Militarisme og pacifisme, krig og fred

Mellem 1871 og 1914 var der fred og økonomisk fremgang i Europa – men kontinentets stormagter forberedte sig til den krig, som afsluttede fredsperioden, og som blev mere ødelæggende, end nogen havde forudset, og som alligevel skulle vise sig blot at være et forspil til den langt mere ødelæggende krig, der brød ud i 1939.
Under den bipolære verdensorden, der opstod efter 1945, reduceredes militærets betydning i de vesteuropæiske samfund; samtidig afviklede europæerne deres kolonier og koncentrerede sig om økonomisk samarbejde og udvikling, hvilket førte til historiens mest bemærkelsesværdige velstandsstigning. Allerede inden revolutionerne i Østeuropa og Den Kolde Krigs afslutning i 1989 havde de vesteuropæiske stater indledt en markant nedrustning. Efter 1989 fulgte de østeuropæiske stater samme linie og tilsluttede sig det europæiske samarbejde i det, der i 1993 var blevet til Den Europæiske Union.
Over en kort årrække udviklede de europæiske garnisonsstater, som vogtede på hinanden, sig til civile stater i nært samarbejde. Og alle – eller næsten alle – soldaterne forsvandt. Her er James J. Sheehans beretning om den 20. århundredes europæiske kamp mellem militarisme og pacifisme.