De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
SAPPHO/SAPFOaf Peter Brandes
Bag om SAPPHO/SAPFO

Katalog til udstillingen SAPPHO/SAPFO på Lemvig Museum (4. juni til 19. september 2022) og Antikmuseet ved Aarhus Universitet (23. september til 18. december 2022). Den græske ø Lesbos forbinder mange i dag med enten ferie eller med de tusinde bådflygtninge, som øen har huset i de seneste år. Men øen er også hjemsted for en af litteraturhistoriens største digtere, Sapfo, der levede omkring 600 før vor tidsregning og er en af de tidligste digtere, vi har overleveret. Digtene blev forfattet som sange, som Sapfo selv fremførte og akkompagnerede på lyre. Hun var kvinde, og hun skrev om kvinders dagligdag, ritualer, følelser og ikke mindst begær. Hendes digte har talt til mennesker lige siden. Ordet lesbisk betød oprindeligt ‘fra Lesbos’, men siden midten af 1800‑tallet er det ogsåblevet en betegnelse for kvinders kærlighed til hinanden. Det skyldes, at Sapfos digte netop her skiller sig ud fra den øvrige klassiske poesi: her beskrives kærlighed mellem kvinder af en kvinde. I Danmark har forfattere fundet inspiration i antikke tekster siden renæssancen. Interessen for Sapfos digtning går tilbage til 1700‑tallet, men den første fuldstændige oversættelse af de bevarede digte og fragmenter blev først lavet i 1924 af digteren Thøger Larsen i Lemvig, som havde lært sig selv oldgræsk. Der skulle gå næsten 100 år, før nogen igen kastede sig over en komplet oversættelse af de bevarede værker. I løbet af 2020 og 2021 udkom hele tre nye oversættelser af Sapfos digte til dansk. Siden 1924 er mange flere digtfragmenter på papyrus blevet fundet i Ægypten og de er siden spredt blandt internationale samlere. Og verden er blevet en ganske anden. Der er ingen tvivl om, at MeToo‑bevægelsen og en ændret kønskultur har skabt fornyet interesse for denne tidlige kvindelige stemme. I udstillingen vises de forskellige tekstlige fortolkninger af Sapfos digte. En oversættelse er aldrig bare en oversættelse. Det er også en fortolkning. Og vi kan følge forskellige måder at læse Sapfos digte på gennem de forskellige oversættelser. De to stavemåder Sapfo/Sappho afspejler ligeledes de personlige tilgange til oversættelse af det græske sprog. Også kunstnere har gennem tiden fundet inspiration i digtene og fortolket dem på forskellige måder. Udstillingen viser to forskellige kunstneriske fortolkninger, som har ledsaget to af de nye oversættelser. Sapfo taler til os fra oldtiden, og ordene skaber billeder. Alle læser ordene med deres egen livserfaring i bagagen, og oplevelsen og indlevelsen bliver derfor forskellig fra person til person. Sapfo taler direkte til dig som læser. Vi glæder os derfor til at byde publikum indenfor på Lemvig Museum og Antikmuseet for i udstillingen selv at opleve, hvordan Sapfos 2600 år gamle digte kan skabe identifikation mellem mennesker på tværs af tid, sted, kultur og køn.

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788793557420
  • Indbinding:
  • Hæftet
  • Sideantal:
  • 112
  • Udgivet:
  • 25. maj 2022
  • Udgave:
  • 1
  • Størrelse:
  • 214x261x12 mm.
  • Vægt:
  • 532 g.
  • 1-3 hverdage.
  • 26. november 2024
På lager

Normalpris

Abonnementspris

- Rabat på køb af fysiske bøger
- 1 valgfrit digitalt ugeblad
- 20 timers lytning og læsning
- Adgang til 70.000+ titler
- Ingen binding

Abonnementet koster 75 kr./md.
Ingen binding og kan opsiges når som helst.

Beskrivelse af SAPPHO/SAPFO

Katalog til udstillingen SAPPHO/SAPFO på Lemvig Museum (4. juni til 19. september 2022) og Antikmuseet ved Aarhus Universitet (23. september til 18. december 2022).
Den græske ø Lesbos forbinder mange i dag med enten ferie eller med de tusinde bådflygtninge, som øen har huset i de seneste år. Men øen er også hjemsted for en af litteraturhistoriens største digtere, Sapfo, der levede omkring 600 før vor tidsregning og er en af de tidligste digtere, vi har overleveret. Digtene blev forfattet som sange, som Sapfo selv fremførte og akkompagnerede på lyre. Hun var kvinde, og hun skrev om kvinders dagligdag, ritualer, følelser og ikke mindst begær. Hendes digte har talt til mennesker lige siden.
Ordet lesbisk betød oprindeligt ‘fra Lesbos’, men siden midten af 1800‑tallet er det ogsåblevet en betegnelse for kvinders kærlighed til hinanden. Det skyldes, at Sapfos digte netop her skiller sig ud fra den øvrige klassiske poesi: her beskrives kærlighed mellem kvinder af en kvinde. I Danmark har forfattere fundet inspiration i antikke tekster siden renæssancen. Interessen for Sapfos digtning går tilbage til 1700‑tallet, men den første fuldstændige oversættelse af de bevarede digte og fragmenter blev først lavet i 1924 af digteren Thøger Larsen i Lemvig, som havde lært sig selv oldgræsk. Der skulle gå næsten 100 år, før nogen igen kastede sig over en komplet oversættelse af de bevarede værker. I løbet af 2020 og 2021 udkom hele tre nye oversættelser af Sapfos digte til dansk.
Siden 1924 er mange flere digtfragmenter på papyrus blevet fundet i Ægypten og de er siden spredt blandt internationale samlere. Og verden er blevet en ganske anden. Der er ingen tvivl om, at MeToo‑bevægelsen og en ændret kønskultur har skabt fornyet interesse for denne tidlige kvindelige stemme.
I udstillingen vises de forskellige tekstlige fortolkninger af Sapfos digte. En oversættelse er aldrig bare en oversættelse. Det er også en fortolkning. Og vi kan følge forskellige måder at læse Sapfos digte på gennem de forskellige oversættelser. De to stavemåder Sapfo/Sappho afspejler ligeledes de personlige tilgange til oversættelse af det græske sprog. Også kunstnere har gennem tiden fundet inspiration i digtene og fortolket dem på forskellige måder. Udstillingen viser to forskellige kunstneriske fortolkninger, som har ledsaget to af de nye oversættelser.
Sapfo taler til os fra oldtiden, og ordene skaber billeder. Alle læser ordene med deres egen livserfaring i bagagen, og oplevelsen og indlevelsen bliver derfor forskellig fra person til person. Sapfo taler direkte til dig som læser. Vi glæder os derfor til at byde publikum indenfor på Lemvig Museum og Antikmuseet for i udstillingen selv at opleve, hvordan Sapfos 2600 år gamle digte kan skabe identifikation mellem mennesker på tværs af tid, sted, kultur og køn.

Brugerbedømmelser af SAPPHO/SAPFO