Smag på Sønderjylland
- Straks på e-mail.
Normalpris
Beskrivelse af Smag på Sønderjylland
Inge Adriansens "Smag på Sønderjylland" er en kulturhistorisk kogebog, der vil skildre såvel kosttraditioner som nutidens gastronomi i hele grænselandet, dvs. Sønderjylland-Schleswig. I modsætning til almindelige kogebøger vil denne bog indeholde en række fortælllinger om landsdelens særlige historie sammenkædet med 60 opskrifter på sønderjyske og slesvigske retter, bagværk og gode drikke.
Kulturmødet mellem tysk og dansk har gennem århundreder sat et markant præg på Sønderjylland-Schleswig, også på det smagsmæssige område. Her mødes dansk, nørrejysk, holstensk og frisisk kostkulturer og indgår en symbiose, der også er tilsat påvirkninger udefra. Det er denne sammensmeltning af mange kosttraditioner, der er særegen for grænselandet og har skabt en grænseoverskridende kostkultur, som fortsat er levende – og har fået styrket livskraft i det sidste årti takket være en voksende interesse for gode, regionalt fremstillede råvarer.
Der findes en lang række retter, kager og drikkevarer, som opfattes som typisk sønderjyske-slesvigske. De fremstilles af råvarer, der dyrkes i området, og de afspejler både traditioner og nye trends. Det er blandt andet røget skinke, pølser af mange forskellige slags og andre charcuteriprodukter samt retter som torsk i fad, østers og lam fra Vadehavet og mange variationer over hvidkål og grønkål. Området syd for grænsen bidrager med en række frisiske og holstenske retter som Birnen, Bohnen und Speck og surkål med svineskank og ærtepuré.
De sønderjyske slagtere er det erhverv, der fremfor nogen været med til at give et sønderjysk madmæssigt særpræg. De sønderjyske pølser er et karateristisk resultat af forbindelsen sydpå. Mange tyske slagtere flyttede hertil i slutningen af 1800-tallet medbringende gode traditioner for fremstilling af pølser og røgvarer. Også andre indvandrere har sat spor i madkulturen. Det gælder blandt andet herrnhuterne, der i 1772 grundlagde Brødremenigheden i Christiansfeld. De kom fra Midttyskland og medbragte opskrifter på honningkager, som fortsat er meget populære.
Siden begyndelsen af 1990'erne er der sket en mærkbar forbedring i udbuddet af gode råvarer i vores region. Den forøgede interesse for kvalitetsprodukter har muliggjort, at der er oprettet en række nye virksomheder, der satser på kvalitet, fx Gråsten Fjerkræ og Skærtoft Gårdmølleri, Naturmælk, Marsklam og Sødam kyllinger.
Velmeriterede ældre virksomheder har fulgt op på denne trend og lancerede nye kvalitetsprodukter, fx Bryggeriet Fuglsang, Sønderjydsk Kål og det genåbnede honningkagebageri i Christiansfeld. Denne positive udvikling vil jeg gerne understøtte med dette bogprojekt, der vil skildre kostraditioner frem til nutiden og - vel at mærke - medtage den tilsvarende udvikling syd for grænsen.
Kulturmødet mellem tysk og dansk har gennem århundreder sat et markant præg på Sønderjylland-Schleswig, også på det smagsmæssige område. Her mødes dansk, nørrejysk, holstensk og frisisk kostkulturer og indgår en symbiose, der også er tilsat påvirkninger udefra. Det er denne sammensmeltning af mange kosttraditioner, der er særegen for grænselandet og har skabt en grænseoverskridende kostkultur, som fortsat er levende – og har fået styrket livskraft i det sidste årti takket være en voksende interesse for gode, regionalt fremstillede råvarer.
Der findes en lang række retter, kager og drikkevarer, som opfattes som typisk sønderjyske-slesvigske. De fremstilles af råvarer, der dyrkes i området, og de afspejler både traditioner og nye trends. Det er blandt andet røget skinke, pølser af mange forskellige slags og andre charcuteriprodukter samt retter som torsk i fad, østers og lam fra Vadehavet og mange variationer over hvidkål og grønkål. Området syd for grænsen bidrager med en række frisiske og holstenske retter som Birnen, Bohnen und Speck og surkål med svineskank og ærtepuré.
De sønderjyske slagtere er det erhverv, der fremfor nogen været med til at give et sønderjysk madmæssigt særpræg. De sønderjyske pølser er et karateristisk resultat af forbindelsen sydpå. Mange tyske slagtere flyttede hertil i slutningen af 1800-tallet medbringende gode traditioner for fremstilling af pølser og røgvarer. Også andre indvandrere har sat spor i madkulturen. Det gælder blandt andet herrnhuterne, der i 1772 grundlagde Brødremenigheden i Christiansfeld. De kom fra Midttyskland og medbragte opskrifter på honningkager, som fortsat er meget populære.
Siden begyndelsen af 1990'erne er der sket en mærkbar forbedring i udbuddet af gode råvarer i vores region. Den forøgede interesse for kvalitetsprodukter har muliggjort, at der er oprettet en række nye virksomheder, der satser på kvalitet, fx Gråsten Fjerkræ og Skærtoft Gårdmølleri, Naturmælk, Marsklam og Sødam kyllinger.
Velmeriterede ældre virksomheder har fulgt op på denne trend og lancerede nye kvalitetsprodukter, fx Bryggeriet Fuglsang, Sønderjydsk Kål og det genåbnede honningkagebageri i Christiansfeld. Denne positive udvikling vil jeg gerne understøtte med dette bogprojekt, der vil skildre kostraditioner frem til nutiden og - vel at mærke - medtage den tilsvarende udvikling syd for grænsen.
Brugerbedømmelser af Smag på Sønderjylland
Giv din bedømmelse
For at bedømme denne bog, skal du være logget ind.Andre købte også..
Find lignende bøger
Bogen Smag på Sønderjylland findes i følgende kategorier:
© 2024 Pling BØGER Registered company number: DK43351621