Ventetid

Denne lille erindringsbog, der udgives få uger før Brostrøms 80 års fødselsdag, er anderledes end de øvrige fire erindringsbøger. Dels tager den udgangspunkt i en nutidig, konkret begivenhed og spænder i tid kun over tre måneder, dels er den sprogligt anderledes: mere enkel, direkte, tæt på.
Udgangspunktet er, at forfatteren pludselig får at vide, at han muligvis har lungecancer. Han kastes ud i den ene undersøgelse efter den anden og venter og venter på svar: Er det en dødsdom, der skal afsiges, eller klarer han frisag? Efter tre lange måneder, hvor han følelsesmæssigt har været hele registret igennem, ender han med den gode besked, at det er en bagatel, der kan ordnes ved en simpel kikkertoperation.
Bogen er bygget op, så den næsten har krimiens spændingskurve, idet læseren hele vejen igennem holdes i uvidenhed om udfaldet, men undervejs, hvor man følger forfatterens færd gennem hospitalssystemet, bliver man paradoksalt nok stærkt oplivet! Det er en meget, meget livsbekræftende bog, for konfronteret med døden, virker livet - med alt hvad det indeholder af kunst, kærlighed og menneskeligt samvær - svært tillokkende.