De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Business og læring

En oversigt over vores store sortiment af business og læringsbøger er til at finde her. Vi udbyder et hav af vigtige business bøger og læringsbøger, som kan være relevante for at forøge din viden. Du finder læringsrige bøger omhandlende alt lige fra finans og økonomi til kommunikation, ledelse og strategi. Du finder desuden spændende bøger om videnskab, computer og it, og hvis du ønsker at uddanne dig til f. eks advokat, så har vi også bøger omkring jura og erhvervsret. Men hvis du nu i stedet har drømt om at stifte egen virksomhed, tilbyder vi også bøger omkring iværksætteri og innovation. Udvid din viden og kompetencer på arbejdsmarkedet med en god faglig bog og bliv en del af et spændende læringsmiljø sammen med os.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Petter A. Stordalen
    119,95 - 214,50 kr.

    Modgang kan give nye muligheder! Med pandemien som et dramatisk bagtæppe deler Petter Stordalen ud af egne og andres erfaringer med krisehåndtering.For Stordalen blev corona-pandemien en økonomisk mavepuster af de helt store. Men det er ikke første gang, han har mødt modgang. Hvordan håndterer han det uventede? Hvordan holder han skruen i vandet, når livet foretager en U-vending, og alt pludselig er usikkert? Og hvorledes mener han, at en mislykket rumrejse kan hjælpe os med at komme helskindet igennem en krise?Ud fra begreber som ’Nødbremsen’, ’Tillid er king’ og ’Find din blå planet’ viser Stordalen med sin sædvanlige energi, hvordan modgang kan give nye muligheder - selv når det virker, som om omgivelserne har givet op.Apollo-metoden giver læseren et sjældent og spændende indblik i Stordalens forretningsfilosofi og i hans måde at drive forretning på. Mange af hans principper kan overføres til andre områder af livet, enten på jobbet eller privat, og der er i bogen mange inspirerende råd til selvudvikling.PETTER A. STORDALEN er en af Nordens mest succesrige forretningsmænd. I Danmark har han mest været kendt for at ejehotelkæden Nordic ChoiceHotels. I 2019 kom han dogfor alvor ind i danskernes bevidsthed, da han købte rejsebureauet Spies og derudover står bag det store hotelprojekt, Villa Copenhagen, i det nedlagte hovedpostkontor i København, der åbnede i 2020 under Corona-krisen.

  • - teori og praktisk anvendelse
    af Michael Christensen
    539,95 kr.

    Obligationsinvestering - Teori og praktisk anvendelse giver en samlet fremstilling af de teorier og problemstillinger, investorer står overfor ved investering i såvel danske som udenlandske obligationer.Obligationsinvestering er siden 1. udgave udkom solgt i mere end 15.000 eksemplarer.Bogen indeholder bl.a. en beskrivelse af teorien bag rentedannelsen, investeringsteori, rentestrukturteorien, risikomål, aktiv porteføljestyring, samt teorien om prisfastsættelse af futures og optioner, herunder strategier og hedging.De teoretiske problemstillinger relateres i vidt omfang, ved hjælp af eksempler, til den praktiske implementering med udgangspunkt i konkrete danske obligationer og obligationsporteføljer. Anvendelsen af matematik ledsages altid af et praktisk eksempel, ligesom de mere tekniske afsnit er henvist til appendix, således at læsere uden matematisk baggrund kan springe over disse afsnit uden tab af kontinuitet.Michael Christensen er cand. oecon. fra Aarhus Universitet og PhD fra University of Southampton. Han har mere end 30 års erfaring inden for investeringsteori og rådgivning.

  • - når ledere tager deres erfaringer alvorligt
    af Jesper Gregersen & Sune Bjørn Larsen
    188,95 - 228,95 kr.

    At lede efter kompleksitet er en bog til ledere, der ønsker at tage kompleksiteten i organisationer alvorligt – både som en ledestjerne og som et vilkår, der skal håndteres. Inspireret af Ralph Staceys kompleksitetsteori, der er en stærk stemme mod New Public Management-bølgens styrings- og ledelsestænkning i den offentlige sektor, beskrives kompleksitet både som det, der driver organisationer frem, og som det, der opstår mellem mennesker i organisationer. Kompleksitetsteorien tilbyder et forfriskende blik på, hvad der egentligt sker når vi er præget af samarbejde og konkurrence, forudsigelighed og uforudsigelighed, klarhed og rod, magt og ydmyghed – på samme tid. At lede efter kompleksitet tilbyder en konkret og anvendelig tilgang til kompleksitetstænkningen og beskriver veje til at komme overens med kompleksiteten i ledelse, så lederen hverken behøver at opgive arbejdet med planlægning og strategier eller blot må overgive sig betingelsesløst til kompleksitet. Bogen viser, hvordan ledelse i kompleksitet handler om at tage sine erfaringer alvorligt og derved udvikle praktisk dømmekraft. Bogen er udviklet sammen med en lang række ledere, der gavmildt deler både deres gode og ikke så gode erfaringer med at skabe udvikling i spændet mellem organisatoriske krav om kontrol og styring og den komplekse hverdag. Lederne har løbende kommenteret, inspireret og bidraget til bogen. Deres historier beskriver, hvordan kompleksitet opleves i det virkelige arbejdsliv. Med afsæt i de mange dialoger og kompleksitetsteorien, peger forfatterne på fire kompleksitetskompetencer, der kan bruges til at skabe handling og til at komme overens med kompleksiteten i ledelse. De fire kompleksitetskompetencer er: · Accept. · Deltagelse. · Refleksivitet. · Responsivitet. Bogen giver eksempler på, hvordan disse kan bruges, og hvordan du som leder kan udvikle kompetencerne og dermed din praktiske dømmekraft i din daglige ledelse.

  • af Nicolaj Ejler
    386,95 kr.

    I denne tankevækkende bog dissekerer Nicolaj Ejler styringen af de offentlige kerneopgaver: hvad den er, hvor den kommer fra, og hvorfor vi har den. Han argumenterer for, at den offentlige sektor er overstyret. Vi kan ikke styre kerneopgaven. Men vi kan kun afvikle den massive overstyring, hvis fagprofessionerne tager et større ansvar for at definere kvalitet og skaber mere systematisk refleksiv praksis.Bogen anviser vejen til en ny styringsmodel med politikere, der styrer sig, og fagprofessionelle, der praktiserer vidensfunderede professionelle læringsfællesskaber.IndholdForordKapitel 1. Styring skal understøtte kerneopgaven, ikke styre faglighedenDel A. Kerneopgaven og fagligheden tilbage og fagprofessionernes medansvar for detteKapitel 2. Fagprofessionerne skal genvinde autoritet via systematisk, dokumenterbar faglighedKapitel 3. KerneopgavenKapitel 4. Faglig ledelseKapitel 5. Datadrevet refleksionspraksisDel B. Statslig overstyring eller nye understøttende tiltag?Kapitel 6. Det skal også være evidensbaseret indsats – om evidenskulturKapitel 7. Implementering – den næste bølge af frisættelse eller bare endnu et statsligt styringsregime?Kapitel 8. Kritik af New Public Management og resultatbaseret styringDel C. En ny styringsmodelKapitel 9. En ny styringsmodel – konsekvenser og veje fremLitteraturNavneregister

  • - Design din forretningsmodel, så den bliver lige så attraktiv som den fedeste fest!
    af Henrik Good Hovgaard & Anne Skare Nielsen
    269,95 kr.

    Vi tjener alle nogen, servicerer nogen eller skal sælge noget til nogen.Om du er selvstændig, chef, ansat, skolelærer, fagforeningsboss, konsulent eller frivillig, så har du "nogen derude", som skal blive glade, når de besøger din biks.Sådan har det altid været, og det vil det blive ved med langt ind i fremtiden.Men spillereglerne har ændret sig:Folk er mere krævende, forventningerne højere og der er også noget, der hedder bæredygtighed og ansvar for ikke bare at sælge bras verden ikke har brug for.Og så skal det gå tjept!Vi er dine guides på rejsen ind i fremtiden.Og vi siger til dig: du skal ikke bare servicere og tilfredstille.Du skal aktivere og udfordre.Når folk kommer til dig, skal det fandfisme være en fest!Og du skal læne dig tilbage, kigge på den, og tænke "wow, hvor er det bare fedt, det jeg har skabt".Så hold godt fast på festkasket og briller and let's get this party started!

  • af Marie Forleo
    198,95 kr.

    Alting kan lade sig gøre, hvad end der er tale om at starte egen virksomhed, blive bedre til at styre sin økonomi eller over komme en udfordrende periode. Marie Forleo giver her læseren konkrete værktøjer til at blive deres egen badass-direktør.Bogen indeholder sjove anekdoter og personlige beretninger, der også gør den til underholdende læsning ala Papmaché-reglen af Hella Joof krydset med All in – 10 konkrete råd til fremtidens iværksætter af Løvens Hule-investoren Jesper Buch.Forleo taler i et tydeligt sprog, møder publikum i øjenhøjde og er verdensmester i at motivere. Med 650.000 følgere på Instagram er hun et forbillede for mange, og Oprah Winfrey har kaldt hende en ”thought leader for the next generation."

  • - Styrken ved relationel koordinering
    af Jody Hoffer Gittell
    333,95 - 386,95 kr.

    Nutidens organisationer står over for krav om at yde mere ved hjælp af mindre. Hvad enten kravet kommer fra kunder og klienter, partnere i leverandørkæden, aktionærer, politiske beslutningstagere eller myndigheder, så skal organisationerne levere bedre resultater af højere kvalitet hurtigere og billigere. Dette intense krav om effektivitet kræver store og omfattende organisatoriske forandringer, og som Jody H. Gittell viser i Relationers betydning for høj effektivitet, kan kravet imødegås med relationel koordinering. Bag dette begreb gemmer sig ganske enkelt de mønstre for kommunikation og relationer, som medarbejdere bruger for at integrere deres opgaver i et samlet hele. Men medarbejderne kan ikke gøre det alene, selv hvis de arbejder tæt sammen på tværs af funktions-, organisations- eller afdelingsgrænser. Kunder og klienter spiller en stadig vigtigere rolle, og organisationerne er nødt til at tænke dem ind i den relationelle koordinering. Sidst, men ikke mindst, kræver en succesfuld relationel koordinering også ledelsens fulde støtte – ledere, der forstår og respekterer kompleksiteten af det arbejde, deres medarbejdere udfører dagligt. Nøglen til at løse effektivitetsudfordringen – og forudsætningen for at medarbejdere, ledere og kunder kan koordinere og samarbejde – er, at organisationen har et kommunikationsniveau af høj kvalitet, understøttet af relationer med fælles mål, fælles viden og gensidig respekt. Dermed kan de tre centrale dynamikker – relationel koordinering, relationelt samarbejde og relationel ledelse – fungere optimalt og styrke organisationens effektivitet.

  • af Jan Pedersen, Inge Langhave Jeppesen, Niels Winther-Sørensen, mfl.
    2.177,95 - 2.398,95 kr.

    Hånd- og lærebog om skatterettens almindelige og grundlæggende regler med særligt fokus på beskatningen af fysiske personer. Skatteretten 1 udkommer nu i 6. udgave og udgør sammen med Skatteretten 2, 3 og 4 en samlet og dybtgående fremstilling af dansk indkomstbeskatning og dens internationale relationer. Skatteretten 1 omhandler alle væsentlige problemstillinger i skatteretten: Skattesystemet Indkomstopgørelsen Kapitalgevinster Subjektiv skattepligt Arbejdsmarkedsbidrag Familiebeskatningen Introduktion til erhvervs- og selskabsbeskatning. Bogen har et dobbelt formål som både lærebog og håndbog, hvor ønsket er at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Bogen er derfor opdelt i overskuelige tekstafsnit og omfattende noter, der tilgodeser praktikerens behov for information gennem fyldige henvisninger til love, lovforarbejder, administrativ praksis, domme og litteratur mv. Nyt i 6. udgave Skatteretten 1 er ajourført med lovændringer mv. pr. 31. december 2012. Målgruppe Skatteretten 1 kan dels fungere som håndbog for advokater, revisorer og andre praktikere, dels fungere som grundlag for undervisning i skatteret på universiteter og andre højere læreanstalter. Om forfatterne Professor, dr. jur. Jan Pedersen, Juridisk Institut, School of Business and Social Sciences, Aarhus UniversitetAdvokat (H), partner Kurt Siggaard, Holst, AdvokaterPartner, professor, dr. jur. Niels Winther-Sørensen, Ernst & YoungAdm. direktør, ph.d., adjungeret professor Jakob Bundgaard, Corit Advisory P/S og Juridisk Institut, School of Business and Social Sciences, Aarhus UniversitetLektor, ph.d. Inge Langhave Jeppesen, Juridisk Institut, Syddansk UniversitetLektor, ph.d. Malene Kerzel, Juridisk Institut, School of Business and Social Sciences, Aarhus UniversitetLektor, ph.d. Jane Ferniss, Juridisk Institut, Syddansk UniversitetAdvokat, ph.d., ekstern lektor Claus Hedegaard Eriksen, Holst, AdvokaterPartner, adjungeret professor, dr. jur. Jens Wittendorff, Deloitte og Juridisk Institut, School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet

  • - En Håndbog
    af Ole Bruun Nielsen
    148,95 kr.

    Bogens udgangspunkt er forfatterens erfaringer med kurset "Introduktion til specialeskrivning" og med konkret vejledning på jurastudiet. Ambitionen er i det store og hele at inspirere læseren til at reflektere over sin skriveproces og introducere ideer, teknikker og værktøjer, der forhåbentlig vil lette arbejdet med specialeskrivningen.Bogen skal ikke betragtes som en skabelon at skrive specialet efter, men er et supplement til den konkrete og individuelle vejledning, der selvfølgeligt hører med til specialeskrivningsforløbet. Hvis man ønsker at udforske området omkring specialeskrivning yderligere, findes der en fyldestgørende litteraturliste til slut i bogen.Indholdsoversigt1. Forord2. Læsevejledning3. Hvilke faglige mål skal specialet opfylde?4. Det starter med en idé5. Problemformulering og disposition6. Vejledning7. Identifikation, indsamling, læsning, systematisering og dokumentation af kildematerialet.8. Lidt om faktuelle undersøgelser og andet empirisk materiale9. Hvordan bliver arbejds- og skriveprocessen mest effektiv?10. Lidt mere tankegods om videnskabelighedens udtryk, retlig argumentation og (godt) juridisk sprog11. Hvordan "overlever" du specialesumpen12. Aflevering13. BilagLitteraturliste

  • af Jan Pedersen
    719,95 kr.

    "Skatte- & afgiftsstrafferet" er en hånd- og lærebog om strafansvaret ved overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.Bogen indeholder en almindelig del omhandlende strafansvarets grundbetingelser, således som de aktualiseres i skatte- og afgiftsstrafferetten, samt en speciel del omhandlende en gennemgang af straffebestemmelserne i skattekontrolloven, kildeskatteloven, opkrævningsloven, arbejdsmarkedsfondsloven og momsloven. Gennemgangen suppleres med en indgående behandling af praksis.Bogen henvender sig til advokater, revisorer, myndigheder og andre, som i praksis beskæftiger sig med skatte- og afgiftsstrafferet. Derudover er bogen anvendelig som lærebog på universiteter og højere læreanstalter.

  • - Få væsentlige samtaler til at lykkes
    af Kim Gørtz & Mette Mejlhede
    198,95 kr.

    Protreptikken er en filosofisk inspireret samtaleform, som i de senere år har markeret sig stærkere og stærkere i offentlige organisationer og i det private erhvervsliv som et alternativ og supplement til bl.a. coaching, mentoring og rådgivning m.m. Det var Aristoteles, der først anvendte protreptikken i antikkens ledelsesakademi. Protreptikken genopstod i nutiden via professor Ole Fogh Kirkeby på Copenhagen Business School. Her blev protreptikken systematiseret, nuanceret og integreret i det moderne arbejdsliv. Metoden har støt og roligt udviklet sig som en kunst, en disciplin og som et professionelt samtaleredskab inden for ledelsespraktikken, og i bredere forstand som inspiration og tillæg inden for terapeutiske, coachende og rådgivende processer. Bogen guider læseren til at komme godt i gang med metoden, og belyser hvordan man opretholder en abstrakt og reflekteret dialog, samt hvilket udbytte der er at hente i de protreptiske processer. PROTREPTIK I PRAKSIS henvender sig til dem, der: - Aldrig har prøvet protreptik – og knapt nok kan udtale ordet. - Har stiftet bekendtskab med protreptik – men har svært ved at komme i gang med det i praksis. - Har nogen erfaring med protreptik – og brug for ny inspiration og nye redskaber. PROTREPTIK I PRAKSIS inviterer læseren ind i en række øvelser og grundlæggende arbejdsmetoder inden for protreptikken.IndholdsoversigtForordIntroduktion: Fra bekendelse til erkendelseDel 1: Logikken i protreptikken – hold styr på begrebet i dialogenDel 2: Patetikken i protreptikken – stem i med begrebet i dialogenDel 3: Etikken i protreptikken – bliv til gennem begrebet i dialogenDel 4: Dialogisk kapacitet i praksis Litteratur

  • af Camilla Hørby Jensen, Hans Viggo Godsk Pedersen, Hans Henrik Edlund, mfl.
    213,95 - 314,50 kr.

    Dette er en studieudgave af ”Dansk Privatret”, som nu foreligger i en revideret og ajourført 19. udgave.Denne udgave til studiebrug er primært tænkt som undervisningsgrundlag på HA(jur.)-uddannelsen. Den omfatter kapitlerne 13 til 16, kapitel 18 samt kapitlerne 20 til 23 fra den samlede udgave.Manuskriptet til bogen er afleveret i maj 2016, og materiale fremkommet efter den 1. maj 2016 er ikke inddraget. IndholdsoversigtForord Oversigt over lovforkortelser DEL 3. Køb og transportaftaler Kapitel 13. Køb af fast ejendom DEL 4. Fordringer Kapitel 14. Fordringer Kapitel 15. Personskifte i skyldforhold Kapitel 16. Negotiable fordringer DEL 5. Kreditret Kapitel 18. Pant DEL 6. Tvangsfuldbyrdelse, konkurs og rekonstruktion Kapitel 20. Introduktion Kapitel 21. Udlæg og anden individualforfølgning Kapitel 22. Konkurs og gældssanering Kapitel 23. Rekonstruktion Stikordsregister

  • af Dion Sørensen
    449,95 kr.

    Lederens værktøjskasse - en praktisk manual er et opgør med mange forfattere og konsulenters forsøg på at komplicere ledelsesdisciplinen. Dion Sørensen demonstrerer med denne bog, hvordan ledelse kan forstås som en række opgaver, der skal løses på lige fod med alle andre job.Ud over at præcisere, hvilke egenskaber du som leder skal besidde for at blive en god leder, og hvilke opgaver du skal varetage, rummer bogen 90 konkrete værktøjer, som du umiddelbart kan bruge i hverdagen. Og værktøjskassen spænder vidt - lige fra ansættelser, coaching, feedback og teambuilding til udvikling af strategi, omstrukturering, afskedigelser osv. - alt sammen beskrevet og kategoriseret på en logisk og pædagogisk måde.Ambitionen er at levere konkrete og praktisk anvendelige anvisninger, som du kan bruge, når du skal håndtere helt almindelige opgaver og udfordringer i dit lederskab.Med bogen følger 90 gratis ledelsesværktøjer, som du kan downlode via en kode i bogen. Værktøjerne kan downloades i forskellige digitale standardformater, så det er nemt fx at præsentere dem på skærmen eller udskrive dem, ligesom de kan redigeres og tilpasses din virksomheds øjeblikkelige situation og behov.

  • - Skab diversitet, inklusion og lige muligheder på arbejdspladsen
    af Joan C. Williams
    404,95 kr.

    ”Siger du, at hvide mænd har det let? Jeg føler mig ikke privilegeret.” ”Vi er en arbejdsplads, hvor de dygtigste og mest hårdtarbejdende kommer længst. Beder du os om at lave om på det?””Kvinders prioriteringer ændrer sig, når de får børn. Siger du, at jeg skal se bort fra det?”Ved hjælp af skarpe spørgsmål og direkte sprog viser biasekspert Joan C. Williams vej til fremtidens måde at arbejde med diversitet, inklusion og lige muligheder i organisationer. BRYD BIAS er bygget op om de spørgsmål, forbehold og bekymringer, som de færreste bryder sig om at stille eller udtrykke. Ud fra CEO’ens og hele organisationens perspektiv beskriver hun på en både empatisk og veldokumenteret måde, hvad der skal til, for at vi kan få diversitet, mangfoldighed og inklusion til at lykkes. Det sker nemlig ikke via de mange rundbordssamtaler og enkeltstående projekter til store summer, som kendetegner mange virksomheders indsats i dag, men ved at arbejde med udfordringerne på lige fod med al anden forretningsudvikling og med de værktøjer, vi allerede kender. Joan C. Willams, der er en af verdens mest citerede biasforskere og professor ved University of California, gør op med traditionel biastænkning og slår fast, at vi ikke kan slippe af med bias, men vi kan bryde dem, der står i vejen for, at alle får lige muligheder. Hun afliver myter og præsenterer læseren for ny forskning og en lang række tankevækkende eksempler og cases fra sine omfattende virksomhedsundersøgelser, der taler direkte ind i problematikkerne. Med de mange gode råd klæder hun lederen konkret på til biasarbejdet – til gavn for alle i organisationen. BRYD BIAS er en oversættelse af Bias Interrupted (Harvard Business Review Press 2021) med dansk forord af professor og ledelsesforsker Sara Louise Muhr fra Copenhagen Business School. Oversat af Via Christensen.Til bogen hører en engelsksproget værktøjskasse, som kan hentes på www.biasinterrupters.org.

  • af Jørgen Lægaard & Elmer Fly Steensen
    494,95 kr.

    Strategi med succes gør op med de traditionelle strategimodeller og præsenterer ledernes ti nøgleopgaver til at få succes med strategi. De ti nøgleopgaver sikrer den afgørende synergi imellem tre centrale indsatsområder for strategiarbejdet. Bogen fokuserer på at kombinere de formelle strategiprocesser med organisatorisk læring. Desuden viser bogen, hvordan det strategiske lederskab, herunder lederens kommunikation og adfærd, skal skabe den afgørende synergi. Forfatterne Jørgen Lægaard og Elmer Fly Steensen underbygger dette med forskningsresultater og med aktuelle cases med danske topledere. Bogens cases er baseret på interviews med toplederne fra virksomhederne Novozymes, Danfoss, Sydbank, Danske Spil, Billund Lufthavn, GPV International, Hummel og DLG. Hver af disse cases viser, hvordan lederen har prioriteret de ti nøgleopgaver. Bogen appellerer til, at læseren ser sin egen virksomheds udfordringer og kan relatere dem til danske toplederes måder at løse disse udfordringer på. Bogens målgruppe er virksomhedsledere og rådgivere, der allerede kender mange af de traditionelle strategiværktøjer, men ikke tror på forsimplede modeller.Om forfatterneElmer Fly Steensen er Ph.d. og associate professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS. Elmer har stor erfaring inden for virksomhedsledelse fra sine stillinger som bl.a. ledelseskonsulent og marketingchef. Jørgen Lægaard er cand.merc. og direktør i Lægaard Management A/S. Jørgen har stor erfaring som underviser, coach, bestyrelsesformand og strategisk sparringspartner for mere end 300 strategiprocesser. IndholdsoversigtForord Kapitel 1. Indledning Kapitel 2. Strategi med succes Kapitel 3. Strategisk lederskab Kapitel 4. Formelle strategiprocesser Kapitel 5. Organisatoriske læringsprocesser Kapitel 6. At skabe strategi med succes LitteraturStikordsregister

  • af Steen Rønsholdt
    348,95 kr.

    Bogen beskriver den danske kommunalret i grundtræk. Den gennemgår de tre deldiscipliner, som kommunalrettens grundlæggende retsregler normalt opdeles i. Det drejer sig for det første om det kommunale styrelsessystem, for det andet om kommunalfuldmagten og for det tredje om det almindelige statslige tilsyn med kommunerne. Forfatteren har i tilknytning til hvert afsnit angivet supplerende litteratur, som læseren let kan skaffe sig adgang til. Bogen retter sig primært mod jurastuderende på faget Forvaltningsret på bacheloruddannelsens 3. år og den er derfor opbygget, så den kan indgå i samspil med pensum i dette fag.

  • af Natalie Videbæk Munkholm
    476,95 kr.

    Arbejdsmarkedets regler 2024 indeholder de vigtigste nationale arbejds- og ansættelsesretlige love, og overenskomster, samt de vigtigste EU-retlige regelsæt.Alle lovændringer, som har været offentliggjort til og med 1. januar 2024, er indarbejdet.Arbejdsmarkedets regler 2024 kan bruges af bådestuderende og undervisere samt af praktikere, som ønsker et samlet overblik over de vigtigste regler indenfor området arbejds- og ansættelsesret.Regelsamlingen er baseret på professor emeritus, jur.dr. Ole Hasselbalchs tidligere udgaver. Nuværende redaktør er lektor, ph.d., Natalie Videbæk Munkholm, Aarhus Universitet.

  • af Karsten Pers
    179,95 kr.

    Karsten Pers er skriverådgiver og forfatter til flere bestsellere. Han har her samlet sine mange års erfaring med skriverådgivning i denne inspirerende, lille guide, som hjælper dig med at skrive en rigtig god og nyttig fagbog - og gøre det med glæde - på basis af din egen ekspertise. Kapitler: Dit mod / Din plan / Din arbejdsro / Din skrivning / Din bogKarsten Pers er også kendt som stifter af newpub.dk - det åbne forfatterfællesskab.

  • af Natalie Videbæk Munkholm
    521,95 kr.

    Loyalitet i arbejdsretlige relationer har ikke kun betydning for de konkrete daglige dilemmaer på den enkelte arbejdsplads. Her opstår konkret nye situationer med udfordringer omkring ansattes aktiviteter på sociale medier, whistleblowerproblematikker samt grænserne for de faglige organisationers samspil. Loyalitet påvirkes af samfundsmæssige afvejninger over balancen mellem hensynet til erhvervslivets konkurrenceevne, individets friheder og rettigheder og fagorganisationernes rolle i den offentlige meningsdannende debat. Særligt i arbejdsretlige relationer kan et krav om loyalitet skabe betænkeligheder. En åben og værdiladet norm, som alle kan erklære sig enige i, efterlader spørgsmålet om, hvor grænsen går mellem det loyale og det illoyale?Loyalitet i arbejdsretlige relationer er den første samlende fremstilling af loyalitetspligt i arbejdsretlige relationer.Bogen koncentrerer sig om de typer af illoyale handlinger, der ikke knytter sig til konkurrerende handlinger, men i højere grad har at gøre med de ’bløde’ forventninger, parterne kan have til hinanden.Bogen er forfatterens prisbelønnede ph.d.-afhandling. IndholdsoversigtKapitel 1. Introduktion Del 1 Kapitel 2. Metode og afgrænsning Kapitel 3. Retlige principper Kapitel 4. Afhandlingens retlige ramme Kapitel 5. Loyalitet i obligationsretligt Del 2 Kapitel 6. Loyalitet i den kollektive relation – Bidrag fra retsteorien Kapitel 7. Loyalitet i den kollektive relation – Bidrag fra retspraksis Kapitel 8. Loyalitet i den kollektive relation – Principper Kapitel 9. Loyalitet i den individuelle relation – Bidrag fra retsteorien Kapitel 10. Loyalitet i den individuelle relation – Beskyttelsesinteresser og dispositionstyper Kapitel 11. Loyalitet i den individuelle relation – Lønmodtagerens loyalitetspligt – Bidrag fra retspraksis Kapitel 12. Loyalitet i den individuelle relation – Arbejdsgiverens loyalitetspligt – Bidrag fra retspraksis mv. Kapitel 13. Loyalitet i den individuelle relation – Principper Del 3 Kapitel 14. Perspektiveringer Kapitel 15. Konklusioner Forkortelser Litteraturliste Afgørelsesregister Lovforslag, betænkninger mv. Resume Abstract Tak Stikordsregister

  • af Brit Buchhave & Henrik Engelund
    108,95 - 118,95 kr.

    Employer branding er et af tidens mest brugte buzzwords blandt virksomhedsledere, kommunikationseksperter, HR-konsulenter og forskere. Men hvad dækker begrebet over? Og hvorfor er det nødvendigt for enhver virksomhed at forsøge at skabe sig et stærkt employer brand? Hvordan kommer man godt i gang og godt i mål? Og hvad kan man lære af danske virksomheder, som allerede arbejder professionelt med at profilere sig som arbejdsplads? Det er nogle af de spørgsmål, som Employer branding som diciplin tager op til drøftelse. Bogen bygger på de to forfatteres mangeårige erfaring med employer branding og kan både fungere som introduktion, arbejdsredskab og inspirationskatalog.I bogens første del definerer og introducerer forfatterne employer branding som teoretisk felt og giver en grundig gennemgang af redskaberne i employer brandingværktøjskassen. På den måde bliver læseren guidet igennem hele employer brandingprocessen fra organisering, strategi og analyse over koncept- og kommunikationsudvikling til implementering, daglig drift og evaluering.I bogens anden del gennemgår forfatterne fire cases fra dansk erhvervsliv og den offentlige sektor: Novo Nordisk, Danske Bank-koncernen, Energinet.dk og Vestas. Desuden giver forfatterne eksempler på, hvordan brancher og offentlige virksomheder kan profilere sig som arbejdsplads.Afslutningsvis bringer bogen tre perspektiverende indlæg om employer branding med fokus på henholdsvis CSR, den offentlige sektor og ledelse fra nogle af landets førende forskere og rådgivere på området.

  • af Erik Brandt & Martin Morelli
    449,95 kr.

    Vådrum hører til de mest kritiske rum i en bygning, både på grund af den direkte vandpåvirkning og den høje relative luftfugtighed, der ofte forekommer i længere perioder. SBi-anvisning 252 giver vejledning i planlægning, projektering og udførelse af vådrum i overensstemmelse med kravene i Bygningsreglement 2010. Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til. Anvisningen beskriver, hvordan gulve, vægge og installationer kan udføres, så bygningsreglementets krav er overholdt, og så der opnås størst mulig sikkerhed mod skader fra vand og fugt. Målgruppen er især byggeriets projekterende og udførende samt bygningsmyndighederne.

  • af Palle Bo Madsen
    228,95 kr.

    Dette er en studieudgave, som indeholder udvalgte dele af bogen »Immaterialret – Markedsret Del 3«, 8. udgave.I studieudgaven er alene medtaget de områder af immaterialretten, som vedrører ophavsretlige og designretlige nyskabelser, og som giver frembringerne eksklusive rettigheder – såkaldte lovbestemte enerettigheder – til fremstilling, salg og anden tilgængeliggørelse af varer og tjenesteydelser, som udnytter de nævnte rettigheder. Fokus er her rettet mod de dele af immaterialretten, som er mest relevante for samspillet med markedsføringsrettens beskyttelse mod produktefterligninger.Manuskriptet er afsluttet medio marts 2023, og senere materiale er kun undtagelsesvis medtaget.

  • - skab viden, der giver værdi
    af Lars Brian Bach, Søren Kreilgaard, Niels Kühl Hasager, mfl.
    305,95 kr.

    Som færdiguddannet finansbachelor anvender man data i alle sammenhænge og jobfunktioner, og det er vigtigt at arbejde på et empirisk sagligt grundlag.Det er målet, at bogen vil gøre det nemmere at bruge metode og videnskabsteorifaget til at skabe ny og brugbar viden. Den indeholder således også mange praktiske eksempler på, hvordan man anvender metode og videnskabsteori i både den finansielle sektor og i generelle økonomifunktioner.METODE OG VIDENSKABSTEORI FOR FINANSBACHELORER behandler de væsentligste videnskabsteoretiske og metodiske aspekter med særligt henblik på både opgaveskrivning og karrieren bagefter ved at:- introducere til skriveprocessen samt udarbejdelsen af en problemformulering- introducere til valget af det relevante paradigme, som vil være udgangspunkt for det metodiske valg- give læseren redskaberne til både at indhente og analysere data med afsæt i videnskabsteoretiske og metodemæssige valg.Kort sagt giver bogen værktøjerne til at reflektere over de videnskabsteoretiske og metodemæssige valg, som er nødvendige for at træffe begrundede valg. Det er netop disse værktøjer og refleksioner, som kan skabe viden, der giver værdi for dig og din kommende virksomhed.

  • - tag hul på dit 3. arbejdsliv
    af Abelone Glahn
    248,95 kr.

    »Det er som at være ung igen.«»Jeg besluttede, at jeg kun ville lave lystfyldt arbejde. Jeg har tjent det halve, men været dobbelt så glad.«Sådan lyder det fra et par af de medvirkende i Senior og selvstændig. De har valgt at skrotte pensionen og stedet arbejde videre efter den officielle pensionsalder – men nu som selvstændige.Senior og selvstændig er bogen til dig, der er tæt på eller har nået pensionsalderen, men som ikke er færdig med ­arbejdsmarkedet. Du har stadig lyst til at arbejde, men vil selv bestemme over din tid og over arbejdets indhold og omfang.Bogen giver dig ­inspiration og praktisk vejledning til, hvordan du kan komme i gang med din egen lille virksomhed. I bogens første del kan du læse om 15 seniorer, der har fundet en ny arbejdsidentitet, om deres erfaringer og det, der driver dem.Du møder ledelseskonsulenten, handymanden, bed & breakfast-parret, it-programmøren, strikkeeksperten, smykkedesigneren, oversætteren, skolelederen, parterapeuterne, podcasteren, arkitekten og familierådgiveren.Bogens anden del fortæller, hvad du skal være opmærksom på. Lige fra hvordan du opretter en virksomhed over forretningsplan, helbred og økonomisk service­eftersyn til markedsføring, netværk, kunder og konkurrenter.Abelone Glahn er kommunikationsrådgiver, har skrevet en lang række bøger og blogger om downsizing af boligen på vej ind i den tredje alder.

  • - - udvikler virksomheden og skaber konkurrenceevne
    af Lars Bo Hansen & Steen Ernland
    288,95 kr.

    For mange bestyrelser i dag kigger bagud, er passive og består af medlemmer, der sidder for længe. Lars Bo Hansen og Steen Ernland lægger ikke fingrene imellem, når de beskriver de nødvendige forandringer, der skal ske, for at bestyrelserne i Danmark skaber mere konkurrenceevne.I Danmark er der ca. 160.000 bestyrelsesposter i aktie- og anpartsselskaber fordelt på lidt mere end 40.000 bestyrelser og besat af ca. 100.000 forskellige personer. Lars Bo Hansen og Steen Ernland giver konkrete råd til at ændre sig fra en passiv bestyrelse, der mest finder fejl og spiller baglæns, til en aktiv bestyrelse, som er værdiskabende for virksomheden, kan finde ud af at fyre sig selv og medvirke til virksomhedens udvikling.Til arbejdet med Den aktive bestyrelse har Hansen og Ernland interviewet 11 prominente bestyrelsesformænd, der efter forfatternes mening arbejder tidssvarende og professionelt – og har inkorporeret deres erfaringer i bogen: Ole G. Andersen, Thomas Thune Andersen, Niels de Coninck-Smith, Søren Johansen, Jens Mo-berg, Klaus Nyborg, Marianne Philip, Michael Ring, Lone Fønss Schrøder og Vagn Sørensen.Bogen tager konkret fat på de nye omverdensbetingelser, bestyrelsens ”Hvem?” og ”Hvad?” og ikke mindst: hvordan man kommer videre frem. Bestyrelsesmedlemmer og -formænd kan desuden tage ”Bestyrelsestesten” og få overblik over, hvilke områder de har behov for at arbejde mere med.

  • - Almindelig del
    af Jens Røn, Hanne Rahbæk, Thomas Elholm & mfl.
    1.529,95 kr.

  • - En iværksætters historie
    af Sophie Trelles-Tvede
    158,95 - 198,95 kr.

    Inspiration til iværksætteren.Da Sophie Trelles-Tvede var atten og studerende, opfandt hun verdens første spiralformede hårelastik, den berømteinvisibobble. Prisen var Sofies opsparing og en masse for-ever-lost-vodka-tonics. I dag er Sofie 28, hun har solgt mere end 100 millioner hårelastikker på verdensplan fordeltpå 85.000 butikker i mere end 70 lande.100 Millioner hårelastikker og en vodka tonic er et humoristisk og inspirerende behind-the-scenes smugkig ind i Sophies vilde iværksætterkontor: hvad gjorde hun, da hendes produkt blev piratkopieret; da et skib med10.000 hårelastikker brændte, da Amazon fjernede hendes produkt lige før jul, eller da en tyfon ødelagde hendes fabrik i Kina, uden at hun fik noget at vide – i flere uger. Hemmeligheden bag invisibobbles-succesen er alle historierne om, hvordan man agerer hurtigt – fortalt med humor og til inspiration for alle håbefulde iværksættere derude.

  • - Fra strategi til effekt
    af Martin Lundkvist & Nicolai Vedsted
    269,95 kr.

    I bogen New Public Leadership viser forfatterne en anderledes ledelsestilgang i den offentlige sektor. I stedet for mere styring, er der snarere behov for en bedre styringskultur og et stærkere lederskab, der kan sætte en strategisk retning. Med udgangspunkt i de offentlige kerneopgaver skal der skabes værdi med fokus på den samfundsmæssige bundlinje. Effektstyring er nøgleordet med antagelsen om, at den offentlige sektor bør indrettes med sigte på den virkning, man ønsker at opnå – til gavn for det fælles bedste. Bogen henvender sig til ledere og konsulenter i den offentlige sektor, der søger efter måder at skabe sammenhængende udvikling og forandring på, men også til ledelsestænkere der arbejder med denne sektor. Om forfatterneMartin Lundkvist er direktør i CPL, Center for Public Leadership, der arbejder med vidensudvikling inden for områderne strategi, styring og ledelse til den offentlige sektor. Nicolai Vedsted er uddannet cand. merc. jur. fra Aalborg Universitet. Nicolai er leder af Styringsenheden i Guldborgsund Kommune, og har været det siden enheden blev dannet for tre år siden IndholdsfortegnelseForord ved professor Per Nikolaj Buk Indledning Et nyt offentligt lederskab DEL 1 Teoretisk grundlag for New Public Leadership DEL 2 Kerneopgaven Strategi i New Public Leadership Styring i New Public Leadership Ledelse af den offentlige bundlinje – Kerneopgaven DEL 3 Guldborgsund Kommune som case DEL 4 New Public Leadership i et bredere perspektiv Litteraturliste

  • - Sådan leder du værdiskabende og motiverende møder
    af Bo Krüger
    278,95 kr.

    Møder er knuderne, der binder tingene sammen i en hyperkompleks verden, hvor tingene går stærkt og hvor vores viden om, hvad fremtiden vil bringe, er lige så usikker som vejrudsigten.Derfor er det afgørende vigtigt for enhver virksomhed at mødekulturen er velkørende og opdateret., så møderne kan hjælpe os med at bevare overblikket, motivationen, finde løsninger og binde os sammen. Møder må ikke være energidræbende kaos. I stedet skal de ruste os til at løse vores kerneopgave bedst muligt, uanset om det er at undervise, sælge, producere, servicere eller udvikle.I denne bog får du redskaber til at opdatere jeres møder, så I ikke holder flere end højst nødvendigt. Og sådan at de møder, I holder, skaber det udbytte, I ønsker.

  • - Sådan former Kina vores fremtid
    af Christina Boutrup
    248,95 kr.

    Kina har i al stilhed taget et kvantespring og gennemgår i disse år en vild tech-revolution, som rykker ved magtbalancen i verden og kommer til at påvirke os alle.Kinesiske virksomheder er allerede globalt førende inden for flere af de vigtigste nye teknologier, som droner, solceller, fintech, sociale medier, e-handel og sandsynligvis også kunstig intelligens. Åbenheden og lysten til at afprøve nye teknologier – ansigtsgenkendelse og dronelevering – er stor, og kinesiske virksomheder er ikke underlagt de samme etiske dilemmaer og lovgivningsmæssige begrænsninger, som vi kender i Europa og USA.Hvorfor er det vigtigt for dig?Fordi det er et spørgsmål om tid, før kinesiske teknologiselskaber for alvor begynder at ekspandere uden for Kina, og fordi Kina på mange måder er blevet et vindue til fremtiden – på godt og ondt.En fremtid, hvor man kan betale med sit ansigt, og hvor staten ved hjælp af massiv overvågning uddeler point til borgerne for deres opførsel på de sociale medier og i den fysiske verden.