Skønlitteratur
-
- en roman om en forbrydelse
82,95 kr. FALDER FRIT SOM I EN DRØM er afsluttende del af "Palme-trilogien" eller "trilogien om velfærdsstatens endeligt", der blev indledt med "Mellem sommerens længsel og vinterens kulde" efterfulgt af "En anden tid et andet liv".Et mesterværk af en klassisk spændings- og konspirationshistorie, hvor Leif GW Persson afslutter den mere end 20 år gamle sag om mordet på Olof Palme.Persson maler et dystert billede af det moderne samfund, men han gør det med den sædvanlige Persson-humor. Og dét kombineret med hans helt unikke skrivestil, når det handler om at beskrive de helt almindelige mennesker, som tilfældigvis efterforsker et helt ualmindeligt mord, gør bogen til overraskende, spændende og fornøjelig læsning.Falder frit som i en drøm afrunder suverænt Perssons sublime Palme-trilogi, og ikke et ord eller spor er overflødigt på de 604 dramaturgisk veldrejede sider.Fyens StiftstidendeDet må være en smagssag, om man blandt Sveriges krimi-alfa-hanner foretrækker Stieg Larsson, Arne Dahl, Henning Mankell, Jan Guillou eller Leif GW Persson. Men vil man have sin satiriske samfundskritik i krimiens form serveret med humor, kan Persson varmt anbefales.Jyllands-PostenBesk, brutal og verdenssvensk. Sveriges chefkyniker opklarer Palme-mordet i imponerende politiroman.Weekendavisen
-
138,95 kr. Bog 2JULI – SEPTEMBER 1984"Tjekhov har engang sagt, at man ikke skal inddrage unødvendige rekvisitter i en fortælling. Hvis der dukker en pistol op, skal den også affyres på et eller andet tidpunkt.""Men det her er jo ikke nogen fortælling. Det er den virkelige verden."Sådan bliver handlingen i første kapitel af denne anden bog i Haruki Murakamis romanværk '1Q84' næsten bogstavelig talt skudt i gang. Et værk i tre bøger, hvis kerne er en kærlighedshistorie i slægt med de store klassikere; to elskende, som mere eller mindre ubevidst leder efter hinanden.Tengo, en ensom mand med forfatterdrømme, og Aomame, en ung kvinde på en livsfarlig mission, er de to altdominerende hovedpersoner, og som historien skifter mellem dem i dur og mol, bliver det gådefulde og dybt komplicerede spil af begivenheder, der binder dem sammen, mere og mere udfoldet. Det er en historie om en mystisk religiøs kult, en overjordisk smuk syttenårig romandebutant, en ufattelig grim og meget insisterende privatdetektiv, en tilbagetrukket gammel dame med et krisecenter, en venlig, men brutalt effektiv bodyguard, misbrugte småpiger og sært dragende historier i historien, som 'Kattenes by' og 'Luftpuppen'.'1Q84' udspiller sig i løbet af skæbneåret 1984. Og hvis vi troede, at menneskeheden var kommet helskindet gennem dette skelsættende Orwell-år, så må vi tro om igen."'1Q84' tegner til at blive værket, hvor Murakami samler tråde i forfatterskabet og graver sig dybere ned i sine temaer."♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Kim Skotte, Politiken
-
138,95 kr. Det er ikke nødvendigt at tilhøre den store Murakami-menighed for at blive dybt charmeret af Haruki Murakamis nye storværk 1Q84. Her viser han alle facetter af sit verdensberømmede talent.Som en rød tråd igennem de tre bøger, der udgør romanen, løber en kærlighedshistorie, der er i slægt med de store klassikere. Men der er mange andre centrale temaer i spil, og måske også en helt anden verden – en verden, der har to måner.Det er denne verden, den ene af bogens to hovedpersoner, kvinden Aomame, kalder for '1Q84'. På japansk er det et snildt ordspil på George Orwells berømte roman '1984' – handlingen i de tre bøger udspiller sig da også i året 1984. Her i Bog 1 fra april til juni. Og hvis vi troede, at menneskeheden var kommet helskindet gennem dette skelsættende Orwell-år, så må vi tro om igen.april–juni 1984"Lad Dem ikke narre af det ydre."Med den sætning åbner Haruki Murakami denne første bog af sit romanværk i tre bøger, '1Q84'. Et værk, hvis kerne er en kærlighedshistorie i slægt med de store klassikere; to elskende, som mere eller mindre ubevidst leder efter hinanden.Tengo er en ensom mand med forfatterdrømme, og når han ikke underviser i matematik, skriver han på en roman. Hans skarpsindige og kyniske redaktør, Komatsu, overtaler ham til at omskrive en opsigtsvækkende historie, indsendt til en debutantkonkurrence af en kun syttenårig pige, den smukke, men indesluttede Fukaeri. Tengo bliver uimodståeligt draget af Fukaeris historie, og dermed trækkes han ind i et spil, som han ikke engang vagt aner konsekvensene af.Aomame er massør og kampsportsinstruktør. I romanens første kapitel sidder hun i en taxi, der er blevet fanget i en motorvejskø. Den vidende chauffør peger på en hemmelig trappe, som kan føre hende væk fra motorvejen og videre, for hun skal nå en vigtig aftale. Da Aomame skræver over gitteret til trappen, skifter verden spor, og med tonerne af Michael Jacksons 'Billie Jean' i ørerne klatrer hun nedad, for hun har en opgave, der skal lykkes, en mission, der skal fuldføres.
-
128,95 kr. I en dyster dal langt inde i de Transsylvanske Alper lå en fjern landsby og en skræmmende borg. Mange mænd havde forvildet sig dertil, og ingen af dem var nogensinde blevet set igen.Til dette sted kom Heike Lind og hans ledsagere, Mira og Peter. De opdagede, at landsbyens indbyggere levede med en konstant, knugende frygt - og at frygten havde noget at gøre med fyrstinde Feodora og den billedskønne Nicola oppe fra borgen ...Dette er 20. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.
-
93,95 kr. Aya forelsker sig i den jævnaldrende Silas, som efter sigende er stofmisbruger. Det tager hun sig dog ikke af, og indleder et intenst forhold til ham. Sideløbende følger vi Kits forhold til sin kæreste; et forhold som både er fantastisk og til tider stormombrust. Omdrejningspunktet i romanen er dog det brutale mord på en ung mand, hvis kæreste forsøger at overleve beskyldningerne om at have slået ham ihjel. 2 er en stærk fortælling om kærlighed, savn og tab, og vil ligesom Julie Clausens debutroman Stilleleg tage læserne med storm.
-
82,95 kr. En ung fodboldsupporter forbløder på et værtshus efter et slagsmål i Stockholms centrum. Da Paul Hjelm og Kerstin Holm skal have styr på vidneforklaringerne, viser den trivielle, men grove sag sig at være som en kinesisk æske.A-gruppen genopstår, og så sker der noget. Bag det fatale værtshusslagsmål toner et overraskende hændelsesforløb frem, og det leder i flere retninger. Mod fængslet i Kumla, hvor en celle eksploderer. Mod industriområdet Sickla, hvor en massakre ligner et opgør i underverdenen. Mod internettet, hvor grove overgreb dokumenteres. Mod Danderyd, hvor en narkohandler passer sin paradisiske have. Mod politiet selv, hvor der arbejdes med skjulte dagsordener. Og mod fremtiden, hvor en terrorhandling pludselig truer.OP TIL TOPPEN AF BJERGET er tredje bind i Arne Dahls fremragende spændingsserie om A-gruppen – Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter."Noget af det mest spændende, sprængfyldte og medrivende, man kan rende på inden for genren politikrimi.PolitikenBarsk, fængslende, kontant og medrivende krimi med sin helt egen morale. Dahl bliver stor!B.T.Her er ikke bare en snedig intrige. Her er også en pen med et fornemt og humørfyldt sprog. Et sprog, der viser dyb indsigt i menneskelivets mange facetter – både de gode og de onde.Fyens Stiftstidende"
-
118,95 kr. Tonje er ligesom Pippi Langstrømpe en krudtugle og vokser op som eneste barn i Glimmerdalen. Hendes bedste ven er den 74-årige spillemand Gunnvald. Han bygger en ratkælk, så Tonje kan suse hele vejen ned til fjorden, og han spiller violin, så Glimmerdalen fyldes af mirakelmusik, men han har en hemmelighed, der sætter deres venskab på en alvorlig prøve.Maria Parr spiller på et stort register; her er drama, tårer og musik, vildskab, humor og smerte, og man bliver bevæget som i en god roman. Hendes to bøger er solgt i 150.000 eksemplarer og oversat til tolv sprog, bl.a. russisk og kinesisk. For Tonje Glimmerdal modtog Maria Parr Brageprisen 2009, Kritikerprisen 2010 og Die Zeits prestigefulde pris LUCHS for bedste børnebog i Tyskland 2010."Tonje Glimmerdal er en klassisk, godhjertet børnebog. Man bliver glad og klog af at læse den." – Steffen Larsen, Politiken"Parr twister klassisk børnebogsstof med fandenivoldskhed i en frisk læseoplevelse for børn og voksne." – Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende"... den smukkeste bog jeg har læst i år." – Martin W. Hansen, Lektørudtalelse
- Lydbog
- 118,95 kr.
-
82,95 kr. En svensk finansmand findes myrdet i sit hjem. Så findes endnu en. Og alt tyder på, at det kommer til at fortsætte. Rigskriminalpolitiet etablerer hurtigt en specialenhed bestående af seks håndplukkede politifolk fra hele Sverige. Man døber enheden A-gruppen – Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter. De står over for et mysterium.Hvem er det, der sidder i svenske finansmænds stuer, lytter til jazz, skyder dem med to kugler i hovedet og ikke efterlader sig spor? Hvad er det, han vil? Medierne døber ham Magtmorderen, og da sporene begynder at pege i retning af den russiske mafia, finder A-gruppen en åbning.MISTERIOSO er første bind i serien om Paul Hjelm og A-gruppen. Det er en tæt og velkomponeret kriminalroman, som skærer dybt i den svenske samtid."Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med Arne Dahls krimier, er du verdens heldigste kartoffel.Femina”Misterioso” er en fremragende krimi.Kristeligt DagbladAlt her er selvfølgelig meget mere socialt engageret og lagt til rette med et langt bedre plot, svenskerne kan jo lægge den krimisild i lage bedre end os andre hjemme i landsbyen.PolitikenNu ser det ud til, at Sverige endnu en gang har fostret en genial og samfundsengageret krimiforfatter.Fyens Stiftstidende"
-
93,95 kr. „Det er for dit eget bedste, Søs,“ forsøgte Philip. „Mit eget bedste?“ fnøs jeg hånligt. „Nej, det er for jeres eget bedste. Hvor må det have glædet jer, endelig en grund til at ødelægge mit forhold til Oliver. I er simpelthen de største røvhuller i verden!“ Jason sprang op af sofaen. Heldigvis var bordet imellem os. „Så stopper du, lige med det samme. Tror du ikke du bare et enkelt sekund skulle overveje, hvem du egentlig skal rette din vrede imod?“ Jeg skulede til ham. „Det har jeg allerede gjort. Jeg taler aldrig til jer igen.“ Efter forældrenes død vokser Charlotte op sammen med sine to ældre brødre, Jason og Philip. Charlotte er deres øjesten og lever overbeskyttet, indtil den dag hun starter på gymnasiet, møder Oliver og begynder at rive sig løs. Langsomt begynder alt at gå skævt, da hendes brødre forbyder hende at se Oliver, hendes første kærlighed.
-
- 1. Bind
82,95 kr. Jan Guillous mest omfattende bogprojekt nogensinde! Da havet tog deres far og farbror, måtte de tre drenge drage til Bergen for at skaffe sig føden. Mange år senere blev de uddannet til ingeniører ved universitetet i Dresden. Året var 1901, og menneskehedens teknisk mest avancerede århundrede var netop begyndt. Meningen var nu, at brødrene skulle vende tilbage til Norge for at bidrage til byggeriet af jernbanen mellem Oslo og Bergen, et storslået norsk ingeniørprojekt. Men kærligheden vendte op og ned på planerne. Med BROBYGGERNE indleder Jan Guillou sin nye romanserie Det Store Århundrede. Første bind af Jan Guillous romanserie ”Det Store Århundrede” fanger læseren fra starten./Jydske Vestkysten. Guillou skriver flydende, og han fokuserer på indlysende interessante begivenheder i et indlysende interessant århundrede ... underholdende./ Dagbladenes Bureau Første bind i Jan Guillous nye romanserie om det 20. århundrede er glimrende underholdning./Ekstra Bladet. En rustikt underholdende og sidevendende roman ... Første bind af en effektivt fascinerende romanserie./Politiken Jan Guillou kommer godt fra start med sit ambitiøse projekt ... Han fortæller levende og interessant./Kristeligt Dagblad
-
- 9. Bind
82,95 kr. De er alle sammen tilbage - Rakel, Oleg, Bellman. Og Harry Hole. Efter at have opholdt sig tre år i Asien uden kontakt til Oslo, vender Hole hjem. Der er en sag, han gerne vil se nærmere på: En ung mand er blevet dømt for drab i et narkoopgør. Den dømte er Rakels søn, Oleg. For første gang nogensinde ser det ud til, at Harry Hole ikke skal lykkes med en efterforskning. Og til allersidst er det kun vilje og gaffertape, der holder ham sammen. Nerver på højkant. Genfærd må være årets krimi. Der er ingen over eller ved siden af Jo Nesbø i skandinavisk krimilitteratur. Weekendavisen Man inddrages på det mest hudløse, bliver rystet og ulykkelig - det gør ondt at læse Nesbø , sådan er det bare. Genfærd må være årets krimi. Den er skrevet i mol og slutter i mol og lader intet håb for fremtiden. Eller gør den nu alligevel, Jo Nesbø ? Please! Weekendavisen Lige så sort og saftig som de øvrigt i serien. Fyens Stiftstidende (***** 5 stjerner) Intet nok så levende billede kan altså erstatte "min" Harry. Ham der er hul der, hvor trofastheden sidder og ham, jeg elsker at dele bogvirkelighed med. Fyens Stiftstidende Nordmanden skriver hamrende godt. Børsen (***** 5 stjerner) Stærk fortsættelse af nordmandens Harry Hole-serie. Børsen Fremragende krimi. Ekstrabladet (****** 6 stjerner) En vulkan af menneskeligt drama, fra de smukkeste til de styggeste følelser. Ekstrabladet Endnu en fremragende krimi, hvor håbet om det bedste og vemodet ved det værste kæmper til det sidste. Ekstrabladet Jo Nesbø har vel aldrig haft bedre greb om sit stof og fortalt sin historie med en så sikker stilfornemmelse. Man sidder og nyder hårdkogt-ironiske formuleringer, der ikke kunne have været leveret bedre af Hammett og Chandler dengang derovre i Californiens onde gader. Jyllands-Posten (****** 6 stjerner) Neglebidende fryd. Jyllands-Posten "Genfærd" vokser ud over krimiformatet, ikke til det hverdagens trivielle socialrealistiske melodrama, som ellers er så karakteristisk for nordisk krimi, men helt derud, hvor der kun er det helt grundlæggende tilbage. Jyllands-Posten Ingen fans kan undvære 9'eren.Bogvægten.dk / MetroXpress Niende bog med politimanden Harry Hole i hovedrollen er modbydelig – modbydelig god! Krimifan.dk (***** 5 stjerner) Som læser bør man tage sine forholdsregler inden man går i gang, for når første linje er læst venter 456 sider der kravler ind under huden på dig præcis som det vanedannende narkotikum bogens handling kredser om. Krimifan.dk Nesbø er en af de bedste spændingsforfattere i verden, og dette 9. bind om Harry Hole bekræfter til fulde denne påstand. Bogen er spændende, rørende, velskrevet og ikke til at lægge fra sig.Litteratursiden.dk Kan bare ikke anbefales nok .Litteratursiden.dk Nesbø er uovertruffen. Lolland-Falsters Folketidende En af de bedste krimier netop nu. Politiken (**** 4 stjerner) Skandinaviens største plot-og intrigemager, den mest vidende og mest researchende krimiforfatter.Politiken Et mesterværk, der rækker langt ud over krimigenren, og som sine steder er isnende uhyggelig. Vejle Amts Folkeblad (****** 6 stjerner) Han har gjort det igen, norske Jo Nesbø. Begået et mesterværk! Vejle Amts Folkeblad
-
82,95 kr. En svensk litteraturkritiker med tilknytning til USA tortureres ihjel på den mest sataniske måde i et kosteskab i Newark-lufthavnen uden for New York, og morderen booker sig ind på den ledige plads i SAS-flyet SK 904 mod Stockholm. FBI underretter svensk politi, men det eneste, de får at vide, er at der er en brutal seriemorder på vej i flyet mod Stockholm – de ved bare ikke, hvem af passagererne det er.Specialenheden A-gruppen begiver sig til lufthavnen. Og det er på høje tid. Sverige er på vej til at importere sin første ægte, amerikanske seriemorder. Det er optakten til et gruopvækkende hændelsesforløb, der trækker Paul Hjelm og A-gruppen længere og længere ind mod mørkets hjerte og dybt ned i sjælens allermørkeste krinkelkroge.ONDT BLOD er andet bind i serien om Paul Hjelm og hans kolleger i A-gruppen – Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter – en specialenhed af håndplukkede politifolk med hver deres personlighed, særheder og kompetencer."Arne Dahl er med raketfart ved at skrive sig op på svensk krimis trone som fuldværdig arvtager til Sjöwall-Wahlöö.Information”Ondt blod” er topprofessionel svensk krimi og samtidig indsigtsfuld og tankevækkende satirisk samfundskritik.Jyllands-Posten”Ondt Blod” er en frysende, rystende og effektiv politi-thriller, der har mere på hjerte, end man først tror.B.T."
-
78,95 kr. "Da Amalie dør i København, jubler Ruby, hendes datter i Oslo. Barnebarnet, Therese, gør ikke. Hvordan kan Amalie på en gang være en tyranniserende og kold mor og samtidig en forstående og varm mormor? Hvorfor har Amalies mand, Mogens, kunnet leve med Amalie i alle de år? Var hans kærlighed virkelig så stærk?Bogen viser i hvilket omfang tilfældighederne og det planløse spiller ind og kan have dramatiske følger for vore efterkommere. Ragde går dybt ind i menneskeskæbnerne, hendes personer er sammensatte, vind og skæve, spændende og fremfor alt levende.Arseniktårnet er et forrygende familiedrama, med rødder tilbage i et Danmark, som man næsten ikke kan forestille sig har eksisteret."
- Lydbog
- 78,95 kr.
-
- 1. Bind
82,95 kr. HVISKELEG er en uafhængig fortsættelse af Arne Dahls populære serie om A-gruppen. A-gruppen er nedlagt, men Paul Hjelm, Kerstin Holm og flere andre ar gruppens medlemmer, var ikke parate til at stoppe. Så de genforenes i Opcop, en ny operativ enhed inden for Europol med hovedkontor i Haag og kontakter i alle afkroge af Europa. Internet og sociale medier gør den rå kriminalitet grænseløs. Og menneskers grådighed, korruption og magtbegær har fået en ny arena at boltre sig på. Arne Dahl leverer den forventede vare med en international cocktail af løgne, mord, bedrag og total umenneskelig hensynsløshed. **** (MetroXpress) »Hviskeleg« er godt nyt til alle de fans, som sukker efter mere Arne Dahl og mere A-gruppe.(Berlingske) En yderst velturneret krimi og et uafrysteligt portræt af en verden, hvis håb helt bogstaveligt er svært at få i tale. (Information) Arne Dahl dyrker det storladne, men fedter ikke med spændingen. Her lurer uhyggen i meget andet end blod og bestialske seriemordere - det er langstrakt og tempofyldt, voldsomt og sart på en gang. (Ekstra Bladet *****) Hans virkemidler er bekymringen, alvoren og afmagten - og et persongalleri af små og store helte, som man kun kan glæde sig til at følge i den nye serie fra en af de allerbedste i Skandinavien.(Fyens Stiftstidende) Arne Dahl er tilbage for fuld udblæsning. Den er i klasse over, hvad krimilæsere er vant til. (Politiken)
-
68,95 kr. Den døende Dandy er fjerde bind i Mari Jungstedts krimiserie om Anders Knutas og hans stab.En vinterkold søndagsmorgen bliver liget af den anerkendte kunsthandler Egon Wallin fundet, klynget op i en port i Visbys ringmur.Anders Knutas og kollegaerne fra Visby Politi finder ud af, at selvom kunsthandleren udadtil levede et lykkeligt og succesrigt liv, var han i færd med at forlade det hele: sin kone gennem tyve år, galleriet og villaen på Gotland. I al hemmelighed havde han forberedt sin forsvinden. Hvor var han på vej hen og hvorfor?Da kunstneren Niels Dardels berømte maleri ”Den døende dandy” bliver stjålet fra et kunstmuseum i Stockholm, viser tyveriet sig at have en forbindelse til mordet på galleristen på Gotland. Journalisten Johan Berg går egne veje – og til det yderste – for at opklare sagen, og sætter både forholdet til Emma og deres lille datters liv på spil.
-
139,95 kr. I Sydafrikas vildnis, bjerge og ørkener og i hjertet af nazisternes Tyskland udkæmper familierne De La Rey og Courtney deres private fejde, der fører dem fra ufattelig rige guld- og diamantminer til de illegale sydafrikaneres hemmelige tilholdssteder i denne hæsblæsende spændingsroman.Der er gået mange år, siden Centaine de Thiry første gang stod ansigt til ansigt med Lothar De La Rey, den mand, der reddede hendes liv, og som hun har født en søn. Følelserne fra dengang overskygges af det altovervældende had, hun nu føler til ham. Den ubarmhjertige fejde mellem dem har i første omgang givet Centaine overtaget. Men hendes hævn viser sig at være en boomerang, der rammer hende selv hårdt.Det er også skæbnebestemt, at det første møde mellem Manfred De La Rey og Shasa Courtney skal resultere i en konfrontation, der varsler ilde. Selv om de kun er unge drenge, er mødet nær ved at ende med mord, og det bliver starten på den hensynsløse magtkamp, de nu indleder. Og de er stadig uvidende om, at de er brødre.
-
94,95 kr. Sagaen begyndte med Eragon … Den fuldføres omsider med Arven …For få år tilbage var Eragon – Skyggedræber og Dragerytter – blot en fattig bondedreng, og hans drage, Saphira, kun en blå sten i skoven. Nu hviler en hel civilisations skæbne på deres skuldre.Mange måneders hård træning og adskillige bloddryppende slag har bragt dem sejre og håb, men også medført hjerteskærende tab. Det endegyldige opgør mod Galbatorix ligger dog stadig forude. Når den tid kommer, skal de være stærke nok til at overvinde ham. Og hvis de ikke er i stand til det, er der ingen andre, der kan. Der bliver kun dette ene forsøg.Rytteren og hans drage har opnået langt mere, end nogen havde turdet håbe. Men formår de at styrte den onde konge og genindføre retfærdighed i Alagaësia? Og selv hvis det skulle lykkes dem, hvor høj en pris må de så betale?Arven er fjerde bog i Arven-kvartetten. Arven udkommer i to bind: Arven - Del 1 og Arven - Del 2.
- Lydbog
- 94,95 kr.
-
93,95 kr. 16-årige Karina er optaget af sin forelskelse i en klassekammerat og af sine konflikter med faren, og hun har ikke nogen forståelse for morens voksende optagethed af kvindebevægelsen
-
93,95 kr. "Ali Baba skubbede forsigtigt et par grene til side, så han bedre kunne se, hvad der forgik.Så stillede røvernes anfører sig op foran bjerget og brølede med dyb stemme:”Sesam! Luk dig op!”"
-
82,95 kr. ONDSKABEN er en roman om en dreng, hvis liv er indrammet af vold. Gennem hele sin barndom bliver Erik systematisk og rituelt afstraffet af sin far. I skolen slås han for at bevare magten i sin bande, og på kostskolen, som han sendes til, da han ikke længere kan skjule sine slagsmål bag sit overklassesprog og evne til at klare skolearbejdet, hersker der »kammerat-opdragelse«.Erik er ikke nogen ynkværdig person. Han er intelligent, dygtig til sport og har et stærkt venskab med værelses-kammeraten Pierre. Han nægter at lade sig knægte af gennem-bankninger og ydmygelser, men kan han gøre oprør mod uretfærdighederne uden at bryde reglerne og risikere at blive smidt ud af skolen? Kan han beholde sin værdighed uden at blive trukket ind i den voldsspiral, der truer hans fremtid?ONDSKABEN er en barsk roman, som bygger på Jan Guillous egen barndom og opvækst, en roman hvor lettelsen og hævnens adrenalinrus til sidst også er læserens.ONDSKABEN er filmatiseret, og filmen blev nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film og fik Sveriges mest prestigefyldte filmpris Guldbaggen for bedste svenske film i 2003.
-
120,95 kr. Lara Lington er midt i tyverne og hendes liv er noget værre rod: Hendes nystartede firma er godt på vej mod konkurs, hendes forretningspartner og bedste ven er rejst til Goa på ubestemt tid, og så er hun lige blevet dumpet af sit livs kærlighed. Hun er godt nok lidt følelsesmæssigt ustabil og har en lidt for livlig fantasi, men da hun pludselig bliver hjemsøgt af et spøgelse, er hun sikker på, at hun er ved at miste forstanden. Men på helt uforklarlig vis har ånden fra Laras nyligt afdøde 105 år gamle grandtante Sadie materialiseret sig i form af en livsglad, jævnaldrende charleston-dansende pige, og hun har et særligt ønske, før hun med ro kan gå over på den anden side: Hun vil have Laras hjælp til at finde et forsvundet halssmykke. Lara har rigeligt med udfordringer, men i takt med hun tilbringer tid sammen med Sadie, bliver livet mere glamourøst og sjovt, og deres skattejagt udvikler sig til noget spændende og romantisk. Kan Sadies ånd virkelig være svaret på Laras personlige problemer, og kan to piger fra forskellige tidsperioder ende med at lære hinanden noget om livet?Tonen og sproget er klassisk Kinsella, og vores kære hovedperson kommer ud for nogle virkelig pinlige situationer, når hun taler med sit spøgelse og glemmer, at andre jo ikke kan se hende. Sadie vil have hjælp af Lara, men Lara finder også ud af at bruge Sadies evner til for eksempel at gå gennem vægge og udspionere ekskæresten. "... Kinsella skriver vanvittig morsomt, også i denne roman." - Litteratursiden
-
128,95 kr. Elinor og Marianne Dashwood er søstre, men besidder vidt forskellige personligheder. Elinor er rolig, velovervejet og behersket. Marianne er lidenskabelig, umiddelbar og dramatisk. Fornuft og følelse. Da deres far dør uden juridisk mulighed for at testamentere sin formue til sin enke og sine tre døtre, må de fire kvinder tage til takke med en noget mere beskeden indkomst og livsstil, end de har været vant til. Denne omstændighed skal vise sig at få afgørende betydning for Elinor og Mariannes ægteskabelige fremtidsudsigter. Begge søstre havner kort efter hinanden i dybe, men udsigtsløse forelskelser. Deres reaktion på situationen er naturligvis som nat og dag, og de må begge gennemgå ydmygelser, svigt og bristede illusioner. Oplevelserne sætter sig dybe spor, ikke mindst hos Marianne, der må revidere sit syn på livet og kærligheden."... fordi Elinor og Marianne og Jane er så intenst indtagende ladylike, så følger man stakåndet og fornøjet med. Sigende for den gode lady-stil er f.eks., at der ikke er nogen personer, der er så dumme, vulgære, kedelige eller ubehagelige, at de ikke – selv om deres dårlige kvaliteter generøst og underholdende demonstreres, gerne i dialogform – også har nogle gode kvaliteter eller i det mindste, med lidt god vilje, kan undskyldes for de dårlige." – Lars Bukdahl, Weekendavisen"Man bør læse Austen først og fremmest på grund af personskildringer og dialoger – de er helt ubetalelige. Ingen kan som Austen lystigt lade personerne udlevere sig selv i dialogerne, hvor dumhed og tåkrummende mangel på fintfølelse går hånd i hånd med ekstrem optagethed af penge og økonomi, langt fra det kulturelle dannelsesideal, som Austen skriver ud fra. Det er vanvittig morsomt og som skabt til film – men altså også værd at læse." – Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad"Jane Austen er igen tilgængelig på dansk – en fryd for både øjet og øret ... det ville være en skændsel, hvis klassiske romaner af Jane Austens format ikke var tilgængelige på dansk, på tryk eller i lydbogsformat ... Et forfatterskab af Jane Austens karat er den bedste modgift mod nok så mange tøsefjantede romaner af Helen Fielding, Sophie Kinsella, Candace Bushnell, Marian Keyes og hvad de ellers hedder, de store chick lit-forfattere på den internationale litterære scene..." – Claus Schatz-Jakobsen, Standart
-
123,95 kr. Kolonien Sukkertoppen, Vestgrønland, 1793.En kvinde sparkes ud over en klippe og falder i døden. Koloniens danske præst, Morten Falck, længes hjem. Hans grønlandske hjælpepræst fortæres af vrede og sorg. Fjendskabet vokser mellem grønlændere og kolonister. Der kommer skib én gang om året. Langt inde i landet er der udbrudt oprør blandt de kristne grønlændere, ledet af profeterne Habakuk og Maria Magdalene, hans kone. De drømmer om frihed, lighed og broderskab, 4.000 km nordvest for Paris og Den Franske Revolution. Morten Falck er splittet: Skal han håndhæve den danske overmagt eller lade sig beruse af de grønlandske frihedsdrømme? Profeterne i Evighedsfjorden er inspireret af virkelige hændelser i det udstrakte danske rige i slutningen af 1700-tallet. Den færdes i Københavns stræder og på grønlandske udsteder, tager på sørejser og hvalfangst, på fodrejse gennem Norge og er vidne til Københavns store brand i 1795. Profeterne i Evighedsfjorden er en stort anlagt fortælling om et kulturmøde på godt og ondt, om umuligheden af at finde hjem og om den store drøm om frihed. Læs mere om forfatteren, Kim Leine.
-
73,95 kr. “Det du især må være forberedt på, er at din mand mister al indlevelse i dig og i hvordan du har det.”Mia er lærer. Frederik leder en privatskole. På en ferietur til Mallorca med deres sekstenårige søn begynder Frederik at opføre sig underligt. Det viser sig, at han har en hjernesvulst, der gradvist har ændret hans personlighed. Mia må nu beskytte sig selv og deres søn mod det afstumpede og fremmede væsen, der bor i hendes mands krop.Da Frederik afsløres i et millionbedrageri, begynder et spil om skyld og ansvar, for er den skyldige ham selv eller hjerneskaden? Styres raske menneskers handlinger ikke lige så meget af biologien i vores hjerner? Og var den mand, Mia forelskede sig i, den syge eller den raske?Du forsvinder er en djævelsk og filosofisk kærlighedsroman om at finde sin egen vej ud af katastrofen, om mænd, kvinder og forstæder. Og om sjælen.
-
73,95 kr. Fortællingen foregår over fire nætter i Skt. Petersborg, der med sin nordlige placering er kendetegnet ved sine lyse sommernætter, de hvide nætter, hvor drømmeren strejfer om og pludselig møder sin drømmepige i det virkelige liv og får muligheden for at bryde sin isolerede drømmetilværelse.Hvide nætter er fra Dostojevskijs ungdomsår og er skrevet i 1848 umiddelbart før han dømmes til 8 års forvisning til Sibirien for revolutionære aktiviteter. Romanen er i sin yndefulde lyriske og æteriske tone enestående i forfatterskabet. Det er en dybtgående analyse af den romantiske drømmer og en af de smukkeste kærlighedshistorier i verdenslitteraturen. Dens popularitet understreges af ni filmatiseringer verden over: Rusland, Italien (Luchino Visconti), Frankrig (Robert Bresson), Irak, Indien (flere udgaver) og senest i 2009 i Amerika."En pastelagtig henåndet digtning, i sin sarthed og ynde enestående i Dostojevskijs digtning." – Ejnar Thomassen"Hele fortællingen flyder af sted på en sky af musik, kærlighed og romantisk fantasi. Tingene spiller en underordnet rolle i dette værk, som formentlig er det mest lyriske af alt, hvad han har skrevet." – Geir Kjetsaa"Hvide nætter adskiller sig fra hans tidligere værker ved dens bedårende lette og delikate tone, dens atmosfære af forårsagtig ung følelsesfuldhed, dens elegante og vittige godhjertede parodier." – Joseph Frank
-
78,95 kr. "VINDER AF NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS 2009 Året er 1989. Tiderne skifter. Muren falder. I løbet af nogle intense efterårsdage følger vi Arvid Jansen, 37 år. Han skal skilles fra ungdomskæresten. Hans mor har fået kræft og rejser pludselig til Danmark med den gamle færge Holger Danske. Der er noget hun skal have styr på. Arvid følger efter hende to dage senere og siger til sig selv at han gør det for at støtte hende, men er det nu også hele sandheden?Jeg forbander tidens flod er en roman om historiens ubønhørlige malstrøm. Titlen er hentet fra et digt af Mao, der var en af Arvid Jansens politiske stjerner dengang i 70’erne da han som så mange andre norske maoister lod sig proletarisere og tog arbejde på en fabrik. Og i morens øjne forspildte chancen for et andet liv end det hun selv har haft ved samlebåndet på chokoladefabrikken Freia. ""Virtuos."" JyllandsPosten * * * * * ""Mesterlig."" Berlingske Tidende * * * * * ""Stor romankunst."" Ekstrabladet * * * * * "
- Lydbog
- 78,95 kr.
-
-
44,73 kr. Enkle digte om igen at finde sprog og mening efter en stor katastrofe - og igen lære at gå. Digtene er indlæst af forfatteren.
-
- en roman om en forbrydelse
82,95 kr. »Et sovseplettet slips, et grydelåg af jern og en tapetserhammer med brækket skaft. Det var de tre mest opsigtsvækkende fund, Solnapolitiets tekniker gjorde ved sin indledende undersøgelse af gerningsstedet. At det med stor sandsynlighed var de genstande, der var blevet anvendt til at tage livet af ofret, behøvede man ikke være kriminaltekniker for at indse. Det var nok, hvis man havde øjne i hovedet og en mave, der var stærk nok til, at man kunne se efter.« Den uforlignelige antihelt, kriminalkommissær Evert Bäckström – lille, fed og primitiv – har en drabssag at opklare: et tilsyneladende helt almindeligt mord på en drukkenbolt. Men på trods af, at lægens strenge krav om ændring i livsførelse truer med at forstyrre Bäckströms usvigelige analytiske formåen, opdager han, at der er noget råddent ved den drabssag. Det er en alt, alt for kompliceret mordefterforskning for almindelige kriminalfolk. Der skal en Bäckström til for at komme til bunds i sagen. Leif GW Persson går helt tæt på det svenske politikorps og leverer en ætsende, satirisk og begavet kriminalroman med et voldsomt højt underholdningsniveau.
-
82,95 kr. En ung, kvindelig politiaspirant myrdes af en ukendt gerningsmand i den lille by Växjö. For kriminalfolkene Jan Lewin, Anna Holt og Lisa Mattei er det en enkel og ukompliceret sag. Og for kriminalkommissær Bäckström fra Rigsmordkommissionen er mordet en kærkommen lejlighed til at komme væk fra varmen i Stockholm og slappe lidt af.Historien indeholder tre mærkelige forhold: For det første at politiet faktisk finder morderen, selv om de leder efter en gerningsmand med en helt anden profil. For det andet at konstitueret politiinspektør Anna Holt, der står for afhøringerne af gerningsmanden, allerede på forhånd ved, hvad han vil svare på de spørgsmål, hun stiller. For det tredje at konstitueret kriminalkommissær Lisa Mattei egentlig synes, at det handler om noget helt andet end et mord på en ung kvinde."Det er bemærkelsesværdigt, hvor eminent G W Persson formårat fastholde spændingen fra start til slut i denne 521-siders murstensroman. Det er flot krimiunderholdning.Mie Petersen, Kristeligt DagbladAlt i alt, “Linda – som i Lindamordet” er sursød ansjos, kriminelle kartofler i fed og frisk fløde, kort sagt en fremragende ret Jansons, undskyld, Perssons fristelser fra ovnen.Bo Tao Michaëlis, PolitikenUhygge serveret med fed satire og skarphed og et godt bud på årets svenske krimi.Alt for DamerneEn velskrevet og syleskarp sarkastisk politiroman. Persson eri topform. [ ...] Samfundssatiren er formidabel [ ...] Sjældentvelskrevet og velinformeret giver professor Persson ved Rikspolitistyrelsen i Stockholm den svenske selvforståelse og ikkemindst politietaten et ordentligt gok i nødden! Tag den! Og nydden i din sommerferie.Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftstidende