Skyggedød

Talisin trækker sit sværd. Dets grønne glød i krystal hilser ham velkommen. Han tager i templets ene dør. Den skraber bunden over trappen, mens hængslerne hviner.
Støvlernes trin giver genlyd, da Talisin træder indenfor. En let hylen fra vinden omkring de hullede mure og ødelagte vinduer fylder den tomme hal. En svag dryppende lyd blander sig. Talisin går længere ind, han følger den dryppende monotone lyd. Enkelte præster og akolytter ligger slagne mellem bænkene, men Tersiskovens monstre er der ingen af.
Talisin stopper brat, da han ser kilden til den dryppende lyd. Skrækken tromler over ham. På Tyr-statuens hævede sværd hænger ypperstepræsten Arland spiddet. Bloddråberne giver genlyd mod pølens røde overflade. Arlands arme og ben er væk, hovedet dingler frit i muskelvævet.
Troldmanden Byzant har overtaget Surnam. Hans udøde legioner marcherer langt inde i Duhlraen og dræber alt på deres vej. Ingen ser ud til at kunne standse dem, men præsten Kruppe har fået en åbenbaring: Den, der har Wahreils tekster, har et våben, der kan stoppe Byzant. Der er bare det lille problem, at teksterne har været forsvundet i århundreder. Det eneste spor Kruppe og hans kampfæller har, er at åbenbaringen viste Duhlraens nordligste punkt, Colo-isen. Ingen er vendt levende tilbage derfra, men Kruppe, Talisin og Roland har intet andet valg. Sammen rejser gruppen mod nord, med død, ødelæggelse og Byzants lakajer, lige i hælende.
Velkommen til en dyster fantasyverden, hvor heltene er mindst lige så brutale som deres fjender, mens de kæmper for ikke selv at blive opslugt af mørket.

Skyggedød er andet bind af tre i serien Wahreils arv.