Parlamentarismens krise

Den idéhistoriske klassiker, Parlamentarismens krise, er en kras kritik af det repræsentative demokrati og en skarp analyse af de på Carl Schmitts tid aktuelle alternativer til parlamentarismen – nemlig kommunisme og fascisme.

Parlamentarismens krise, der udkom første gang i 1923 og anses for at være en klassiker inden for det 20. århundredes tænkning, er en kraftfuld og tankevækkende kritik af det, som Schmitt mener, er det repræsentative demokratis indre inkonsistens, og værket er derfor ofte blevet læst som et forsøg fra Carl Schmitts side på at ødelægge parlamentarismen. Men faktisk er teksten, som oversætter Lars Christiansen er inde på i sin introduktion til bogen, Schmitts forsøg på at forsvare Weimar-republikken og i det lys, er bogen også et historisk indblik ind i Weimar-Tysklands politiske kultur.

OM FORFATTEREN

Carl Schmitt (1888-1985) var en kontroversiel og genial tænker, der er blevet beskrevet både som ’vor tids Hobbes’ og som ’nazismens filosofiske godfather’, hvis skarpsindige kritik af liberal-demokratiske idealer har gjort ham til en af de mest originale intellektuelle bidragsydere til moderne politiske tænkning.