Sundhedsfremme i teori og praksis

Sundhedsfremme i teori og praksis diskuterer sundhed og sundhedsfremme i dialog mellem praksiserfaring og teori. Med afsæt i dialog mellem interviews, praksisbeskrivelser og teori konstateres det bl.a., at sundhedsfremme ikke er forebyggelse, da fokus vendes fra sygdom over mod sundhed - hvorfor sundhedsfremme kræver at praktikeren gør et stykke menneskearbejde for at forstå, før der kan gøres et stykke ekspertarbejde for at hjælpe.
Dialogen mellem praksiserfaring og teori gør bogen velegnet som brugs- og lærebog samt som inspiration for fagfolk, politikere og interesserede i sundhed, forskning, udredning og dokumentation.