Så sådan ser det altså ud, når de helt tunge drenge tester deres produkter på forbrugerne

“det her er selvmedlidenhedens og offerrollens årtiindbildningernes og udskamningernes og fattigdommens og ynkelighedensguldfiskehjernernes guldfiskegurus årti
krænkelsesparathedens perverse årti
undergang, sagde jeg
skær i mig
skær mit skæg af
mit hår mine øjenvipper og bryn
det her er kræftstrålernes dødsårti
hjerneskrumpernes cellemembran-ætsnings-årti
droneskud eksplosioner atomkrigens årti”
'Så sådan ser det altså ud, når de helt tunge drenge tester deres produkter på forbrugerne'​ er Jacob Skyggebjergs poesidebut. En destillering af en mennesketilværelse på planeten Jorden i dag: Man er en erantis, og man vil ikke andet end bare at være den erantis - men man kan ikke få lov til det; ens fred er hele tiden under angreb.
“jeg ser regnen tage til og blive til hagl
blæsten holder hyttens vinduer åbne
dine malerier falder ned fra væggene
træerne blomstrer
en skypumpe skruer sig op mod himlen
vi er på bunden af den
hagl, blade, identifikationspapirer”
Fra et tilløb til tro på idyl, menneskelig og mellemmenneskelig idyl, bryder man sammen i det ragnarok, som man som menneske befinder sig midt i i dag, og ikke kan vende sig bort fra.
“en tutorial til hvordan man udfører et drugrape
hello lads!
en tutorial til hvordan man driver nogen til selvmord
so you wanna be a youtube star?”
En malstrøm, man suges ned igennem.
“virkeligheden er tegnefilm (boing)
virkeligheden er terrorcore (skrig)
virkeligheden er sitcom (dåselatter)”
Men så: En tilflugt i de rester af et indre liv, som ikke er revet til stumper …