De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger på Dansk: Historie og samfund

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Historie og samfund
  • - Hvordan den nye moral gør de unge psykisk syge
    af Christian Hjortkjær
    118,95 - 168,95 kr.

    Vi er gået fra forbudssamfund til påbudssamfund, fra regler til idealer. Det er egentlig ikke, fordi de unge har gjort noget forkert, de har bare aldrig gjort nok. Derfor er det heller ikke længere skylden, men skammen og utilstrækkeligheden, der fylder i dag.Utilstrækkelig er skrevet til de pligtopfyldende og samvittighedsfulde unge, der forsøger at gøre det godt, men som alligevel siger ”Det er min egen skyld”. Til den skoleudmattede, for hvem intet er godt nok, hvis bedre er muligt. Til dig, der føler dig forkert, selvom du forsøger at gøre alting rigtig.Derfor er Utilstrækkelig er samtidig velegnet for enhver forælder eller underviser, der arbejder med unge, og som ønsker en bog, der ikke kun taler om den unge, men direkte til den unge.

  • - En hånd- og inspirationsbog for vordende efterlønnere og pensionister
    af Peter Faber
    138,95 kr.

    Farvel arbejde - goddag frihed er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Peter Faber. Udgivet i 2014, er denne bog en bemærkelsesværdig tilføjelse til genren. Bogen er en indsigtsfuld fortælling, der udforsker vores forhold til arbejde og frihed. Den udfordrer læseren til at tænke over, hvad frihed virkelig betyder for dem, og hvordan de kan opnå det. Forlaget 'mellemgaard' har gjort et fantastisk arbejde med at bringe denne bog til offentligheden. Hvis du er på udkig efter en bog, der kan forandre dit syn på livet, er 'Farvel arbejde - goddag frihed' det perfekte valg for dig.

  • af Sun Tzu
    73,95 - 198,95 kr.

  • af Christian Hjortkjær
    173,95 - 178,95 kr.

    Hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for megetEn samfundsdiagnose af skammens funktioner og faldgruber i lyset af den nye moral. Hvordan kan skammen være et værktøj, og hvornår bliver den en kilde til dårligdom og ængstelighed?

  • - 10 grunde til at vi misforstår verden - og hvorfor den er bedre end vi tror
    af Hans Rosling, Ola Rosling & Anna Rosling Rönnlund
    92,95 - 298,95 kr.

    FACTFULNESS handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I FACTFULNESS viser Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid. "En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst - en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." Bill Gates

  • - 50 røverhistorier fra virkeligheden
    af Alexander Janku & Peter Løhde
    148,95 kr.

    Bogen er et produktet af kærlighed. Kærlighed til en god røverhistorie. Kærlighed til fortiden og det, den kan lære os om nutiden. Det er en kombination af det hele, som Alexander Janku og Peter Løhde har dyrket gennem fem år i deres podcast Vanvittig Verdenshistorie som de nu, for første gang, har nedfældet på skrift. I podcasten dyrker de historier fra virkeligheden, der overgår den vildeste fantasi. Både fra den nære fortid, fjerne fortid samt ind - og udland. Man skulle tro det var løgn - men der er sgu god nok.Bogen tager udgangspunkt i nogle af de vildeste fortællinger, de hr dækket i podcasten - tilsat nye historier.Alle historierne er fra den autentiske virkelighed, og de har lagt et stort tykke arbejde i at faktatjekke dem i det omfang, det er muligt. Hvis du kan lide vilde historier, platte ordspil og mærkelig fakta, så velkommen til!Bogen kan nydes over en kold øl, på toilettet eller hvor end du har lyst. Nyd den for dig selv eller giv den til en ven, du vil gøre klogere eller en fjende, du vil gøre dummere.Om ikke andet, så håver vi, at den vil give dig et smil på læben.

  • af Elly Griffiths
    148,95 kr.

    ”En af Englands bedste krimiforfattere.” – Kristeligt DagbladForsvundet i mørket er niende bind i Elly Griffiths’ populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. I en gammel underjordisk tunnel under Norwich finder man knogler fra et menneskeskelet. Da Ruth Galloway undersøger dem, opdager hun, at de ikke som forventet stammer fra middelalderen. Det viser sig, at de for nylig er blevet kogt og gravet ned. Sagen lander på kriminalkommissær Harry Nelsons bord, og Ruth og Nelson må igen arbejde tæt sammen om en sag, denne gang for at afsløre de mørke hemmeligheder, der gemmer sig under jorden – før det er for sent.”Den mest interessante krimihelt lige nu … Hun er relaterbar og ægte og kan lægge krimipuslespil som ingen anden.” – Politiken

  • - Angrebet på Kongressen var ikke afslutningen. Det var begyndelsen.
    af Steffen Kretz
    298,95 kr.

    "Velskrevet diagnose af USA's splittede tilstand," 5 A'er, Altinget.dk"... på alle måder god at få forstand af." 4 stjerner, Kristeligt Dagblad4 hjerter, PolitikenSTORM PÅ VEJ er en dybdegående og personlig beretning fra DR’s mangeårige USA-korrespondent Steffen Kretz om en stormagt, der er slået ud af kurs og ligner en nation i opløsning. Engang var USA et land med en befolkning, der stod sammen om en fælles optimisme. I dag deler amerikanerne en kynisme rettet mod et politisk system, som i vidt omfang styres af milliardærer. Hvordan er USA havnet her? Steffen Kretz har rejst i alle dele af landet og tilbage i historien for at finde svaret på det største politiske spørgsmål i vores tid, for USA’s skæbne er også vores. Undervejs har han mødt høj og lav – fra tidligere præsident Barack Obama, som advarer om, at demokratiet er i fare, til familien Reffitt i Texas, der om nogen er symbol på det sammenbrud, verden er vidne til. I mange år var familien Reffitt en all american-kernefamilie med klassiske værdier og stærkt sammenhold. Men så blev faren politisk ekstremist og deltog i stormen på Kongressen. Sønnen meldte ham til FBI, og nu er familien lige så splittet som resten af USA. Det kom som et chok for familien, at ekstremisme og væbnet oprør mod regeringen voksede ud af deres parcelhus i et søvnigt kvarter i forstæderne. På samme måde har demokratiet i USA vist sig overraskende skrøbeligt og balancerer i disse år på en knivsæg.Steffen Kretz er særligt kendt for sit lange virke for Danmarks Radio, hvor han bl.a. har været vært for de store debatter op til folketingsvalg og mangeårig vært og redaktør på programmet Søndagsmagasinet. Han har været DR’s korrespondent i Mellemøsten og siden 2017 korrespondent i Washington. Steffen Kretz har tidligere udgivet bogen Brændpunkter – reporter på kanten af verden.

  • af Thomas Skov
    168,95 - 268,95 kr.

    En morsom og personlig guide med erfaringer og gode råd fra andre fædre om alle de ting, man gerne vil vide, når man skal være far. Thomas Skov har skrevet en bog om at være far. Den indeholder ikke svaret på alle dine spørgsmål om, hvordan en baby virker. Hvis dit barn pludselig drejer hovedet 360 grader og har lilla afføring, kan du ikke finde løsningen her. Da vil det være bedst at kontakte sundhedsplejersken. Eller et cirkus. Han påstår heller ikke, at bogen kan lære dig, hvordan du opdrager dit barn, så det bliver fornuftigt og forandringsparat med mod på livet … Men den her bog er til dig, der skal være far, eller som måske står midt i det. For det er ikke nødvendigvis nemt at blive far. Man underviser ikke om det i skolen. Du kan ikke gå til ”FAR” i din fritid, og som Thomas siger, satte hans egen far sig heller aldrig ned og sagde: ”Godt, sønnike, nu skal jeg lære dig at være far … ” Så at være far har han selv måtte finde ud af, og noget af det allermest betryggende, når han har været presset over, hvordan fa’en man er det, har netop været at hente erfaringer hos andre fædre. I Hvad enhver far bør vide fortæller Thomas Skov om de tanker, han har gjort sig om at få børn, og helt unikt har han inviteret medlemmer af sin fædregruppe til også at bidrage. Bogen er således fyldt med erfaringer, oplevelser og refleksioner om alt fra den første ble, babygylp og manglende søvn til uforbeholden kærlighed samt gode råd, tips og tricks. Formålet med bogen er, at du skal vide, at du som far er vigtig – at du ikke er alene. De andre fædre, har din ryg. Du har deres. Bogen er illustreret af Martin Sommer – tegneren bag den humoristiske duo @jegfinderselvud, der har over 150.000 følgere på Instagram.

  • af Bonnie Garmus
    115,95 - 298,95 kr.

  • - Stress rigtigt, sov bedre, yd mere og lev længere
    af Torkil Færø
    101,95 - 248,95 kr.

    Vil du vide, hvordan du kan opnå mere viljestyrke, energi og livskraft? Hvor meget motion, søvn og mad, du har brug for eller kan tolerere, og hvordan du kan forebygge alvorlig sygdom? Med Pulskuren og en pulsmåler eller smartphone som guide kan du opnå det hele!Pulskuren er både for dem, der er småsyge og trætte og gerne vil genvinde energien, og for dem, der er ved godt helbred, men som gerne vil opleve mere vitalitet og forbedre deres viljestyrke, udholdenhed, nærvær og glæde i hverdagen.Nøglen er variation i hjerterytmen eller HRV. Ved at lære dit nervesystem og din pulsat kende vil du forstå, hvad der dræner dig for kræfter og gør dig syg, og hvad der omvendt giver dig energi, viljestyrke og vitalitet. Du vil sove bedre, føle dig mere frisk og glad og være mere til stede i nuet. Og så vil du have meget bedre forudsætninger for at leve et sundt og aktivt liv langt ind i alderdommen.Denne bog tager dig med på en rejse gennem dit nervesystem, og du vil garanteret blive overrasket undervejs. Torkil Færø er alment praktiserende læge og akutlæge, dokumentarfilmskaber, forfatter, fotograf og globetrotter. Han har arbejdet som læge i over 25 år og haft titusindvis af konsultationer, hvorigennem han har opnået en unik indsigt i de sygdomme, som påvirker os.

  • af Mathilde Walter Clark
    73,95 - 88,95 kr.

    "Det blev en slags besættelse for mig at se de svin som levede i min skygge ...”I ET MIDTJYSK landskab går Mathilde Walter Clark rundt og undres. I verdens mest dyretætte land, hvor er så alle dyrene? I det vidt læste og diskuterede essay Hvordan man laver dyr kommer vi tættere på det der foregår inde i industrianlæggene når dansk landbrug ”laver dyr”. Hvilke liv lever dyrene? Hvad bruges dyrene til? Og hvordan taler vi om dem?

  • - REGAN VEST – regeringens og kongehusets atombunker
    af Poul Holt Pedersen & Karsten Hvam Pedersen
    298,95 kr.

    Gemt bag et anonymt udseende hus med have, garage og flagstang findes indgangen til et af de største og mest spektakulære bygningsværker i Danmark. Skjult for offentligheden og landets fjender opførte de danske myndigheder i 1960’erne en atomsikker bunker til 350 personer. Herfra skulle regeringen, kongehuset, forsvarschefen og de ledende embedsmænd fra centraladministrationen – i demokratiets mest komprimerede form – lede landet igennem 3. verdenskrig.Dette reserve-Christiansborg var så hemmeligt, at det ikke engang havde et officielt navn. Atombunkeren – der først efter flere årtier fik kodenavnet REGAN VEST – ligger flere hundrede meter inde i en bakke. Anlægget som er en underjordisk by med 232 rum, er bygget til at kunne klare en atomkrig, har egen vand- og elforsyning, hospital, radiostation, krisestyringsfaciliteter og en lejlighed til kongehuset. Med udgangspunkt i REGAN VEST fortælles nu for første gang den samlede historie om Nøddanmark og hvorfra og hvordan regeringen, civilregionerne og kommunerne kunne føre Danmark gennem atomkrig. Regeringsanlæggene – og en meget stor del af den civile beredskabsplanlægning – har hidtil været holdt usynlig og hemmelig. Danmark havde forberedt sin egen undergang med nødbegravelsespladser, nye pengesedler, en ny opdeling af landet og meget mere. Bogen er fyldt med anekdoter om f.eks. et hemmeligholdt dødsfald, inspektionsbesøg af dronningen, statsministerens dommedagstale, øvelser i at bemyndige brug af atombomber samt historien om faren og sønnen der, til begges store overraskelse, pludselig mødte hinanden 60 meter under jorden. Danmarks dybeste hemmelighed er desuden den eneste bog der indeholder fotos inde fra det aktive REGAN ØST.

  •  
    428,95 kr.

    Bogen indeholder en række af H.C. Andersens mest elskede eventyr genfortalt for børn og gennemillustreret med dejlige tegninger. Ideel til højtlæsning, og et must i ethvert børneværelse.Bogen indeholder bl.a.: Hyrdinden og skorstensfejeren, Den lille pige med svovlstikkerne, Den grimme ælling, Svinedrengen og mange flere.

  • - livets træ
     
    278,95 kr.

    Klassisk og solid bibel i mellemformat Smuk og anvendelig udgave af Bibelen indbundet i fast bind. Omslagsmotivet er en bearbejdning af detalje fra kalkmaleri i Højby Kirke, Odsherred. Bibelteksten er den autoriserede oversættelse fra 1992. Oversættelsen er autoriseret af Dronning Margrethe II og bruges i folkekirken og de fleste andre kirkesamfund i Danmark. Indeholder krydshenvisninger, ordforklaringer, personregister og otte kort. Det hele i en overskuelig og læsevenlig opsætning

  • - De kriminelle netværk bag bandekrigen i Sverige
    af Jan Persson & Johannes Wahlström
    115,95 - 248,95 kr.

    Klanerne er fortællingen om, hvordan Sverige på få år har bevæget sig fra bunden til toppen af EU's liste over skuddrab. Men vold og bandekrig er kun toppen af isbjerget. For bag de mange avisoverskrifter om endnu et bandedrab findes et uhyggeligt mønster. Det er fortællingen om infiltration af banker og forsikringsselskaber, om narkohandel, bedrageri og afpresning. Og fremfor alt om en organisationsform, der har vist sig uhyre effektiv i det kriminelle miljø: klanen.Klanerne var blandt de mest solgte nonfiktion-bøger i Sverige i efteråret 2023. Forfatternes opdagelser er uomgængelig viden for alle, der vil forstå baggrunden for de seneste års bandekrig i Sverige og på tværs af landegrænser, herunder i Danmark.Denne danske oversættelse udgives med forord af journalist og forfatter Carsten Norton."Der er al mulig grund til at sætte sig ind i klanernes verdensbillede og magtstrukturer, hvis man vil forstå deres rolle og betydning i underverdenen. I den forbindelse leverer forfatterne til denne bog gennem imponerende kildearbejde et både unikt og overordentlig grundigt indblik i en notorisk lukket verden. Hvor afpresning, vold og drab er legitime redskaber til at opretholde familiens ære. Hvor magt og penge vægter tungere end menneskeliv. Hvor fejder hverken kender grænser eller udløbsdato."Fra Carsten Nortons forord

  • af Anne-Marie Vedsø Olesen
    92,95 - 118,95 kr.

    Den urgamle egyptiske kaosgud Seth genfødes i nutidens København. Med en grådighed hinsides godt og ondt kaster han sig ud i livet og trækker et spor af ødelæggelse efter sig. Samtidig sidder den unge musikstuderende Gabriel og analyserer en nyopdukket arie til Mozarts Tryllefløjten. Gradvist afsløres et forunderligt netværk af sammenhænge, fra Tryllefløjtens elskende par, over gudeparret Osiris og Isis, til Gabriel og barndomsveninden Héloise, der til sidst begge må sætte livet på spil i et forsøg på at mane Seths vilde kræfter i jorden. Djævelens kvint er en medrivende spændingsroman, hvor tråde og temaer slynger sig mellem hinanden i en fabel om balancen mellem orden og kaos, mellem liv og død. Djævelens kvint er første del af trilogien Gudestorm. “Egyptologi, musikhistorie, klassisk filologi, filosofi, okkultisme og mange andre materier forenes i en herligt ambitiøs og velskrevet historie … En usædvanlig og usædvanligt begavet spændingshistorie.” Politiken “Det er fantastisk udtænkt, farverigt og vildtvoksende, og der ligger mange spændende og sprængfarlige emner på lur under underholdningens overflade.” Kristeligt Dagblad ”Ikke siden Umberto Ecos Rosens navn har man set en spændingsroman - også lidt af en kærlighedsroman - baseret på et så stort filosofisk-religiøst historisk apparat … Spændende som bare pokker.” Weekendavisen

  • af Sara Alfort
    208,95 - 268,95 kr.

    Damer der var for meget fortæller historien om en flok skandinaviske kvinder, der var med til at bane vejen for det samfund, vi har i dag. Vi følger dem i perioden fra 1884 til 1919, hvor de ikke bare var i opposition til samfundets gældende moral og rigide konventioner, men også til den organiserede kvindebevægelse, der i begyndelsen både var konservativ og moraliserende. Bogens kvinder var ikke organiserede, men de kendte hinanden på kryds og tværs. De var enere, der var før deres tid. De var divaer for fuld udblæsning, der inspirerede, provokerede, skændtes og støttede hinanden. Set som en samlet flok skubbede de til grænserne for, hvad man kan sige og skrive, grænserne for, hvad en kvinde kan og burde, og grænserne for, hvad der er skamfuldt og moralsk forkert. Kvinderne kendte tidens forventninger, kendte de roller og den livsbane, som familien og samfundet havde udstukket for dem, og de blæste det hele et stykke. De åd af livet i store glubske lunser, tog toget til Paris, fik børn med mænd, de ikke var gift med, forsørgede sig selv for den litteratur, de skrev, og gjorde nøjagtig, som det passede dem. Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2022, som har historiens markante kvindeskikkelser som tema.

  • af Kaya Anna Hertz
    153,95 kr.

    Her er den komplette liste over alt det, mor og far ikke fortæller dig. Fra ét ungt hjerte til et andet. Samlingen af fantastiske råd blev til, da forfatterens lillebror skulle nonfirmeres – en liste over 100 ting, mor og far ikke fortæller dig. Nogle råd er lange, nogle kun et par sætninger, alle sammen vigtige i et ungdomsliv fuldt af følelser, vildskab, sårbarhed og store drømme, og de kommer fra en, der lige selv har været der. Her er råd om kærlighed, uddannelse og politik – og om Gin Hass og to ting, der altid skal være i din fryser. NR. 36. Et hul i øret er ikke en personlighed. Men det er en god start. Måske endda to huller. NR. 79. Man kan ikke altid gøre en forskel. Men det betyder fandeme ikke, at man ikke skal prøve. Gå ud og stem. Vær utilfreds og forsøg at ændre det, du er utilfreds med. Er lektiemængden uretfærdig? Italesæt det. Måske virker det, måske ikke. Men der er langt større chance for, at det virker, hvis du giver det et skud.

  • - Om længslen efter et andet familieliv
    af Maj My Midtgaard Humaidan
    118,95 - 298,95 kr.

    I en tid, hvor statistikker melder om stress og udbrændthed, og hvor mange oplever en økonomisk usikkerhed, inspirerer journalist og mor til fire, Maj My Humaidan, til at turde tro på, at livet kan leves anderledes og mere meningsfuldt. Sammen med sin mand valgte Maj My Humaidan at sige farvel til hamsterhjulet og et materielt overdådigt liv i storbyen og begynde en ny tilværelse på en lille gård på Ærø. De meldte børnene ud af vuggestuen, børnehaven og skolen, smed vækkeuret ud og levede i fire år et liv på kanten af samfundet, hvor de dyrkede afgrøder, badede, tegnede, byggede og øvede sig i at leve bevidst. De opdagede friheden i at vælge materielle goder fra og mavefornemmelsen til.Maj My Humaidan kaster gennem sin egen fortælling - og med sin stærke, poetiske pen - et knivskarpt blik på de ofte ubevidste normer, som flertallet lever efter, og som efterlader mange forpustede. Det gør hun med et håb og en optimisme for øje, idet hun minder om, at vi helt selv kan vælge, hvordan vi vil leve vores liv.

  • - En håndbog fra antikken
    af Epiktet
    198,95 kr.

    Du bestemmer ikke alt, hvad der sker i dit liv. Nogle gange slår livet kolbøtter og du skal håndtere kriser eller en grad af modgang, du ikke selv havde drømt om. Andre gange er livet fyldt af uendelige pligter og rutiner, der er tæt på at fortære al livskraft.Ingen kan bestemme eller forudsige, hvordan livet vil arte sig. Men det er muligt at blive bevidst om, hvordan du vil møde det. Epiktet var i sit liv først underlagt en tilværelse som slave, før han blev lærer i filosofi. Som repræsentant for stoisk livsfilosofi tilbyder han leveregler, der giver styrke til at håndtere livets skæbnesvangre øjeblikke og oplevelse af kaos.Stoicismen er populær som aldrig før i en tid, hvor mange oplever at blive presset fra alle sider. Det er oplagt med Epiktets originale værk at gå direkte til kilden og finde tanker om overblik, fornuft og mod til at gå imod strømmen. Kort sagt at opbygge en evig gyldig sindsro, der kan dæmpe al larmen.Med forord af Niels Overgaard, forfatter til Det hele handler ikke om dig.

  • af Anne Frank
    73,95 - 298,95 kr.

    Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig.På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, som hun straks tog i brug. Det blev starten til denne gribende beretning om hendes families dagligdag i deres skjulested i „Baghuset" og deres frygt, angst og håb frem til august 1944, hvor familien blev angivet og deporteret.Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Anne Frank (1929-1945) var en tysk jøde, der blev verdensberømt for sin enestående dagbogsskildring af livet som jøde i det besatte Europa under Anden Verdenskrigen. Dagbogen fortæller den gribende historie om hendes og hendes families forsøg på at skjule sig for nazisterne. Anne Frank blev i 1944 sendt i koncentrationslejr sammen med sin familie, hvor hun døde i 1945.

  • af Tobias Bukkehave
    138,95 - 248,95 kr.

    Tobias Bukkehave er tilbage med opfølgeren til sin begavede og politisk engagerede spionroman Kongetro.Stilheden har sænket sig over den til- frosne grønlandske fjord. Efterretningsagent Tom Cortzen ligger i ly af mørket på et klippefremspring og betragter en mand ude på den hvide flade. Pludselig rejser isen sig og splintres så i tusind stykker, da en gigantisk ubåd frådende bryder gennem den metertykke iskappe. Manden på isen er en dansk geolog, og han har over en længere periode lækket hemmelige oplysninger til russerne …Sådan indledes Tobias Bukkehaves opfølger til den anmelderroste spionroman Kongetro, der udkom i april 2020.Et halvt år er gået, siden Tom Cortzen og den danske efterretningsenhed Sektor 7 var involveret i en omfattende sag om valgsvindel, der trak tråde til Østeuropa, USA og Mellemøsten. Tom har en fornemmelse af, at de ikke er kommet til bunds i sagen. Der er for mange ubesvarede spørgsmål, og den danske geolog lader til at være en af de manglen- de brikker i puslespillet. Tom har travlt med at finde svar, for den nyindsatte forsvarsminister, Lea Tourlin, sidder nemlig for enden af forhandlingsbordet med netop Rusland i en kynisk kamp mellem verdens stormagter om Arktis' eftertragtede ressourcer. Da en amerikansk erhvervsmand med tætte forbindelser til præsidenten tropper op på den grønlandske forskningsstation, hvor Tom befinder sig, kastes han ud i en intensiv jagt på sandheden, som fører ham fra Arktis’ golde isørken til Afghanistan og et Kabul i frit fald.Arvestål er en actionmættet og intelligent spionthriller med internationalt udsyn, men dybt rodfæstet i Danmark.

  • af Anne-Marie Vedsø Olesen
    92,95 - 118,95 kr.

    Den urgamle egyptiske kaosgud Seth lever sit vilde og udsvævende i nutidens Tyskland på en borg ved Rhinen. En dag inviterer Seth den berømte dirigent Martin Seeber til at bo på borgen, mens han forbereder en opsætning af Wagners opera Parsifal. Skjult for verdens blikke finder Martin Seeber hos Seth et fristed, hvor han for første gang kan udleve sine mest hemmelige drifter. Samtidig på et engelsk herresæde samles det lærde broderskab Trismegistoen for at gøre en ende på Seths hærgen. Blandt dem er den genfødte gud Horus, der som den eneste kan tage kampen op. Snart hvirvles den intetanende Martin Seeber og kvinden, han begærer mere end noget andet, ind i en guddommelig malstrøm af begivenheder, der kulminerer under premieren på den legendariske Parsifal. Gudernes tusmørke er en stærk fortælling om begærets magt. Gudernes tusmørke er tredje selvstændige del af trilogien Gudestorm. ”En meget tilfredsstillende afslutning på en usædvanlig trilogi og også en litterær præstation af internationalt format.” ***** Jyllands-Posten “Anne-Marie Vedsø Olesen slipper hele sit imponerende apparat af egyptologi, religionshistorie, okkultisme, myter og klassisk kunst og musik løs i en overdådig finale … Vedsø Olesen præsterer endnu en gang det anselige kunststykke at få det hele til at give mening, at gøre det interessant og underholdende og at få sine personer til at leve.” Politiken ”Gudernes tusmørke vælter sig i intense spændingskurver, bragende musikskildringer og sanselige scener, og Vedsø Olesen vender plottet om på forbløffende vis til sidst.” Kristeligt Dagblad

  • af David Walliams
    93,95 - 168,95 kr.

    Vores helt Ben keder sig helt vildt, da han skal bo hos sin farmor en tid. Hun er virkelig den kedeligste farmor nogensinde: Det eneste hun vil lave er at spille Scrabble og spise kålsuppe. Men der er to ting Ben ikke ved om sin farmor: 1) Hun var engang en international juveltyv. 2) Hun har hele sit liv ville stjæle kronjuvelerne, og det har hun har brug for Bens hjælp til …Bogen er perfekt til oplæsning fra 6-7 år og selvlæsning fra 9 år.Englands svar på Ole Lund KirkegaardIllustreret af den berømte illustrator: Tony Ross

  • af Niels Krause-Kjær
    74,95 - 128,95 kr.

    "Nogle gange overgår virkeligheden fantasien." - Kristeligt Dagblad Da lederen af Det Demokratiske Parti bliver alvorligt kvæstet, kastes partiet ud i en beskidt magtkamp mellem gruppeformanden og den politiske ordfører. En af de to skal overtage den fremtidige ledelse af partiet. Fortid, gemen pression og dokumentfalsk tages i brug i deres bestræbelser på at nå helt til tops. Alle bruger alle i det politiske spil, og også journalisterne på Christiansborg har deres egne agendaer. Dette gælder ikke mindst for Ulrik Torp, der langsomt må se sine idealer krakelere og til sidst tvinges til selv at tage affære ? Kongekabale blev efter udgivelsen filmatiseret med Søren Pilmark, Anders W. Berthelsen og Lars Mikkelsen i hovedrollerne og vandt blandt andet otte Robert-priser.

  • af Thomas Dambo
    278,95 kr.

    Trolden Lille Tildes skov er i alvorlig fare! Nogen lægger nemlig skumle planer om at fælde den. Lille Tilde må derfor drage ud på en spændende færd for at finde kæmpetroldene, og for at sikre sin skov og sit hjems overlevelse. Undervejs støder hun på et menneskebarn, som er blevet uvenner med sine forældre, og som meget hellere vil være trold. De to er måske et umage par, men langsomt knyttes et dybt venskab mellem dem. Kan de mon redde skoven sammen? Den danske kunstner Thomas Dambo er kendt i hele verden for sine udtryksfulde kæmpetrolde. Han har sammen med sit hold bygget de smukke trolde over hele kloden med brug af genbrugsmaterialer og kasserede trærester. På den måde viser Thomas Dambo på inspirerende og kreativ vis, hvordan vi kan skabe glæde og sjov gennem genbrug. Som en ekstra overraskelse kan bogens omslag foldes ud til en stor plakat og et flot illustreret Danmarkskort, som viser vej til de mange kæmpetrolde rundt om i landet. Så tag familien og kortet med på et spændende eventyr og find alle de mange kæmpetrolde, som gemmer sig i det grønne!

  • - Fra Porto til Santiago de Compostela
    af Henrik Tarp
    198,95 kr.

    Stifteren af den danske Santiago de Compostela forening, Henrik Tarp har skrevet endnu en pilgrimsbog, så der nu foreligger fire Santiago de Compostela bøger fra hans hånd – foruden bogen om Hærvejen. Alle veje fører altså til Santiago de Compostela – og baggrunden herfor er naturligvis spirituel, selv om mange eller de fleste danskere næppe lader sig mærke dermed.Den portugisiske pilgrimsvej, fra Porto til Santiago de Compostela er en relativt ny-opdaget pilgrimsvej, som er blevet ganske populær de senere år. Det skyldes flere ting, bl.a. er antallet af herberger kraftigt forøget, så der kan vandres med rimelige dagsmarcher hele vejen. En anden grund er nok at afstanden fra Porto til Santiago de Compostela, er sådan, at man kan foretaget hele rejsen på de to uger, altså indenfor en normal ferie. For det tredje er den portugisiske vej nok så krævende som de andre veje. Bogen er den første guidebog på dansk om pilgrimsvejene fra Porto til Santiago de Compostela. Som Tarps andre pilgrimsbøger er bogen fuld af praktiske oplysninger, desuden er der detailtegnede kort over hver dagsrute

  • af Ursula K. Le Guin
    98,95 kr.

    Ursula K. Le Guins essay "Rumhejren" om overgangsalderen og de tabuer, der klistrer til den, fremstår lige så relevant i dag, som da det udkom i 1976. I sin særegne kombination af humor, polemik, varme og fortælling kredser Le Guin om emnet, og former en tekst, der er lige så klog og belæst, som den er legesyg. Midt i alt dette træder et livsperspektiv frem, som ofte overses: det gamle menneskes. Le Guin insisterer på skønheden, visdommen og styrken i en livsfase, der har et dårligt ry: livet efter fertiliteten. En livsfase, som alle kvinder bevæger sig mod – og som alle andre køn også oplever. Le Guin lærer os at lede efter svar de steder, vi er mindst tilbøjelige til at kigge.Det er med andre ord næsten 50 år for sent, at Le Guins slagfærdige essay nu endelig foreligger på dansk i en indlevende oversættelse af forfatter Ursula Andkjær Olsen og antropolog Line Dalsgård. Oversætterne har suppleret essayet med et betydeligt følgeord, en mailkorrespondance, hvor de kredser om deres egne, levede erfaringer med overgangsalder, køn, kvindelighed, socialitet, samfund, litteratur, venskab – og ikke mindst, Le Guins essay "Rumhejren".

  • af Tobias Bukkehave
    138,95 - 148,95 kr.

    Han blev svigtet af sit land og af sin far.Han svor ikke at se sig tilbage.Nu har Danmark brug for ham.For kontreadmiral Richard Cortzen startede og sluttede alting med fædrelandet. Det koncept siger imidlertid ikke hans søn, Tom, noget. Han har efter en traumatisk oplevelse som jægersoldat i Irak vendt både sin far og sit fædreland ryggen.Da faren dør, og Tom må haste hjem til begravelsen, sker der imidlertid noget. En gammel soldaterkammerat prikker ham på skulderen: Danmark har brug for Tom.Splittet mellem faderens livslange kamp for Gud, konge og fædreland og sin egen individualistiske ideologi bliver Tom sendt ud i nationens tjeneste. En iransk topprogrammør er blevet dræbt i Dubai og hans danske kæreste er forsvundet. Sagen berører egentlig ikke Danmarks sikkerhed, hvis ikke det var, fordi FE’s udsendte i Mellemøsten, som var Toms gode ven, også er blevet myrdet.KONGETRO er en vild historie om magtmisbrug, konspiration og nationalisme i en verden, hvor landegrænserne i stigende grad trækkes hårdere og hårdere op.