De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Biografier

Her finder du spændende bøger om Biografier. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Fay Weldon & Maise Njor
    94,95 kr.

    Livet for let øvede er en samtalebog mellem de to forfatterinder Maise Njor og Fay Weldon. Fay Weldon er Maise Njors store idol. Hun er meget fascineret af Weldons bøger samt af hendes personlige historie og mange markante holdninger. Maise Njor får i denne bog mulighed for at komme helt tæt på sit kvindelige forbillede, og udfordre hende med alle de spørgsmål, Maise selv er i tvivl om. Med gode råd og skarpe input lærer Weldon kort sagt Maise at være kvinde på et halvt år.Maise styrer temaerne for indholdet i deres breve, og tager udgangspunkt i sit eget liv. Njor er fyldt 40 (Fay er 78). Hendes mand er gået fra hende (Fay er gift for tredje gang), hun har mistet sit elskede hus, har kun sine tre døtre hver anden uge (Fay har tre sønner), og i den anden drikker hun for meget. Maise er begyndt at gå til yoga for at lære at være et kærligt og uselvisk menneske - og fordi hun tænker, at hun så alligevel ikke helt er alkoholiker!Hun synes selv, det lyder ret trist, men måske er det det slet ikke? Måske vil den ældre, erfarne Fay Weldon kunne fortælle hende, at der er noget derude som er endnu bedre? Måske lærer man sig selv at kende, når man ikke hele tiden skal pejle efter en mand? Og måske hjælper en go brandert bare i ny og næ?Livet for let øvede vender kvindelivet på hovedet, og ikke mindst mænd bliver ihærdigt diskuteret.

  • - Humanist og luthersk reformator i Tyskland og Danmark
    af Martin Schwarz Lausten
    208,95 kr.

    Biografi over Melanchthon, forfatter til Confessio Augustana – Den Danske Folkekirkes vigtigste reformatoriske bekendelsesskrift.

  • af Adda Hilden
    94,95 kr.

    Inger Merete Nordentoft kæmpede med store personlige omkostninger for ligestilling, ikke blot mellem kvinder og mænd, men mellem mennesker.Samtiden dømte hende som samfundsskadelig og moralsk fordærvet. Alligevel holdt Inger Merete Nordentoft fast i sin overbevisning og kæmpede indædt for det, hun fandt rigtigt: ligestilling mellem kønnene i alle livets forhold. Inger Merete Nordentofts liv var turbulent. Som 42-årig blev hun gravid, men nægtede at oplyse navnet på faren og at gifte sig med ham. I 1945 var det kontroversielt. Ikke mindst når man som Nordentoft var nyudnævnt skoleleder. Alligevel stod hun fast i kampen for kvinders ret til at bestemme over deres egen krop.

  • Spar 11%
    af Arne Strøm
    44,73 kr.

    Sjælden og skræmmende øjenvidneskildring af Stalins tvangskollektivisering af de ukrainske bønder i 1932-33, der står tilbage som et af de største folkedrab, der menes at have kostet mellem seks og syv millioner menneskeliv. Tvangskollektiviseringen var Sovjetstatens 'store skridt fremad' i forsøget på at skabe et nyt, højteknologisk landbrug baseret på enorme kollektivbrug med landbrugsarbejdere. Arne Strøm (1897-1948) blev hentet til sovjet som fjerkræekspert til et kollektivbrug, hvor hønsene døde langsommere end menneskene, hvor maden var sparsom, og hvor partifunktionærerne skummede fløden, mens bønderne døde på gaderne. Efterskrift af professor Bent Jensen og Camilla Schultz.

  • af Frederick Marryat
    64,91 kr.

    Frederick Marryats mesterlige roman "Jacob Ærlig" handler om drengen Jacobs frygtelige opvækst på en kulpram og hans videre skæbne i livet. Frederick Marryats evne til at beskrive det grusomme på en humoristisk måde kommer her til fuld udfoldelse.

  • - Danske skæbner i en tysk kz-lejr
    af Anders Otte Stensager
    208,95 kr.

    I vinteren 1938-39 ankom en arbejdskommando med 500 fanger fra kz-lejren Sachsenhausen til en øde plet ved navn Ravensbrück dybt inde i de vidtstrakte skove nord for Berlin. Rigets kz-inspektorat havde fundet lokaliteten velegnet til opførelsen af en kz-lejr udelukkende til kvinder. Efter et halvt år stod lejren færdig, nøje anlagt efter strenge overvågningsprincipper, projekteret til 3.000 fanger og forsynet med gode faciliteter til vagtmandskabet fra SS. I maj 1939 ankom de første kvinder, klar til at indgå i den industriproduktion, som var lejrens formål. Det var et andet og mere kaotisk Ravensbrück, 44 danske kvinder og børn ankom til fra midten af 1943. I løbet af de første krigsår rundede antallet af fanger 10.000, overbelægningen var katastrofal, snart lå der både to og tre fanger i hver køje i de dårligt isolerede træbarakker, og epidemier og mangelsygdomme tog livet af fanger i hobetal, hvis ikke ”udvælgelsen” af syge og svage fanger til henrettelse ved skydning eller gasning. Mod krigens slutning var Ravensbrück ikke længere en velorganiseret arbejdslejr for kvinder, men et stopfyldt inferno, som kun de heldigste slap levende fra. Kvinderne i Ravensbrück er den første samlede fremstilling af de danske Ravensbrück-fangers historie. Hvorfor havnede de i lejren, hvordan formede deres hverdag sig der, og hvordan overlevede de? Bogen, der også giver et udførligt indblik i lejrens organisering og rolle i kz-systemet, bygger på indsatte danske fangers vidnesbyrd og omfattende research i danske og internationale arkiver og er et unikt bidrag til afdækningen af danske kvinders skæbne som kz-fanger under Anden Verdenskrig.

  • af Lene Hansson
    98,00 kr.

    Lene Hansson er en dynamo. En aktiv kvinde, der ikke bare taler om sund kost og livsstil, men som konsekvent selv udlever det gode liv med masser af vitaminer og motion. Derfor er det et chok for hende, da hun i efteråret 2009 bliver konstateret alvorligt syg – oven i købet i hjertet! Lene er overbevist om, at kroppen udtrykker, hvad sindet undertrykker, og i et opgør med lægernes råd om operation kaster hun sig ud på en ensom mission for at helbrede sig selv. Skal det lykkes, må hun på en indre mental rejse tilbage i sit liv, konfrontere sin fortid og finde årsagen til, at hun har ondt i sit hjerte. Min hjertesag er Lene Hanssons dybt personlige og inspirerende fortælling om sit liv - og kampen for at blive rask.

  • af Marcus Aggersbjerg & Mads Steffensen
    98,00 kr.

    Er karrieren vigtigere end kæresten? Skal man finde sig i, at ens nye mand lader sine børn sove i dobbeltsengen? Er det ok at forlade sin ægtefælle, som er alvorligt syg af kræft? Og hvad med utroskab, skal man lyve eller fortælle sandheden, hvis det udvikler sig hedt til firmafesten?Kom med indenfor, når Mads og Monopolet diskuterer nogle af parforholdets mange, svære dilemmaer. Mads Steffensen er rutineret ordstyrer, og de kampberedte paneldeltagere er; filminstruktør og skuespiller Hella Joof, politiker Pernille Rosenkrantz-Theil samt bestyrelsesformand Asger Aamund.Forfatterne:Mads Steffensen, født 1970. Er uddannet journalist og bor med sin kone og tre børn i Brønshøj. Blev ansat på DR i 1998 og har siden 2003 lavet det prisbelønnede radioprogram Mads og Monopolet, der med lyttertal på knap 600.000 er en af de største succeser på P3 nogensinde.Marcus Aggersbjerg, født 1972, er uddannet journalist og bor med sin kone og to børn i Århus. Han er fast tilknyttet Berlingske Tidende, skriver for en række magasiner og har de seneste år undervist i journalistik på Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Forfatter til bogen ’Rukov – et portræt’.E-bogen indeholder desuden lydklip fra diskussionerne.

  • - Evolution, bevidsthed, religion, eksistens
    af Bent Foltmann
    98,95 kr.

    I 2008 er det 150 år siden, at Charles Darwin fremlagde den første korte meddelelse om evolutionsteorien, og året efter udsendte han sin bog om arternes oprindelse.I dag har palæontologi, biologi og kemi givet os en viden om livsprocesserne, der bekræfter evolutionsteorien i en sådan grad, at vi nu kan tale om evolutionsbiologi.Bogen begynder med en biografi om Charles Darwin. Men hovedvægten er et sjældent tværsnit gennem den moderne evolutionsbiologi, og de konsekvenser den kan have for livets eksistentielle spørgsmål fra bevidsthed til filosofi, religion og etik. Svarene kan virke både inspirerende og provokerende.Henrik Bandak skrev i Politiken: ”... Denne bog kunne godt blive en klassiker om evolutionsteoriens egen udvikling og et verdensbillede på dens grundlag...””Populærvidenskab på højeste plan skrives af modne forskere, der forener den specialiserede ekspertise med en bred faglig orientering. ... Professor emeritus Bent Foltmanns gennemgang af evolutionsteoriens, status og perspektiver er fuld af viden. … Denne bog kunne godt blive en klassiker om evolutionsteoriens egen udvikling og et verdensbillede på dens grundlag – altså en kritikerresistent udgivelse der ikke om et par sæsoner vil være flov læsning.”

  • Spar 11%
    - to mænd og en fælles drøm om milliarder
    af Hanne Sindbæk
    178,95 kr.

    Hvad gør en mand til den, han er? Og hvad gør en drøm til meget mere end noget, der er glemt i morgen? Få svarene i denne anderledes og stærkt fascinerende biografi om Saxo Bank og de to mænd bag det, der både er klassens højtråbende knægt - og en dansk erhvervssucces af de sjældne.   Kim Fournais og Lars Seier Christensen har på få år skabt en verdensomspændende investeringsbank og en formue i milliardklassen. De har trukket overskrifter med deres politiske budskaber, åbenlyse forretningstalent og sponsorat af Danmarks bedste cykelhold - og de er blevet beskyldt for at være sidegadevekselerere, asociale kapitalister og urimelige arbejdsgivere.   TYREN, BJØRNEN OG BANKEN er en medrivende biografi om to mænd, der trives bedst i modvind. Det er en inspirerende opskrift på et parløb mellem modsætninger. Og det er en uafrystelig fortælling om en barndom, der ikke var for børn og gjorde to mænd voksne før tid.   Forfatter Hanne Sindbæk er en af Danmarks bedste interviewere og mest stilskabende skribenter, og hun har haft fuld adgang til begge hovedpersoner og alle omkring dem.   Hanne Sindbæk (f. 1962) er uddannet journalist. Hun er kendt for at gå tæt på, meget tæt på. Siden 1998 har hun fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra, hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder. Hun har især skrevet for Berlingske Nyhedsmagasin og Berlingske Tidende, men hendes artikler har også kunnet læses i Euroman, Jyllands-Posten og Community. TYREN, BJØRNEN OG BANKEN er Hanne Sindbæks første bog. Læs mere om Hanne Sindbæk og hendes arbejde på http://www.sindbaek.com/.   Citater fra bogen: "Der var kun én vej, og det var fremad, om så pressens kugler hvinede om ørerne på dem." "Lars og Kim kastede sig ind i politik med samme indstilling, som de havde til forretning - de var i det for at skabe resultater.""Og hvorfor skulle Saxo Bank ikke have de bedste af det bedste? De høvlede jo penge ind. Man var for længst holdt op med at sige 1 million og 1 milliard ...""Faktisk spillede de bevidst på deres image som hardcorekapitalister, for det var bedre, at man sagde, de var nogle dumme kapitalistsvin, end at der pludselig bredte sig en opfattelse af, at banken led under finanskrisen."

  • Spar 12%
    af Somaly Mam
    93,95 kr.

    Som barn blev hun solgt som sexslave. I dag redder hun andre fra samme skæbne. En stærk, rå og fantastisk medrivende historie om en kvinde, der har befriet flere end 5.000 kvinder og børn fra prostitution, mishandling og slavelignende forhold. Somaly Mam er født i Cambodia og blev som barn solgt som sexslave, tortureret og voldtaget i årevis, indtil hun kunne købe sig fri med penge fra en generøs kunde. I dag bruger hun sin tid på at samle penge ind over hele verden til sin organisation, der giver ofre i flere lande husly, hjælp og håb om en bedre fremtid. Forfatteren er af Time Magazine blevet kåret til en af de personer i verden, der har betydet mest i 2008. Derudover har hun bl.a. været udnævnt til CNN Hero og modtaget en lang række priser for sit arbejde for at redde børn og kvinder fra prostitution. "Somaly Mam er min kandidat til Nobels Fredspris. Fordi hun er et levende bevis på, at én kvinde kan ændre andres skæbne." - Ayaan Hirsi Ali "Fem stjerner." - B.T. "En meget stærk og interessant roman om en helt fantastisk kvinde. Kan virkelig anbefales." - Eurowoman "Fem stjerner (...) bør læses af alle" - Kiwi "Seks stjerner. Pligtlæsning, der griber en langt ind i sjælen." - Ekstra Bladet

  • af Kaare R. Skou
    139,95 kr.

    Med Land at lede har Kaare R. Skou skrevet hovedværket inden for dansk politisk historie. Med fokus på dramatiske højdepunkter og store personligheder fortælles hele folkestyrets historie fra Grundlovens fødsel i 1840´erne og op til Anders Fogh Rasmussen.Undervejs udnytter forfatteren sit fantastiske overblik og trækker paralleller fra fortid til nutid. Han sætter ord på det særegne ved dansk politik og krydrer historien med anekdoter, der ellers kun har været kendt på Christiansborg.Land at lede er opdelt i 22 logisk afgrænsede historiske perioder, som hver er illustreret med malerier eller fotos af de vendepunkter, som har skabt dansk politik som vi kender det i dag - på godt og ondt."Kaare R. Skou præsterer både overblik og dyb indsigt i Christiansborgs krinkelkroge i sin nye bog om dansk politik." - Politiken

  • af Peer Kaae
    148,95 kr.

    Hele historien om århundredets mordgåde. Denne bogs forfatter har som den første sammen med Dines Bogø fået eksklusiv adgang til Landsarkivets enorme samling af hemmeligstemplet materiale fra sagen og bygger sin historie på tekniske spor, vidneforklaringer og politirapporter, som ikke tidligere har været tilgængelige. Hændelserne på morddagen dokumenteres minutiøst, og sporene følges ud i den tåge af rygter og konspirationsteorier, som politiets efterforskere siden forsøgte at trænge gennem. Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej er en efterforskningsrejse gennem Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssag. Det er en rejse, som både forfølger alle sporene, både blandt modstandsbevægelsens mænd og i det myrdede ægtepar Jacobsens omgangskreds. Fortællingen vrimler med mistænkte og motiver, men kun én morder – som gik fri.

  • af Ole Thestrup
    94,95 kr.

    Ole Thestrups liv er som en stor, græsk tragedie ... trods kreative evner og en unik evne til at fange opmærksomheden hos høj som lav, måtte Ole Thestrup bruge halvdelen af sit liv på at finde tilbage til lykken. Hans alkoholmisbrug tog magten så meget fra ham, at han blev berygtet landet over for tvinge et fly til nødlanding i Canada, men ved den yderste grænse - da han var ved at tage livet af sig selv - fandt han vejen tilbage mod det lykkelige liv. Fra sin lykkelige barndom til sin lykkelige alderdom handler Ole Thestrups liv om fortabelse og håb - i kærligheden, kunsten og troen på det gode i mennesket. Selv om alkoholen nær tog livet af ham, fandt han modet til at gå på scenen igen, og han vandt en helt ny generation af fans på biograflærredet i film som ´Blinkende lygter´ og ´Adams æbler´. Bogen er skrevet med fokus på de rasende kræfter i Ole Thestrups indre. Selv om Ole Thestrup var nede at skrabe bunden som få andre kendte danskere, er hans karisma så stor, at han i dag som få kunstnere samler danskerne - både i de allerbredeste komedier og de smalle film og teaterstykker er han et ikon.Ole Thestrup (f. 1948) blev uddannet skuespiller i 1976 og fejrede siden en lang række succeser på Det Kgl. Teater og film. Efter at have vundet en livslang kamp mod alkoholisme vendte han i 2003 med stor succes tilbage til scenen. Yngve Rasmussen er alkoholbehandler og Thestrups gode ven.

  • af Marianne Volf Andersen
    98,00 kr.

    "Bag om ordene" tegner et portræt af den folkekære forfatterpræst Johannes Møllehave og giver for første gang et samlet overblik over Møllehaves alsidige produktion.Bogen giver et indblik i den ildhu, der driver Møllehave, hans interesser og inspirationer, og vi får baggrunden for de mange genrer, Møllehave bevæger sig hjemmevant rundt i.Forfatteren er Møllehaves niece, og hun viser med sit indgående kendskab til Møllehave-familien, at slægts- og familiehistorien er en væsentlig baggrund for Møllehaves forfatterskab.Bag om ordene kommer ind på ægteskabet og samlivet med forfatteren Herdis Møllehave, her er både mørke og lyse stunder. Specielt betones Herdis´ vigtige rolle som forløser af Johannes´ potentiale som forfatter.

  • af Maria Hirse
    64,91 kr.

    Teaser:BAG FACADEN er Maria Hirses personlige beretning om selvværd.Bagside:Mange unge danske piger lider under lavt selvværd, hvilket kan føre til bl.a. selvmordstanker og spiseforstyrrelser. I Bag facaden fortæller Maria Hirse historien om, hvordan hun gennem sin opvækst fik et lavt selvværd og som følge heraf søgte bekræftelse og anerkendelse i det ydre, i facaden - med fatale konsekvenser. Men det er også historien om, hvordan hun gradvis opbyggede sit selvværd og til sidst turde stå ved den person, hun er bag facaden. I bogen går Maria Hirse også bag facaden på verdens største skønhedskonkurrence, Miss Universe, og fortæller om sin karriere som fotomodel i Hong Kong - en karriere, der ikke gik helt som forventet ...

  • af Marianne Kristensen & Helle Alrø
    43,95 kr.

    Allerede antologiens titel anslår centrale nøgleord i 90’ernes udbud af kurser til erhvervskvalificering, både på de højere læreanstalter og på det kommercielle marked. Bogen henvender sig til studerende, lærere og medarbejdere på virksomheder og offentlige arbejdspladser, der arbejder med kommunikation og formidling i bredeste forstand.

  • af Knud Romer
    64,91 kr.

    "Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om etenebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner. Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær."'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk" - Politiken

  • Spar 17%
    af Tove Ditlevsen
    44,73 kr.

    En københavnsk baggårdspiges barndom og tidligste ungdom i 1930'erne, da hun forgæves stræber bort fra barndomsmiljøet.En af de helt store klassikere i dansk litteratur.

  • - Overklassen indefra
    af Karin Heurlin
    103,95 kr.

    De fleste kender rygterne om ejendomsmægleren Jan Fog med den røde Ferrari og millionvillaerne ned til Øresund. Men de færreste kender den sande historie. I bogen fortæller Jan Fog ærligt om sin vej til den økonomiske top helt tilbage fra dengang, han var klassens umulige elev, der endte hos skolepsykologen.Ligesom boligerne har en høj pris, så har et liv med meget arbejde og mange penge en pris. Snyd og bedrag. Og det kan det være svært få kærlighedslivet til at fungere, når man altid er på arbejde, eller kvinderne kun vil have en, fordi man har penge. Læseren er i bogen flue på væggen, når Jan sælger boliger, nyder solen på båden i Nice eller drikker kold hvidvin med vennerne på Café Victor.Ud over historien om Fog giver bogen samtidig et yderst sjældent indblik i den danske overklasse, hvor man spiller plat eller krone om 50.000 kr., og hvor den bedste skibakke kun er en helikoptertur væk.

  • Spar 11%
    - Mere energi – mindre stress
    af Stig Åvall Severinsen
    44,73 kr.

    De fleste af os trækker vejret alt for overfladisk. Livet leves hurtigt, og særligt når vi er stressede, bruger vi oftest kun den øverste del af lungerne. Vi glemmer at trække vejret helt ned i maven og snyder derved os selv for en masse energiFørst når du bliver bevidst om dit åndedræt og ved, hvordan du kan træne det, vil du kunne lære at trække vejret ordentligt. Din krop vil straks optage mere ilt, og du vil efter kort tid få mere energi og opnå en større mental ro. Effektiv vejrtrækning er en simpel og virksom måde, hvormed du kan styrke balancen mellem krop og sind.Fordele ved effektiv vejrtrækning: Få mere energi i hverdagen Bliv bedre til at håndtere pres Optimer dine præstationer på arbejde og i sport Undgå at blive syg eller bliv hurtigere rask Minimer kroniske eller forbigående smerter Bliv gladere og få et lysere sind Lev et sundere og længere liv"De, som trækker vejret halvt, lever halvt"Acharya Milind Kumar Bhardwaj

  • af Jens F. Jensen
    98,95 kr.

    Antologien handler om computeren som medie, og om de træk der gør computeren til et medie. Men den handler først og fremmest om de træk, der gør computeren til et særligt medie, - og særlig som medie: Computerens karakter af multimedie, hypermedie og interaktivt medie. Gennem sine 13 bidrag forsøger antologien at lægge brikker til et billede af det fremvoksende digitale medielandskab.

  • Spar 11%
    - Og andre gidsler
    af Solvej Balle
    44,73 kr.

    Frydendal er Solvej Balles familiehistorie; fra dengang hendes farfar tog sig af høsten, da man stod op klokken tre om natten for at grave tørv, og hvor der kun var de lange vintre og Gud og hans straf at frygte. Om hendes far, som blev skolelærer, fordi hans arme ikke var stærke nok til det hårde slid på gården. Mest af alt er det fortællingen om forfatterens egen barndom i tressernes og halvfjerdsernes middelklasse-danmark.

  • af Morten Sabroe
    73,95 kr.

    Hun hedder Vicky Alvarez. Hun er vidunderlig. Hun optræder i hans fars revy. Han er 10 år da hun går i hans blod. Hun lærer ham at mennesker er svigefulde. Igennem hele sit liv vil han altid være et skridt foran, parat til at svigte, før han selv bliver det. Han er Pinball Wizard, han kender spillets regler, han spiller det bedre end nogen.Forfatteren Morten Sabroe drager ud på en rejse. Et gammelt regnskab skal gøres op med en indiansk kvinde han mødte i Aspen, Colorado, 18 år tidligere. Med sig har han en usædvanlig rejsekammerat, den amerikanske soldat Matt, der vender op og ned på hans verdensbillede.I Aspen indser han at det opgør han skal tage, også er med sig selv. Det er opgøret med drengen Pinball Wizard, som skærer alle der svigter ham væk og ikke tør give sig hen og knytte venskaber.

  • af Anne Birgitte Richard, Claus Bryld, Torben Weinreich, mfl.
    63,95 kr.

    Mennesker er historiske væsner, der bærer fortiden i sig. De dyrker den både individuelt og i flok - til mindehøjtideligheder, på familieplan såvel som på internationalt plan. For at kunne fungere må mennesker ikke alene kunne erindre, de må også kunne glemme. Direkte eller indirekte forholder mennesker sig til, hvad der skal huskes, og hvad der kan glemmes, og dermed involveres de i erindringens og glemslens politik. Denne antologi indkredser historieformidlingens erindringspolitiske funktioner ud fra en etnologisk, faghistorisk, litteraturhistorisk og museal synsvinkel.

  • Spar 11%
    - Om ikke at dø. En nærerindring
    af Torben Brostrøm
    44,73 kr.

    Denne lille erindringsbog, der udgives få uger før Brostrøms 80 års fødselsdag, er anderledes end de øvrige fire erindringsbøger. Dels tager den udgangspunkt i en nutidig, konkret begivenhed og spænder i tid kun over tre måneder, dels er den sprogligt anderledes: mere enkel, direkte, tæt på.Udgangspunktet er, at forfatteren pludselig får at vide, at han muligvis har lungecancer. Han kastes ud i den ene undersøgelse efter den anden og venter og venter på svar: Er det en dødsdom, der skal afsiges, eller klarer han frisag? Efter tre lange måneder, hvor han følelsesmæssigt har været hele registret igennem, ender han med den gode besked, at det er en bagatel, der kan ordnes ved en simpel kikkertoperation.Bogen er bygget op, så den næsten har krimiens spændingskurve, idet læseren hele vejen igennem holdes i uvidenhed om udfaldet, men undervejs, hvor man følger forfatterens færd gennem hospitalssystemet, bliver man paradoksalt nok stærkt oplivet! Det er en meget, meget livsbekræftende bog, for konfronteret med døden, virker livet - med alt hvad det indeholder af kunst, kærlighed og menneskeligt samvær - svært tillokkende.

  • Spar 17%
    af Suzanne Brøgger
    44,73 kr.

    Suzanne Brøgger debuterede i 1973 med essaysamlingen Fri os fra kærligheden, der kritiserede kernefamilien og den vestlige kulturs livsform. Bogen består af 15 essays, og da den udkom, slog den med ét forfatterens navn som feminist, myte og provokatør fast. Hendes måde at sætte tingene på spidsen på, hendes store sproglige opfindsomhed og hendes fandenivoldske humor mærkes allerede fra første udgivelse.Med Suzanne Brøggers egne ord er bogen "den bouillonterning, der indeholder ingredienserne til resten af mit forfatterskab".Siden debuten har Suzanne Brøgger bl.a. udgivet flere andre essaysamlinger, en romantrilogi, den store slægtssaga Jadekatten, og senest er kommet det erotiske eventyrdigt Sløret(2008).

  • af Claus Elgaard
    98,00 kr.

    "Mange tror, at ludomaner spiller for at vinde penge. Det er der ikke en, der gør. Vi spiller for at bedøve smerten fra livet." Claus Elgaard var en af TV 2's mest eksponerede sportsværter. Altid velklædt og altid velforberedt. Men bag facaden var hans liv et kaos. I MED LIVET SOM INDSATS fortæller TV 2-vært Claus Elgaard for første gang om sit livs mareridt - et spillemisbrug, der i flere år kontrollerede hans liv, og som bogstaveligt talt var tæt på at slå ham ihjel. MED LIVET SOM INDSATS er også historien om Claus Elgaards opvækst i skyggen af storesøsterens død. Om faderens spille- og alkoholmisbrug. Om et forlist ægteskab og et kaotisk kærlighedsforhold, som endte med en tragisk død. Endelig er det beretningen om den behandling for ludomani, som Claus Elgaard tog imod i 2007, og som hjalp ham med at vinde livet tilbage.

  • - En pige dramatiske kamp for at overleve
    af Stephen Glantz & Clara Kramer
    118,95 kr.

    Clara Kramer var en helt almindelig pige på 15 år, da Anden Verdenskrig brød ud. Men hun var også polak – og jøde.Da tyskerne invaderede Polen, boede der omkring 5.000 jøder i Claras hjemby, Zolkiew. Da krigen var slut, var der blot 60 tilbage. Clara og hendes forældre overlevede mirakuløst – takket være en etnisk tysker, der var en berygtet alkoholiker, skørtejæger og højrøstet antisemit. Men hr. Beck var også en mand, der ikke kunne leve med, at mennesker blev skudt som dyr.18 mennesker levede sammen i et beskyttelsesrum, der var gravet ud i familien Becks kælder. Den femtenårige Clara førte dagbog under samtlige tyve rædselsvækkende måneder, hun tilbragte i dette skjulested – om alt fra hr. Becks affære med hendes nabo til SS-folkenes natlige drukture i rummet over dem.Claras krig er en gribende, livsbekræftende og dybt personlig beretning om en ung piges utrolige kamp for at overleve – og om en verden, hvor selv en fjende kan vise sig at være din eneste redning.Clara Kramer (født Schwarz) bor i dag i New Jersey, USA. Hendes dagbog om livet under jorden indgår i den permanente samling på United States Holocaust Memorial Museum i Washington D.C."En enestående beretning om overlevelse (…) Det er kun få erindringer fra krigens tid, der evner at formidle ondskaben i det nazistiske folkemord med en så pinagtig tilstedeværelse." -The Daily Telegraph"På én og samme tid en gribende thriller og et hjerteskærende drama (…) Denne bog er sikker på at opnå status som en klassiker inden for historien om Holocaust." - Booklist"Fem stjerner (...) Clara Kramers dagbog fra den polske kælder er et monument, der tager pusten fra læseren og giver tårer i øjnene (...) Giv denne (også) spændende bog til en kær og forkælet teenager; vedkommende vil få et tankefuldt udtryk i ansigtet, der vil klæde hende eller ham resten af livet." - Politiken"Erindringerne fra denne polske 'Anne Frank' er så afgjort læsværdige. På trods af al gruen." - Fyens Stiftstidende"Fem stjerner (...) Her er der ingen tvivl om autenticiteten. Dette er en bog, der burde blive en klassiker i Holocaust-litteraturen. Den har de samme kvaliteter som Anne Franks dagbog, men mens Anne Frank blev myrdet, så overlevede Clara Kramer og gav os alle denne bog." - Berlingske Tidende"Næppe heller tvivl om, at den netop udkomne »Claras krig« (...) ender som en klassiker udi Holocaust-litteratur." - Dagbladet Ringkøbing-Skjern"Fem stjerner (...) Claras historie er ufattelig, men sand. Desværre." - Jyllands-Posten"Historien er gribende, overvældende og helt umulig at ryste af sig igen efter endt læsning (...) Denne families lidelser, deres angst, forsøg på at opretholde en rest af værdighed i de mest umulige situationer får man ikke ud af hovedet igen. Man kan kun anbefale bogen til alle og enhver. Den er et enestående portræt over menneskenes muligheder: Deres potentiale til at udføre de mest grusomme handlinger, såvel som til at sætte deres eget og dermed også deres families liv på spil for at hjælpe andre." - Kristeligt Dagblad"Clara Kramers enestående og medrivende bog skal være stærkt anbefalet (...) En fremragende bog (...) Med bogen er der tale om Holocaust set fra neden, fra ofrenes synsvinkel, hvor ofrene får ansigt og karakter og bliver mennesker af kød og blod, til forskel fra de anonymiserede jødiske masser, vi ofte ser for os, når talen falder på Holocaust." - historie-online.dk"Stærk og anbefalelsesværdig (...) Man kan ikke få nok af den slags erindringer fra mørket, når de er af en så høj kaliber, som det er tilfældet med 'Claras krig', en bog, hvis grusomheder denne anmelder havde svært ved at ryste af sig. Man kan det ikke, fordi bøger som disse nager én med det nødvendige spørgsmål: Hvad ville man selv have gjort? Ville man have gjort det moralsk rigtige som hr. Beck? (...) Derfor har vi brug for at blive naget. Igen og igen, og tak for det, Clara Kramer." - Weekendavisen"Den er moralsk uden at være kvalmende, og dyrisk uden at handle om dyr." - Weekendavisen”En rystende oplevelse… det er så stærkt, at man mangler ord” - Jon Stephensen, Smagsdommerne DR2”… fuldstændig fremragende… sjælsrystende! CLARAS KRIG er et must!” - Anna Grue, Smagsdommerne DR2”Ekstremt fascinerende og meget stærk… Læs den!” - Frederik Wiedemann, Smagsdommerne DR2”Læs den, læs den, læs den!” - Smagsdommerne DR2"CLARAS KRIG er fantastisk fra start til slut. Vi har hørt historien før, den unge jødiske pige, der under jorden fører dagbog. Hvad skiller så denne bog ud? Det faktum, at Clara overlevede. Bogen bliver derfor mere refleksiv og dybere, i og med at Clara har dagbogen til at huske detaljerne, men senere har hun erhvervet sig klogskab og viden om området, som kun tidens grundige overvejelse kan tilvejebringe. " - kulturkapellet.dk"En gribende, rystende historie, skrevet af en ung jødisk pige dag for dag, alt mens verden er af lave, personer deporteres langt væk og forsvinder, familiemedlemmer dør, tyskerne myrder og bliver myrdet - og alligevel sidder man med en fornemmelse af, at det kan ske igen her eller der. Bogen skal opleves og gennemleves." - Helsingør Dagblad"En gribende og absolut anbefalelsesværdig bog." - Magasinet rØST

  • af Ayaan Hirsi Ali
    218,95 kr.

    Ayaan Hirsi Ali har været længe undervejs. Og hun er endnu ikke kommet hjem. For hvor hører man til, når man har forladt sin familie, sine rødder, sin religion - og er truet på livet? Den prisbelønnede kvindesagsforkæmper er rejst til USA. For at føle sig fri og for at finde sig selv. Men det er ikke uden omkostninger at forlade islam og offentligt kritisere både religionen og dens mere radikale udøvrere. Og det er i bogstaveligste forstand heller ikke gratis at leve et liv med frit valg på alle hylder i en verden af overflod og fristelser, når ingen har forberedt én på konsekvenserne af at have et personligt ansvar. Med selvironi, dyb alvor og skræmmende indsigt konfronterer Ayaan Hirsi Ali den uvidenhed og berøringsangst, der ofte præger debatten om islam. Med udgangspunkt i sine egne erfaringer, sin families tragedier og mødet med muslimer her i Vesten illustrerer den somaliskfødte forfatter skånselsløst, hvorfor vellykket integration kræver, at vi tør forholde os til ubehagelige emner som sex, vold, penge og religion. Nomaden er en stærk, uafrystelig og dybt personlig rejse fra en muslimsk stammekultur i Afrika til et moderne liv i USA. Men bogen giver også et modigt bud på, hvorfor millioner af kvinder bliver undertrykt, misbrugt og mishandlet i islams navn.Ayaan Hirsi Ali har fået tildelt Jyllands-Postens Ytringsfrihedspris 2010. "For mig er de tre skønneste ord i det gryende sprog i den vestlige modstand mod tyranni: Ayaan Hirsi Ali." - Christiopher Hitchens, forfatter til "Gud er ikke stor" "Fire stjerner. Hvad enten man er enig med Ali eller ej i hendes diagnose (konflikt) og løsning (oplysning), må NOMADEN regnes for en tankevækkende og dermed vellykket debatbog." - Politiken "Vi skal være taknemmelige for, at (...) Ayaan Hirsi Ali har haft modet til at skrive om sit liv og dermed give os mulighed for en bredere forståelse og indsigt i tilværelsens mangfoldighed." - dknyt.dk "Sikke en kvinde!" - Weekendavisen "Fire stjerner. Ayaan Hirsi Ali er provokerende og spændende og uomgængelig." - Jyllands-Posten "Fire stjerner." - Nordjyske Stiftstidende "Læs hendes bog. Den er uomgængelig i almen dannelse anno 2010." - Kristeligt Dagblad "Fire stjerner." - Berlingske Tidende