De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Business og læring

En oversigt over vores store sortiment af business og læringsbøger er til at finde her. Vi udbyder et hav af vigtige business bøger og læringsbøger, som kan være relevante for at forøge din viden. Du finder læringsrige bøger omhandlende alt lige fra finans og økonomi til kommunikation, ledelse og strategi. Du finder desuden spændende bøger om videnskab, computer og it, og hvis du ønsker at uddanne dig til f. eks advokat, så har vi også bøger omkring jura og erhvervsret. Men hvis du nu i stedet har drømt om at stifte egen virksomhed, tilbyder vi også bøger omkring iværksætteri og innovation. Udvid din viden og kompetencer på arbejdsmarkedet med en god faglig bog og bliv en del af et spændende læringsmiljø sammen med os.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - selvledelse viser vejen
    af Maria Friis Larsen & Lise Lotte Wolff
    288,95 kr.

    Selvledelse er meget mere, end at medarbejdere selv kan tilrettelægge deres arbejde. Det er et menneskesyn, der handler om, at man sammen opnår de bedste resultater ved at bruge hinandens viden og kompetencer bedst muligt. Og at det ikke kun er topledelsen, som kan se, hvilken vej virksomheden skal gå, men at alle skal bidrage til at finde de løsninger, der kan skabe den bedst mulige værdi. Men hvordan leder man den selvledende medarbejder?Gennem teori og cases fra 15 offentlige og private organisationer, heriblandt Danfoss, DTU og Novo Nordisk, giver Leder, superhelt eller menneske bud på, hvordan du kan ændre din arbejdsplads fra en hierarkisk opbygget virksomhed til en selvledende organisation til gavn for både arbejdsmiljø, styrkelsen af psykologisk tryghed på arbejdspladsen og ikke mindst bundlinjen.

  • af Andreas Bach-Laursen/Jeanette Refstrup
    368,95 kr.

  • af Eva Svane
    269,95 kr.

    Kender du følelsen af utilstrækkelighed, og opnår du ikke helt de resultater, du ønsker?Kniber det med gnisten i øjnene?Har du indimellem svært ved at genkende dig selv i de beslutninger, du træffer, fordi alt skal gå hurtigt?Oplever du, at du er kommet i en anden retning end den, du ønskede?Hvordan er din temperatur, hvis du skulle måle den som leder?Følelsen af ikke at slå til og nå ledelsesmålene kender mange ledere til. Den bunder i en manglende bevidsthed om dine sande værdier og om, hvordan du kan bidrage med hele din kraft og unikke tone. Men hvor­dan får du sat en ny kurs, og hvad navigerer du efter under uforudsige­lige og konstante forandringer? For at lede på en bæredygtig måde skal du genskabe kontakten til det integrerede lederskab – balancen mellem sind, krop og sjæl. På rejsen til integreret lederskab får du erkendelsen af, hvem du er sat i verden for at være. Du lærer at tilføje din sjæls kraft, så du kan udfolde din unikke tone til gavn for helheden. Som integreret leder skaber du resultater, der holder, både for dig selv personligt i form af bedre helbred, sundhed og balance, og for virksomheden i form af større omstillingsparathed, etik og gennemsigtighed.I INTEGRERET LEDERSKAB – MED SJÆLENS KRAFT møder du en række ledere fra danske virksomheder, som har taget deres ledergerning op til revision, og du lærer, hvordan du selv kan bringe alle aspekter af din personlighed og sjæl i spil i dit liv som leder. Bogen hen­vender sig til alle, der ønsker et nyt perspektiv på deres lederskab og har mod på forandring. Forfatteren har mange års erfaring med at rådgive le­dere på alle niveauer og har selv taget rejsen for at blive en integreret leder.

  • - Giv andre noget at vokse af
    af Anders Stahlschmidt - Lumholt & Stahlschmidt S.M.B.A
    206,95 kr.

    Vi har alle brug for feedback, for det giver os energi, selvtillid og motivation at blive anerkendt. Samtidig har vi brug for, at nogen korrigerer os, så vi ikke gentager fejl, dårlige vaner og ubetænksom opførsel. Gør din feedback mere kvalificeret – både på arbejde og derhjemme.Lær at give feedbackFørstehjælp til feedback er en bog med baggrund, øvelser og værktøjer, så du kan blive bedre til at give feedback. Både den daglige og den formaliserede.   Når du giver feedback, skal du være bevidst om:- SprogetBl.a. Går du efter manden eller bolden? Sprogets magi. Karakterforbandelser. Skrift over for samtale. Vi hører det, vi forstår. - FormenBl.a. Hvordan formulerer man spørgsmål? Hvad koster en skideballe? Hvordan hæver du dig over snot- og tåregrænsen? Hvad er der galt med pædagogsandwichen? - Hensigten og resultatetBl.a. Når feedback er som hvidt sukker. Hvor dybt vil du ramme? Ligeværd. "Du er jo et kvaj til feedback". At mene noget med sin feedback. Timing. Bogens budskab er: Giv hinanden noget at vokse af!Læs fagbladet Journalistens anmeldelse .Hør interview med Anderst Stahlschmidt hos JP Radio .Anders Stahlschmidt er journalist og kommunikationsrådgiver. Han er partner i Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation og arbejder med storytelling og med at træne og udvikle personlige kompetencer inden for kommunikation. Tidligere tv-vært på DR og TV2 og underholdningschef på Nordisk Film.

  • - Sådan bygger du software uden at programmere
    af Jacob Bøtter
    338,95 kr.

    NO-CODE er for dig, der er ekspert i alt andet end kode. Du mestrer måske Excel, men ønsker at gøre en større digital forskel. Bogen introducerer dig til 25 måder at bygge software eller automatisere arbejdsgange uden at skrive en eneste linje kode.

  • - Sådan bliver du mere kreativ
    af Lene Tanggaard & Christian Nicholas Stadil
    238,95 kr.

    Alle er kreative! I denne bog viser Lene Tanggaard (professor i kreativitet) og Christian N. Stadil (ejer af bl.a. Hummel), at alle kan blive endnu mere kreative. De har interviewet en række af Danmarks mest kreative mennesker, for at finde ud af, hvordan de gør. Picasso gik i bad, når han skulle få nye ideer. I bogen hører du om Ingolf Gabolds blå elefanter, Kenneth Bagers bad, Bjarke Ingels visioner, René Redzepis lørdagssessioner, Jørgen Leth gåture og Søren Rasteds tvivl. Du får inspiration til at udfordre dig selv og arbejde med din egen kreativitet. Bogen blev flot modtaget: Hør Christian Stadil som ugens gæst i Rejsen på P4 . 30 minutter inde i programmet kan du høre om bl.a. I bad med Picasso. Interview med Christian Stadil i Weekend Weekend på TV2. Interview med Lene Tanggaard i Sig mig lige på P4. Interview med Lene Tanggaardom i Smutvejen på P4. Det starter 20 minutter inde i programmet. Anmeldelse i Holstebro/Struer Dagblad: "Bogens store force er den glæde og den letløbende pen, den er skrevet med. Så man får tankerne om sin egen kreativitet i gang."

  • - Om fokus, grænser og balancer
    af Maja Loua Haslebo
    213,95 - 238,95 kr.

    Kerneopgaven er organisationens eksistensberettigelse. Den bør være grunden til, at vi går på arbejde. Efter Anerkendende følgeskab, som handlede om medarbejdernes bidrag, rettigheder og forpligtelser, og Organisatorisk medlemskab, hvor emnet var organisationen som et professionelt mødested, tager Maja Loua Haslebo fat på ledelse. Den legitime ledelse, som handler om at holde fokus, samle de mange forskellige bidrag, sætte grænser for, hvad ressourcerne skal bruges til, og skabe balancer i samspillet mellem organisationens medlemmer. I Legitim ledelse beskriver Maja Loua Haslebo, hvordan ledelsesopgaven i dag omfatter stort set alt uden nævneværdige grænser og forbehold, og hvordan medarbejderpositionen tilsvarende er blevet svækket og indskrænket. Leder-medarbejder-relationen bør derfor kalibreres, så vi kan justere fokus og skærpe opmærksomheden på det, som begge parter i relationen er til for: den fælles kerneopgave. Bogen er et indspark i den ofte ophedede debat om ledelse og er skrevet til alle, der arbejder med, studerer eller blot interesserer sig for ledelse. Men i stedet for det sædvanlige fokus på problemer, fejl og mangler peger den gennem konkrete idéer og forslag læseren i retning af en ønskværdig fremtid.

  • - Med kommentarer
    af Jacob Pinborg & Kristian Helge Straton-Andersen
    2.483,95 kr.

    Konkurrenceloven med kommentarer giver dig et gennemgribende og opdateret indblik i konkurrenceloven. Bogen er et uundværligt opslagsværk for fagfolk, der arbejder med eller ønsker at arbejde med konkurrence¬loven i alle dens mange facetter. Siden 4.-udgaven er der sket en omfattende ændring af håndhævelsesreglerne i konkurrenceloven som følge af EU-harmoniseringen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1/2019 om styrkelse af de nationale konkurrence-myndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked (ECN+-direktivet).Derudover er EU-Kommissionen er samtidig midt i et servicetjek af både de horisontale og de vertikale gruppefritagelser og retningslinjer, ligesom markedsafgrænsningsmeddelelsen er under revision. Herudover er der særregulering på vej i forhold til digitale markeder, ligesom en række medlemsstater har indført FDI-regler, som virksomhederne skal samtænke med bl.a. fusionsreglerne. Endelig er EU-Domstolen, EU-Kommissionen og de nationale domstole og konkurrencemyndigheder leveringsdygtige i et væld af afgørelser, som hele tiden er med at udvikle og raffinere de grundlæggende materielle regler i konkurrenceretten. Det betyder, at denne udgave på mange områder har været genstand for en omfattende revision i forhold til 4.-udgaven. Det efter bedste evne at forfatterne har søgt at indarbejde alle relevante regelændringer og den mest relevante praksis på en måde, som giver en dækkende beskrivelse af retsstillingen, og som samtidig er praktisk anvendelig for både praktikere og mere videnskabeligt interesserede.

  • af Erik Werlauff & WERLAUFF Advokatfirma
    899,95 kr.

    ARV & SKIFTE, 9. udgave, giver ligesom de foregående udgaver et helhedsbillede af spørgsmål om arv, skifte, boafgift og eventuel boskat, dvs. de centrale spørgsmål om,Hvem der arver, og hvor meget (arveloven)Hvordan skiftet finder sted, så man får sin arv (skifteloven)Hvad det koster i boafgift (boafgiftsloven)Hvilken boskat nogle boer skal betale (dødsboskatteloven)Ligesom i tidligere udgaver er bogen opdelt i en mere teoretisk del, hvor regelsættene behandles, og i en praktisk del, der behandler en lang række spørgsmål om boets behandling.Skiftereformen 2011, som stiller en række nye krav til bobestyrerne, og som i en vis udstrækning muliggør anvendelsen af bobestyrere, der ikke er autoriserede, er indarbejdet i fremstillingen, der ligesom i tidligere udgaver rummer en righoldighed af praksis fra skifteretterne og øvrige domstole. Indhold ForkortelserFord til 9. udgave – 2017I. Arv, skifte, afgift og skatA. Arven: Hvem arver, og hvor meget?B. Skiftet: Hvordan får man sin arv?C. Afgifterne: Hvad koster det i afgift at skifte og at arve?D. Skatterne: Hvilken skat betaler afdøde, boet og arvingerne?II. Dødsboets praktiske behandlingA. Boets påbegyndelseB. De forskellige persongrupper og bobehandlingenC. Aktiver og passiverD. Boopgørelsen III. Tjeklister til boets behandlingIV. Tjekliste til udarbejdelse af boopgørelse BilagLitteratur (bøger)DommeStikord

  • af Torsten Iversen
    1.213,95 kr.

    Entrepriseretten er en helt ny fremstilling, som på retsvidenskabeligt grundlag analyserer og systematiserer de regler, principper og afgørelser, der angår retsforholdet mellem bygherre og entreprenør.Hovedvægten i fremstillingen ligger på en gennemgang af reglerne i aB 92 og aBT 93, men også rådgivning på grundlag af aBr 89 er inddraget. Blandt de emner, der tages op til behandling, er byggeriets organisationsformer, udbud af bygge- og anlægsopgaver, entreprenørens, bygherrens og rådgiverens ydelser, risiko- og forsikringsspørgsmål, sikkerhedsstillelse samt ekstraarbejder og ændringer.Centralt i fremstillingen står de forskellige former for misligholdelse af entreprise- og rådgivningskontrakter, navnlig i form af forsinkelse med eller mangler ved ydelsen, samt de misligholdelsesbeføjelser, der kan komme på tale i den anledning (herunder naturalopfyldelse, tilbageholdelse af egen ydelse, ophævelse, erstatning, dagbod, udbedringsgodtgørelse eller afslag). Fremstillingen afsluttes med et kapitel om tvistløsning i byggeriet, med særlig vægt på afgørelse ved voldgift ved voldgiftsnævnet, Byggeri og anlæg.IndholdsfortegnelseForord Kapitel 1. Begreb, historie og afgrænsning Kapitel 2. Retskilder om entrepriseforhold Kapitel 3. Byggeriets organisationsformer Kapitel 4. Udbud af bygge- og anlægsopgaver Kapitel 5. Udbud, tilbud, aftale og pris Kapitel 6. Entreprenørens ydelse Kapitel 7. Bygherrens ydelse Kapitel 8. Rådgiverens og klientens ydelse Kapitel 9. Risiko og aflevering Kapitel 10. Forsikring Kapitel 11. Sikkerhedsstillelse Kapitel 12. Ekstraarbejder og ændringer Kapitel 13. Entreprenørens indsigelsespligt Kapitel 14. Entreprenørens projekteringspligt Kapitel 15. Forsinkelse og tidsfristforlængelse Kapitel 16. Bygherrens beføjelser ved forsinkelse Kapitel 17. Dagbøder Kapitel 18. Forsinkelse fra bygherrens side Kapitel 19. Entreprenørens beføjelser ved bygherreforsinkelse Kapitel 20. Forcering Kapitel 21. Mangelsbegrebet Kapitel 22. Bygherrens mangelsbeføjelser Kapitel 23. Bortfald af bygherrens mangelsbeføjelser Kapitel 24. Produktansvar og (andre) direkte krav Kapitel 25. OphævelseKapitel 26. Insolvens i entrepriseforhold Kapitel 27. Personskifte i entrepriseforhold Kapitel 28. Rådgiverens ansvar Kapitel 29. Totalentreprise Kapitel 30. Tvisteløsning i entrepriseforhold Forkortelsesliste Litteraturliste Lovregister Afgørelsesregister Stikordsregister

  • - Balancen mellem nye og gamle måder at arbejde på
    af Peter Holdt Christensen
    348,95 kr.

    Hybridarbejde er en måde at arbejde sammen på, hvor vi nogle gange arbejder fysisk det samme sted og andre gange ikke. I hybridarbejde er der mere decentralisering, mere fleksibilitet, mere valgfrihed, mere teknologi og mere afstand, hvilket giver nye muligheder såvel som nye udfordringer.Traditionelt har vi organiseret arbejdspladser ved at minimere den fysiske afstand mellem os. Vores opfattelse har været, at arbejde blev udført ved at møde ind i en kontorbygning eller lignende, men efter nedlukningerne under pandemien er vi blevet mere opmærksomme på, hvordan afstand kan være en del af arbejdslivet på godt og ondt.Formålet med bogen er at gøre dig klogere på, hvad vi ved om hybridarbejde, og dermed gøre dig bedre til at forstå, forklare og forbedre et arbejdsliv, som oftere end tidligere foregår på afstand – af kolleger, ledere og kontorbygninger.

  • - Innovation til hverdag
    af Anders Seneca & Morten Christensen
    73,95 - 213,95 kr.

    Hvordan skaber du innovation? Hvordan omsættes alle de flotte ord og festtaler til handling og effekt?Innovation er ikke et mirakelmiddel, men det kan være med til at skabe de ønskede forandringer i offentlige organisationer. At kende sin kerneopgave er forudsætningen for innovation i hverdagen. Det kræver imidlertid, at kerneopgaven er klar og fælles – og det er sjældent tilfældet viser forfatterens erfaringer.Bogen viser, hvordan kerneopgaven gøres til et meningsfuldt omdrejningspunkt for innovationen i din organisation. Med en klar kerneopgave kan medarbejdernes og borgernes ressourcer forløses, og kvaliteten forbedres. Uden at det koster mere. Og dét er innovation. Kend din kerneopgave viser, hvordan du skaber innovation i egen organisation ved at gøre kerneopgaven kendt, servicen til en oplevelse og medarbejderen til en ressource. Bogen henvender sig til offentlige ledere og medarbejdere, der står over for krav om innovation, men som savner koblingen til hverdagens udfordringer.Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

  • - med kommentarer
    af Lars Lindencrone Petersen & Brian Nygaard Oswald
    748,95 kr.

    En samlet gennemgang af inkassoloven og reglerne om inkassoomkostningerBogen indeholder en kommentar til inkassoloven, retsplejelovens regler om betalingspåkrav og rentelovens regler om udenretlige inddrivelsesomkostninger - med inddragelse af relevant retspraksis.2. udgave er blandt andet opdateret med retspraksis vedrørende den forenklede inkassoproces og med nye afgørelser om god inkassoskik.Bogens tre dele indeholder:En lovkommentar, der bygger på forarbejderne til inkassoloven og den senere praksis fra domstole, Forbrugerombudsmanden og AdvokatnævnetEn beskrivelse af reglerne om beregning af inkassoomkostninger og den nye forenklede inkassoproces, der trådte i kraft 1. januar 2005En behandling af, hvordan EU-retten påvirker inkassoområdetOm forfatterneBrian Nygaard Oswald er advokat/of counsel i Advokatgruppen. Ud over at forfatte fagbøger og -artikler afholder han hvert år et stort antal kurser i navnlig inkasso og forældelse.Lars Lindencrone Petersen, advokat, adj. professor, er forfatter og medforfatter til en række udgivelser inden for insolvens-, fuldbyrdelses- og procesretten. Han har i en årrække undervist som ekstern lektor i disse retsområder på Københavns Universitet og CBS, Handelshøjskolen i København. Efter en karriere ved domstolene, senest som landsdommer i Østre Landsret, indtrådte han den 1. januar 2008 som partner i advokatfirmaet Bech-Bruun. Han er desuden adjungeret professor i jura ved Aarhus Universitet.

  • af Thomas Bredgaard, Henning Jørgensen, Per Kongshøj Madsen & mfl.
    254,50 kr.

    Dansk arbejdsmarkedspolitik er i fokus både nationalt og internationalt. I EU har den danske arbejdsmarkedsmodel tjent til inspiration for udviklingen af en europæisk beskæftigelsesstrategi. Herhjemme berører arbejdsmarkedspolitikken mange menneskers dagligdag.I denne reviderede udgave gives et opdateret og systematisk overblik over arbejdsmarkedspolitikken, både når det gælder teoretiske perspektiver, konkrete erfaringer og de kommende års udfordringer. Der er særlig fokus på de store arbejdsmarkedspolitiske reformer, som er gennemført fra starten af 2010’erne.Dansk arbejdsmarkedspolitik henvender sig til alle med faglig interesse for dansk arbejdsmarkedspolitik. Bogen er desuden målrettet undervisningen på samfundsvidenskabelige uddannelser.IndholdsoversigtForordKapitel 1. Dansk arbejdsmarkedspolitikKapitel 2. Arbejdsmarkedspolitikkens mål og midlerKapitel 3. Implementeringen af arbejdsmarkedspolitikkenKapitel 4. Evaluering af arbejdsmarkedspolitikKapitel 5. Flexicurity og det danske arbejdsmarkedKapitel 6. EU’s arbejdsmarkedspolitikIndeks

  • af Peter Vedel Kessing, Jonas Christoffersen, Ayo Næsborg-Andersen, mfl.
    3.608,95 kr.

  • af Niels Henriksen & Rikke Luna Ø Hall Mortensen
    218,95 kr.

    Øh, hvem er det egentlig, der bestemmer her? udforsker de komplekse udfordringer og dilemmaer, som mellemledere i små og mellemstore virksomheder står overfor.Bogen præsenterer 25 realistiske ledelsesscenarier med fire forskellige valg­muligheder, der diskuterer de potentielle konsekvenser af hver beslutning. Forfatterne, Niels Henriksen og Rikke Luna Ø. Hall Mortensen, har skabt en interaktiv og tankevækkende ressource, som er velegnet til ledelsesudvikling og refleksion. Bogen er dedikeret til mellemledere, der ofte må jonglere med mange opgaver uden omfattende støtte. • Niels er kendt fra Berlingske Tidende, hvor han har lavet ledelsesdilemmaer siden 2008. • Niels holder 100 foredrag/oplæg om året. • Den interaktive struktur med multiple-choice scenarier engagerer og udfordrer læserne. Om forfatterne Niels Henriksen er ejer og chef-og bestyrelses­rådgiver i Make It Better Consulting. Han har en Cand.scient.pol. og en Master of Public Ad­ministration, samt en bestyrelsesuddannelse fra Copenhagen Business School. Med over 20 års erfaring som mellemleder, chef og ledelses­rådgiver har Niels arbejdet med organisationer som Nykredit, Ledernes Hovedorganisation og Gentofte Kommune. Han er også medudvikler af ”Ugens Dilemma” og oplægsholder ved mere end 100 arrangementer om ledelsesdilemmaer. Rikke Luna Ø. Hall Mortensen er ejer og kreativ konsulent/projektleder i Godtfolk & Co. Hun har en Cand.mag. i dansk og kommunikation og en MBA i administration. Med mere end 17 års er­faring som mellemleder, forlagschef og direktør har Rikke arbejdet hos Politikens Forlagshus og FADL’s Forlag. Hun har redigeret og ghostwri­tet flere.

  • af Kristian Sørensen
    728,95 kr.

    7

  • - Med kommentarer
    af Henrik Waaben & Kirsten Søndergaard Munck
    2.816,95 kr.

    Færdselsloven med kommentarer indeholder en beskrivelse af alle bestemmelser i loven med en udførlig omtale af centrale lovforarbejder, retspraksis og administrative regler. Regler og retspraksis vedrørende straf, førerretsfrakendelse og konfiskation i anledning af spiritus- og narkokørsel og farlig kørsel er grundigt beskrevet.Bogen rummer også en gennemgang af bl.a. reglerne for kørekort, alkolåsordningen, tunge køretøjer, køre- og hviletid, parkeringsafgifter og erstatningsansvar for færdselsskader. Navnlig for advokater, anklagemyndighed, dommere og politi vil bogen være et nyttigt arbejdsredskab ved behandling af færdselssager.Forfatterne har begge mange års erfaring med færdselslovgivningen fra administrationen og det praktiske retsliv.

  • - en lovkommentar
    af Jytte Heje Mikkelsen, Lars Hammer-Jespersen, Søren Olrik Eklund & mfl.
    593,95 kr.

    Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder regulerer en række virksomhedsformer, der ikke er omfattet af aktie-og anpartsselskabslovene eller erhvervsfondsloven. F.eks. andelsselskaber, foreninger og andre selskaber med begrænset ansvar og desuden visse interessentskaber og kommanditselskaber. Loven har til formål at skabe åbenhed om de omfattede virksomhedsformer gennem krav om registrering og offentliggørelse af vedtægter, ledelsesforhold og årsrapporter m.v.Bogen er en lovkommentar, der beskæftiger sig med lovens fortolkning og administration. Den henvender sig derfor især til erhvervslivets rådgivere, bl.a. advokater og revisorer, samt iværksættere og mindre erhvervsdrivende.Denne 2. udgave omtaler de væsentligste ændringer af loven siden 1. udgaven fra 1995. Bl.a. den seneste lovændring i 2006, der indførte regler om fusion og spaltning samt mulighed for uformel opløsning af virksomheder med begrænset ansvar. Derudover gennemgår bogen en række principielle kendelser og afgørelser, som er truffet af Erhvervsankenævnet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Endelig omtales de senere års nye begreb inden for erhvervsretten - kapitalfonde - der har givet anledning til særlige afgrænsningsspørgsmål i forhold til loven.Forfatterne er kontorchef Jytte Heje Mikkelsen og advokatfuldmægtig Søren Olrik Eklund, samt specialkonsulenterne Anette Dybdal Fenger og Lars Hammer-Jespersen, der alle i en årrække har været ansat i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

  • af Camilla Hørby Jensen, Hans Viggo Godsk Pedersen, Hans Henrik Edlund, mfl.
    448,95 - 498,95 kr.

    Dette er en studieudgave af ”Dansk Privatret”, som nu foreligger i en revideret og ajourført 19. udgave.Denne udgave til studiebrug er primært tænkt som undervisningsgrundlag i de obligatoriske erhvervsjuridiske fag på HA og HD-uddannelserne. Den omfatter kapitlerne 1 til 17 fra den samlede udgave.Manuskriptet til bogen er afleveret i maj 2016, og materiale fremkommet efter den 1. maj 2016 er ikke inddraget. Indholdsoversigt Forord Oversigt over lovforkortelser DEL 1. Introduktion til retssystemet Kapitel 1. Retssystemet og retskilderne Kapitel 2. EU-retten Kapitel 3. Oversigt over retsplejen Kapitel 4. International privatret Kapitel 5. Skatteret – Grundlæggende principper DEL 2. Aftaler og erstatning Kapitel 6. Aftaler Kapitel 7. Mellemmandsret Kapitel 8. Erstatning uden for kontraktforhold Kapitel 9. Produktansvar Kapitel 10. Forsikring DEL 3. Køb og transportaftaler Kapitel 11. Køb Kapitel 12. Internationale køb Kapitel 13. Køb af fast ejendom DEL 4. Fordringer Kapitel 14. Fordringer Kapitel 15. Personskifte i skyldforhold Kapitel 16. Negotiable fordringer DEL 5. Kreditret Kapitel 17. Kreditaftaler Stikordsregister

  • af Johan Hartmann Stæger
    467,95 kr.

    Boopgørelsen i dødsboer er en håndbog for alle, som arbejder med dødsboer. Bogen indeholder en letforståelig og praktisk orienteret gennemgang af de væsentligste opgaver og udfordringer, som man står over for, når man skal lave en boopgørelse, herunder:Boopgørelsens opbygningGrundlæggende arveforholdValg af skæringsdagBehandling af de enkelte typer aktiver og passiverVærdiansættelseOpdeling i bodeleUdlodningBilagGenoptagelseTvisterFokus er på at lette arbejdet med dødsboer og boopgørelser og ikke på en teoretisk fuldstændig gennemgang af dødsboskifteretten. Bogen indeholder eksempler på boopgørelser i et solvent og et insolvent dødsbo.

  • - Særtryk til Akademiuddannelsen Finansiel Rådgivning
    af Birgitte Sloth
    93,95 kr.

    Udgivelsen er et særtryk til Akademiuddannelsen Finansiel RådgivningEn af de mest betydningsfulde udviklinger i nyere økonomisk teori, måske denmest betydningsfulde, er anvendelsen af spilteori. Spilteori kan bruges til atmodellere hvordan spillere træffer beslutninger i spil som skak, kryds-og-bolle,bridge, poker eller fodbold. Men også til at modellere alle mulige andre situationerhvor der træffes strategiske beslutninger, det vil sige beslutninger hvorman tager hensyn til at det endelige udfald også afhænger af hvad andre beslutter.Derfor er spilteori blevet et vigtigt redskab for økonomer, især inden forindustriøkonomi, men også inden for en lang række andre discipliner, så somarbejdsmarkedsteori, reguleringsteori og politisk økonomi.IndholdsoversigtIndledningSpil og strategierNash-ligevægtBlandede strategier LigevægtsudvælgelseSpil med sekventiel struktur ForhandlingsspilGentagne spilSpil med ufuldstændig information: Bayesianske spilMekanismedesignSpil med sekventiel struktur og ufuldstændig informationAfsluttende bemærkningerNoterLitteratur

  • - Strategi, teknologi, organisation og lederskab i 5 generationer
    af Pernille Kræmmergaard
    386,95 kr.

    Når virksomheder og organisationer indfører ny teknologi, har det afgørende indflydelse på virksomhedens strategi og den måde, de organiserer sig på. Teknologierne er i dag meget mere end redskaber, som man som leder kan nøjes med at sige ja eller nej til at investere i. De er blevet grundlaget for nye forretningsmodeller, nye produkter og nye services, ligesom de forandrer forholdet til kunder og borgere, til samarbejdspartnere og de ansattes hverdag og faglighed.Teknologierne giver altså enestående muligheder for at styrke konkurrencepositionen og imødekomme kunders og borgeres krav og forventninger på nye måder. Men de stiller også nye krav til dit lederskab. Digital modenhed – strategi, teknologi, organisation og lederskab i 5 generationer viser, hvordan teknologien har udviklet sig i generationer siden digitaliseringens spæde begyndelse, og hvad hvert udviklingstrin stiller af nye krav til strategi, organisation og lederskab. Du skal som leder ikke nødvendigvis være teknologisk ekspert. Men du skal forstå, hvordan din virksomhed eller organisation til stadighed kan skabe ny værdi for kunder og borgere med digitale muligheder, og hvordan det gør jer til en attraktiv og udviklende arbejdsplads og en eftertragtet samarbejdspartner. Teknologierne udvikler sig, uanset om du gør det eller ej. Men du kan vælge at udvikle dig med dem, så du både kan se deres potentiale til at gøre verden bedre og skabe værdi og undgå deres faldgruber. Bogen er for alle ledere, som gerne vil kunne bruge den kraft, som teknologierne er, på en måde, som er relevant for virksomhedens digitale udviklingstrin. Og som samtidig peger fremad.

  • - juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision
    af Torben Kristensen
    528,95 kr.

    En praktisk bog om udfordringerne i forvaltningsrevision og ju­ridisk-kritisk revisionBogen forholder sig til offentlig revision generelt og beskriver problemstillinger og giver eksempler på revisors arbejde i forhold til Standarder for Offentlig Revision.Formålet med nærværende bog er at sætte den udførte forvaltningsrevision og juridisk-kritiske revision i perspektiv samt give vejledning til den praktiserende revisor om, hvornår der er udført tilstrækkelig forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision, således at revisor lever op til de krav, der er i de nye Standarder for Offentlig Revision.Bogens mål er derfor at beskrive og kommentere standarderne for offentlig revision, særligt med henblik på det revisionsarbejde der udføres af godkendte revisorer i den offentlige sektor. Det er samtidig en ønsket sidegevinst, at bogen kan bidrage til at reducere den forventningskløft, der måtte være mellem de udførende revisorer og brugerne af revisors erklæringer.MålgruppeBogen kan anvendes som praktisk lærebog samt give indsigt i og inspiration til både revisorer, studerende og andre, der er interesserede i, eller arbejder med, intern kontrol og revision i offentlige organisationer.Om forfatterenTorben Kristensen har som statsautoriseret revisor og partner i først KPMG, og efter fusionen i 2014 i EY, arbejdet med den praktiske side af revision i offentlige institutioner og virksomheder, selvejende institutioner samt NGO’er m.fl. Derudover har Torben Kristensen haft forskellige faglige udvalgshverv i FSR – danske revisorer, heriblandt i Udvalget for revision af offentlig virksomhed.

  • - Bevidsthedens brugsværdi i forandringsledelse
    af Søren Willert & Signe Groth-Brodersen
    148,95 kr.

    Som forandringsleder oplever hun at være momentant handlingslammet. Hun er frustreret og modløs, for medarbejdere beklager sig. Hvad stiller hun op med deres kritik? Hvad gør hun, når de har ret? Hvad gør hun, når de tagerfejl? Hvad gør hun, når hun ikke aner, hvad hun skal gøre? Hun forstår ikke, hvordan det kunne gå så galt, for hun havde jo en plan. Grethe tiltrådte for seks måneder siden stillingen som HR-chef i en finanskoncern, hvor hun er leder for seks mellemledere. Tilsammen har de ansvar for en medarbejdergruppe på 72 ansatte, en blanding af specialister, generalister og kontoruddannede. Topledelsen har i flere år kritiseret HR for at lukke sig for meget om sig selv, og Grethes opgave er at effektivisere HR og skabe en mere forretningsorienteret tilgang. Der er en klar forventning om, at hun hurtigt vil gennemføre en større organisationsforandring i HR. Som erfaren forandringsleder har Grethe en plan. Men alt går galt. Følg Grethes rejse i dette ledelsesmæssige dilemma, hvor et perspektivskifte får hende til at anskue situationen anderledes og skabe rum for forståelse og handling.Ledelsesserien LEDELSESHVERDAGE har til formål at hjælpe ledere til hurtig forståelse af, refleksion over og løsning af konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen. Bøgerne er skrevet som jeg-fortællinger af en eller flere virkelige eller fiktive ledere. Det muliggør visning af følelser som håb, tvivl, frustration mv., der kan være svære at få greb om i en handlingsorientering – og måske også svære at tale med lederkolleger om af frygt for at virke usikker eller inkompetent. De teoretiske og personbårne indslag har til formål at hjælpe lederen med at skifte perspektiv. Stilen er bevidst provokerende. Hovedpersonen opfører sig i starten usikkert, tvivlende eller handlingslammet for sidenhen at blive klogere og handlingsorienteret, efterhånden som forskellige former for perspektivskifte bundfælder sig.

  • af Lars Hedegaard Kristensen & Lars Henrik Gam Madsen
    584,95 kr.

    ”Selskaberne” giver en opdateret fremstilling af selskabsretten med særlig fokus på aktie- og anpartsselskaber og interessentskaber. Reglerne om kommanditselskaber, fonde, andelsselskaber og foreninger præsenteres i særskilte kapitler. Der er tale om en formueretlig fremstilling, som både har fokus på selskabsretten som specialdisciplin og på samspillet mellem selskabsretten og den almindelige formueret. Professor, dr.jur. Lars Henrik Gam Madsen og lektor, dr.jur. Lars Hedegaard Kristensen forsker og underviser i formueret ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Forfatterne har gennem en årrække i bøger og artikler beskæftiget sig indgående med selskabsretlige og øvrige formueretlige problemstillinger.

  • - Strategisk ledelse af virksomhedens netværk
    af Christian Stadil & Christian Waldstrøm
    44,73 - 314,50 kr.

    Netværk er problemet, ikke løsningen I disse måneder er mange virksomheder pga. krisen tvunget til at stoppe op og genoverveje en række strategier. Og nu går det op for mange ledere, at deres problem ikke er manglen på relationer og netværk. Tværtimod er mange af deres relationer og netværk en del af problemet! Gamle forpligtelser, vanetænkning og fastgroede mønstre kommer tydeligt frem, og mange virksomheder er ved at være modne til en gennemgående sanering af alle deres netværk. Det er de færreste virksomheder, som knytter deres netværks- og relationsressourcer til virk-somhedens strategi! Og det er dumt! Det er Christian Stadil og Christian Waldstrøms påstand i denne bog. Otte former for netværksdannelse Bogen hjælper enhver virksomhed til at få indsigt i de otte forskellige former for netværksdannelse, som er en del af enhver virksomhed. Stadil og Waldstrøm gennemgår systematisk og overbliksgivende, hvad en virksomheds uoverskuelige netværk egentlig består af. Og hjælper ledere til at se deres egen ledelsesrolle i lyset af corporate networking. De otte typer af netværk er netop vigtige at kunne identificere, hvis man skal kunne arbejde strategisk med dem i forretningudviklingen. Som oftest har en leder kun blik for den form for netværksdannelse, som han/hun selv er god til. Forfatterne kommer med konkrete karakteristikker af, hvilke ledertyper, der typisk udvikler på hvilken netværksform – og forslag til, hvilke ledertyper der skal i spil for at komme hele vejen rundt. Desuden kan man fiinde konkrete forslag til, hvordan man skal arbejde strategisk med netværksudvikling i virksomheden. Stadil og Waldstrøm kommer desuden med mangfoldige eksempler på, hvordan bevidst strategiudvikling af netværksdannelse har fundet sted i andre virksomheder. Og som Alfred Josefsen fra Irma skriver i forordet: ”Der har helt afgjort manglet en struktureret tilgang til, hvordan en bevidst anvendelse af netværk kan have positiv effekt på virksomhedens mål. Dermed trækker denne bog værdien af netværk op på strategisk niveau”. Udtalelser om bogen “Når to af landets fremmeste netværkseksperter går sammen om at skrive en bog om corporate networking, så skal man spidse ører, og så er der grund til at standse op og læse. Strategisk ledelse af virksomhedens netværk – er bogens undertitel, og det er det, den på fremragende og kompetent måde beskriver og handler om. Og der er virkelig noget at hente i denne meget klare og gennemarbejdede tekst. Skal virksomheder i fremtiden have en corporate networking officer, spørger de to forfattere til sidst i bogen. Spørgsmålet er relevant, og det understreger netværkets og netværkstænkningens store betydning for den strategiske ledelse af fremtidens virksomhed.” -Steen Hildebrandt, ph.d., professor, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet “Jeg er knapt så kæk, som jeg var før. Jeg vidste i virkeligheden ikke noget om netværk. Efter at have læst denne bog ved jeg lidt mere, og jeg ved også, at emnet er virkelig stort, virkelig interessant og virkelig vigtigt.” - Alfred Josefsen, adm. direktør, Irma Noget af det tydelige ved alt, hvad der er sket i verden i 2009, er, at verden er lille, at verden er skrøbelig, og at alt hænger sammen, hvorfor det bliver mere og mere tydeligt, at en stor udfordring på alle niveauer er at tænke og arbejde i netværk. Lektor Christian Waldstrøm fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet har sammen med Christian Stadil skrevet en bog med titlen "Corporate networking". Den er efter min vurdering én af de bedtste ledelsesbøger i 2009. Det er den både på grund af emnete og på grund af dens indhold, struktur og tilgang." - Steen Hildebrandt, 8/1-10 i Dagbladet Børsen Læs anmeldelsen fra Politiken. Læs anmeldelsen fra Lederweb.dk Jyllands-Posten gav bogen fem stjerner for Praktisk værdi og fire stjerner for Underholdningsværdi. Henrik Ørholst skrev bl.a.: "De ved, hvad de skriver om. Der

  • - Håndbog i teamledelse
    af Elisabeth Plum
    386,95 kr.

    Hvorfor får vi ikke automatisk gode resultater, når vi sammensætter et team af dygtige personer? Forklaringen skal findes i teamkulturen – og i evnen til at samarbejde på tværs af forskelle. Vi må skabe ”teaming”, som er en social kompetence til at spille hinanden gode. Denne bog introducerer en ny tilgang til teamledelse, hvor fællesskabet og kulturen er i fokus. Det er et kursskifte i forhold til den udbredte tendens til individualisering. Læseren får en grundig og handlingsorienteret præsentation af teaming – og originale bud på, hvordan vi skal forstå de menneskelige dynamikker i team, så vi kan skabe resultater og et godt arbejdsmiljø i vores komplekse organisationer. Bogen indeholder ny teori, modeller, cases og 38 redskaber, som læseren kan bruge til at skabe teaming i typiske situationer i teamets hverdag. Den henvender sig til ledere af team på alle niveauer og til teamdeltagere, der påtager sig ansvar i teamets arbejdsproces. Og til alle, der er på udkig efter alternativer til de dominerende teamkoncepter. Til håndbogen hører hjemmesiden Teamingbogen.dk, hvor man hente bogens modeller og materiale til mange af redskaberne.

  • af Steen Visholm, Christian Bason, Claus Elmholdt, mfl.
    468,95 kr.

    Vilde problemer vækker i stigende grad nysgerrigheden i en lang række sammenhænge og blandt politikere, forskere, undervisere og ledere. Og det er ikke så mærkeligt, at interessen for begrebet vilde problemer er vokset voldsomt de senere år, hvor det kan synes, som om vi står over for en lang række problemer, det ene mere uoverstigeligt og uløseligt end det andet – klimakrise, inklusion, trivsel etc. Men hvad kendetegner de problemer, vi står med, hvad er det, der gør, at nogle af dem tilsyneladende ikke bliver løst, og hvad taler vi egentlig om, når vi taler om vilde problemer? For der er ikke konsensus om begrebets betydning.De vilde problemer er bl.a. kendetegnet ved komplekse og uklare årsagssammenhænge, de er svært kategoriserbare og forsøg på at løse dem skaber ofte nye problemer. Men vi har behov for flere nuancer og vinkler på den måde, hvorpå vi adresserer de permanente og gensidigt forbundne kriser, og på, hvordan vi kan forstå vilde problemer.Denne antologi præsenterer forskellige måder at anskue fænomenet og begrebet vilde problemer på. Den er skrevet af forskere, ledere og konsulenter, der alle giver deres bud på, hvordan vilde problemer kan forstås, hvad det kan bruges til, og hvad vi skal være opmærksomme på. Gennem forskellige perspektiver er ambitionen at udfordre, forstyrre, provokere, inspirere og kvalificere, hvad vilde problemer kan handle om.Bogen henvender sig til ledere og medarbejdere i den offentlige og private sektor og til studerende på diplom- og masteruddannelser i ledelse. Desuden vil bogen kunne anvendes på mellemlange eller lange videregående uddannelser, der beskæftiger sig med ledelse.