Simons magiske pude

”Simon!” brøler mor igen rasende.
”Jeg har snart fået
nok af dine skarnsstreger! Du
giver mig grå hår i hovedet!
Det er din skyld, at jeg får en ny
rynke hver
evig eneste dag!”

Simon
Strand kommer ikke særlig godt ud af det
med sin
mor. Simon er lidt doven, og det driver hans
krævende
mor, der altid skælder ud, til vanvid. Især
fordi
Simons søster er et flittigt og artigt mønsterbarn.
Selv synes
Simon ikke, at nogen har så fæl og
næsvis en
stræber til søster som ham. Ingen niårig
dreng
burde straffes med en sådan ulykke.
Men på én
nat ændrer alt sig. Det eneste, der skal til,
er en
gammel, tyndslidt pude.