Svenskekrige og enevoldsmagt
- Straks på e-mail.
Normalpris
Beskrivelse af Svenskekrige og enevoldsmagt
9. bind af Palle Laurings Danmarkshistorie begynder med tiden efter Christian IV’s død. Der er stilstand i Danmark efter de tragiske krige. Frederik den Tredje er ret ukendt, indesluttet og ikke elsket. Adelen sikrer sin magt ved en streng håndfæstning, men kan ikke bruge magten.
1657 erklærer Danmark-Norge krig imod Sverige. Carl Gustav svarer med en overraskende lynkrig, der fører til panikfreden i Roskilde, hvor Sverige vinder alt dansk land øst for Øresund og store norske landskaber. Få måneder efter bryder Carl Gustav freden med et militært overfald, der ender i svensk nederlag og tilbagetog, men England, Holland og Frankrig støtter Sverige, der beholder de erobrede lande, bortset fra enkelte indrømmelser.
Efter krigen er situationen i Danmark spændt, borgerne er vakt, adelen er svækket, og Frederik III kan gennemføre enevælden. Han dør 1670.
Hans søn Christian V er friluftsmand, venlig, stærk som en bjørn, men kun jævnt begavet. I hans tid sker Griffenfelds ophøjelse og fald. I »Den skånske Krig« prøver Danmark-Norge at erobre de tabte lande tilbage. Den dansk-norske flåde er overlegen, men den svenske hær er bedst ledet, og ved fransk støtte får Sverige lov at beholde det erobrede. Hele tidsrummet er præget af krig, forberedelser til krig, og af svækkelser efter krigene. Men det er også epoken, hvor mænd som Ole Worm, Bartholinerne, Niels Stensen, Ole Rømer, Petter Dass og Thomas Kingo skriver barokkens dansk-norske kulturhistorie. 1683 sætter den unge enevælde sit smukkeste monument med Christian V’s danske lov, der 1687 følges af den norske. Perioden ender i fred, men himlen mørkner allerede igen.
Forsiden:
18. oktober 1660 blev Frederik den Tredje »arvehyldet« på slotspladsen i København. Vi har to næsten samtidige malerier af hændelsen. Morsomst og mest kendt er det, som Wolfgang Heimbach malede, så det var færdigt 1666. Det hænger på Rosenborg. Her ses et udsnit af billedet. Vi har ikke, som hollænderne, tusinder af malede skildringer af vort land i 1600-tallet. Heimbachs livlige billede er et af de få. Her ses Holmens kirke, med kanalen og dens ret elendige bolværk. Børsen (den var ikke af røde sten), og i dens forlængelse bagud ejendommen »De seks Søstre«, der først blev ødelagt i forrige århundrede. Billedet gir en henrivende skildring af det københavnske folkeliv.
Svenskekrige og enevoldsmagt er 9. bind i Palle Laurings Danmarkshistorie. Tidligere er udsendt De byggede riget, Vikingerne, Valdemarerne, Valdemars sønner og unionen, Unionskrigene, Fejder og reformation, Dansk renæssance og Christian den Fjerdes riger og lande.
1657 erklærer Danmark-Norge krig imod Sverige. Carl Gustav svarer med en overraskende lynkrig, der fører til panikfreden i Roskilde, hvor Sverige vinder alt dansk land øst for Øresund og store norske landskaber. Få måneder efter bryder Carl Gustav freden med et militært overfald, der ender i svensk nederlag og tilbagetog, men England, Holland og Frankrig støtter Sverige, der beholder de erobrede lande, bortset fra enkelte indrømmelser.
Efter krigen er situationen i Danmark spændt, borgerne er vakt, adelen er svækket, og Frederik III kan gennemføre enevælden. Han dør 1670.
Hans søn Christian V er friluftsmand, venlig, stærk som en bjørn, men kun jævnt begavet. I hans tid sker Griffenfelds ophøjelse og fald. I »Den skånske Krig« prøver Danmark-Norge at erobre de tabte lande tilbage. Den dansk-norske flåde er overlegen, men den svenske hær er bedst ledet, og ved fransk støtte får Sverige lov at beholde det erobrede. Hele tidsrummet er præget af krig, forberedelser til krig, og af svækkelser efter krigene. Men det er også epoken, hvor mænd som Ole Worm, Bartholinerne, Niels Stensen, Ole Rømer, Petter Dass og Thomas Kingo skriver barokkens dansk-norske kulturhistorie. 1683 sætter den unge enevælde sit smukkeste monument med Christian V’s danske lov, der 1687 følges af den norske. Perioden ender i fred, men himlen mørkner allerede igen.
Forsiden:
18. oktober 1660 blev Frederik den Tredje »arvehyldet« på slotspladsen i København. Vi har to næsten samtidige malerier af hændelsen. Morsomst og mest kendt er det, som Wolfgang Heimbach malede, så det var færdigt 1666. Det hænger på Rosenborg. Her ses et udsnit af billedet. Vi har ikke, som hollænderne, tusinder af malede skildringer af vort land i 1600-tallet. Heimbachs livlige billede er et af de få. Her ses Holmens kirke, med kanalen og dens ret elendige bolværk. Børsen (den var ikke af røde sten), og i dens forlængelse bagud ejendommen »De seks Søstre«, der først blev ødelagt i forrige århundrede. Billedet gir en henrivende skildring af det københavnske folkeliv.
Svenskekrige og enevoldsmagt er 9. bind i Palle Laurings Danmarkshistorie. Tidligere er udsendt De byggede riget, Vikingerne, Valdemarerne, Valdemars sønner og unionen, Unionskrigene, Fejder og reformation, Dansk renæssance og Christian den Fjerdes riger og lande.
Brugerbedømmelser af Svenskekrige og enevoldsmagt
Giv din bedømmelse
For at bedømme denne bog, skal du være logget ind.Andre købte også..
Find lignende bøger
Bogen Svenskekrige og enevoldsmagt findes i følgende kategorier:
© 2024 Pling BØGER Registered company number: DK43351621