Skønlitteratur
-
- A Game of Thrones/ 2
123,95 kr. "Kongernes kamp" er andet bind af George R.R. Martins storslåede romancyklus, som indledtes med "Kampen om tronen". Serien, som indtil videre består af fem bind, er et ægte mesterværk inden for store eventyrlige romaner og samler det bedste, genren kan tilbyde: mysterier, intriger, magi, romancer og eventyr.To store ledere – lord Eddard Stark og Robert Baratheon – er blevet ofre for kongeligt forræderi. Vesterøernes Syv Kongedømmer hærges af borgerkrig. Der hersker kaos fra Dragenstens gamle citadel til Vinterborgs frygtindgydende kyster. Fire konger kæmper om at få kontrol over et splittet land og De Syv Kongedømmers Jerntrone, og de vil gennemføre deres krav med storm, oprør og krig. Brødre konspirerer mod brødre, og de døde går igen om natten. En prinsesse forklæder sig som en forældreløs dreng; en ridder i sindet tilbereder en gift til en forræderisk troldkvinde; og vilde mænd kommer ned fra Månebjergene for at hærge landet. På en baggrund af blodskam og brodermord, alkymi og mord vil sejren måske tilfalde de mænd og kvinder, som er i besiddelse af det koldeste stål … og de koldeste hjerter. For når konger kæmper, skælver landet.
-
78,95 kr. En velbjærget amerikansk psykiater keder sig ved sit vaneliv og beslutter at lade terningerne bestemme sine handlinger.Det forandrer fuldstændig hans liv – og på nogen måder også verden, for har man overgivet sig til terningerne, kan alt ske.En af vor tids største kultklassikere!
-
73,95 kr. -
95,95 kr. Den unge Fannys er glædespige i Londons dekadente og mere dunkle miljø; et miljø af andre glædespiger og bordeller, og hun kommer ud for frivole og barske oplevelser. Bogen er en bramfri førstehåndsberetning – med vid, munterhed og en ikke alt for blufærdig tilgang til tilværelsen fortæller den nittenårige Fanny om sine eskapader. En historie om livsglade unge piger, der tjener til livets ophold ved gladelig at levere varen til mænd, der i dén grad efterspørger den. Samtidig er det en klassisk historie om ægte kærlighed, unge elskende, savn og … tja, afsavn er ikke det rigtige ord.Det blev brevromanen om glædespigen Fanny, der sikrede den engelske forfatter John Cleland (1709-1789) en usvigelig sikker plads i litteraturhistorien. Romanen om Fanny Hill blev oprindelig udgivet i England 1748-49. Skønt bogen senere blev forbudt, og forfatteren røg i fængsel, blev den en enorm læsersucces i samtiden. Den første danske oversættelse af Fannys erindringer kom så sent som i 1965. Men da man – stadig i 1960’ernes midte – forestillede sig, at dette var lige barsk nok kost for de danske læsere, måtte udgivelsen en tur omkring Højesteret, før udgivelsen blev tilladt. Til gengæld blev den danske udgave det litterære startskud til pornografiens frigivelse i 1967. Den nye danske oversættelse af Fanny Hill rammer lige ned i den aktuelle bølge af erotisk litteratur.
-
139,95 kr. Den norske forfatter Herbjørg Wassmos roman "Lykkens søn" er en selvstændig fortsættelse af den fantastiske bestseller "Dinas bog". Romanen følger Dinas søn Benjamin, der overværede drabet på morens elsker, en begivenhed der mærker ham for livstid. Benjamin drager til København for at studere medicin, men hele tiden hviler Dinas tilstedeværelse som en skygge over ham.Trilogien "Dinas bog", "Lykkens søn" og "Karnas arv" har tilsammen solgt over 250.000 eksemplarer."Wassmos teknik er fortsat overraskende. Dina gør det, ingen tør. Dina er kynisk, aggressiv og bundet til et seksuelt begær. Når romanerne er så læseværdige, skyldes det først og fremmest en elementær spænding og et dristigt erotisk element. Dina er i drifternes vold i et puritansk samfund, hvor mændene regerer ... En veloplagt fortsættelse." – Grethe Rostbøll, Jyllands-Posten"... en spændende og evig aktuel skildring af båndet mellem en mor og hendes søn." – Berlingske TidendeHerbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.
-
93,95 kr. I ly af mørket ulmer en ældgammel krig mellem vampyrer og deres fjender. Kun én gruppe kan redde vampyrarten: Black Dagger Broderskabet. For Broderskabets leder, Wrath, handler krigen ikke kun om at dræbe artens fjender, men også om at hævne den grufulde skæbne der overgik hans forældre for flere hundrede år siden. Da Wraths bror bliver brutalt myrdet, må Wrath tage ansvaret for hans efterladte datter: en smuk menneskekvinde, der er uvidende om den verden hun snart skal blive en del af ...
-
128,95 kr. Sommerlys, og så kommer natten er en roman om menneskers livsvilkår, deres drømme, længsler, skøre ideer og kamp med forbudte følelser og voldsom lidenskab. De samme personer dukker op skiftevis i hoved- og biroller, og deres historie og skæbne væves sammen til en poetisk og sanselig, burlesk og varm, livsklog og humoristisk beretning om, hvad det vil sige at være menneske på godt og ondt."Det er kærlighed ved første blik, eller hvordan man nu skal udtrykke det, når man forgabt og fortumlet vælter bagover af begejstring. Sommerlys, og så kommer natten er fuldstændig og totalt uimodståelig. Et svimlende møde med islandske lidenskaber, spøgerier, sorger, glæder, skuffelser og tragedier." – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, ******"Sjældent har jeg læst noget så smukt, poetisk og livsbekræftende. Sjældent har mennesker forekommet mig så spændende ..." – Niels Hjort, Bogrummet"Det er skarpt skrevet. Næsten kynisk. Uden den mindste snert af sentimentalitet. Meget maskulint. Og nordisk. Der findes lykkeligvis mange gode bøger, men denne vil lyse længe. Det er svært at se, at det kan gøres bedre." – Charlotte Rørth, Nordjyske Stiftstidende, ******
- Lydbog
- 128,95 kr.
-
238,95 kr. De tre musketerer udkom som føljetonroman fra 14. marts til 14. juli 1844 i avisen Le Siécle og opnåede hurtigt enorm popularitet – en popularitet, der endnu består med stadige filmatiseringer og fjernsynsadaptioner.Med afsæt i historiske personer og begivenheder skildrer De tre musketerer den unge d'Artagnan's eventyrer, efter han forlader sit barndomshjem i Gascogne og drager til Paris i håbet om at blive optaget i Kong Louis Xlll's musketerkorps. Kort efter sin ankomst til Paris udfordrer den fyrige d'Artagnan tre musketerer til duel efter på forskellig vis at være kommet til at fornærme dem. De tre musketerer er den ædle melankoliker Athos, den brave bulderbasse Porthos og den listige kvindebedårer Aramis, som snart bliver d'Artagnans fortrolige venner. Sammen forsvarer de fire dronningens og musketerkorpsets ære over for Kardinal Richelieu og hans mænd og bliver hurtigt indblandet i intriger, der sender dem ud på farefulde missioner. På deres færd møder de bl.a. den smukke, men bedrageriske Milady, som er en af litteraturhistoriens mest uforglemmelige femme fatales, og som kommer til at spille en hovedrolle i denne storslåede fortælling om venskab, kærlighed, forræderi, hævn, ære, mod og list."Af de 250 bind (!) romaner, memoirer og rejsebeskrivelser som dette skrivende vulkanudbrud har spyet fra sig, er De tre musketerer mesterværket. Hvis man kunne gøre op, hvor mange der i tidens løb har slynget Milady op på hesten og redet bort med hende i natten, ville vi nå op i millioner af rivaler. – Det kan I æde gift på!" – Hans Boll Johansen, Information"Lad nye læsere komme til, lad gamle genopleve den svulmende, strømmende beretning, verdens mest spændende roman." – Bent Mohn, Politiken
- Lydbog
- 238,95 kr.
-
139,95 kr. En del af Egypten-serien.I den gamle egyptiske by Theben samles faraos trofaste undersåtter for at hylde ham under Osiris-festivalen. Den kloge og synske eunuk, Taita, ser ham dog kun som et symbol på rigets forfald. Taita er slave for Lord Intefs datter Lostris. Lostris er forelsket i den unge officer Tanus, men deres drøm om en fælles fremtid bliver knust, da Lord Intef nægter at lade dem få hinanden. I stedet gifter han Lostris bort til kongen, den gamle, impotente farao, og Tanus bliver udvist til ørkenen. Men hvad med Taita? Med den velbegavede slave Taita som talerør, er Flodguden en storslået beretning om dagligdag og lidenskab i det gamle Ægypten – på et tidspunkt hvor nationen rystes i sin grundvold af krig og magtbegær.Flodguden er første roman i Egypten-serien. Alle bøger i serien:- Flodguden- Den syvende skriftrulle- Magiens mester- Den 11. plage- Ørkenguden- Farao (udkommer på dansk i oktober 2017).
-
93,95 kr. Charlottes liv fortsætter hvor det slap i Sandheder & Løgne med fester, veninder og familie. Jason lagde telefonen på spisebordet og blev stående med ryggen til mig. Han kørte den ene hånd over issen et par gange. Så vendte han sig langsomt imod mig. At se Jasons ellers stålfaste ansigtsudtryk udstråle en dyb frustration skræmte mig så meget at tårerne flød over. I dette sekund ønskede jeg brændende at jeg kunne skrue tiden tilbage til første skoledag, at jeg ikke havde fået øje på Oliver, ikke havde danset med ham, kysset ham, gået i seng med ham, ikke en-hel-masse … ”Charlotte. Sæt dig ned,” sagde Jason med dyb alvor i stemmen.
-
58,95 kr. Sommeren 1332. Foged Eske Litle og hans sergent Bane har travlt. En sigøjnerklan har slået sig ned uden for Assens bymur, og en hærafdeling på tusind mand har meldt sin ankomst på vej til at slå en opstand ned i Skåne. Samtidig er Eskes frille Thrund søgt væk fra Assens og Eskes selskab, og hos Bane og Helvig går det heller ikke for godt, Helvig kan ikke overvinde sønnens tragiske død. Og da byens brudekrone bliver stjålet, og en mand slået ihjel under en bryllupsfest, bliver Eske og hans sergent Bane stillet over for nogle mysterier, som kræver alt af dem.Fjerde bind i Martin Jensens succesrige serie om Eske Litle.
-
58,95 kr. Assens anno 1332 er en driftig by og knudepunktet mellem Fyn og Sjælland. Foged Eske Litle og hans soldater sørger for, at folk kan færdes sikkert. Da en fremmed brutalt dolkes – endog i kirken! – må lovmændene tage affære og indlede en undersøgelse.Morderen skal findes. Men Eske Litle har sine tanker andre steder: En gæst i byen er en god bekendt af hans kvinde Thrund – lidt for god efter hans smag. Sergent Banes højgravide kone Helvig lukker sig inde i sig selv af sorg over deres førstefødtes død, og Bane kan ikke bryde gennem hendes panser. Meget bedre går det ikke med den nyudnævnte korporal Tade, som er forlibt til op over begge ører. Ydermere kompliceres efterforskningen af, at mordet har forgreninger til det intrigante spil om magten i Danmark.Femte bind i Martin Jensens succesrige Eske Litle-serie.
-
82,95 kr. Leonard Vermin er blevet mere og mere opslugt af fortiden, især nogle thrilleragtige måneder i 1968, hvor han ved et tilfælde – måske – mødte Carla, en ung og smuk tjekkisk kvinde i eksil, og pludselig befandt sig midt i en spionsag. Nu lakker det mod enden. Leonard skal dø og virker usædvanlig klar over, hvad der skal ske. Han samler familien til en afskedsmiddag i London, og alle dukker op fuld af bange anelser og mere eller mindre maskeret gerrighed. Leonard er rig, og et testamente er i udsigt. Trusler og løfter flokkes side om side, forventninger væves sammen med uro og usikkerhed, og hvad der skal foregå under middagen, ved kun Leonard Vermin.HIMLEN OVER LONDON er en spionhistorie, eller måske en kærlighedshistorie, eller måske noget helt andet, og det meste udspiller sig i London. Det handler om en døende mangemillionær og hans mulige arvinger. Og om bøger: Hvorfor det ikke går at være uden dem. Det handler også om tiden, der stjæler vores liv, og om hjertets ubodelige ensomhed.""Himlen over London"" er både gribende skæbnefortælling og en virtuos leg med eksistentielle aspekter af fortællingens kunst.Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★ ★Alle linjer og sidespor er så forførende spændende, at man næsten glemmer, at de ’kun’ er en del af en større sammenhæng. Det er lag på lag af perlende sproglig lækkerhed, begavet, drilsk og underholdende.Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★ ★’Himlen over London’ byder på et betagende persongalleri, en fantastisk opbygning og ikke mindst et enestående plot.MetroXpress ★ ★ ★ ★ ★ ★Andre skriver krimier. Nesser skriver bøger, der vil mere og tilbyder langt mere end blot plot, mord og den endelige afsløring af, hvem der gjorde det ... fandens godt skrevet.Nordjyske ★ ★ ★ ★ ★... sindssygt spændende roman ... Nordens mest velskrivende spændingsforfatter ... suveræn og sugende spænding i en avanceret metaudgave, hvor karaktererne på nessersk vis er velmejslede, og hvor det samlede indtryk er mere poetisk end postulerende.Politiken ★ ★ ★ ★ ★Spionromanens intriger, kærlighedens komplicerede veje, død og ensomhed! Nesser får det hele med i denne suverænt velfortalte og spændende historie.Berlingske ★ ★ ★ ★ ★En intelligent skrevet roman ... Nesser forstår om nogen at løfte små flige, springe i tid og sted, og holde en fast i undren – og trang til at læse videre.BogrummetEn pageturner, der veltilrettelagt sender læseren på en karruseltur ind i venteværelset mellem fiktion og virkelighed. Himlen over London kan meget vel være hovedværket i Håkan Nessers forfatterskab.KulturkapelletHimlen over London kræver at man holder ørerne stive. Spændende er den og så er den fantastisk godt skrevet.Jens Winther, Bogmagasinet
-
93,95 kr. I måneskinnet bliver fantasien og forestillingskraften levende … Da David og Lauras forældre bliver kidnappet, må de rejse til Madrid for at lede efter en mystisk gylden nøgle. Det bliver et nervepirrende kapløb med tiden, da de jages af en morderisk sekt, som vil gøre alt for at få fat i nøglen. Den Gyldne Nøgle er første del af serien Nøglens Vogtere. Tvillingerne David og Laura kommer ud på en rejse, hvor gåder, profetier og magiske genstande åbner døre til verdener, de ikke anede eksisterede.
-
139,95 kr. SØFARER I VESTERLED og HJEMME I ØSTERLED er de to berømte skildringer af vikingen Røde Orms eventyrlige oplevelser på Harald Blåtands tid."RØDE ORM" er en eventyr-roman, men det er også en erotisk roman, kysk og voldsom, primitiv og blufærdig. Bogen vil drage som en magnet. Blot ti sider inde i beskrivelsen af Røde Orms følelser og hændelser vil enhver læser, selv den trægeste, være i hans magt." - Frederik Schyberg"Aldrig tidligere er vikingetidens Norden skildret så farverigt, så fantasifuldt og så sagkyndigt" - Ragnar Svanström"RØDE ORM er en rigtig roman ... Jeg har moret mig over den, som jeg ikke i lange tider har moret mig over noget, og jeg har nydt den som den sjældenhed, den er: en roman, i hvilken alt er i orden, handling og stil, humør og hensigt." - Håkon Stangerup
-
120,95 kr. De fremmede krigere overfaldt dem om morgenen. De fór hærgende gennem byen og røvede, brændte og myrdede … Den unge, smukke kvinde Siri ser sine frænder blive slået ihjel og sine veninder brutalt bortrøvet ligesom hun selv. De sejles til fjendens boplads, og Siri ved, hvad der venter dem. De skal gives bort til krigerne, som kan gøre med dem, hvad de vil.Men den første mand, som møder dem i den nye by er Vidar – byens høvding. Han er usædvanligt mild mod kvinderne, og Siri drages imod ham. Men hun må være forsigtig, for hun ejer en farlig kundskab. Hun er nemlig datter af sin bys vølve og er trænet i vølvens hemmelige lægekunst og kunsten at tyde gudernes tegn. Men denne viden kan blive hendes død. En by må nemlig kun have én vølve – og Bäckakorset, som de nu er kommet til, har allerede sin egen vølve – en smuk og farlig kvinde, Grina, som forsvarer sin position fra første færd …Vølvens datter er nr. 1 i Saga Borgs serie Jarastavens vandring.
-
83,95 kr. Elverkongen slog ud med hånden, men lænede sig så forover og spurgte: - Så I noget interessant ved det fortryllede palads? Vi hører så mange historier om den skrækkelige troldkælling? Roselil rystede på hovedet: – Nej, Elverkonge. Det eneste vi oplevede var tavsheden og en iskold vind, der nær havde gjort os til sten. Dunder siger, troldkællingen kun kommer ud i de mørke måneløse nætter, men mere ved jeg ikke. Da Elverkongen og Roselil begyndte at tale om troldkællingen og det fortryllede palads, blev der en vældig larm. Alle de mange gæster havde historier at fortælle om trolde, hekse, kæmper og drager fra Mørkebjergene. Der blev råbt og skreget og gyst, lige indtil Elverkongen bankede med sin stav: – Lad os gå til bords. Elverfolket havde dækket op med deres allerfineste ting. Pokalerne var af sølv, tallerknerne af guld og bestikket besat med glitrende stene. Der var mange forskellige slags mad på bordet, for Elverkongen ville have, at hans gæster skulle have det, de bedst kunne lide. Fuglene fik orme og snegle, nisserne spiste dejlig sommergrød med frugt, skovtrolde og gnomer fik edderkoppepaté med spindelvævssovs, og til Roselil og Silke var der i al hast skaffet noget dejlig kølig aftendug. Elverfolket spiste selv nattetåge med stjernedrys.
-
88,95 kr. Hovedpersonerne i "DEN UTÅLMODIGE ALKYMIST" er den intellektuelle detektiv Rubén Bevilacqua og hans unge assistent, Virginia Chamorro, der repræsenterer det moderne Guardia Civil – tidligere general Francos livgarde.Åbningsscenen foregår på et hotel, hvor en død mand ligger nøgen i en seng. Han ligger på maven bundet til sengestolperne med en enorm dildo i rødt gummi stikkende op fra anus. Liget er Trinidad Soler en midaldrende familiefar, der arbejder som sikkerhedsspecialist på et atomkraftværk lidt nordøst for hovedstaden Madrid.Gennem bogen følger man Rubén Bevilaqua og Virginia Chamorros partnerskab – to topprofessionelle kriminalfolk. Opklaringsarbejdet givet et indblik i de nyriges følelseskolde tilværelse i velhaverkvartererne lidt uden for Madrid, provinsielle politikere, arrogante skattesnydende entreprenører, paranoide pr-direktører for atomkraftindustrien og østeuropæiske kvinder bortført til sexindustrien i Spanien."Plottet er velkonstrueret, spændingskurven fin. Ikke en hårdtslående, rå politiroman men en stemningsfuld, tankevækkende roman om mord og liv i nutidens Spanien … I et velkonstrueret plot med gode persontegninger og fine miljøbeskrivelser hører vi om mord, sexslaver og lyssky forretninger." - Bibliotekernes lektørudtalelse
- Lydbog
- 88,95 kr.
-
139,95 kr. USA. 60’ernes Mississippi: Den nye racelov er netop blevet indført. Adskillelsen mellem hvide og sorte er pludselig ikke længere lovlig. Ku Klux Klan hærger, og sorte lever i skræk og rædsel. Så meget desto mere fantastisk – og modigt – er det da også, da Abileen, en sort tjenestepige, indvilger i at fortælle sin historie til miss Sketer, en ung hvid kvinde, der aldrig har forstået, hvorfor hendes egen elskede "mammy" forsvandt ud af hendes liv, og som har sat sig for at beskrive tilværelsen for en række sorte tjenestepiger. Abileen er den første. Men det er ikke nok med kun én stemme. Langsomt, møjsommeligt og i dybeste hemmelighed lykkes det at rekruttere andre kvinder og få dem til at fortælle deres historie – med livet som indsats. Niceville er en rørende, gribende, humoristisk, skræmmende og tidløs roman. Og en tankevækkende skildring af de grænser, vi – både som mennesker og samfund – vælger at acceptere, og dem, vi ikke vil acceptere. …Samtidig går en rød tråd gennem bogen af kærlighed mellem de sorte tjenestefolk og de hvide børn. Politisk korrekt? Javist. Men absolut en glimrende roman, velskrevet, underholdende - og rystende. En flot debut. Marianne Majgaard Jensen, lektør.
- Lydbog
- 139,95 kr.
-
138,95 kr. Bog 3Oktober – December 1984"Noget sparkede i det yderste af hans bevidsthed. Og når noget sparkede i det yderste af hans bevidsthed, var han nødt til at finde ud af, hvad det var."I allerførste kapitel af denne tredje og afsluttende bog i Haruki Murakamis romanværk '1Q84' møder vi den umanerligt grimme og meget insisterende privatdetektiv Hr. Ushikawa. Hans næse har aldrig fejlet noget, og når først han er på sporet, finder han altid frem til sit bytte. Men da han er en slange, må han gøre det i sit eget tempo.De to andre hovedpersoner i dette store værk, Tengo, en ensom mand med forfatterdrømme, og Aomame, en ung kvinde på en livsfarlig mission, befinder sig meget langt fra hinanden. De er begge to truet af kræfter, de ikke forstår omfanget af, og de er begge to forfulgt af mennesker, de ikke kender. Mens de leder efter hinanden fra hver sit sted, lærer de mere og mere om den forskudte verden, de er forsvundet ind i, men vil de lære nok til at overliste deres forfølgere? Og vil de finde hinanden, før det er for sent.'1Q84' udspiller sig i løbet af skæbneåret 1984.Og hvis vi troede, at menneskeheden var kommet helskindet gennem dette skelsættende Orwell-år, så må vi tro om igen.
-
248,95 kr. Den milde og naive epileptiker Fyrst Mysjkin vender tilbage til Sankt Petersborg med toget efter et langvarigt kurophold i Schweiz – uden mange rubler på lommen, men i håbet om en stor arv efter sin afdøde velgører. I toget falder fyrsten i snak med en mand, der viser ham et billede af den smukke femme fatale Nastasia Filippovna. Denne hændelse samt mødet med familien Jepantjin, som er fjerne slægtninge af fyrsten, forsegler Mysjkins skæbne, og vikler ham hurtigt ind i både romantiske og økonomiske intriger, der skal vise sig at have katastrofale følger. Fyrst Mysjkins uselviskhed står i skarp kontrast til de andre karakterers selvoptagethed, og gennem sin hovedperson har Dostojevskij forsøgt at skildre et Kristus-lignende menneskes møde med virkelighedens verden, hvor grådighed, ondskab og smålighed er udbredt, og hvor oprigtig godhed og næstekærlighed betragtes som naivitet, grænsende til idioti.En oversigt over personerne i romanen kan downloades her."Bogen brænder sig ind i sindet." – Johannes Møllehave, Kristeligt Dagblad"En bog, alle bør læse mindst én gang." – Marie Tetzlaff, Politiken"Med Idioten viser Dostojevskij os, hvad menneskelig godhed er, hvor meget og dog hvor lidt den formår." – Mette Dalsgaard, Weekendavisen"I den ældgamle og stadig aktuelle diskussion om forholdet mellem normalitet og galskab er Dostojevskijs roman om fyrst Mysjkin en sand klassiker." – Christian Braad Thomsen, Politiken
-
198,95 kr. Kong Knuds bror, Harald, der arvede hjemriget efter deres far, kong Svend, er død, og Knud må sejle til Danmark for at sikre sin kongemagt dér. Mere end nogensinde før har han brug for mænd, han kan stole på. Han beordrer sine snushunde Winston og Halfdan til at drage til jarl Odda i Deerhust på grænsen til Wales for at bistå ham, hvis vikingejarlen Torkel eller nogle af de andre stormænd skulle få for sig, at de kan erobre kongetitlen over England i kongens fravær. Knud mener selv, han kan stole fuldt og helt på Odda.Halfdan bryder sig ikke om opgaven. Er der en mand, han hader af hele sit hjerte, er det Odda; forræderen, der svigtede sin egen konge og gik over til Knud. Forræderen, som er medskyldig i, at Halfdans far og bror mistede livet i slaget ved Askenes Høj, og han selv blev jordløs. Og det bliver værre endnu for Halfdan. Da der bliver begået et mord på Oddas gård, må han alene påtage sig opklaringen af det, da Winston og Alfilda er travlt beskæftiget med en anden vigtig – og for Winston mere interessant – opgave for Odda.Den eneste trøst i al elendigheden er Emma, Oddas kusine; men heller ikke hun er nem at bide skeer med, erfarer Halfdan.'Den tredje mønt' er fjerde bind i serien om Winston, Halfdan og Alfilda.
-
82,95 kr. På en fængselsø uden mad begynder fangerne at æde hinanden. Uhyggelige eksperimenter i forskningens navn kommer frem i lyset. Rundt omkring i Europa sker pludselige og opsigtsvækkende dødsfald, og Opcop-gruppen med Paul Hjelm i spidsen leder efter sammenhængen. Samtidig har nogen blikket rettet direkte ind i Opcop-gruppens kerne.I løbet af nogle få dage indtræffer tre bemærkelsesværdige dødsfald: En plastikkirurg med terroristkoblinger bliver fundet hængt i sit hjem i Belgien, en albansk våbenhandler bliver skudt på en bar i Stockholm, og liget af en tjekkisk EU-parlamentariker bliver fundet på en afsides beliggende fængselsø ud for Toscana. Da sagerne ser ud til at strække sig over landegrænserne, havner de hos Opcop, Europols operative enhed. Paul Hjelm, Arto Söderstedt, Jutta Beyer og de andre i Opcop-gruppen begynder jagten på en – eller flere – mordere. Sagen viser sig at have mere omfattende forgreninger end nogen kunne have forestillet sig.STOLELEG er anden bog i serien om Opcop, der er en fritstående fortsættelse af Arne Dahls fremragende serie om A-gruppen. Serien indledtes med HVISKELEG, der er blevet kåret som Bedste Svenske Kriminalroman."Arne Dahl skriver som vanligt en begavet og effektiv spændingshistorie med udpræget og veloplagt sans for sprogets mangfoldige, og ikke mindst ironiske, virkemidler.Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten ★★★★★Han er gyselig god. Derudover er hans eminente sprog og frækt poetiske refleksioner markant bedre end mange andre krimiforfatteres og adskiller ham fra flertallet. Merete Reinholdt, Berlingske ★★★★★Som altid leverer Dahl begavet krimi med både fremragende plot, dirrende spænding, et fabelagtigt persongalleri, intense detaljer og storladen eftertanke.[...] Ganske enkelt noget af det allerbedste på det skandinaviske krimimarked.Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet ★★★★★Tempoet er højt, og spændingsdelen fejler heller ikke noget, som jagten går ind på den mystiske morder - eller er der flere?Bent Stenbakken, Nordjyske ★★★★Det kan næsten ikke blive bedre.Romanen er topunderholdning samtidig med, at den kan læses som et debatindlæg om bl. a. genmanipulation, opgør mod tidligere og nuværende kommunister og stalinister, selvtægt og big brother-samfund.Henning Frandsen, Fyens Stiftstidende ★★★★★""En flot, foruroligende og fra første side fængende opsætning""Merete Reinholdt, BT ★★★★★Intelligent og stærkt fængslende litterær krimi fra Arne Dahl sætter skarpt og nuanceret fokus på (med)menneskelighedens trange kår. Og så serverer han det forklædt som en hæsblæsende spændingshistorie med et stramt og velkomponeret plot med plads til blodig alvor og skarp ironi.Stoleleg er en fortræffelig spændnings/krimiroman, der overgår det første bind i serien og, den kan varmt anbefales.Til hjerne såvel som krimihjerte(r)Jens Henrik Holm, Kultur-cafeen.dk5 hjerter er ikke nok. `Stoleleg´ er en bog man ikke må snyde sig selv for, hvis man er rigtig krimifan.Niels Søndergaard, krimifan.dk ★★★★★Stoleleg rummer, som Arne Dahls andre krimier, en lun og underspillet humor, så man nærmere klukker end skraldgriner.Betinna Schnegelsberg, LitteratursidenStoleleg er ekstremt veltilrettelagt. Gennemført kompliceret, men med yndige små hjælpere drysset ud over det hele, så læseren ikke hægtes helt af. Venligt![...] det føles, som om romanen læser sig selv.Kim Toft Hansen, Kulturkapellet
-
82,95 kr. Det er efteråret 1990, og Jerntæppet er næsten væk. Europa befinder sig i en slags choktilstand. Regimer falder, og folk bevæger sig over grænser, som tidligere var spærrede. Albanien, det mest lukkede land i verden, har afskaffet diktaturet, men endnu ikke fundet sin nye form. I Stockholm falder en mand ned fra Ersta-terrassen og dør. Han har et albansk pas på sig, men de albanske myndigheder nægter at kende til ham. Tre personer dukker op på ulykkesstedet. Den ene for at foretage en rutineundersøgelse og den anden på jagt efter en god historie. Den tredje har brug for et sted at sove. De opdager alle på hver deres måde, at sandheden om manden fra Albanien er kompliceret. Bagved ligger en historie om en sammensvejset gruppe, som var politisk aktiv i 1960’erne og siden begravede sin fortid, men beholdt sin loyalitet.MANDEN FRA ALBANIEN er en krimi og en spionroman i en usædvanligt vellykket blanding, og det er en roman om et forræderi, som langsomt og uundgåeligt afdækkes, da manden fra Albanien dukker op i Stockholm.
-
82,95 kr. En ung kvinde findes parteret og nedgravet i en skovlysning uden for Stockholm. Hun bliver identificeret som Rebecca Trolle, en studerende, der har været forsvundet i to år.Mens Alex Recht og hans efterforskningsgruppe forsøger at finde ud af, hvem der har dræbt Rebecca, bliver endnu et lig fundet i lysningen. Det viser sig at være flere årtier gammelt.På et plejehjem sidder en børnebogsforfatter, hvis liv har været præget af vold og skandaler. Hun har ikke sagt et ord i tredive år. Hendes navn dukker op igen og igen i efterforskningen, men hun forbliver tavs.Fredrika drages ind i sagen og stilles over for et svært dilemma, da hendes elskede Spencer bliver en del af gåden.Ingen ved, at efterforskningen gradvist bevæger sig mod en katastrofe.SKYTSENGLE er tredje bog i serien om Fredrika Bergman og hendes kolleger i Alex Rechts efterforskningsgruppe."En mere end almindeligt velsmurt maskine af en krimi og god underholdning, der på helt klassisk - men også troværdig - vis roder det private og professionelle liv sammen. [...] Det er vitterligt uhyggeligt, og hatten af for Ohlsson evne til at krybe ind under huden på sin læser endnu engang. Konsekvensen af opklaringsarbejdet er lige så ond som mordene, og måske skal du ikke læse den, hvis du er alene hjemme. ALT for Damerne Kristina Ohlssons krimier bliver bare bedre og bedre, plottet er stærkt og stilsikkert, og som læser bliver man overrasket og overrumplet igen og igen. Sådan skal en fed krimi skrues sammen!Merete Trap, LitteratursidenDet er glimrende bygget op, fortalt og forløst med god energi og uden alt for meget sniksnak.Ekstra Bladet
-
82,95 kr. Når Göran Borg ikke surfer på en blog for fodboldnørder, tænker han på sin ekskone, Mia. Karrieren er gået i stå, hårgrænsen kravler målbevidst opad, og livremmen strammer om maven. Da en trøstesløs vinterregn vælter ned over Malmø, og Göran Borg er på vej til sit ensformige job på mediebureauet, spekulerer han på, om livet kan blive ret meget værre. Det kan det. Han bliver fyret, og hans bedste ven narrer ham med på en charterrejse til Indien, hvor han rammes af galopperende turistdiarré og efterlades alene, overladt til døden, på et snusket hotelværelse i Jaipur. Men så banker det på døren, og ind kommer Yogendra Singh Thakur, kaldet Yogi. En indisk tekstileksportør i sine allerbedste og vidunderligste år, hvis han selv skulle sige det. Yogi tager Göran med på en ydre og indre rejse til Indiens myldrende hovedstad, New Delhi.DELHIS SMUKKESTE HÆNDER er en lige så morsom som rammende roman om, hvordan det overrumplende møde med Indien og den uventede kærlighed tvinger en bitter, midaldrende mand til at revurdere sig selv og sit syn på andre."Mikael Bergstrand har skrevet en hyggelig og underholdende svensk roman om en midaldrende fodboldnørd, der liver op i Delhi." Politiken "Delhis smukkeste hænder er en velskrevet og lun fortælling." Bogblogger.dk "Humoristisk, velfortalt roman om kultursammenstød." Bogvægten.dk "Mikael Bergstrand er en svensk forfatter, der formår at skrive humoristisk og pletrammende, og han ved, hvordan en historie skal skrues sammen." Kristeligt Dagblad "En roman, hvor man smiler det meste af tiden. Og det er ikke så ringe endda." Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad "Du er i godt selskab med den bitre humoristiske, midaldrende Göran Borg, der på sit livs absolut nulpunkt bliver narret med til en chartertur til Indien." Litteratursiden.dk "Den kan læses af læsere i alle aldre og af begge køn. Jeg kom til at holde af Göran og hans vej til at få fodfæste i livet igen." Litteratursiden.dk "En underholdende roman om en trist og tyk svensker, der får nyt liv i Indien." Weekendavisen "En herlig og livsbekræftende roman der efterlader læseren med et smil på læben." DBC’s lektørudtalelse
-
82,95 kr. En bjørn bliver skudt i Lainio i nærheden af Kiruna. I dens mave finder man dele af en menneskehånd. Nogle måneder senere bliver Sol-Britt Uusitalo stukket ihjel i sit hjem med en trebenet høtyv. Da anklager Rebecka Martinsson kigger nærmere på den myrdede kvindes baggrund, viser det sig, at usædvanlig mange af hendes nærmeste er døde. Den eneste overlevende er Sol-Britts barnebarn, den syvårige Marcus.Næsten hundrede år tidligere, i 1914, kommer Elina Pettersson, en ung lærerinde fuld af forandringsiver og fremtidsdrømme, til Kiruna med sin kuffert fuld af bøger for at give minearbejdernes børn lidt lærdom. Hun indleder et forhold til Kirunas store mand, direktør Hjalmar Lundbohm, men ondskaben rører på sig, og den kommer til at forplante sig gennem generationer.SOM OFFER TIL MOLOK er femte, selvstændige spændingsroman om Rebecka Martinsson, der stadig foretrækker livet i Kiruna-området frem for kæresten og karrieren i Stockholm."Hun er en af de bedst skrivende svenske krimiforfattere - af begge køn ... Det er bare om at komme i gang med læsningen af bind 5 eller begynde med nummer 1, hvis man har Åsa Larsson til gode. Mette Højbjerg, Politiken ★ ★ ★ ★ ★ Larsson skriver simpelthen fremragende spændingslitteratur. På én gang poetisk og brutal, ofte hemingway'sk i sine korte, knappe sætninger og fortættede dialoger. Der er samtidig en kulturel- og naturmæssig fylde i sprog og handlingsgang, samt en dybde i alle bogens persontegninger, som løfter 'Som offer til Molok' op i et skønlitterært niveau, hvor de færreste nordiske krimier befinder sig i dag. [...] Spild ikke tiden med for mange halv- og heldårlige krimier. Prøv en Åsa Larsson. Den holder.Jens Andersen, Berlingske ★ ★ ★ ★ ★ Svenske Åsa Larssons krimier fra Kiruna-området er fyldt af fascinerende portrætter af en egn og nogle mennesker, og så er de velskrevne og spændende. Mie Petersen, Kristeligt Dagblad.Åsa Larsson - Sveriges sande krimidronning - hudfletter køn, magt og ære i sin femte krimi fra det isnende Kiruna.Gitte Kjeldal, Fyns Amts Avis ★★★★★Det her er en krimi, der virkelig har været værd at vente på. Bent Stenbakken, Nordjyske ★★★★★ Der er sort, det er svensk - og det er vildt godt.Ulla Hinge Thomsen, Bogmagasinet
-
- 2. Bind
82,95 kr. To unge, elegante gentlemen ankommer en junidag i 1901 til godset Manningham i det sydlige England. Den ene er lord Albert, som vender tilbage fra sin ingeniøreksamen i Dresden for at blive slægtens overhoved. Den anden er Sverre, og de har bestemt sig til et liv sammen. Der er gået mange år, siden Sverre og hans brødre, Lauritz og Oscar, voksede op i en fattig fiskerfamilie i Vestlandet i Norge. Deres usædvanlige tekniske begavelse førte dem til datidens fornemste eksamen som diplomingeniører fra universitetet i Dresden. Lauritz vendte tilbage til Norge, Oscar forsvandt til Tysk Østafrika – og Sverre befinder sig nu med sin elskede lord i det sydlige England, hvor hans kunstneriske talent blomstrer. De to gentlemen bevæger sig også blandt Londons kunstnere og bohemer, og den frigjorte Bloomsbury-gruppe sætter sit aftryk på både tiden og Sverre. Men på samme måde som første verdenskrig slog hele tilværelsen i stykker for Lauritz og Oscar, rammes nu Sverre og Albert. Deres verden af skønhed og kunst forvandles til et helvede. DANDY er andet bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallets Europa.
-
93,95 kr. Krigen mellem Black Dagger Broderskabet og Elimineringsgruppen raser stadig. Men for Rhage handler krigen mod vampyrdræberne ikke kun om at forsvare vampyrarten. En forbandelse tvinger ham til at kæmpe og have sex med utallige tilfældige kvinder for at forhindre sin mørke side i at tage overhånd. Mary udkæmper sin egen kamp i livet – og kærligheden er det sidste hun leder efter. Men da hun en dag uforskyldt bliver rodet ind i vampyrverdenen og bliver offer for artens fjender, tvinges hun til at leve under Rhages beskyttelse – og en voldsom og livsfarlig tiltrækning udvikler sig mellem dem ...
-
82,95 kr. En tidlig morgen kort før jul bjærges liget af en ung mand op af havnebassinet ved Oslo Rådhus. Liget identificeres som Sveinung Adeler, en embedsmand fra Finansministeriet, og hans død ligner resultatet af en fugtig julefrokost. Kort før sin død havde han et hemmeligt møde med et fremtrædende kvindeligt medlem af Stortinget, og det komplicerer sagen. I Drabsafdelingen er Frølich fortsat suspenderet, men Lena Stigersand er ny, energisk og vedholdende efterforskningsleder med knaldrødt hår og et iltert temperament. Stigersand har en fornemmelse af, at hun bliver overvåget, og hun er overbevist om, at der er en sammenhæng mellem mordet på Adeler og det drab på en hjemløs narkoman, som drabsefterforsker Gunnarstranda tumler med."[...] solidt spændende og veldrejede politikrimi, (…) dette er en af de få norske krimier, der oser af god mad, glæde ved vin og samtidig giver et kritisk-politisk signalement af Norge. Du er således, vinterbader eller ej, i rart og varmt selskab på alle 342 sider. Bo Tao Michaelïs, PolitikenKonklusion: ’Isbaderen’ underholder fint og kan uden tøven anbefales læsere med svagt hjerte. Bogrummet.dk