Vi er her kun til låns i al slags vejr

Vi er her kun til låns i al slags vejr er en gribende fortælling om en families drømme, hemmeligheder, smerte og sorg.
Ved hjælp af efterladte breve og papirer følger fortælleren familiens indre og ydre rejse rundt i Danmark. Blandt de efterladte papirer gemmer der sig en hemmelighed, som sætter fortællerens historie i et nyt perspektiv. 
Bogens kronologiske udgangspunkt er perioden 1950-1970, men med tidsmæssigt bevægelser såvel bagud som frem i tiden. Hermed bliver historien også et portræt af et Danmark i forandring gennem mere end seks årtier.
Fortællingen rejser spørgsmålet om, hvordan man kan forstå sig selv, når den famile, man er vokset op i, er væk, og når ens personlige historie viser sig at skulle skrives om.
Vi er her kun til låns i al slags vejr er andet bind i den triologi, som består af I grunden har vi det jo godt, som foregår i 70'erne og Sådan en dag glemmer man aldrig, der foregår i 80'erne. Med udgangspunkt i forfatterens egen historie spejles den personlige historie i samfundet og kulturens store historie
Anmeldelser af Vi er kun til låns i al slags vejr.

På sin stilfærdige måde får Wiedemann således gjort opmærksom på det repræsentative i sin egen slægtshistorie og vigtigheden af at fastholde noget af det forgangne. Vi er hinandens livsvidner og dermed forpligtede til at holde den personlige og den fælles erindring i live. Som den ældste erindrende i slægten har Finn Wiedemann ristet familien en smuk rune og mindet os andre om, at alene ordene kan fastholde lidt af tilværelsens flygtighed.
Fyens Stiftstidende.
En dejlig bog om valg i livet, om fortid og nutid, om at gå den ene eller anden vej, og hvordan vilje og skæbner uløseligt er bundet sammen. Bogen gør godt i sjælen, idet det er som om, at man ser sit liv lidt mere fra oven, lidt mere sorgløst, og at andre har haft skæbnefællesskab med en, der lignede til forveksling, og det gik skam alligevel.
www.bogsyn.dk
Forfatterens ærinde med bogen er bl.a. at vise, at det er vigtigt at vide hvor man kommer fra, og derfor er det lidt af en overraskelse, han – og læseren – får i sidste kapitel. Det havde jeg ikke lige set komme, og det havde han heller ikke selv.
En bog af denne art kunne have været ulideligt privat og uinteressant for andre, men forfatteren evner at sætte det private ind i en større samfundsmæssig sammenhæng, samfundslære i gulvhøjde uden mange fine ord.
Bøgernes labyrint.

Velskrevet og poetisk roman om hverdagslivet i 50'ernes, 60´ernes og 70´ernes Danmark. En udviklingsforman og familiekrønike for læsere der vægter stemingsbilleder og menneskelige relationer højere end dramatik...Det er familien og det nære, der fylder. Det er hverdagslivets sorgerg og glæder, der har fået plads, dramatikken og handlingen sker i det små.
Bibliotekets lektørudtalelse