Om at være talrige

De starter en

diskussion for at have noget at tale om,
de bliver

urealistiske, uvirkelige, liv mister
soliditet, mister udfoldelse, de kan li’ baseball fordi baseball ikke er et
spil
men argumenter og meningsforskelle
får hestene til at løbe […]

Ovenstående er nok et af de mest berømte
citater af nyere tids amerikansk poesi. Citatet stammer fra George Oppens
prisbelønnede digtsamling Om at være talrige fra 1968, bogen handler om New
York, om den by Oppen forlod og vendte tilbage til, fremmedgjort og forvandlet.
Det er en digtsamling som både er en ode og et epos, en ydmyg hyldest, og en
stærk social og politisk kritik.

George Oppen udgav sin første digtsamling
i 1932. Den politiske og økonomiske krise i 1930erne, og den senere forfølgelse
af anderledes tænkende under McCarthy efter Anden Verdenskrig, fik imidlertid
George Oppen til at opgive at skrive digte, for i stedet at blive politisk
aktivist. Samtidig var George Oppen flyttet til Mexico med sin kone, kunstneren
Mary Oppen af frygt for forfølgelse i det repressive klima under McCarthy. I
begyndelsen af 1960’erne flytter parret imidlertid tilbage til Brooklyn. George
Oppen udgiver da en række digtsamlinger, hvoraf Om at være talrige er
det mest centrale værk.

George Oppen tilhørte gruppen af
objektivister, som blandt andet omfatter Ezra Pound, Louis Zukofsky, William
Carlos Williams m.fl. Objektivisterne var fokuseret på klarhed og enkelhed i
udtrykket. Tidligere på året udgav Antipyrine antologien fra A til Z (red. Mikkel Thykier), der rummer en introduktion til flere
af de amerikanske objektivister, samt ikke mindst et fyldigt uddrag af Mary Oppens selvbiografi Meaning A Life: An
Autobiography (1978), der indgående skildrer parrets liv i perioden omkring
udgivelsen af Om at være talrige.