De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Business og læring

En oversigt over vores store sortiment af business og læringsbøger er til at finde her. Vi udbyder et hav af vigtige business bøger og læringsbøger, som kan være relevante for at forøge din viden. Du finder læringsrige bøger omhandlende alt lige fra finans og økonomi til kommunikation, ledelse og strategi. Du finder desuden spændende bøger om videnskab, computer og it, og hvis du ønsker at uddanne dig til f. eks advokat, så har vi også bøger omkring jura og erhvervsret. Men hvis du nu i stedet har drømt om at stifte egen virksomhed, tilbyder vi også bøger omkring iværksætteri og innovation. Udvid din viden og kompetencer på arbejdsmarkedet med en god faglig bog og bliv en del af et spændende læringsmiljø sammen med os.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Om ledelse og ansvar
    af Agnete Gersing & Kirsten Hvid-Hansen
    123,95 - 253,95 kr.

    Når en leder har mod til at lede og tager ledelsesansvaret på sig, opnår medarbejderne større engagement, mere arbejdsglæde, højere grad af tillid og lyst til at gøre deres bedste.Agnete Gersing og Kirsten Hvid-Hansen går tæt på lederens personlighed og kompetencer. For det er lederen, der haransvaret for alt, hvad der foregår i virksomheden. Lederen skal være bevidst om sine styrker og svagheder og om, hvordan hanvirker på andre. Han skal hele tiden sørge for at gøre det, der er hensigtsmæssigt og ikke bare det, som man plejer, og somer nemmest.Mange opfatter ”personlige kompetencer” som ”det bløde” i ledergerningen. Men det personlige er i virkeligheden benhårdt:At turde sige højt, når noget ikke fungerer. At stille krav og give tydelig og anerkendende feedback. At tale oprigtigt om tingene,også når det bliver svært og personligt. Og at forstå og håndtere sine egne og andres følelser.Pilen peger på lederen – og derfor må lederen udvise mod. Mod til at være sårbar og mod til at stå ved det menneske, han er.Forfatterne deler generøst ud af deres egne erfaringer. Hvordan skaber man tillid? Hvorfor er selvindsigt vigtigt? Hvordan arbejderman i praksis med at lære sig selv at kende? Hvorfor er det så svært at gøre det rigtige? Hvordan går man fra at vide, at manbør gøre noget andet, end man plejer, til rent faktisk at ændre sin adfærd?

  • - Sådan opbygger og håndterer du virksomhedens kundeanmeldelser online
    af William Atak
    248,95 kr.

    GLAD KUNDE SUR KUNDEDu kan vinde ALT med positive kundeanmeldelser, mens du omvendt kan tabe ALT med negative kundeanmeldelser. Mere præcist kan det ikke siges. GLAD KUNDE SUR KUNDE er en uundværlig grundbog i review management med konkrete værktøjer til dig, der ønsker succes med at opbygge positive og håndtere negative kundeanmeldelser. GLAD KUNDE SUR KUNDE er tænkt som et opslagsværk, hvor du kan finde svar på en række konkrete problemstillinger. Bogen indeholder desuden en række cases baseret på virkelige hændelser og giver dig brugbare tips og teknikker, som klæder dig på til effektivt at tage hånd om din virksomheds digitale omdømme.

  • af Morten Kusk Fogsgaard & Manon de Jongh
    313,95 - 398,95 kr.

    Hvordan kan samskabelse skabe mening og værdi i organisationer, og hvilket lederskab er nødvendigt i den samskabende organisation? Debatten om den offentlige sektor, og ikke mindst ledelsen af den, udfolder sig livligt i disse år – ikke bare i ledelseskredse, men også i diskussionen om fornyelse af velfærdsstatens og de offentlige ydelser til dens borgere. De samfundsmæssige udfordringer i dag er åbenlyse – der skal skabes mere velfærd for mindre. Det kræver grænsekrydsende og samskabte løsninger, hvor mange forskellige parter er med. Og det kræver et radikalt brud med den måde, vi tænker organisation og ledelse på. Ledere skal ikke længere bare kunne kigge op og ned, de skal også se til siden og ud af egen organisation. Samskabelsesdagsordenen rokker ved den traditionelle forestilling om ledelse og rejser spørgsmålet om, hvordan samarbejde mellem aktører på tværs af sektorer og organisationer kan styres og ledes, så det giver værdi. Et bredt korps af forfattere, byder i denne antologi ind med perspektiver fra blandt andet politologien, psykologien, antropologien og designtænkningen. Samlet giver bogen en nuanceret og dybere forståelse af, hvilken opgave der ligger i at arbejde samskabende, og hvilken form for ledelse der er nødvendig for at understøtte samskabelse i grænsefeltet mellem organisation og samfundet. Antologien rummer bidrag af: - Morten Kusk Fogsgaard, partner, UKON - Manon de Jongh, partner, UKON - Kenneth Albæk, seniorkonsulent, UKON - Christa Breum Amhøj, centerleder for Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, Copenhagen Business School - Anne Kathrine Bebe, organisationskonsulent UKON - Tina Øllgaard Bentzen, adjunkt på institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet - Thomas Binder, professor, Kunstakademiets Designskole - Eva Brandt, professor Kunstakademiets Designskole - Claus Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet, og partner, LEAD - Kirsten Mørch Hansen, personalechef, Varde Kommune - Joachim Meier, erhvervspsykolog, Clavis Erhvervspsykologi - Pernille Fiil Nybo, erhvervspsykolog, UKON - Eva Sørensen, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet - Jacob Torfing, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet - Anne Tortzen, grundlægger og leder af Center for Borgerdialog - Jens Ulrich, lektor og ledelseskonsulent, VIA University College - Martin Qwist, specialkonsulent, Københavns Kommune - Pernille Thorup, institutchef på Institut for Ledelse og Forvaltning, Professionshøjskolen Metropol.

  • - Den direkte vej til succes
    af Lars Bo Hansen
    44,73 - 288,95 kr.

    ”Strategiarbejdet skal demokratiseres og gentænkes, hvis det skal blive til andet end et årligt teater.” Så kontante er ordene fra Lars Bo Hansen, der har skrevet Strategi der virker, en bog om, hvordan man får strategier til at virke.Der er mange eksempler på virksomheder, der per rutine og pligt årligt opfører strategiteateret, hvor der tales vision, mission og mål, uden at de involverede reelt tror på, at det fører til forandring og bedre forretningsresultater. På grund af mange nyttesløse og demotiverende strategiprocesser med for meget snak og for meget isvand er strategiprocessen blevet noget, der skal overstås.Men sådan behøver det ikke være. Lars Bo Hansen beskriver som alternativ et strategiarbejde som en organisk proces – hvor man på én gang har fokus på både korte og langt sigt. Drift og strategi skal flyde sammen og blive til ”det, vi går og gør”. Medarbejdere og ledelse drøfter åbent de forskellige strategiske muligheder. Beslutningen er stadig ledelsens, men medarbejderinvolveringen er høj og sikrer, at strategien også bliver til noget.Helt konkret er der fem arbejdsområder i strategiarbejdet, og Lars Bo Hansen tager med Strategi der virker læseren i hånden hele vejen. Han antager, at læseren er den, der ved mest om sin egen virksomhed, men stiller spørgsmålene og oplister, hvilke analyser der skal til hvornår, viser, hvilke tal der er nødvendige til hvad osv.

  • - Effektfulde kampagner med strategisk brug af influencermarketing
    af Louise Bonfils Høck
    123,95 - 233,95 kr.

    En influencer kan være mange ting. Det kan være en, der bestyrer en professionel kanal, hvor indhold af høj kvalitet når ud til flere hundredetusinde følgere. Det kan være en, der udsender en videodagbog, eller som livestreamer fra teenageværelset om mode og skønhed. Eller det kan være en, der spiller Fortnite med sin vennekreds som modtagere.Influencermarketing er den hastigst voksende marketing- og kommunikationskanal i disse år, for marketingpotentialet kan være enormt. Men arbejdet med influencere kan også være en skræmmende jungle at kaste sig ud i. Og selvom det lykkes at finde vej, kan det være svært at vide, hvordan man bedst samarbejder med influencerne og efterfølgende måler sine resultater. Bogen går systematisk til værks og gennemgår fra A-Z, hvordan man arbejder strategisk med influencere: Sådan lægger du den rette kampagnestrategi Sådan vælger du den rette influencer Sådan udvikler du godt indhold i samarbejde med influenceren Hvad kræver det at gennemføre influencerkampagner? Hvordan kan man måle og dokumentere effekten af indsatsen?Med denne bog i hånden får du en tjekliste med best practice-guidelines og sikkerhed for, at du får tænkt alt igennem og sikrer dig det bedst mulige afsæt for succesfulde influencerkampagner.

  • - Professionel feedback, der skiller sig ud
    af Poul Nørgård Dahl, Helle Alrø, Finn Thorbjørn Hansen, mfl.
    238,95 - 288,95 kr.

    Her er bogen, der giver dig ny inspiration til og nye ambitioner for arbejdet med feedback. Feedback gentænkt gør op med en række ikke-underbyggede og forældede forståelser, som gør feedback trættende og mislykket. Vi skal ikke smide disse forståelser ud, eller prøve at erstatte dem med noget andet. Vi skal genbruge det bedste, opdatere vores tænkning, skærpe vores metoder og begreber, og finde ny gnist og ambition i arbejdet med feedback. Bogens bidrag spænder vidt med mange nye og gamle tanker, hundredvis af års erfaringer og mange gode modeller at støtte sig til: • Fire gentænkninger af feedback. • Hjælp til at levere en gedigen, dialogisk feedback. • Bud på lederens vej gennem de mange dilemmaer ved leder-feedback på performance til sine medarbejdere. • Talenters og deres talentudvikleres perspektiver på de mest succesfulde feedback-øjeblikke. • De særlige udfordringer med at give feedback i en team-sammenhæng. • Bevægelsen fra enkelte sporadiske og uorganiserede feedbacks til en organisationskultur, hvor feedback er en naturlig, ukompliceret del af såvel strategien som de daglige interaktioner. • Bud på, hvordan man som modtager gør sig til aktiv leder af feedbacken og får sorteret, så man kan investere i den mest umiddelbart brugbare feedback. • Bud på, hvordan man kan for berede sig på at give ubehagelig feedback og få sagt de ting, som rollen kræver. • Indsigt i, hvordan magtspil og etik påvirker den måde, hvorpå man håndterer feedback. • Beskrivelse af trænerens påkrævede disciplin og faglige kompetence for at gøre feedback rigtig, interessant og nyttig for udøveren. • Erfaringer fra den militære frontlinje, hvor feedback er en fast indøvet rutine, der omhandler og afgør liv og død. Feedback gentænkt er redigeret af Anders Trillingsgaard. Bogen henvender sig til alle, der i professionel sammenhæng skal give og modtage feedback.

  • - Fire nøgler til fastlåste situationer
    af Timo Klindt Bohni
    258,95 - 297,50 kr.

    At være konfliktkompetent handler både om at være i besiddelse af viden, selvindsigt, anvendelige færdigheder og redskaber – og om at have modet til at handle, når det gælder.Når først konflikten raser, kan det være svært at vide, hvad man skal gribe til. Mange oplever et akut behov for at handle – men hvordan? I denne bog præsenteres læseren for en række færdigheder og redskaber, som kan forfine kompetencerne til at træde ind i, være i og komme på den anden side af de konflikter, der uundgåeligt opstår mellem mennesker.Bogen er bygget op om fire nøgler til at blive mere konfliktkompetent. Det handler om at være:• kontaktfuld• nænsom• undersøgende• sindigOmdrejningspunktet er konflikter i arbejdslivet, og bogen henvender sig til en bred vifte af brancher og organisationer, hvor kontakt- og samarbejdsevner er centrale for at lykkes med arbejdet.Bogen er primært møntet på læsere, som oplever at have direkte aktier i konflikterne, og sekundært på konsulenter, mediatorer eller ledere, som kaldes ind for at hjælpe med at løse andres konflikter.Med bidrag af Frank Iversen og Michael Mossing.

  • - Fra ord til handling
    af Tina Reichstein, Lars Funck Kristensen & Cecilie Skovsbøl Andersen
    338,95 kr.

  • af Søren Voxted, Finn Thorbjørn Hansen, Ib Ravn, mfl.
    398,95 kr.

    REGENERATIVE PERSPEKTIVER PÅ LEDELSE gennemlyser og diskuterer fænomenet ”regenerativ ledelse”. Som begreb rummer regenerativ ledelse en monumental ambition om en ny menneskelig organisering og en praksis for ledere, der ikke bare bidrager til bæredygtig udvikling, men også genopbygger og skaber balance mellem menneskelige og naturlige ressourcer.Formålet med denne antologi er at præsentere og udfolde ”regenerativ” og ”regenerativ ledelse” i de mange varianter, som et nyt begreb, der er i hastig udvikling, nødvendigvis må rumme. Gennem 12 bidrag ser forfatterne fra meget forskellige perspektiver på, hvordan den enkelte leder kan lede både andre og sig selv i en regenerativ retning. Bogen diskuterer, hvad der bør være i centrum i regenerativ ledelse, og i hvilket omfang det regenerative perspektiv adskiller sig fra de forståelser, der præger ledelse i dag. REGENERATIVE PERSPEKTIVER PÅ LEDELSE er den første bog på dansk om regenerativ ledelse, der er skrevet til videregående uddannelser. Den er er målrettet studerende på grund- og efteruddannelser om ledelse og samfundsforhold. Forfatterne er forskere, konsulenter og undervisere, der arbejder med regenerativ ledelse og regenerative forandringer både praktisk og teoretisk.

  • af Dorte Wier
    449,95 kr.

    The purpose of this book is to equip students with the skills they need to prevent or solve problems in business law. The book aims to provide students with knowledge and understanding of the legal practices and theories and methods used in the field of business law. The book contains an introduction to various areas of the law that have significance for business: Legal methodology, business models, company law, contract law, the formation of international agreements, the sale of goods, the formation of international sale of goods agreements, international private law and procedural law, public procurement law, competition law, labour law, the law of damages, product liability, insurance agreements, and data protection regulations.

  • - Fradragsret
    af Søren Engers Pedersen & Merete Andersen
    468,95 kr.

    Et dybdegående og sammenhængende billede af momslovens bestemmelser inden for fradragsområdet Bogen er opbygget, så de overordnede bestemmelser uddybes og kommenteres, samtidig med at bogen indeholder detaljerede beskrivelser af fradragsreglerne for de mest almindeligt forekommende omkostninger i den moderne virksomhed. Bogens struktur gør den velegnet som opslagsværk, og den er skrevet i et tilgængeligt sprog, der gør den overkommelig, også hvis man ikke tidligere har beskæftiget sig "aktivt" med moms. I bogen tager forfatterne stilling til, om kendelser og domme synes afgjort korrekt. Det kan være en stor hjælp for rådgivere og andre, som har brug for at vurdere konkrete sager. Nyt i 4. udgave Bogen er opdateret med ændret praksis fra EU-Domstolen og nyere dansk praksis. Der gives en nærmere beskrivelse af de grundlæggende betingelser for fradragsret, og kapitlet om fradrag for vare- og lastvogne er delvis nyskrevet på baggrund af nye regler. Målgruppe Bogen er den første i en serie om moms, udgivet af Karnov Group, og den retter sig mod alle, der beskæftiger sig med den momsmæssige fradragsret. De andre bøger i serien Moms 2 - Fritagelser og lønsum Moms 3 - Momspligtig værdi Moms 4 - International handel Om forfatterne Søren Engers Pedersen er momsrådgiver med mange års erfaring fra det offentlige og revisionsbranchen. Han er medforfatter til Momsmanualen, EU-Momsmanualen og Afgiftsmanualen, ligesom han har omfattende undervisningserfaring fra kurser for revisionsbranchen, private og offentlige virksomheder. Merete Andersen har flere års erfaring med momsrådgivning og førelse af momssager inden for advokatbranchen. Hun er redaktør på fagtidsskriftet Skat Udland. Herudover underviser hun i momsret på Copenhagen Business School og på ASB (Aarhus School of business), og hun fungerer som censor på bl.a. uddannelsen Master i moms og afgifter.

  • - uden skyld, skuffelser og sure miner
    af Line Ullmann
    288,95 kr.

    Siger du ja til at løse en opgave, selvom du hverken har tid eller lyst? Har du alt for travlt på arbejdet, fordi du ikke formår at sige fra over for din chefs urealistiske forventninger? Lader du din kollega afbryde dig, selvom det passer dig dårligt? Så er denne bog til dig.Hvis du alt for ofte siger ukritisk ja til alt og alle på jobbet, ender du med i sidste ende at sige et stort og rungende nej til dig selv. Det er det samme som at sige ja tak til manglende fokus, dårlige resultater, frustrationer, mistrivsel og endda stress.Når du derimod siger nej på den rette måde – til opgaver, kollegaer eller din chef – siger du samtidig ja til det, der er vigtigt for dig i dit arbejds- og privatliv.Bogen fortæller dig, hvordan du kan sige nej, når du har brug for det, og den giver dig konkrete metoder til, hvordan du gør det klart, tydeligt og uden at ødelægge den professionelle relation. Faktisk vil du opleve, at samarbejdet bliver bedre, fordi du får mere overskud til at sige helhjertet ja, og fordi dine kollegaer får mere respekt for dig.Line Ullmann er en efterspurgt underviser og rådgiver med særligt fokus på, hvordan vi får mere overskud på jobbet. Hun driver sin egen virksomhed og afholder kurser, foredrag og workshops landet over i personlig planlægning, effektive arbejdsvaner, konflikthåndtering, kollegasparring og ikke mindst kunsten at sige nej på jobbet.

  • - Systemisk og eksistentiel tilgang til konsulentarbejde
    af Vibe Strøier
    313,95 - 368,95 kr.

    I denne grundbog stilles der skarpt på de psykologiske udfordringer, dilemmaer, glæder og vanskeligheder, som proceskonsulenten kan møde.Konsulentydelser er i dag præget af en høj grad af kompleksitet, og konsulenten skal kunne indtage en række forskellige roller som bl.a. underviser, rådgiver og procesleder. Denne bog indeholder en række bud på, hvordan denne kompleksitet kan håndteres gennem praktiske råd og anvisninger til de psykologiske aspekter af strategisk og processuelt konsulentarbejde. Bogen er struktureret ud fra fire organisationspsykologiske paradigmer, som hver har fået tildelt en metafor, der antyder konsulentens position: Den konstruktivistiske - HACKEREN, den socialkonstruktionistiske - DIRIGENTEN, den poststrukturelle - GENEALOGEN og den eksistentielle/fænomenologiske - COACHEN.Hver position beskrives grundigt med en præsentation af de vigtigste teoretikere og deres betydning for den konkrete tilgang, en praktisk og håndfast introduktion til modeller og metoder samt et afsluttende sæt spilleregler, kaldet dogmereglerne.Bogen henvender sig til den interne eller eksterne konsulent i både den offentlige og private sektor samt til alle andre med interesse for organisationspsykologiske teorier og metoder.

  • - Organisationsdesign med mennesket i centrum
    af Christian Bason & Sune Knudsen
    134,95 kr.

    På trods af et virkelig godt udgangspunkt med skarpe og dybt engagerede kolleger var COO Sune Knudsen og CEO Christian Bason i Dansk Design Center (DCC) frustrerede over den måde, organisationen fungerede på. Rammerne stod i vejen for at skabe en bæredygtig organisation, der var god for mennesker og dermed for kunderne, samarbejdspartnerne, samfundet og planeten.Inspireret af tænkning fra designernes verden ville de ændre organisationen og afprøve en helt ny ledelsesform med et tydeligt menneskesyn som ledestjerne. Organisationen blev derfor ændret radikalt i retning mod selvledelse. Mellemlederlaget blev fjernet. Alle skulle vælge deres personlige leder, deres arbejdsområde og træffe de fleste beslutninger selv. Alt skulle sættes fri. De arbejdede med forandringen ved at trække på designerens værktøjskasse og dyrkede evnen til at afprøve, observere, lære, tilpasse, og prøve igen og igen. Men hvem leder, når alt frisættes? Hvem tager de opgaver, ingen gider tage? Og hvem har ens ryg, når noget bliver for svært?Læs forfatternes personlige beretning om frustrationer, overvejelser og håb. Om hvad det vil sige at miste sit ledelsesmæssige fodfæste med vilje og finde det igen et helt andet sted, og hvordan man får sig selv med som leder og menneske i sådan en proces.Ledelsesserien LEDELSESHVERDAGE har til formål at hjælpe ledere til hurtig forståelse af, refleksion over og løsning af konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen. Bøgerne er skrevet som jeg-fortællinger af en eller flere virkelige eller fiktive ledere. Det muliggør visning af følelser som håb, tvivl, frustration mv., der kan være svære at få greb om i en handlingsorientering – og måske også svære at tale med lederkolleger om af frygt for at virke usikker eller inkompetent. De teoretiske og personbårne indslag har til formål at hjælpe lederen med at skifte perspektiv. Stilen er bevidst provokerende. Hovedpersonen opfører sig i starten usikkert, tvivlende eller handlingslammet for sidenhen at blive klogere og handlingsorienteret, efterhånden som forskellige former for perspektivskifte bundfælder sig.

  • af af Lasse Lund Madsen
    449,95 kr.

    Strafferet 1 - Ansvaret er en udførlig gennemgang af reglerne om, hvornår en person eller en virksomhed er skyldig. Især de grundliggende og centrale problemer er udførligt behandlet: Hvordan fortolkes straffebestemmelser og hvorfor er det væsentligt, at straffebestemmelser formuleres klart og præcist?– Er det problematisk, at det i dag er muligt at straffe for psykisk vold i form af ”groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd”?– Hvorfor straffes en fodboldspiller, der slår ud efter en anden, ikke uden videre for vold?– Hvornår kræves forsæt, og hvad betyder kravet?– Har benzinkunden, der i distraktion forlader tanken uden at betale, forsæt til tyveri?– Hvad kræves for at straffe for forsøg?– Kan den, der alene undersøger mulighederne for at begå et tyveri, straffes?– Hvornår kan en person straffes for medvirken?– Kan en mor straffes, fordi hun ikke forhindrer samleverens vold mod sit barn?– Kan man straffes for at være fulgt med sin kammerat hen i en tøjbutik, hvor denne sjæler et par bukser?– Hvornår kan virksomheder straffes? Kan en virksomhed straffes for uagtsomt manddrab, hvis en medarbejder omkommer pga. dårligt arbejdsmiljø?– Kan en leder straffes for sine ansattes fejl?– Hvad er sammenhængen mellem jurisdiktionsreglerne og en straffebestemmelses gyldighedsområde?Bogen er skrevet som lærebog til jurastudiet, men i et sprog og med en lang række eksempler, så ikke-jurister også kan følge fremstillingen. Omfattende analyser af retspraksis og udførlige registre gør den velegnet som håndbog for dommere, anklagere og forsvarere.Lasse Lund Madsen er professor i strafferet ved Aarhus Universitet

  • - en praktisk guide
    af Britt Vonger
    539,95 kr.

    Bogen gennemgår statsstøttereglerne med brug af eksemplerfra danske kommuner og kommuner i andre europæiske lande, for at gøre detlettere at ”oversætte” reglerne til en kommunal virkelighed. Bogen har denyeste afgørelser fra Kommissionens praksis med, herunder blandt andet enafgørelse fra juni 2017 om støtte til lokale danske sportsforeninger tilforeningsfitness og en tysk sag om støtte til et ”youth hostel” i Berlin fra maj2017.Bogen tager også højde for Kommissionens meddelelse ombegrebet statsstøtte, og en ændring af gruppefritagelsesforordningen fra juni2017, der blandt andet udvider anvendelsesområdet i forhold til støtte tilhavne- og lufthavnsinfrastruktur.

  • - i offentlige organisationer
    af Carsten Hornstrup & Mikkel Pilgaard Madsen
    305,95 kr.

    Ledelse af Relationel Koordinering – i offentlige organisationerDenne bog handler om at skabe sammenhæng omkring kerneopgaven på tværs af faggrupper og organisatoriske søjler. Med afsæt i forskning og erfaring fra konkrete cases giver bogen en grundig introduktion til arbejdsprocessen 'Ledelse af Relationel Koordinering'. I bogen gennemgås, hvordan ledere trin for trin kan tage initiativet til at skabe bredt ansvar og ejerskab omkring den komplekse kerneopgave.Om bogens forfattere:CARSTEN HORNSTRUP (Ph.d.)Partner & chefkonsulent i Joint-Actioncaho@hornstrup-partners.dk // +45 25329141Carsten er en erfaren leder, konsulent, underviser og forsker med mange års erfaring fra private og offentlige organisationer. Han arbejder med fokus på at udvikle ny ledelsesmæssig og organisatorisk praksis gennem forskning, udvikling og innovation. Han er forfatter til en række bøger og artikler om ledelse og organisationsudvikling.MIKKEL PILGAARD MADSENOrganisations- og Ledelseskonsulent i Joint-ActionMikkel er uddannet fra Kaospiloterne, et af nordens førende grunduddannelsesforløb indenfor ledelse og organisering. Han har en bred erfaring med ledelse, konsultation og undervisning som både selvstændig, freelance, frivillig og ansat i den private sektor. Han fungerer som medforsker og arbejder med at udvikle, lede og facilitere organisatoriske lærings- og forandringsprocesser.

  • - Digital modning – dit ledelsesansvar
    af Pernille Kræmmergaard
    388,95 kr.

    De digitale teknologier udvikler sig konstant, og deres potentiale vokser.Det er du som topleder nødt til at forholde dig til. Ellers vokser gabet mellem, hvad du kan, og hvad du forventes at kunne, sig for stort. Du skal kunne modne din organisation digitalt, så I ser teknologierne som en strategisk fordel, der kan transformere jeres strategi, organisation og dit eget lederskab.MIND THE GAP forklarer, hvordan du ved at forstå den digitale udvikling som 6 generationer, der følger hinanden og rummer hver deres muligheder og udfordringer, kan modne og transformere din virksomhed eller organisation og blive ved at være relevant og skabe vækst.Bogen er en håndbog, der med to sammenhængende modeller – ”Generationstrappen for digital modenhed” og ”Organisatoriske kapabiliteter til digital transformation” – giver dig en dybere forståelse af teknologiernes muligheder, og hvordan du eksekverer og gør mulighederne til virkelighed.Forfatter Pernille Kræmmergaard er direktør og grundlægger af DI2X – Digitaliseringsinstituttet, digital vismand samt tidligere professor ved AAU og gæsteprofessor ved ITU. Hendes forskning igennem mere end 25 år er formidlet i blandt andet bøgerne "Digital transformation" (2019) og "Digital modenhed" (2021), som bogen delvist bygger på.

  • - Samarbejde på tværs af tid og sted
    af Hanne V. Moltke, Ida Gamborg Nielsen & Trille Frodelund Lykke
    223,95 - 254,50 kr.

    Sammenhængskraft, opgaveløsning og trivsel på den hybride arbejdsplads.At hjemmearbejde og dermed den hybride arbejdsplads i større omfang end tidligere er kommet for at blive, er der næppe nogen tvivl om. De fleste organisationer har i dag indrettet sig hybridt i en eller anden grad med fleksibilitet i arbejdstiden og fx hjemmearbejde eller arbejde hos kunder eller på rejser. Mange steder sker det helt smidigt og problemfrit, men indimellem kan den hybride struktur udfordre fællesskabet og gøre opgaveløsningen vanskeligere.Som leder kan man let føle sig klemt i de nye krav og arbejdsvilkår. Hvordan arbejder man med motivation og trivsel, når man ikke kan se medarbejderne direkte i øjnene eller være i dialog med hele arbejdsfællesskabet på samme tid? Hvordan får man organisationens strategiske fokus til at træde tydeligt frem, når kommunikationen foregår ad kanaler, som man ikke nødvendigvis har erfaring med? Det er spørgsmål som disse, denne bog adresserer.Hybrid ledelse – samarbejde på tværs af tid og sted giver kyndig vejledning i at få det bedste ud af den hybride arbejdsplads. Det er en bog til ledere, HR-afdelinger – og alle andre, som skal få samarbejde og opgaveløsning til at fungere i et hybridt arbejdsfællesskab.

  • af Mathias Hein Jessen & Mikkel Flohr
    228,95 kr.

    Michel Foucault er en af nyere tids mest populære og indflydelsesrige tænkere. Hans teorier og værker bliver flittigt benyttet af forskere og studerende indenfor humaniora og samfundsvidenskaberne. På trods af Foucaults store popularitet er det vanskeligt at finde systematiske indføringer i hans teori og metode. Foucault reflekterede dog flere gange selv over sin tilgang og teori i en række interviews, artikler og forelæsninger, hvor en række af de mest centrale for første gang er samlet og oversat til dansk i denne bog. Disse udvalgte tekster om teori og metode giver en unik og overskuelig indføring i Foucaults genfortolkning af magt, viden og subjektivering, hans metodiske tilgang, såvel som hans perspektiver på krig, kapitalisme, seksualitet og identitet. Formålet med de udvalgte tekster er at give studerende og andre interesserede en introduktion til Foucaults teoretiske og metodiske redskaber samt gøre dem i stand til at arbejde videre med dem på egen hånd. Foruden de oversatte tekster indeholder bogen også en generel introduktion til Foucaults teori og metode samt indledninger til alle teksterne skrevet af redaktørerne.

  • - 3. udgave
    af Michael Brorsen, Torben Larsen, John Olsen, mfl.
    584,95 kr.

    Pumper indgår i mange sammenhænge og mange teknikere arbejder med pumper, det være sig inden for projektering, drift eller vedligehold af pumpeanlæg. Pumpe Ståbi henvender sig netop til dem.I Pumpe Ståbi kan man læse om de basale emner, f.eks. væskestrømning, pumpetyper mv., og man kan bruge bogen når man skal dimensionere rør og tætninger. Beslægtede emner, f.eks. el-motorer, måleteknik og korrosion, behandles indgående. Indhold:Matematik, statistik og økonomiEnhederVæskers fysiske egenskaberVæskestrømningCentrifugalpumperFortrængningspumper (positive pumper)Andre pumpetyperAkseltætningerTrykstød i rørledningerArmaturerPumpestationerRørledningerEl-motorer og styringMåleteknikKorrosion og materialerVedligehold af pumpesystemerKøb af pumperInstallation af pumperEksempler på anvendelse af centrifugalpumperOversigt over normer for centrifugalpumperGrafiske symboler for pumper og ventiler

  • - Skab mental sundhed, læring og livfuld sammenhængskraft med principper og metoder fra kognitiv coaching
    af Tine Nyholm
    148,95 - 333,50 kr.

    Hvad er Væredygtig ledelse, og hvad har det med praktisk visdom at gøre? Hvordan skaber vi levende organisationer og livfuld sammenhængskraft med mennesket i centrum?Hvornår gør vi os som ledere fortjent til at frisætte og forene organisationens psykologiske og sociale kapital? Når væredygtighed stepper op som hverdagsvisdom i ledelse, vil vi få fokus på at inddrage medarbejderne i en helt ny grad. Væredygtig ledelse sender bureaukratisk funderet fastholdelse, kontrol og fremmedgørelse til hjørne og skaber en kultur, der sætter trivsel, passion og talent fri på en samskabende måde. Tilliden og ærligheden vil vokse, mens stresskurverne vil falde. Som væredygtig leder sætter du psykologisk og social kapital fri og fokuserer på mental sundhed og agil samskabelse i hele organisationen. Du udskifter autoritet med personligt og menneskeligt nærvær og arbejder målrettet ud fra, at stress, konflikt, forandring og forskellighed er udgangspunkt for læring. Du er bevidst om, at magt må vige pladsen for, at du kan skabe medledelse, der bygger på tillid. Og at det er altafgørende, at medarbejderne finder mening i arbejdet og strategien. Væredygtig ledelse og humanokratisk praksis synliggør og eksemplificerer, hvordan du kan arbejde med Væredygtig ledelse i din egen organisation, og hvordan du praksisnært kan integrere væredygtig humanokratisk praksis i dagligdagens samarbejdsrelationer. Bogen er spækket med cases og konkrete bud på, hvordan du som leder og praktiker ved brug af kognitive coachingprincipper og -metoder kan fremme væredygtig selv- og medledelse i en meningsskabende samarbejdskultur. Oplev erfaringer fra blandt andre Sparinvest, DSV, Lif-­koncernen og Region Hovedstaden igennem direktører, mellemledere, funktionsledere, HR-folk og salgsteams, der alle har sat væredygtighed på dagsordenen for at skabe mental sundhed og værdi på alle bundlinjer.

  • af Peter Nyborg Villadsen
    228,95 kr.

    Kompendiet er udarbejdet med udgangspunkt i pensum på de juridiske uddannelser på Aalborg Universitet og Københavns Universitet. Kompendiet retter sig mod jura- og erhvervsjurastuderende, men kan også benyttes af andre studerende, fagfolk eller interesserede. Det er kompendiets formål at give et overskueligt overblik over konkurrence- og markedsføringsrettens problemstillinger. Kompendiet fungerer som et opslagsværk, der skal supplere lærebogen. Kompendiet er todelt og består i en første del, der gennemgår konkurrenceretten, herunder retsområdet for konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling. Anden del omhandler markedsføringsrettens mange facetter, herunder retsstridig markedsføring, produktefterligning mv. Peter Nyborg Villadsen er kandidatstuderende på den juridiske uddannelse på Aalborg Universitet og arbejder som legal trainee hos Accura i deres afdeling for Bank og Finans.

  • af Bertel Nygaard
    188,95 kr.

    VLADIMIR LENIN (1870-1924) er ikke blot en af de mest fremtrædende og omstridte politiske lederskikkelser fra det 20. århundrede, men også en markant politisk tænker. Hans tanker om revolutionen, det revolutionære parti, den kapitalistiske stat, proletariatets diktatur og den moderne imperialisme er lige så indflydelsesrige, som de er kontroversielle. Denne bog præsenterer Lenins politiske tanker om revolution, parti, stat og imperialisme som en dynamisk enhed af storladne drømme og jordnær praksis, marxistisk ortodoksi og historisk åbenhed, selvsikker centralisme og masseorientering. Bogen afsluttes med uddrag af Lenins væsentligste skrifter om hvert af disse områder.IndholdRedaktionelt forordKapitel 1. Liv og værkKapitel 2. Lenin som politisk teoretikerKapitel 3. RevolutionKapitel 4. PartiKapitel 5. StatKapitel 6. ImperialismeKapitel 7. EfterlivOrdforklaringUdvalgte tekster af LeninBibliografi

  • - Strategisk handling gennem selvledelse
    af Stephen Bungay
    44,73 - 328,95 kr.

    "Hvad vil du have, jeg skal gøre?“ De fleste ledere mener, at problemet med at eksekvere strategi består i at få folk til at gøre, som der står i planerne. Medarbejdere bliver handlekraftige og motiverede, hvis lederen skaber tydelig retning og fokus og samtidig giver medarbejderne udstrakt frihed til at nå i mål. Hvordan kan ledere lykkes med at lukke videnkløften (hvad vi ideelt set burde vide vs. hvad vi faktisk ved), retningskløften (hvad lederne ønsker medarbejderne skal gøre vs. det medarbejderne gør) og resultatkløften (hvad vi forventer at vores handlinger afstedkommer vs. resultatet)? Når vi ikke opnår de ønskede resultater, er vi tilbøjelige til at reagere ved at gå endnu mere i detaljer og udøve strammere kontrol. Det gør bare tingene værre. Det, vi har brug for, er ikke flere detaljer, men større klarhed, ikke strammere kontrol, men en klarere retning. For at kunne eksekvere effektivt er vi nødt til at gå væk fra vores praksis med mange målsætninger og beslutte os for, hvad vi virkelig vil have; formidle budskabet ved at fortælle folk, hvad de skal opnå og hvorfor, og spørge dem, hvad de har tænkt sig at gøre som følge af det; samt give dem handlefrihed inden for nærmere definerede grænser.

  • - Vis mod, bryd grænser, og vær generøs
    af Karsten Mellon & Jette Runchel
    233,95 - 293,95 kr.

    Offentlig ledelse er præget af særlige vilkår og komplekse udfordringer. Det kalder på tværgående og fælles offentlig ledelse og på flerdimensionelle ledelseskompetencer hos den enkelte leder.GOD OFFENTLIG LEDELSE I MELLEMRUMMET handler om at turde gå ud af sit eget ledelsesrum og stille sig i mellemrummet – i ingenmandslandet mellem afdelinger, fagområder og organisationer. Der, hvor de endnu udefinerede opgaver befinder sig sammen med de vilde problemer, som i stigende grad kræver løsninger og svar.Men stærke kræfter trækker konstant fokus væk fra mellemrummet. Hvordan kan lederen tage hensyn til sit eget område, sine egne medarbejdere og sit eget ledelsesrum uden at tabe ”det større billede” af syne? Hvordan kan man forsvare at prioritere mellemrummet i en travl hverdag, hvor man konstant måles på egen performance? Det er langtfra nemt, og der er på alle niveauer behov for tydelig og god offentlig ledelse. Netop det giver forfatterne til denne bog et nyt og forfriskende bud på. De opfordrer til, at man lader sig inspirere, forstyrre, irritere, provokere, påvirke – og så griber fat i præcis dét, der giver mening i de konkrete udfordringer, man står med.Bogen er skrevet til topledere, chefer, ledere, medarbejdere og alle, der er nysgerrige efter at udforske det spændingsfelt, som offentlig ledelse i dag befinder sig i.

  • af Edgar H. Schein
    44,73 - 233,95 kr.

    Ydmyg spørgen er den ædle kunst at få den anden til at fortælle frit, at stille spørgsmål, som man ikke i forvejen kender svaret på, og at opbygge en relation baseret på nysgerrighed og interesse for den anden.Når vi interagerer med andre mennesker – især dem, vi skal lede – sker det alt for ofte, at vi bare fortæller dem, hvad vi tror, de har brug for vide. Og det virker sjældent efter hensigten. Vi skal i stedet lære at spørge, at spørge ydmygt, med ægte interesse. Vi skal overvinde de kulturelle, organisatoriske og psykologiske barrierer, der afholder os fra at spørge, fordi, når vi spørger ydmygt, bliver vi bedre til at udvikle nye ideer, at undgå katastrofale fejl og vi opnår autentiske relationer baseret på tillid og respekt.At spørge styrker vores manøvredygtighed overfor vores medmennesker og i de organisationer, vi er i. 

  • af Michael Højlund Larsen
    298,95 kr.

    Opdateret og udvidet udgave af bestselleren – med to nye kapitler, et om dannelse og et som giver et eksistentielt perspektiv på udvikling af lederskab.Praktisk filosofi og ledelse giver en veldokumenteret og let læst introduktion til et svært emne, nemlig hvordan praktisk filosofi kan kvalificere arbejdet med at udvikle lederskab.Siden det antikke Grækenland har mennesker benyttet filosofien som en hjælp til at udvikle sig. Og i dag viser erfaringer fra praksis, at filosofiske metoder giver konkrete resultater i menneskers og organisationers daglige liv. Ved at filosofere træner vi vores evne til at tænke både kritisk, konstruktivt og kreativt. Filosofien kan dermed hjælpe os til en større indsigt i, hvordan vi kan udvikle og realisere vores ideer. Den kan for eksempel lære os, hvad god ledelse er og hjælpe med at udvikle vores lederskab.

  • af Mette Nørgaard
    44,73 - 253,95 kr.

    Som leder er du nødt til at være forberedt på at tage beslutninger aktivere folk her og nu. Verden kører i et hæsblæsende tempo, ansvar kører i realtid, og én ubesindig handling lagt på Youtube kan nå verden rundt, inden dagen er slut. Så hvordan kan man få noget gjort i en verden, hvor man er heldig, hvis man kan opdrive fire minutters uforstyrret arbejdstid i løbet af dagen?Det var sidste dag på et retreat for Campbells mest lovende ledere. Og forfatterne vandrede på Skytop Lodge-anlægget i Pocono bjergene, langt fra sådanne hektiske gøremål. Mette spurgte Doug: ’Bliver du aldrig træt af de endeløse forstyrrelser?’ Doug så lidt forvirret ud. Så svarede han: ’For mig er det ikke forstyrrelser. Det er muligheder for at berøre nogen og forbedre situationen.’Han virkede nærmest overrasket over at høre sig selv ytre ordene. Men forfatterne vidste begge, at han netop havde udtrykt det, som var af afgørende betydning for hans ledelsesmetode. Det, der har hjulpet ham ham med at beskæftige tusinder af desillusionerede mennesker og på dramatisk vis skabe opsving for et lavt præsterende Fortune 500-firma, i løbet af mindre end et årti.Bogen fokuserer på, hvordan og hvorfor ledere skal holde op med at klaske til hastesager og forstyrrelser, som om de var irriterende myg, og i stedet bruge disse forstyrrelser, touch points, som en mulighed og en berøringsflade for at udøve ledelse og få indflydelse.

  • af Claus Bekker Jensen & Kirsten Andersen. Mariann Bach Nielsen
    278,95 kr.

    Præsentationer der fænger - om faglig formidling og grafisk faciliteringMed denne bog i hånden er du klar til at forny og forbedre din faglige formidling – og sætte billeder på uanset om du skal præsentere mundtligt eller facilitere et møde. Der er tre kapitler i bogen. De to første kapitler handler om, hvordan du:foretager en række strategiske overvejelser med udgangspunkt i din målgruppe· opbygger et faglig indlæg, så du fastholder tilhørernes interesse hele vejen igennem· kan skelne mellem PowerPoint som visuelt virkemiddel, som uddelingsbilag og som andet skriftligt materiale· udvikler visuelle PowerPoints, der skaber forståelse og støtter tilhørernes hukommelse · kan visualisere data – og få historien bag tallene frem· kan gøre faglige præsentationer med mange data engagerende. Det tredje kapitel handler om, hvordan du: · benytter grafisk facilitering· sætter billeder på dine budskaber· kan få flipoveren, tavlen, skilte og store wallpapers i spil· skriver en tydelig og flot præsentationsskrift (håndskrift) · tegner helt enkelt og effektfuldt.