På den anden side af jerntæppet

I 2019 er det 30 år siden, at jerntæppet, som havde delt Europa siden anden verdenskrig, pludselig var væk. Det ene kommunistiske diktatur i Øst- og Centraleuropa efter det andet måtte kaste håndklædet i ringen. Den østlige del af Europa blev fri igen. Landene i den tidligere kommunistiske østblok kunne endelig komme af med de forhadte kommunistiske regimer og begynde vejen mod en længe ventet demokratiseringsproces.
I Tjekkoslovakiet, hvor jeg er vokset op, kom omvæltningerne 21 år efter det såkaldte Prags Forår. Dengang forsøgte tjekkoslovakkerne med Alexander Dubcek i spidsen at reformere det daværende kommunistiske styre til såkaldt socialisme med et menneskeligt ansigt. Desværre uden held. Forsøget blev knust af Warszawapagtens invasion i landet og erstattet med en ny bølge af undertrykkelse. Det var i denne periode, jeg voksede op.
Det har ikke altid været lige nemt og morsomt. Manglende frihed og begrænsede muligheder for at studere og rejse var ikke altid nemt at acceptere som egne livsbetingelser. Det var dog alligevel et liv, hvor de grundlæggende menneskelige værdier var intakte, hvis man altså ønskede, at de var det. Alle de tidligere østbloklande er i dag en del af det demokratiske Europa og mere eller mindre velfungerende demokratier. “De fleste unge mennesker i tidens genforenede Europa kan ikke længere forestille sig, hvordan Europa så ud, inden jerntæppet forsvandt. Ældre, der er vokset op i den frie del af Europa, har ofte forvrængede forestillinger om livet på den anden side af jerntæppet. Hvordan var det egentlig at leve i den ufrie verden? Var det så gråt og kedeligt, som de fleste forestiller sig? Var livet på den anden side virkelig så anderledes end i den frie verden? Var livsværdierne anderledes, end de var i Vesteuropa? Var der overhovedet nogen livsværdier? Det er gået op for mig, at jeg er nået en alder, hvor det nærmest er min pligt at berette om forholdene dengang. Berette om livet på den anden side af jerntæppet. Det har jeg gjort ved at skitsere min families og min egen skæbne efter kommunisternes magtovertagelse i Tjekkoslovakiet i 1948 og frem til de politiske omvæltninger i 1989. Jeg har ledsaget de enkelte fortællinger med historiske fakta, som skal give den nødvendige historiske baggrund til at forstå de enkelte tidsperioder. Jeg har desuden valgt at ledsage de enkelte kapitler med diverse citater, korte historier og vittigheder fra dengang. Vittigheder om kommunismen og Sovjetunionen var en slags ventil for befolkningen og en måde at overleve absurditeterne i det kommunistiske system på. Mange mennesker i Danmark har svært ved at forestille sig, at deres liv og trygge tilværelse kunne blive anderledes. Velstand og frihed i Danmark er noget statisk, nærmest en selvfølge. Noget, der ikke kan forandre sig. Det troede mine bedsteforældre og forældre også. Men i løbet af nogle få år blev deres liv ændret totalt.
Min beretning har til formål ikke blot at give læseren en fornemmelse af livet på den anden side af jerntæppet, men også at vise, hvor hurtigt en livsbane og generelle livsbetingelser kan ændre sig. Hvor hurtigt og ufrivilligt et menneske kan havne på den forkerte side af et jerntæppe og blive ufrit.