 1. verdenskrig, og Dansk Center for Herregårdsforskning.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Laila Swisler, chefkonsulent ved DTU Teknologihistorie- Henriette Buus, museumsleder på Greve Museum og Mosede Fort- Signe Boeskov, centerleder af Dansk Center for Herregårdsforskning- Henrik Thorvald Rasmussen, festivalleder af Historiske Dage- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

PODCAST I ANLEDNING AF KOMMUNALVALGET 2017.Du kan for tiden ikke åbne en avis eller glo på en lygtepæl uden at opdage, at der er kommunal- og regionsrådsvalg 21. november. For de fleste betyder det, at de skal til de skal traske ned i stemmeboksen og sætte et par krydser på tirsdag. For valgforskerne fylder begivenhed en del mere. Det er nemlig en stor mulighed for at opdage både vigtige og spøjse detaljer om, hvordan vi egentlig stemmer. Vi har gravet i den eksisterende valgforskning og fundet de mest overraskende opdagelser.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Jonas Hedegaard Hansen, ph.d. og valgforsker på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet- Lasse Lausten, adjunkt på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet- Jens Blom-Hansen, professor på Statskundskab på Aarhus Universitet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

I Charlottesville i USA har historiske monumenter den seneste tid været genstand for stor debat. Statuerne, der forestiller generaler fra den amerikanske borgerkrig, bliver nemlig beskyldt for at romantisere slaveri. I den forbindelse tager ugens podcast til Rigsarkivets overdådige Harsdorffssal og møder historiker Lif Lund Jacobsen, der netop er hjemvendt fra Nordisk Historikermøde, hvor 500 historikere mødtes i Aalborg. På samme måde som i USA (dog på langt roligere facon) handlede en del af debatten på historikermødet også om statuer, og Lif Lund Jacobsen holdt oplæg om den internationalt kendte danske forsker Inge Lehmann. Inge Lehmann står nemlig model til et nyt monument, der skal stå på Vor Frue Plads i København, og ifølge Lif Lund Jacobsen er det med til at fremme en vis samfundsagenda. Københavns Universitet lagde nemlig vægt på, at monumentet skulle være af en kvindelig forsker – `med tryk på kvinde,´ forklarer Lif Lund Jacobsen. I podcasten kan du høre meget mere om Inge Lehmanns fantastiske forskerkarriere og desuden høre, hvorfor det giver mening, at nogen forsker i æggebakkernes historie.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Lif Lund Jacobsen, arkivar og forsker på Rigsarkivet- Bo Poulsen, lektor på Aalborg Universitet- Jørn Brøndal, lektor på Syddansk Universitet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Fremtiden står måske på squash og gulerødder, der aldrig er bitre, men som i stedet er blevet manipuleret, så kun den søde smag vinder frem. EU diskuterer i øjeblikket, hvorvidt CRISPR-teknologi designet til at manipulere fødevarer bør høre under den strenge GMO-lovgivning eller bør tillades i for eksempel danske supermarkeder. I dag skal alle fødevarer, der er genmanipulerede, risikovurderes, mærkes og godkendes af EU, står der på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Men bør de samme regler gælde for mad, der er produceret ved hjælp af genteknologien CRISPR?I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker emeritus på DTU Miljø- Michael Palmgren, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet- Jonas Salomonsen, Videnskab.dk

Verdens største sexundersøgelse er netop blevet skudt i gang i Danmark, og over de næste tre måneder får 200.000 danskere muligheden for at hjælpe forskere med at forstå samspillet mellem sexliv og helbred. Undersøgelsen hedder Projekt SEXUS og er sat i søen af forskere ved Statens Serum Institut og Aalborg Universitet. I denne uges podcast kan du møde en af forskerne bag, Morten Frisch, som fortæller om udfordringerne ved at starte et projekt om sex, 'akademisk berøringsangst' og behovet for at nedbryde tabuer om seksualitet. Nyheden om undersøgelsen har også vakt begejstring på tværs af de videnskabelige discipliner. Camilla Skovbjerg Paldam, der er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, og leder af forskningsenheden Sexuality Studies, mener, at undersøgelsen er meget spændende, og hun ser frem til at bruge undersøgelsens resultater i hendes forskning om køn og seksualitet.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Morten Frisch, overlæge og projektleder på Projekt Sexus- Camilla Skovbjerg Paldam, lektor på Aarhus Universitet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Du kender måske Anja C. Andersen som lektor i astrofysik, forfatter og foredragsholder. Men for nylig blev hun også udnævnt professor i Offentlighedens Forståelse for Naturvidenskab og Teknologi ved Niels Bohr Institutet. Med denne mundrette titel skal hun arbejde for give den brede befolkning smag for naturvidenskab, som kan være meget kompleks for ikke-forskere at sætte sig ind i. Men hvad skal der helt konkret gøres, for at naturvidenskaben ikke bliver råbt hen over hovedet på folk?I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Anja C. Andersen, professor i Offentlighedens Forståelse for Naturvidenskab og Teknologi på Niels Bohr Institutet- David Budtz Pedersen, professor MSO på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

I denne podcast diskuterer forskere forholdet mellem robotteknologi og etik. Er det eksempelvis muligt at lære en selvkørende bil at handle etisk korrekt med Kants moralfilosofi?I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Martin Mose Bentzen, lektor på DTU Mangement Engineering- Thomas Ploug, professor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Hvorfor gik der egentlig så lang tid før livet voksede sig stort? Vi ved, at der fandtes alger for mere end 2 milliarder år siden, men de første dyr og højerestående organismer opstod først for en halv milliard år siden. Det har et forskerhold fra The Australian National University nu fundet en del af svaret på:For 650 millioner år siden skete der simpelthen en revolution i verdenshavene. Algerne vandt over bakterierne i kampen om dominans, og den sejr kom til at ændre Jorden for altid. Videnskab.dk besøger i podcasten Statens Naturhistoriske Museum og Tais W. Dahl, der er adjunkt der, for at tale om det nye studie fra Australien. Han kommer også ind på, hvordan man overhovedet kan forske i økosystemer, der er over 600 millioner år gamle, hvordan denne type forskning minder om kriminalefterforskning, samt hvordan den kan bruges i nutidens klimaforskning. Og så slutter han i det ydre rum, når han fortæller om sin egen forskning, og om, hvordan man ved at dykke ned i millioner år gammel biologi og geologi måske kan finde svaret på, om der findes liv i rummet.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Tais W. Dahl, adjunkt på Statens Naturhistoriske Museum- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

De plyndrede vores nabolande, sejlede af sted i flotte vikingeskibe og var store, stærke krigere, der var berygtede langt omkring. Forestillingerne om vikingetiden og vikingerne er mange, og alskens TV-serier og film har ikke gjort meget for at pille de traditionelle syn på tiden fra hinanden. Men de stereotype fremstillinger giver ikke en retvisende billede af livet i vikingetiden.I denne podcast kan du komme i dybden med vikingetiden og blandt andet få svar på, hvorfor vikinger bliver fremstillet så stereotypt. Og så introducerer vi et nyt element: Et kort overblik over ugens vigtigste forskningsnyheder.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Henriette Lyngstrøm, arkæolog og lektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet- Anne-Christrine Frank Larsen, leder af Trelleborg- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Hvert år gør vi det igen. Sætter tænderne i sprød flæskesvær og brunede kartofler, udveksler dyrtindkøbte gaver og mumler med på 'Et barn er født i Bethlehem', mens vi går i ring om juletræet. Julen er hjerternes fest, og danskerne har holdt den - og holdt af den - i mange, mange år. Men hvorfor har vi egentlig et grantræ i vores stue i julen, og hvad er historien bag, at vi leder efter en mandel i vores risalamande?I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Charlotte S. H. Jensen, julearkivar på rigsarkivet- Caroline Nyvang, seniorforsker på Dansk Folkemindesamling- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

`Når de dødbringende våben først er udviklet, vil de bane vejen for væbnede konflikter i en størrelsesorden, vi ikke hidtil har kendt, og i en fart, som mennesker får svært ved at forstå.´Det kunne være den mørke voiceover, der sætter scenen, til endnu en dyster sci-fi franchise - men det er det ikke. Ordene er klippet direkte ud fra det åbne brev, som Elon Musk og 115 magtfulde tech-bosser underskrev og adresserede til verdens magtcentrum, FN, i august. I brevet advarede de mere end 100 pionerer inden for robotteknologi og kunstige intelligens mod deres egen accelererende branches evne til at starte et nyt våbenkapløb, der kan resultere i nye store krige, som verden aldrig har set før.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:I denne podcast har vi sat Hans Peter Michaelsen, major og militæranalytiker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, samt professor i robotteknologi og kunstig intelligens på IT Universitetet, Kasper Støy, der nægtede at underskrive brevet, i stævne for at vurdere, om de 116 brevskrivere har ret i deres bekymring.

I denne uges podcast kan du ikke kun blive klogere på videnskaben bag klimaforandringer. Du får også skyts til at debattere med folk, der ikke tror på, at klimaforandringer er menneskeskabte. Polerne smelter, og verdenshavene stiger - men betyder det nødvendigvis, at København er oversvømmet i 2095, at der bliver ekstrem mangel på ferskvand, og at dyre- og planteliv vil blive udryddet af tørke?Det er i hvert fald skrækscenariet i filmen 'QEDA', der handler om konsekvenserne af klimaforandringer. `Det er ikke sandsynligt, men det er muligt,´ lyder det korte svar fra Katherine Richardson, der er professor på Statens Naturhistoriske Museum. Hun er en af to klimaforskere, der i denne uge gæster Videnskab.dk's podcast til en snak om: Videnskaben bag temperaturstigninger og ekstremt vejr, mulige fremtidsscenarier - og hvad man siger til klimaskeptikere, der ikke tror på, at forandringerne skyldes menneskelig aktivitet.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Katherine Richardson, professor på Statens Naturhistoriske Museum- Jens Hesselbjerg Christensen, professor på Niels Bohr Institutet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk