Wilhelm Meisters vandreår

Wilhelm Meister's Vandreår er den fjerde roman af Johann Wolfgang von Goethe , og efterfølgeren til dannelsesromanens Wilhelm Meister's Læreår ( 1795 - 96 ).
Selvom oprindeligt undfanget i løbet af 1790'erne, udkom den ikke før 1821 , og den anden udgave der udkom i 1829 adskiller sig væsentligt fra den første.
Romanen blev mødt af blandede anmeldelser i 1820'erne, og blev ikke fuldt anerkendt før midten af det 20. århundrede. Bestaar hovedsagelig af diskrete noveller og noveller vævet sammen med elementer af en epistel-agtig roman , lange afsnit af aforismer , og flere afbrudte digte. Strukturen i denne roman udfordrede romanens form som almindeligt praktiseredes på tidspunktet for offentliggørelsen.
Et vigtigt tema, der løber gennem de forskellige dele af romanen er "Entsagung," ("afkald").

Som det udtrykkes et sted: det af Goethes større Værker, hvor Mesterens kunstneriske Samvittighed synes at have sovet den tryggeste Søvn.