Udbygningen af Nykøbing Sjælland
- Erindringer om udviklingen fra agervang til bydel omkring Rørvigvej
- Straks på e-mail.
Normalpris
Abonnementspris
- Rabat på køb af fysiske bøger
- 1 valgfrit digitalt ugeblad
- 20 timers lytning og læsning
- Adgang til 70.000+ titler
- Ingen binding
Abonnementet koster 75 kr./md.
Ingen binding og kan opsiges når som helst.
- 1 valgfrit digitalt ugeblad
- 20 timers lytning og læsning
- Adgang til 70.000+ titler
- Ingen binding
Abonnementet koster 75 kr./md.
Ingen binding og kan opsiges når som helst.
Beskrivelse af Udbygningen af Nykøbing Sjælland
Købstaden Nykøbing Sjælland kan vist næppe være opstået før i sidste halvdel af 1200- tallet. Det er fra den periode, man har fundet de ældste mønter under et gravearbejde på Algade. Den østligste del af Nykøbing købstad ned på Lindealle har været den ældste. I 1735 berettes det, at byen levede af agerdyrkning og lidt købmandskab. Det var gået tilbage for de handlende, fordi folk fra de sjællandske fiskerlejer kom og købte bøndernes korn og førte det til Helsingør.
Til hver eneste blot lidt større ejendom i Nykøbing by hørte landbrug med køer og svin. Markerne lå uden for byen. På Algade udfor Strandstræde stod en byport, som først forsvandt fra bybilledet i 1923. Her samledes kreaturerne om morgenen til vanding, og blev derefter af vogterdrengene drevet i samlet flok på ’De 27’, hvilket var navnet på en del jordlodder på Flyvesandet, som lå ude ved Skærby, hvor hyrdehuset lå. Der hørte nemlig en sådan jordlod til hver af de større ejendomme i den østlige bydel. De blev til sidst ikke regnet for noget af ejerne, og alle blev bortsolgt. En husejer i Strandstræde solgte for eksempel sin jordlod for 6 riskoste med skafter.
Nykøbings landområder Vangen, Vesterlyng og Østerlyng var præget af kontraster. Omkring 1830 oplevede man en fremgang for landbruget i Nykøbing, og bønderne begyndte at flytte deres gårde og husmandssteder ud på deres jord på enten Vangen, Vesterlyng eller Østerlyng. En stor korneksport frem til ca. 1875 bidrog til udviklingen, og var en periode med stor økonomisk aktivitet. Udviklingen betød, at gårdene fik både flere og større bygninger i takt med de stigende opbevaringsbehov.
Med udgangspunkt i de gamle udflyttergårde har jeg set på, hvordan området omkring Rørvigvej har udviklet sig gennem to århundreder fra agervang til bydel. Mange mennesker har svaret på spørgsmål og endnu flere hjulpet til med at finde frem til nye kilder. Erindringerne om de spredte gårde og husmandssteder, der med tiden af lyst og af nød blev forvandlet til helårshuse, feriekolonier, værksteder, tankstationer, butikker og sommerhuse, er nu samlet til en bog med billeder, skøder, avisudklip, reklamer og citater.
Hvert kapitel skal læses og ses som en lille historie for sig. To personer kan have været til stede ved samme begivenhed men lagt mærke til forskellige ting, og derfor husker de ikke nødvendigvis det samme. Det ene er lige så rigtigt som det andet, sådan er det med erindringer.
Til hver eneste blot lidt større ejendom i Nykøbing by hørte landbrug med køer og svin. Markerne lå uden for byen. På Algade udfor Strandstræde stod en byport, som først forsvandt fra bybilledet i 1923. Her samledes kreaturerne om morgenen til vanding, og blev derefter af vogterdrengene drevet i samlet flok på ’De 27’, hvilket var navnet på en del jordlodder på Flyvesandet, som lå ude ved Skærby, hvor hyrdehuset lå. Der hørte nemlig en sådan jordlod til hver af de større ejendomme i den østlige bydel. De blev til sidst ikke regnet for noget af ejerne, og alle blev bortsolgt. En husejer i Strandstræde solgte for eksempel sin jordlod for 6 riskoste med skafter.
Nykøbings landområder Vangen, Vesterlyng og Østerlyng var præget af kontraster. Omkring 1830 oplevede man en fremgang for landbruget i Nykøbing, og bønderne begyndte at flytte deres gårde og husmandssteder ud på deres jord på enten Vangen, Vesterlyng eller Østerlyng. En stor korneksport frem til ca. 1875 bidrog til udviklingen, og var en periode med stor økonomisk aktivitet. Udviklingen betød, at gårdene fik både flere og større bygninger i takt med de stigende opbevaringsbehov.
Med udgangspunkt i de gamle udflyttergårde har jeg set på, hvordan området omkring Rørvigvej har udviklet sig gennem to århundreder fra agervang til bydel. Mange mennesker har svaret på spørgsmål og endnu flere hjulpet til med at finde frem til nye kilder. Erindringerne om de spredte gårde og husmandssteder, der med tiden af lyst og af nød blev forvandlet til helårshuse, feriekolonier, værksteder, tankstationer, butikker og sommerhuse, er nu samlet til en bog med billeder, skøder, avisudklip, reklamer og citater.
Hvert kapitel skal læses og ses som en lille historie for sig. To personer kan have været til stede ved samme begivenhed men lagt mærke til forskellige ting, og derfor husker de ikke nødvendigvis det samme. Det ene er lige så rigtigt som det andet, sådan er det med erindringer.
Brugerbedømmelser af Udbygningen af Nykøbing Sjælland
Giv din bedømmelse
For at bedømme denne bog, skal du være logget ind.Andre købte også..
Find lignende bøger
Bogen Udbygningen af Nykøbing Sjælland findes i følgende kategorier:
© 2024 Pling BØGER Registered company number: DK43351621