Og sådan blev det

Brugerbedømmelser af Og sådan blev det

• Kirsten R. 25. april 2020

  Romanen beskriver Kirstens liv - eller Risten, som hun kaldes. Hun undfanges i en rus og lever et beskedent, men rigt liv i det nordnorske samesamfund sammen med sin mor, der er indfødt same og faderen, der er mere eller mindre falleret student fra Norge. Samesamfundet er befolket ikke bare med de mennesker, man kan se og snakke med direkte, men også med de underjordiske, som man skal holde sig gode venner med. På et tidspunkt, da Risten er omkring 7-8 år, går ægteskabet mellem forældrene i stykker og hun flytter med sin far og nye danske stedmor til Sønderjylland, hvor hun adopteres af Grete, som stedmoderen hedder og også får en vietnamesisk bådflygtning som bror. De to finder hinanden, men skilles ad af den onde stedmoder, hvorpå der er et langt tidshop i romanen. Risten og "broderen" finder hinanden og får et barn sammen. Det betyder, at Risten gerne vil kende sin samiske familie og hun får kontakt til dem. Mere skal ikke røbes her.
  Romanen er ualmindeligt velskrevet og sproget er billedskabende på en usædvanlig måde. Undertiden bliver personerne lidt til klicheer, men man fastholdes, fordi man gerne vil vide: hvad sker der egentlig. Selve fortællingen er vel i sin grundstruktur noget banal og med en slutning, som nærmer sig trivialiteten. Ikke desto mindre beskrives Ristens udvikling godt, og man får fornemmelsen af det selvberoende barn, der udvikler sig til en viljestærk ung kvinde. Stærkest står beskrivelsen af Ristens og den vietnamesiske brors pubertære eksperimenter med seksualiteten. Kompositorisk er romanen vellykket og fungerer som en pageturner. Eneste anke er den - som tidligere nævnt - noget banale, men dog overraskende slutning.

• Christie R. 24. april 2020

  God bog, rigtig hurtig at læse