De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Skønlitteratur

Gå på opdagelse efter de bedste skønlitterære bøger hvor det kun er fantasien, der sætter grænser for historien. Skønlitteratur er historier, der tager dig ud på en fiktiv rejse fortalt af forfatteren, som kan indeholde alt lige fra digte, drama, humor til de mere klassiske skønlitterære fortællinger og meget andet.
Vi leder dig ind i et magisk univers af et stort udvalg om genren, så hvad end du foretrækker at læse eller lytte til, så kan du helt sikkert finde inspiration her.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ben Elton
    138,95 kr.

    I 1920 bliver to drenge født samme dag i Berlin. Den ene er jøde, den anden er adopteret og arier. De er brødre. I begyndelsen har deres oprindelse ingen betydning, men efterhånden som det politiske landskab ændrer sig, bliver de tvunget til at træffe beslutninger, som får forfærdelige konsekvenser. Med udviklingen i Nazityskland som bagtæppe fortælles brødrenes historie. Bogen begynder i 1956, hvor den ene, overlevende bror forhøres af den engelske efterretningstjeneste og genoplever sin barndom, opvæksten i Hitlers Tyskland, forholdet til sin bror og ikke mindst deres kærlighed til den samme kvinde. Fortællinen om de to brødre er fiktion, men alle væsentlige begivenheder i Hitler og naziregimets vej mod magten er faktuelt og korrekt beskrevet. Forfatteren Ben Elton står bag kult tv-serier som Blackadder og The Young Ones. Two Brothers er hans 14. roman. Hans prisbelønnede krimi Popcorn fra 1996 er den eneste af hans bøger, der er udkommet på dansk (L&R). Ben Eltons far er født i Tübingen i Sydtyskland i 1923. I 1929 flyttede farens jødiske familie til Prag, og i februar 1939 til England for at undgå nazismens trusler. Faren er født Ludwig Ehrenberg og ændrede navn til Lewis Elton under 2. verdenskrig. Moren Mary er ikke jøde. Ben Elton er født 3. maj 1959 og er gift med en ikke-jøde. Han bor i Australien.

  • af Claire Keegan
    118,96 - 123,95 kr.

    "Den slags små ting" er en tidløs og universel historie fra 1980’ernes Irland og en rørende fortælling om menneskelighed og mod.Bill Furlong og hans familie har travlt i dagene op til jul. Mens hans kone og fem døtre gør klar til familiens festmåltid, skal kulhandleren Bill ud med leverancer til hele byen. Midt i de praktiske gøremål begynder nogle af tilværelsens store spørgsmål at trænge sig på. Bills mor arbejdede som hushjælp, og selvom hun blev gravid som 15-årig, fik hun og Bill højst usædvanligt lov at blive i huset. I timerne op til jul tænker Bill ikke kun på, at han aldrig har fået at vide, hvem hans far var – han spekulerer også over, hvor lidt, der skulle til, før hans liv var blevet helt anderledes.Dagens sidste leverance er til byens kloster. Udover nonnerne, der har en magtfuld position i det lille katolske samfund, huser klosteret en række unge, ugifte piger, som er blevet gravide og derfor må skjules for omverdenen. Men da Bill ankommer, ser han noget, der hvirvler hans fortid op og sætter ham i et moralsk dilemma. Om forfatteren:Claire Keegan (f. 1968) er irsk forfatter. Hun har tidligere udgivet to novellesamlinger og vundet priser som The Olive Cook Award, The Rooney Prize for Irish Literature og The William Trevor Prize. Hendes noveller er oversat til 17 sprog. I 2022 udkommer Keegans kortroman Foster (2010) på dansk under titlen "Omsorg".

  • af Ken Follett
    308,95 kr.

  • af Peter Nadas
    262,96 kr.

    'Gyserhistorier' foregår i en lille landsby ikke langt fra Budapest på en ø i Donau i sommeren 1967. Romanen følger et broget persongalleri der befinder sig i en ildevarslende tilstand, som om hele landsbyen gyser. Den brændende sommerhede sitrer af noget indestængt, der venter på at kunne bryde ud. Undervejs skiftes mellem forskellige ‘historier’, der knytter sig til forskellige karakterer, og disse historier væver sig mere og mere ind i hinanden, og nye sammenhænge opstår. Romanens karakterer er fyldt af forestillinger, fordomme, fantasier, drømme og syner, som gradvist bliver vanskeligere at adskille klart fra virkeligheden. Karaktererne kan selv komme i tvivl om, hvad de siger højt, og hvad der alene er tanke. Hvad er virkelighed, hvad er fantasi, og hvilken synsvinkel er den rigtige? På trods af forsøg på nøgterne, til tider videnskabelige beskrivelser og analyser er tilnærmelsen mellem forestillinger og virkelighed ikke til at stoppe. Selv om bogens karakterer har vidt forskellige forudsætninger med hensyn til erfaring, uddannelse og dannelse, og om de er bymennesker eller landsbyboere. I et stort crescendo samles alle tråde i romanens gysende afslutning.Péter Nádas f. 1942, arbejdede oprindeligt som fotojournalist, men debuterede som forfatter med kortromanen 'Bibelen' i 1967, udkommet på Sisyfos i 2023. Hans tilgang til de psykologiske aspekter af det kommunistiske styre i 50’ernes og 60’ernes Ungarn førte til et publiceringsforbud fra 1969 frem til 1977, hvor romanen 'Slutningen på en familieroman' udkom. Siden fulgte tobindsværket 'Memoirernes bog' fra 1986, der for alvor gjorde ham til en af den europæiske litteraturs største forfattere. Senest har man på dansk kunne læse storværket 'Parallelle historier' fra 2005, hvor Nádas fortsætter med at flette den europæiske historie sammen med menneskeskæbner i Ungarn og Centraleuropa. Nádas’ stil er kendetegnet ved en ordrig prosa, der bevæger sig i én strøm ud og ind af hovedet og kroppen på hans karakterer, med særligt fokus på den sanselige spænding, der opstår mellem mennesker. Med Gyserhistorier cementeres yderligere Nádas’ status som en af Ungarns største nutidige forfattere.

  • af Iben Mondrup
    188,95 - 238,95 kr.

    Bjørn er tredje og sidste bind i den anmelderroste og stor­sælgende serie om Vittu og Tabita.Tabita er på vej til Upernavik for at blive genforenet med sin mor, Abelone, i den tro, at Abelone er den eneste familie, hun har tilbage i landet. Hun ved ikke, at hendes lillebror, Vittu, som hun i 15 år har troet var død, faktisk er i live og også befinder sig i Grønland.I Humlebæk er Berthel, Tabitas adoptivfar, ved at gøre regnskabet op i sit ægteskab med Eva. Berthel og Evas samliv har været defineret af den skæbnesvangre beslutning, de tog om at medbringe de to grønlandske børn til Danmark, og de lever nu i en glædesløs hverdag præget af skyld og skam, indtil Berthel tager beslutningen om at rejse tilbage til Grønland for at finde sine voksne børn.Bjørn er en roman om at leve med de valg, man træffer, og overleve de valg, som andre træffer på ens vegne. Om at kunne finde sin vej i livet og om tilgivel­se – kan man blive sig selv uden den?

  • - Bog 4
    af Ana Huang
    188,95 kr.

    Han har aldrig længtes nok efter nogen til at gå efter dem … før han mødte hende.Xavier Castillo er rig. Charmerende og nonchalant. Til hans fars store ærgrelse er han ikke interesseret i at overtage familiens imperium.Alligevel ligger verden for hans fødder, og alle kvinder vil have ham … undtagen én, Xaviers PR-ansvarlige.Og måske er hun den eneste, han faktisk vil have?Sloane Kensington er cool. Intelligent og ambitiøs. Hun er vant til at håndtere besværlige klienter.Men særligt Xavier driver hende til vanvid. Med sine smilehuller og sin irriterende, tilbagelænede facon. Selvom de er tvunget til at arbejde sammen, ved hun, at hun aldrig kommer til at falde for ham … lige meget hvor hurtigt han får hendes hjerte til at banke, eller hvor betænksom han er bag facaden.En tragedie bringer dem sammen, en tragedie med styrken til at vende op og ned på deres liv.Men Xavier er stadig bare Sloanes klient, ikke?

  • af Meg Mason
    188,95 - 223,95 kr.

    Højtryk og lavtryk er en kærlighedsroman, en sædekomedie, en coming-of-age for voksne om dysfunktionelle familier, venskab, psykisk sygdom og om at starte forfra to sekunder før det er for sent.Der er noget galt med Martha, og det har der været længe. Da hun var sytten eksploderede en lille bombe i hendes hjerne, og eft er utallige lægebesøg, uendelig meget terapi og alverdens medicin ved hun stadig ikke, hvorfor det kan tage hende en hel dag at komme ud af sengen, eller hvorfor hun støder både vildfremmede og sine nærmeste fra sig.Engang arbejdede hun for Vogue og drømte om at skrive en roman. Nu producerer hun indhold til et website, hun foragter. Engang boede hun i en taglejlighed i Paris. Nu bor hun i Oxford på en lukket villavej i et hus, hun ikke kan fordrage, men som hun ikke magter at flytte fra. Men det er hun nødt til, især nu hvor hendes mand Patrick – søde Patrick, der aldrig har ønsket andet end at gøre hende lykkelig – har forladt hende.Martha har ingen steder at tage hen, bortset fra barndomshjemmet – et bohemeagtigt (læs: faldefærdigt) byhus i en autentisk (læs: nedslidt) del af London – for at bo med sine forældre og prøve på at overleve uden sin elskede søster, som er den eneste, der altid har kunnet gøre tilværelsens kaos udholdelig for Martha, og som nu enten har for travlt eller bare har fået nok.Men måske kan Martha skrive en bedre slutning for sig selv ved at starte forfra – måske er hun alligevel ikke helt færdig.

  • af Betty Smith
    73,95 - 298,95 kr.

    "Barndommens gade i Brooklyn" kan man kalde klassikeren fra 1943 Der vokser et træ i Brooklyn, der nu nyoversættes. Nogle bøger bliver bedre og bedre med årene. Den amerikanske klassiker DER VOKSER ET TRÆ I BROOKLYN er en af dem. Romanen, der er baseret på forfatteren Betty Smiths egen historie, handler om pigen Francies hårde opvækst i Brooklyn, om mod og kærlighed og kampen for et godt liv. Om en barndom fuld af fortvivlelse og håb, kærlighed og knuste drømme - modgang og triumf – og spandevis af X-faktor. Gennem atten år – frem til 1918 – følger vi den fattige familie Nolan i Brooklyns Williamsburg, New York. Hovedpersonen er den unge, standhaftige Francie. Francie er andengenerations-amerikaner. Hendes far; Johnny Nolan, er af irsk afstamning, mens hendes mors er østrigsk. Kvarteret hun vokser op i er i det hele i taget befolket af en skøn blanding af ludfattige immigranter fra de to store immigrationsbølger; irerne og tyskerne fra midten af 1800-tallet og de østeuropæiske jøder og italienerne, som fulgte efter. Francie er omgivet af et menageri af dydige (samt en del frivole) - kvinder og stoute (og drikfældige) mænd. Mennesker, som trods fattigdom er stolte og som nægter at lade sig kue. Francie, broren Neely og moren Katie kæmper en daglig kamp for at tjene penge nok til mad og husleje – men de vil mere end blot at overleve. De vil lykkes. Der vokser et træ i Brooklyn er simpelthen en af forrige århundredes smukkeste opvækstromaner. I fortællingen om den streetwise Francie Nolan og hendes arbejderklassefamilie, portrætteres et håbets og drømmenes New York – med observant humor og ægte følt smerte.

  • - Fortællinger 1926-1928
    af H. P. Lovecraft
    331,95 kr.

    Howard Phillips Lovecraft (1890-1937) er amerikansk horrorlitteraturs største navn mellem Edgar Allan Poe og Stephen King. I sin levetid opnåede han kun meget begrænset udbredelse, men senere har hans særegne, intense skrivestil og ofte kontroversielle verdensbillede fået kolossal indflydelse inden for både litteratur fra Stephen King til Michel Houellebecq, film, tegneserier, rollespil, computerspil og musik fra Metallica til Deadmou5.Dette bind indleder den første danske oversættelse af Lovecrafts samlede fortællinger, hvoraf hovedparten aldrig tidligere har været tilgængelige på dansk, og dækker hans afgørende midterperiode fra 1926-28. Det er her, han for alvor begynder at udvikle sin egen uhyggelige version af det nordøstlige USA med ældgamle byer, dunkle skove og endnu ældre bjerge, og ikke mindst i signaturfortællingen ”Cthulhu kalder” udfolder sin vision af en parallelverden fuld af nådesløse væsener fra fremmede kloder og dimensioner. De har været her længe før menneskene og vil også være her længe efter. Imens holder de sig skjult på afsides, dybe steder og drømmer …Støttet af Statens Kunstfond.

  • af Jane Austen
    139,95 - 278,95 kr.

    Fanny Price kommer fra fattige kår, men er vokset op hos sin rige onkel og tante på det storslåede, idylliske gods Mansfield Park sammen med sine kusiner og fætre. Hun er meget bevidst om sin underordnede status, og hendes eneste allierede er fætteren Edmund, der altid tager hende i forsvar over for de mange urimeligheder, hun udsættes for af den øvrige familie. Mens Fannys onkel er på forretningsrejse i Antigua, flytter de to søskende Mary og Henry Crawford til egnen. Med dem bringer de Londons charme og glamour, og der opstår hurtigt en forbindelse mellem dem og de unge mennesker på Mansfield Park. Dette nye bekendtskab vender op og ned på livet på godset, der kommer til at danne kulisse for et dristigt teaterstykke, ublu flirten, forelskelse, jalousi og splid. Mansfield Park bliver betragtet som Jane Austens mest modne, komplekse og kontroversielle roman med hendes undersøgelse af social position og moralsk integritet. "Lidenskab, erotik, fare og forbudt kærlighed lurer under overfladen i Mansfield Park." - The Telegraph

  • af Edith Södergran
    238,96 kr.

    Edith Södergran blev født i 1892 i Skt. Petersborg som eneste datter af finlandssvenske forældre. Om sommeren boede de i Raivola i Finland, om vinteren i Skt. Petersborg, hvor Edith gik i den tyske kirkeskole og blev undervist i russisk, fransk, tysk og engelsk. Edith Södergran skrev digte på tysk og russisk, men debuterede på sit svenske modersmål, sproget, der skulle blive hendes digtsprog gennem forfatterskabet, med Dikter i 1916.Edith Södergran var med sin modernistiske digtning så langt forud for sin tid, at hun blev latterliggjort i flere aviser for debuten, som i dag står som et af de vigtigste lyriske værker i Nordens litteraturhistorie og indeholder digte som Jeg så et træ og Vierge Moderne.Jeg så et træ som var større end alle andreog stod fuldt af utilgængelige kogler;jeg så en stor kirke med åbne døreog alle som kom ud var blege og stærkeog rede til at dø;jeg så en kvinde som smilende og sminketkastede terninger om sin lykkeog så at hun tabte.Rundt om disse ting var slået en ringsom ingen træder hen over.Edith Södergran er en af Nordens største digtere nogensinde, et kompromisløst lyrisk geni. Hun skrev om temaer som køn og kvindefrigørelse, længsel og smerte, død og skønhed og utopi. Hendes udgivne digtsamlinger foreligger med denne bog i en komplet nyoversættelse og gendigtning ved Ursula Andkjær Olsen. I 1909 blev den 15-årige Edith Södergran diagnosticeret med tuberkulose, hun døde i 1923 kun 31 år gammel.

  • - Beretning om et kvindedrab
    af Niels Frank
    123,95 - 238,95 kr.

    Sidst i marts 2021 dræber en 61-årig mand sin 62-årige ekskone i Horsens. Den dræbte er forfatteren Niels Franks søster, Elin. Knap tre måneder tidligere har Elin forladt sin mand gennem 30 år og faren til deres to voksne sønner. De næste uger flytter hun rundt mellem hemmelige adresser i Horsens, inden hun til sidst flytter ind på et krisecenter – hele tiden i frygt for, hvad hendes eksmand, der har brugt de sidste mange år på at ydmyge og skælde hende ud, kan finde på.Den dag bodelingen skal foregå, ringer Niels Franks telefon klokken 8.32, og så ved han, at det er gået galt.FANDEN TAGE DIG af Niels Frank er beretningen om tiden op til drabet og om tiden bagefter – om sorgen, vreden og afmagten, begravelsen, efterforskningen og retssagen. Om hvorfor mænd dræber kvinder, og hvorfor det er  så forbandet forudsigeligt.

  • af Amber Kelly
    243,95 kr.

    Velkommen til Lake Mistletoe, hvor julemagien kan få drømme til at gå i opfyldelse.Lake Mistletoe er det sidste sted, Willa havde regnet med at skulle holde jul. Men da hun arver sin bedstemors kro, skifter Willa hæsblæsende Miami ud med Lake Mistletoes stille, naturskønne omgivelser. Lidt luftforandrig skader ikke, når ens karriere er i frit fald, så hun beslutter sig for at blive, til Gingerbread Inn er solgt.Keller, Lake Mistletoes uofficielle altmuligmand, indvilliger i at hjælpe med reparationer på kroen. Han er er talentfuld, engageret og sexet, men ikke synderligt imponeret over storbypigen Willa med de fikse idéer … men måske kan de alligevel lære noget af hinanden? Og er Lake Mistletoe måske stedet, hvor alle Willas drømme kan gå i opfyldelse?

  • af Kazuo Ishiguro
    73,95 - 134,96 kr.

    Kathy, Tommy og Ruth lever et beskyttet liv på kostskolen Hailsham i England, hvor de bliver opdraget til at tro, at de er noget særligt. Men efter opholdet udvikler de søgende børn sig til forvirrede voksne - for hvad var egentlig grunden til, at de i sin tid blev sendt på kostskole? Sandheden går langsomt op for dem i denne foruroligende og gribende historie.

  • af Anne-Cathrine Riebnitzsky
    118,96 - 120,95 kr.

    Ingeniøren Khan har fået til opgave at asfaltere vejen mellem Gereshk og Kandahar i det sydlige Afghanistan. Taleban har tidligere saboteret arbejdet med vejen to gange, og da en gruppe talebanere en tidlig morgen tager Khan til fange, er han ikke i tvivl om, at hans sidste time er kommet. Samme morgen voldtages gadedrengen Javeed på et politicheckpoint i Gereshk. Han søger tilflugt i haven ved et af byens store huse, som ejes af lærerinden Malika og hendes mand, Rahim, der netop har taget en ny hustru på blot 13 år. Malika er en moderne kvinde i en traditionel verden. Hun beslutter sig for at forsøge at hjælpe Javeed til retfærdighed i det svage retssystem og tager dermed kampen op mod byens korrupte betjente. Den stjålne vej er en historie om tre afghanske skæbner, som krydser hinanden i krigen i efteråret 2008. En historie om at kæmpe med livet som indsats for sager større end en selv - om håb, list og viljestyrke. Romanen bygger på virkelige begivenheder.

  • af Jane Austen
    75,95 - 238,95 kr.

    Jane Austens klassiske fortælling Overtalelse nyoversat af Vibeke Houstrup. For otte år siden forelskede 19-årige Anne Elliot sig i den fattige men ambitiøse søofficer, Frederick Wentworth. Dengang overtalte Annes familie hende til at bryde forlovelsen. Da Anne atter møder Frederick Wentworth, er hun 27 år, ugift og er aldrig kommet sig over sin forelskelse. Han er blevet velhavende og er stadig på udkig efter en hustru, men han har ikke tilgivet hende, at hun afviste ham dengang. Overtalelse er en morsom og gribende klassiker om kærlighed og kvindesind. Det er den sidste roman, Jane Austen selv færdiggjorde, og den blev udgivet posthumt i 1818.

  • af Katrine Wessel
    129,95 kr.

    Kristiania, 1885. Pyntekonen Elvira er forsvundet som dug for solen, og Oda frygter, at hun er blevet bortført. Oda og Anders begiver sig derfor ud på en dramatisk og farefuld redningsaktion for at finde hende i det snedækkede landskab.Imens opsøger Georg Sommer sin svigerfar, Johan Gram, for at fortælle ham noget, der vil få store konsekvenser.Redningen er niende bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som alle må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

  • af Iben Mondrup
    188,95 - 223,95 kr.

    Hvor går grænsen mellem den sunde og den usunde afhængighed?Vitus er fem år, da han bliver adopteret af fotografen Alice og embedsmanden Stig. Alice er fascineret af Vitus' grønlandske baggrund og har en drøm om at gøre en forskel for et trængende barn. Hun knytter sig hurtigt meget tæt til sin søn i en blanding af omsorg og fotografisk leg. Men Vitus kommer med ar på sjælen, og legen med adoptivmoren udvikler sig. Grænserne bliver flydende eller ophæves, og et psykologisk spil om kærligheden tager sin begyndelse.Vittu er en fortælling om kærlighed og svigt – og om den hårfine balance mellem sund og usund afhængighed.

  • af Sara Ejersbo
    138,95 - 143,95 kr.

    "Tidens flod" kalder Karoline sin succesfulde foredragsrække om at komme videre efter et brud. Karrieren peaker med en invitation til et nyt tv-koncept, hvor hun får den udfordring at tilbringe en uge med sin eks på en ukendt destination. Problemet er, at Jacob slet ikke er, som hun husker ham, og som dagene går, virker det mere og mere oplagt at give ham en chance til. Men nye chancer er ligesom ikke en del af hendes brand, for tidens flod løber jo kun én vej, ikke? Om forfatteren:Sara Ejersbo (f. 1980) er født og opvokset i Randers, men bor på Østerbro med sin mand, deres to børn og tre høns. Sara debuterede i 2012 og har siden udgivet mere end 50 bøger til børn og voksne. "På lånt tid" og "Mod strømmen" er bind 5 og 6 i serien "Vilde hjerter".

  • af Matt Haig
    131,95 - 178,95 kr.

    Af forfatteren til den internationale bestseller Midnatsbiblioteket.Da den pensionerede matematiklærer Grace Winters uventet arver et nedslidt hus på en ø i Middelhavet efter en gammel veninde, bliver hun grebet af nysgerrighed. Hun ankommer derfor til Ibiza på en envejsbillet, uden guidebog og uden nogen plan. På øens gyldne strande og knoldede højdedrag leder Grace efter viden om sin venindes liv, og hvordan det endte. Det, hun opdager, er mere underligt end noget, hun nogensinde kunne have drømt. Men før hun kan dykke ned i denne umulige virkelighed, må Grace først slutte fred med sin egen fortid. En fortælling om håb og nye begyndelser. Den er fyldt med magi, undere og eventyr – skøn læsning for alle med et søgende sind.

  • af Solvej Balle
    214,96 kr.

    ''Om udregning af rumfang V'' er femte del af Solvej Balles roman i syv dele. Tara Selter er fanget i den 18. november, i en dag der gentager sig. Uden held har hun forsøgt at vende tilbage til en almindelig fremadskridende tid, og hun har nu befundet sig i den attende november i 4541 dage. Hun har været på besøg hos sin mand, Thomas i Clairon-sous-Bois, mens hendes venner, der også sidder fast i den attende, har forladt det hus i Bremen, hvor de har boet. Huset er blevet for småt, ressourcerne er ved at slippe op, og nu er de begyndt at bevæge sig mod Val Benoît, et forladt universitetsområde i udkanten af Liège.

  • af Kelly Bowen
    182,96 kr.

    Kaptajn Maximus Harcourt, hertugen af Alderidge, kan håndtere alt fra tropiske storme og havets vrede til de mest barske pirater. Men synet af en nøgen jarl uden en trevl på kroppen, bundet fast til hans søsters seng, er alligevel for meget. Der er kun ét sted, han kan få hjælp: detektivbureauet Chegarre & Associates i London, der ledes af den kyndige og ubelejligt charmerende miss Ivory Moore.Miss Moore er kendt for at kunne glatte selv de største skandaler ud, og selvom Max aldrig har mødt en mere flabet og egenrådig kvinde, har han desperat brug for hendes hjælp.Max har svært ved at tilpasse sig rollen som hertug, og Ivory har måttet kæmpe for at nå til, hvor hun er i dag. Måske er de lige præcis, hvad de hver især har brug for? Før Max ved af det, står det klart, at hans ellers så kyniske hjerte ligger i hendes hænder.Hertug i knibe er første selvstændige bind i Kelly Bowens nye historiske romance-serie, Season for Scandal, der er perfekt til fans af Lisa Kleypas, Tessa Dare og Sarah MacLean.

  • af Merete Pryds Helle
    76,95 - 120,95 kr.

    Den danske forfatter, Merete Pryds Helle, har med bogen "Folkets Skønhed" skabt en spændende slægtskrønike baseret på hendes egen families historie. Bogen begynder i 1930´erne og handler om Marie, der vokser op i et fattigt hjem på Langeland. Kærligheden blomstrer, da hun møder Otto, en ung elektrikerlærling med klare blå øjne. Sammen beslutter de sig for at flytte til København, hvor de vil skabe en ny og bedre fremtid. Desværre går planen ikke helt som håbet, da fortiden på Langeland sidder i dem på godt og ondt. Merete Pryds Helle er en anerkendt dansk forfatter, der har høstet adskillige priser og legater. Hun har udgivet mange bøger, men er især kendt for hendes talrige romaner. Et gennemgående tema i hendes forfatterskab er interessen for virkeligheden, hvilket også ses i "Folkets Skønhed". Romanen er fyldt med gode, psykologiske portrætter, som giver læseren et unikt indblik i en hel generations idehistorie. Med sin historie om Marie og Otto, afspejler bogen samfundsudviklingen i Danmark, fra hovedbeskæftigelse i landbruget, til industriarbejde i byerne i 50erne, og højkonjunkturen i 1960erne. Bogen er velegnet for enhver læser, der udover at få fat i en velskrevet slægtskrønike, ønsker at tilegne sig noget viden om Danmarks historie. "Folkets Skønhed" er en spændende og smuk fortælling om en generations kamp for et bedre liv. Det er en fortælling fyldt med håb, ønsker og drømme. Romanen er den perfekte gaveidé for alle personer, der kunne have glæde af en god historie - en historie om folkets og samfundets udvikling.

  • af George Orwell
    121,95 - 158,96 kr.

    Nyoversættelse af Rasmus Hastrup som også nyoversatte George Orwells 1984.Dyrene på mr. Jones gård gør oprør og overtager magten. I spidsen står grisene med filosofien om, at alle dyr skal være lige, men efterhånden som tiden går, korrumperes både grisene og resten af gården, og snart er det ikke muligt at skelne mellem dyr og menneske.Animal Farm udkom for første gang på dansk i 1947 under titel Kammerat Napoleon og er kendt som en satirisk allegori over det Sovjetiske styre og Stalin. Det er en evigaktuel roman om de paradoksale menneskelige behov for frihed og magt, og faren ved politisk totalitarisme.

  • af Tove Ditlevsen
    44,73 - 134,96 kr.

    Genudgivelse i paperback. Tove Ditlevsens mest uhyggelige roman ”Ansigterne” er historien om forfatteren Lise Mundus, der indlægges på den lukkede afdeling på et psykiatrisk hospital. Som altid hos Ditlevsen er ”Ansigterne” en roman om kærlighedens smerte, om længsel og utroskab og skrift. En roman, der sætter spørgsmålstegn ved, hvem der er syg, og hvem der er rask. ”Men hvad var virkeligt her i verden, og hvad var ikke virkeligt? Var det ikke en slags sygdom, at folk kunne gå rundt og holde fast på deres eget jeg? Hele dette kaos af stemmer, ansigter og erindringer, som de kun dråbevis turde lade slippe ud af sig og aldrig kunne være sikre på at få igen.” ”Ansigterne” er første del af Ditlevsens fortælling om Lise Mundus, et portræt hun afsluttede syv år senere med sin sidste roman ”Vilhelms værelse”.

  • af Sarina Bowen
    182,96 kr.

    Da May Shipley ser sin kæreste kysse med en anden på en bar, er det med hele byen som publikum. Men før hun når at gøre noget, hun vil komme til at fortryde, dukker ejeren, Alec, op. Han er sød og sjov og den perfekte rebound-fyr ...Alec er kendt som typen, der ikke tager noget seriøst, og som ingen tager seriøst, men det er han fast besluttet på at ændre. Han arbejder hårdt på at gøre sin bar til en succes og har ikke tid til kærlighed.Alec er ikke den store fan af Shipley-familien, men den smukke May har han altid haft et godt øje til, så da et ven­ner-med-fordele-forhold bliver en mulighed, kan han ikke sige nej. Desuden kan det bare være deres lille hemmelighed ...Fortrolig er den femte selvstændige bog i Sarina Bowens romantiske og sexede serie True North, der udspiller sig i det idylliske New England. Pressen skriver:"Hed sex og en lille smule familiedrama, Sarina Bowen skriver både medrivende og underholdende, mens hendes hovedpersoner virkelig har både dybde og deres egne små dæmoner at kæmpe med." — Lektørudtalelse

  • af Merete Pryds Helle
    76,95 - 1.381,95 kr.

    I 2017 modtog Merete Pryds Helle De Gyldne Laurbær for Folkets skønhed. Vi kunne alt fortsætter, hvor Folkets skønhed sluttede, og vi befinder os på en villavej i Værløse i de spæde 70'ere. Denne gang er vi hos familiens Pryds' naboer, og deres historie er en ganske anden end familien Pryds' fortælling, som vi fik i Folkets skønhed. Merle ligger på sit værelse og kan høre sine forældre, som taler sammen i stuen. I dag er mors sygdom ikke så slem og far er for en gangs skyld både hjemme og ædru. Vi kunne alt tager sin læser med på en tidsrejse tilbage til dengang, hvor en uovervindelig optimisme herskede og hvor man fortalte børn, at fremtiden var deres, at verden lå for deres fødder og at de i bund og grund kunne lige, hvad de ville. Det er en barsk roman om kærlighed på trods af sygdom, misbrug og svigt, og den griber fat i livet  på de  voksne, som ikke magter voksenlivets forventinger.

  • af Douglas Stuart
    126,96 - 188,95 kr.

    Shuggie Bain er den uforglemmelige fortælling om drengen Hugh ”Shuggie” Bain, en sød og ensom dreng som tilbringer sin barndom i et nedslidt alment boligbyggeri i firsernes Glasgow. Thatchers politik har gjort fædre og sønner arbejdsløse, og snart hærges byen af fattigdom, misbrug og forfald.Shuggies mor Agnes lever livet hårdt. Shuggie forguder hende, men hun er også en sten i skoen for både ham og hans søskende. Hun drømmer om at få foden under eget bord, mens hun bestiller tilfældige postordreting på kredit og forsvinder ind i sin egen verden, mens hendes mand ser andre kvinder. Agnes drikker, og hun bruger langt det meste af familiens understøttelse på guldøl, som hun drikker af tekrus. Agnes’ større børn finder på hver sin måde væk i sikker afstand af deres alkoholiserede mor, og Shuggie overlades alene til hendes udsving mellem hovedløs druk og tørlagt fornuft. Shuggie længes desperat efter at være normal, selvom hans omverden ser ham som en afviger. Agnes elsker sin søn, men i sit misbrug formår hun alligevel ikke at give ham den støtte han har brug for, for at finde sig selv og forstå sin seksualitet. Shuggie Bain er en rørende roman om afhængighed, seksualitet og kærlighed, et episk portræt af en familie i arbejderklassen som man sjældent møder i romanens verden. Læsningen bringer mindelser om Édouard Louis, Alan Hollinghurst og Hanya Yanagihara. En tindrende debut. Pressen skrev om Shuggie Bain:Et mesterværk. – Washington PostEn elegant åbenbaring af en debut. Hjerteknusende. – GuardianUfatteligt levende. Efterlader sin læser overvældet og imponeret. – New York Times Book ReviewOrd som ”kraftfuld”, ”indtagende”, ”en universel fortælling” bruges ofte i boganmeldelser. Men sjældent er de så meget på sin plads som når det kommer til Shuggie Bain. – Sunday Times

  • af Mhairi McFarlane
    78,96 - 214,96 kr.

    Da Joe og Roisin slutter sig til deres venner en weekend i et sommerhus, er det for at fejre tre ting – en fødselsdag, en forlovelse og premieren på Joes spritnye krimidrama på TV. Mens weekenden skrider frem, afsløres spændinger mellem gruppens medlemmer, og Roisins bange anelser for sit eget forhold vokser. Situationen tilspidses yderligere, da vennerne ser den første episode af Joes drama, og Roisin opdager, at de hemmeligheder hun betroede ham, er lige der på skærmen.Er det alt, hvad han har brugt? Hvad nu, hvis den fiktive helts utroskab heller ikke er så fiktiv, når det kommer til stykket?

  • - A Game of Thrones/3
    af George R. R. Martin
    123,95 - 134,96 kr.

    Vesterøerne er nu delt mellem flere konger, og de forskellige huse kæmper om magten og overlevelse. Alliancer bliver indgået og brudt. En blodig krig raser i riget – og vinteren bliver barskere.  Drengekongen Joffrey af huset Lannister sidder på Jerntronen og regerer De Syv Kongedømmer. Hans største rival Lord Stannis står besejret og ydmyget tilbage som offer for den røde kvindes jalousi, troldkvinden, der indgyder frygt hos voksne mænd. I Flodborg sidder den unge Robb Stark og planlægger at angribe Lannisterne, selvom de holder hans ene søster som gidsel i Kongshavn. Hans anden søster er på flugt. Deres bastardbror Jon Sne befinder sig nord for Muren. Her har rebellen Mance Rayder samlet en hær af de forskellige stammer, en blanding af vilde og hensynsløse krigere, for at drage sydpå. Daenerys, den sidste af Drageslægten, blander sig også i kampen om tronen. Som fange må Jaime Lannister gå grueligt meget igennem, mens hans dværgebror Tyrion kommer højt på strå. Vesterøerne er på randen af sammenbrud. Fremtiden er uvis; truslerne kommer både indefra og udefra. De Syv Kongedømmer er på nippet til at eksplodere i en veritabel storm af sværd. Lydbogen er indlæst af Martin Greis-Rosenthal