- Straks på e-mail.
Normalpris
Beskrivelse af Obscuritas
Sommeren 2003. USA har indsat styrker i Irak. I Stockholm er en fodbolddommer med afghanske rødder fundet tævet ihjel. Den temperamentsfulde Guiseppe Costa, far til en af spillerne, bliver anklaget for mordet. Sagen virker ligetil, alle beviser peger i samme retning, mod Costa. Han fastholder dog sin uskyld, og politimesteren opsøger professor Hans Rekke, som er verdensberømt ekspert i forhørssteknik. Hvis der er nogen, der kan knække Costa, er det ham.
Men intet forløber som politiet forventer. Den excentriske Rekke tager imod efterforskerne i sin store villa i Djursholm, hvor han kasserer hele den hidtidige efterforskning, der herefter falder fra hinanden. Costa bliver løsladt, og politiet står på bar bund. Selv Micaela Vargas, en ung politikvinde fra Husby, der nægter at slippe sagen og som gentagne gange prøver at få fat i Rekke, må til sidst give op.
Men pludselig mødes Rekke og Vargas alligevel under dramatiske omstændigheder. Det umage par sætter sig for at opklare sagen, hvis gåde vokser i omfang, med tråde til CIA og Taliban. Og til sidst står Rekke og Vargas tilbage med ét eneste afgørende spørgsmål: Var den dræbte offer eller gerningsmand?
Obscuritas er en intelligent og nervepirrende pageturner hvor intet er, som det ser ud.
Brugerbedømmelser af Obscuritas
-
Forfatteren David Lagercrantz er kendt i det meste af forlagsverdenen som forfatteren der succesfuldt tog pennen op efter forfatteren Stieg Larsson, da han døde midt under tilblivelsen af Millenium-trilogien. ”Obscuritas” er 1. del af en planlagt serie om excentrikeren Hans Rekke og den unge politikvinde Micaela Vargas.
Lad mig sige med det samme at ”Obscuritas” er en intelligent og nervepirrende pageturner hvor intet er, som det ser ud.
Hvis man kender Lagerkrantz` tidligere bøger, så vil man i ”Obscuritas” blive tryllebundet af en thriller i en noget anderledes verden og med en handling noget ud over det sædvanlige. Der hersker ingen tvivl om, at David Lagercrantz evner, at fastholde læseren i yderste spænding fra første side og at han evner at skrue et plot sammen i en helt særlig liga.
Vurdering: 6/6 Roser.
Krimiormen.dk
© 2024 Pling BØGER Registered company number: DK43351621