Mord på landsholdet

Er det godt nok bare at vinde i fodbold, eller skal det også se godt ud?
Mord på landsholdet beskriver et opgør mellem de hårde drenge, der vil vinde med alle midler og dem, som hellere vil tabe 5-4 i et brag af en kamp end parkere bussen foran eget mål og skrabe en 1-0 sejr hjem på en heldig kontra.
Mord på landsholdet handler om en fiktiv ung angriber, Martin Sommer, der scorer mange mål som ung, men også altid prøver at gøre det så spektakulært som muligt. Det får han masser af kritik for og ballade med.
Til sidst orker han ikke at høre på alle kritikerne og forlader fodboldmiljøet. Han vender dog tilbage efter sin bedste vens ulykke og får succes ved netop at have mod til at mislykkes.
Bogen handler også om spillelidenskab. Om hvor galt det kan gå, hvis man tror at man kan regne resultatet af en kamp ud på forhånd og løse private problemer ved at vinde penge på Oddset og Tips 13.
Handlingen begynder kort før Morten Olsen og assistent Michael Laudrup skal udtage VM-truppen til slutrunden 2002. De går begge ind for at man spiller med stil. Blandt kynikerne er Peter Schmeichel. De mange kendte fodboldstjerner optræder som bifigurer under eget navn, men hovedpersonerne er fiktive og handlingen frit opfundet.
Bogens forfatter Bent Otto Hansen (f.1957) er tidligere fodboldkommentator på TV 3 (1991-97). I 2014 lever han af at indtale lydbøger. Bogen findes også som lydbog læst af forfatteren selv. Den udkom første gang 12. maj 2002, samme dag som handlingen i bogen begynder. Bent Otto Hansen har udgivet flere digtsamlinger, senest 'fabulator' (2011, Ostenfeld).
Læs mere om forfatteren på hans blog: http://beo.smartlog.dk/nye-l-sere-kan-begynde-her-page3992
Citat fra bogen:
"Det handler om at lade situationen inspirere til kreativitet i stedet for at frygte for konsekvenserne af ikke at score..." (Vennen Jimmy om hovedpersonen Martin)
"...prisen for at have en kapacitet som Schmeichel til rådighed var problemer med hans temperament og overdimensionerede selvfølelse.
Flere nuværende landsholdspillere havde åbent fortalt om den ændrede stemning i positiv retning på landsholdet, efter at man ikke mere var nødt til at indordne sig under Schmeichels luner og leve med de mere problematiske sideeffekter af hans personlige karakter. Kollektivet var kommet mere i højsædet efter Schmeichels farvel, og nu var det Ebbe Sand, der skilte sig ud som den mest succesrige uden at optræde storsnudet. Schalke-angriberen arbejdede nemlig så hårdt, at de andre havde nemt ved at acceptere hans stjernestatus..." (Politimanden Landberg tænker på landsholdets aktuelle situation)
"Martin bruger sin intuition, når en chance opstår. Han søger det anderledes, og publikum værdsætter især hans synlige glæde ved at spille og hans mod til at mislykkes. "Erstat kraft med rytme!" plejer han at sige. Han elsker jo de solister i musik, både i jazz og i klassisk, der går fra at imponere med masser af toner og teknisk perfektionisme til at bruge pauserne mere og mere og søge efter mulighederne i den enkelte tone." (Vennen Jimmy om hovedpersonen Martin)
"... hun havde påstået, at en angriber sådan set godt kunne få både en advarsel for at prøve at filme sig til et straffespark, og så alligevel få et straffespark…
I en kamp i Allsvenskan i Trelleborg blev en angriber hevet i armen af en forsvarsspiller i straffesparksfeltet, men angriberen prøvede at blive på benene for at komme til en afslutning, og Anders Frisk brugte fordelsreglen og lod spillet fortsætte i første omgang. Sekundet efter nærmede en anden forsvarsspiller sig, og angriberen lod sig teatralsk falde inden forsvarsspiller nummer to nåede at røre ham. Gult kort til angriberen for Svanens Død, men straffespark til ham, alligevel, for at blive hevet i armen af den første forsvarsspiller." (Politimanden Landberg tænker på sin datter, der er fodbolddommer)
Spørgsmål til Bent Otto Hansen:
"Der optræder mange virkelige personer fra sportens verden i bogen, bl.a. Peter Schmeichel, der ligefrem har fået en skurkagtig rolle. Har du overvejet konsekvenserne?"
– Ork ja. Men jeg opfatter fodboldstjernerne som symbolbærere og arketyper. De bliver gennem deres spil og personlighed til velegnede spejle for tilhængerne – lissom pop- og filmstjerner. Derfor synes jeg det ville være svagt at omformulere deres navne: Schmeichel til Peter Toleksen og Laudrup til Løjdrup og Ebbe Sand til Ebbe Sund.
– Bogen er netop ingen journalistisk afslørende sag, men en frit opfundet handling placeret i en realistisk ramme. Jeg gør i bogen meget nøje opmærksom på at handlingen er fiktiv. Men jeg er ingen fodboldengel – måske snarere en fodbolddjævel – og i øvrigt selv gammel målmand. Rifbjerg lod forresten Dronning Margrethe have noget kørende med Olof Palme i romanen 'Marts 1970', og det er da gået ham meget godt siden.