Nogle får sommerfugle i maven, andre får flagermus

Nogle får sommerfugle i maven, andre får flagermus behandler den kolde ondskab i naturens grænseoverskridende karakter i en særdeles ængstelig eksistens, hvor en moralsk fattig datingkultur legitimerer overfladiske og hensynsløse relationer. Digtene kredser tilmed om ensomheden i at skulle definere kærligheden, og hvad det vil sige at elske, på ny. Om løsrivelsen fra tidligere generationers arrangerede ægteskabstraditioner. Om opgøret med de egenrådige patriarkalske mænd i vores samfund, der ikke respekterer kvinders grænser. Det er i spændingsfeltet mellem det grænseoverskridende begær og den stædige tro på kærligheden, at Nilgün Erdem bruger sine digte til at nærme sig, hvad der sker i unge kvindesind, når tosomhedens tidligste minde var grænsesøgende ond og aldrig blev ment i kærlighed.
Uddrag af bogen
Der vokser en længsel i mig
Den er lige så fremmed
som jeg er
i gæstelandet
En længsel der vokser
og kaster rod
ud til de fjerneste
af de fjerneste egne
hvor kvinder dufter af mødre
og mænd af forsørgelse
ældre af uigenkaldelig visdom
Børn af afbrændt græs
I den kølige bjergluft
vokser længslen sig hjemløs
I evighedens diaspora -
råber jeg hans navn mellem bjergene
som lytter nærværende og kaster ekkoer tilbage
Fårehyrden hører mig fem bjergkæder henne
og kigger op mod den glohede sol pakket ind i får
Om forfatteren
Nilgün Erdem (f. 1987) er dansk-kurder fra Vestegnen. Hun er uddannet folkeskolelærer og pædagogisk antropolog fra Aarhus Universitet. I 2017 udgav hun digtsamlingen Pudder og ph.d.er – feministiske digte fra mine tyvere, som handler om at navigere mellem to kulturer, om patriarkatet og fremmedhadet. I 2021 var hun med til at starte bevægelsen #deldinskam.